Dokumentets metadata

Stutteri - erhvervsmæssig virksomhed - underskud

Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgerens stutteri var erhvervsmæssigt drevet i indkomståret 1997.Byretten lagde til grund, at sagsøgeren havde fået fradrag for underskud fra virksomhedens etablering i 1970 til og med indkomståret 1996. Retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren og hendes ægtefælle havde været fagligt meget kompetente til at drive stutterivirksomhed.Der havde været udmeldt syn og skøn i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen, og i skønsrapporten blev det udtalt, at ejendommen i 1997 ikke ud fra en teknisk/landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt, og at stutterivirksomheden med den valgte driftsform ikke kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 henholdsvis før og efter afskrivninger.Retten fandt det imidlertid driftsmæssigt forsvarligt, at sagsøgeren havde neddroslet driften på grund af en verserende ekspropriationssag, og at det ikke var sandsynliggjort, at sagsøgeren kunne have lejet de omfattende driftsbygninger ud som foreslået af syns- og skønsmanden. På den baggrund fandt retten, at stutteriet i 1997 blev drevet på en i situationen sædvanlig og forsvarlig måde, og at der ikke havde været grund til at antage, at virksomheden ikke på ny ville blive overskudsgivende, når den efter ekspropriationssagens afslutning var blevet lagt i nye rammer. På den baggrund tog retten sagsøgerens påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst til følge.

Parter

A
(Advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Christian Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Chr. Pedersen

Denne sag, der er anlagt den 7. februar 2008, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, ... A, har skattemæssigt fradrag for underskud ved driften af Stutteri H1 i indkomståret 1997.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at hendes skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 378.835 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 7. november 2007 stadfæstet Skatteankenævnets nægtelse af fradrag for det pågældende underskud.

Der har i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten været afholdt syn og skøn efter retsplejelovens § 343 med LN, som syns- og skønsmand.

Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens kendelse, der er vedhæftet dommen som bilag.

Ifølge parternes oplysninger under hovedforhandlingen lægges det til grund, at sagsøgerens stutteri er blevet anset for drevet erhvervsmæssigt fra indkomståret 1970 til dato, bortset fra indkomstårene 1997 - 2000.

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og af syns- og skønsmanden.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at hun er opvokset med heste, idet der fra hendes hjem blev drevet en ponyklub. Hun mødte sin senere ægtefælle, BB, der er læge, i forbindelse med ridning. De købte i 1970 en ejendom ...1, hvor de både havde heste, køer og får. I 1976 købte de en større ejendom på ca. 17 ha. ...2, hvor de etablerede en ponyklub og en rideskole. I 1977 ansatte hun en ridelærer, og de havde en "strålende forretning". De fik tilskud fra kommunen. De havde også avlsarbejde, der blandt andet bestod i at krydse ponyer med araberhingste, hvorved der fremkom et afkom, der var egnet til konkurreceridning. Der var ca. 140 elever i rideskolen. De havde selv 30 heste, medens resten var opstaldede heste. I 1977 blev hendes ægtefælle smittet med hepatitis, og nogle måneder senere fik han konstateret diabetes. Sygdomen udviklede sig gradvist, og han blev så hårdt angrebet, at han i en periode var blind. Han blev i 1991 fyret fra sit lægejob, og sagsøgeren skulle udover at passe sit arbejde som ... også tage sig af hele bedriften. I 1997 fik BB foretaget en nyretransplantation og fik det herefter godt. Han er imidlertid igen blevet alvorligt syg og er nu indlagt. Da de købte ejendommen, vidste de godt, at der på et tidspunkt ville komme en omfartsvej, men de vidste ikke, at den ville komme til at berøre deres ejendom. Da ekspropriationsplanerne efterhånden blev mere konkrete, var der ingen, der ville købe deres ejendom til en fornuftig pris. Da der ikke længere var et tilfredsstillende kommunalt tilskud, var det heller ikke muligt at leje ejendommen ud til rideskole. På grund af svigtende tilskud fra kommunen havde de måttet lukke deres egen rideskole i 1993, og de var også begyndt at sælge ud af hestene. De måtte imidlertid af forskellige grunde nedskrive nogle af hestene meget voldsomt. En hest viste sig at have spat, en anden var ikke ren i røntgen, og en tredje døde efter en kastration. Der var tale om 3 meget kostbare heste. De begyndte at drive andre former for virksomhed, og indrettede for eksempel en ferielejlighed til udlejning til rideinteresserede. De åbnede også en børnepension om sommeren for rideinteresserede børn. De gjorde således alt for at "holde hjulene i gang", men måtte låne 1 mio. kr. af sagsøgerens svoger i Norge for at betale enhver sit. Medens de drev rideskole, havde de haft store bygningsinvesteringer. I 1994 begyndte de at se sig om efter en anden ejendom, idet de ikke vidste, hvorledes ekspropriationssagen ville ende. Det så ud til, at næsten hele jordtilliggendet ville blive skilt fra bygningerne, men det var også på tale eventuelt at etablere bro eller tunnel til passage af vejen. Disse planer blev imidlertid opgivet fra offentlig side af hensyn til naturen og omkostningerne. I 1998 blev hele ejendommen eksproprieret, og de sad herefter til leje i 2 år. Det var først på dette tidspunkt, at de fik fuld klarhed over deres stilling i forbindelse med ekspropriationssagen. De var fast besluttede på at fortsætte med hestehold og så sig om efter en anden ejendom. I 1999 fandt de så en ejendom i ...3, som de købte. De havde i forvejen 6 avlshopper, men købte yderligere nogle heste af ejendommens ejer. Når deres sønner arbejdede så meget med at "uddanne" hestene, skyldtes det, at hestene herved kunne opnå en langt højere salgspris. Sagsøgeren og hendes ægtefælle er nu henholdsvis 64 og 65 år gamle, og de har med overtagelse den 1. januar 2002 solgt ejendommen i ...3 til deres sønner, der udover stutteri driver virksomhed med salg af vin og ridetøj. Sagsøgeren husker ikke, at hun på noget tidspunkt overfor skattevæsenet skulle have tilkendegivet, at stutterivirksomheden i ...2 ikke ville kunne drives med overskud.

