Dokumentets metadata

Mobilservicevirksomhed - sms - reklamer - udgift til støtte til organisationer - reklameudgift - fradragsret

Skatterådet bekræftede at en virksomhed (S), der vil drive erhverv i form af mobilservice, som nærmere består i via sms at sende reklamer for detailhandleres varer mv. til forbrugerne, har fradragret for beløb, som det har forpligtet sig til at betale til foreninger/organisationer, som virksomheden eller forbrugerne gennem deres medlemskab har "valgt". Samtidig svarede Skatterådet benægtende på, at selskabet havde indberetningspligt for de nævnte beløb.

1. Har S fradragsret efter SL § 6, stk. 1, litra a, for de beløb, som S har forpligtet sig til at betale til foreningerne/organisationerne?
2. Har S ifølge skattekontrollovens § 7 A indberetningspligt for de beløb, der er nævnt i spørgsmål 1?

Svar

1. Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.
2. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

S viltilbyde en mobilservice, som nærmere består i via sms at sende reklamer for detailhandleres varer, tilbud mv., til forbrugere, der har tilmeldt sig sms-ordningen, som er gratis for forbrugeren.

S har samtidig forpligtet sig til at sende op til 50 % af den del af dækningsbidraget, som knytter sig til indtægten fra sendte sms´er, jf. nærmere nedenfor, til en forening/organisation, som S og forbrugeren gennem sit medlemskab har "valgt".

Hvis forbrugeren ikke har valgt - dvs. ikke er medlem af - nogen forening/organisation, går ovennævnte beløb til en fælles pulje, hvor der én gang i kvartalet bliver trukket lod mellem de foreninger/organisationer, som S har valgt.

S's koncept består af 4 parter inkl. S selv:

• S
• Detailhandler (fx den lokale købmand)
• Forening/organisation (fx den lokale fodboldklub)
• Foreningens/organisationens medlemmer (fx fodboldklubbens medlemmer)

S´s opgave er for det første at finde interesserede vareudbydere (detailhandlere), som ønsker at få S til at markedsføre deres varer ved at sende sms´er til detailhandlernes potentielle kunder. S indgår herefter kontrakter med detailhandlerne, hvori indgår dels et fast honorar, dels et variabelt honorar. Det variable honorar udgør 1 kr. pr. sms, som detailhandlerens potentielle kunde modtager, og det er op til halvdelen af dækningsbidraget herfra, som S forpligter sig til at aflevere til en forening/organisation.

Det er S, der udvælger de foreninger/organisationer mv., som kan modtage støtte gennem sms-ordningen. S indgår herefter aftale med foreningerne mv. om, at disse kan modtage op til halvdelen af det variable honorar pr. sms, hver af klubbens medlemmer modtager.

"Koblingen" mellem forbrugerne og detailhandlerne sker på den måde, at foreningerne/organisationerne, gør deres medlemmer opmærksomme på, at disse har mulighed for at støtte deres forening/organisation ved at tilmelde sig en ordning på S´s hjemmeside, hvorefter de gratis modtager sms med reklamer for én eller flere detailhandleres varer.

Ad spørgsmål 1

Det er spørgers opfattelse, at det beløb, som S forpligter sig til at betale til en organisation/forening, er at betragte som markedsføringsomkostninger, som er fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Ad spørgsmål 2

Skattekontrolloven indeholder bestemmelserne om oplysningspligt over for det offentlige, og her skal specielt nævnes SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, der er sålydende:

"Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:

1. Honorar, provision og andre vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift af beløbet, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomststens erhvervelse. Tilsvarende gælder, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet, og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed."

En skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse.

Er der først erhvervet ret til en indtægt, kan et efterfølgende afkald på at modtage indtægten normalt ikke tillægges skattemæssig betydning. Hvis der gives afkald på en indtægt forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse, skal der normalt ikke ske beskatning.

Beskatning indtræder dog, hvis modtageren i forbindelse med afkaldet træffer beslutning om, hvordan indtægten skal anvendes (dispositivt afkald).

Det er en forudsætning for skattefrihed, at der gives et blankt afkald over for den, der skulle have udredet vederlaget.

Det er vor opfattelse, at forbrugerne ikke er skattepligtige af donationerne, da de inden aftalen om modtagelsen af sms'erne har meddelt afkald på indtægten til fordel for en forening/organisation. Da forbrugerne således ikke modtager et honorar for at modtage en sms har S tilsvarende ikke indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 A.

Ad spørgsmål 1

Efter SL § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages indkomsten.

Heri ligger, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

I foreliggende tilfælde findes afholdelsen af udgiften til foreningerne/organisationerne at tjene S´s løbende indkomsterhvervelse i form af opnået markedsføring, som skal tilskynde detailhandlere til at lade netop S stå for reklamekampagnen, når detailhandlerne har tilbud mv.

Det er på den måde meningen, at kunderne skal vælge S frem for eventuelle andre udbydere af samme tjeneste, fordi S udmærker sig ved at ville sende en del af sit overskud til eksempelvis de lokale foreninger mv., som gavner nærmiljøet og til syvende og sidst måske også detailhandlen selv.

Hertil kommer, at detailhandlerne med deres reklamer er nogenlunde sikre på at nå frem til forbrugerne, hvoraf mange er "bundet op" på de modtagende foreninger.

SKAT bemærker, at S betragtes som rette udgiftsholder, idet det er oplyst, at S - eventuelt sammen med medlemmerne - udvælger de foreninger/organisationer, der tilgodeses, ligesom det må betragtes som S´s penge, der medgår til foreningsstøtten, idet det står detailhandlen frit for at betale "for meget" for en reklameydelse, eventuelt fordi også den mener at støtte et godt formål og på den måde opnår bedre og mere direkte reklame.

SKAT indstiller på den baggrund til Skatterådet at besvare spørgsmål 1 med: Ja.

Ad spørgsmål 2

SKAT lægger til grund for sit svar, at der først indgås aftale mellem S og en forening mv. om en vis del af det variable beløb, og at selskabet derefter indgår aftale med forbrugeren. Under disse forudsætninger finder SKAT ikke, at forbrugeren har fået beløbet stillet i udsigt, endsige erhvervet ret til dette eller givet afkald på det.

Under henvisning hertil er der efter SKATs opfattelse ikke indberetningspligt efter SKL § 7 A for de aktuelle beløb, og SKAT indstiller følgelig til Skatterådet, at spørgsmål 2 besvares med: NEJ.

Skatterådet kan tilslutte sig SKATs indstilling og begrundelse.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.