Syns- og skønsmanden har forklaret, at han i forbindelse med syns- og skønsforretningen kunne konstatere, at staldene var meget flotte og tidssvarende. De var velegnede til drift af rideskole. Han, der i 4 år har været formand for Dansk Sportsponyavlerforbund, bedømte både sagsøgeren og hendes ægtefælle til at være meget velkvalificerede til at drive stutterivirksomhed, og de var foregangsmænd med hensyn til avlsarbejde. "Misforholdet" ved driften opstod, da rideskolen blev lukket. Der burde have været en "plan B", som for eksempel kunne have gået tid på at udleje bygningerne til rideskole. Sagsøgeren lod imidlertid stå til i for lang tid. Der gik flere år, hvor man ikke gjorde noget. Der var investeret 2,5 mio. kr. i bygningerne. I 2001 ændrede sagsøgeren regnskabsprincipper, således at fællesudgifterne til stutteri og vinforretning blev fordelt med 90% til vinforretningen og 10% til stutteriet mod tidligere en ligedeling. Denne praksisændring forekom ikke velbegrundet. Det var for lidt kun at belaste stutteriet med 10 % af fællesudgifterne. Stutteriet "manglede ledelse".

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført følgende i sit påstandsdokument:

"...

at	Stutteri H1 er drevet erhvervsmæssigt i indkomståret 1997, således at der er fradrag for det i 1997 realiserede underskud,
	da	ejendommen havde et samlet areal på ca. 176 ha,
	da	omfanget af stutteridriften, herunder antallet af heste, var af en sådan karakter, at det ikke kan betegnes som hobby,
	da	Stutteri H1 blev drevet med henblik på at opnå fortjeneste og overskud,
	da	Sagsøger og dennes ægtefælle, BB, er fagligt kompetente til at drive stutterivirksomhed, og
	da	virksomheden i indkomståret 2001 har givet et overskud
at	der består en formodning for, at stutteriet er drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok allerede fordi BB og A har drevet stutteriet siden 1970,
at	stutteriet i 1990'erne har været præget af særlige forhold, der til sidst resulterede i, at BB og A fraflyttede ejendommen og fortsatte stutteridriften fra en anden ejendom,
at	der skal tages hensyn til disse særlige forhold, idet de vil påvirke enhver erhvervsvirksomhed, der er personafhængig og afhængig af den beliggenhed, virksomheden har, og
at	det ikke fratager virksomheden sin erhvervsmæssige status, at den i nogle år kører med en mindre drift grundet udefra kommende omstændigheder, når virksomheden efterfølgende - baseret på alt det arbejde, der har pågået siden 1970 - er i stand til at skabe et overskud.

..."

Herudover har sagsøgerens advokat under sin procedure nærmere anført, at der har været 3 specielle forhold, som har gjort sig gældende i tiden fra 1993, nemlig lukningen af rideskolen, der blev fremtvunget ved, at tilskuddet fra kommunen bortfaldt, sagsøgerens ægtefælles alvorlige sygdom, der forhindrede ham i at deltage i driften, og den uafsluttede ekspropriationssag, der forhindrede et fornuftigt salg af ejendommen. Der er tale om et fejlskøn, når syns- og skønsmanden udtaler, at der ikke har foreligget særlige omstændigheder, og at ejendommen kunne have været udlejet til rideskole. Under disse omstændigheder må det anses for fornuftigt af sagsøgeren, at hun som sket solgte en stor del af hestene og satte stutterivirksomheden på "vågeblus", indtil der kom en afklaring. Underskuddet skyldtes alene de store investeringer, som man jo var bundet af. Der var tale om en virksomhed, der både for 1993 og efter år 2000 har givet overskud.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført følgende i sit påstandsdokument:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgerens stutteri ikke blev drevet erhvervsmæssigt i indkomståret 1997. Den skattepligtige indkomst skal derfor forhøjes med 378.835,- kr. som sket ved Landsskatterettens kendelse ...

For stutterier gælder, at de normalt må anses for erhvervsmæssigt drevet, hvis driften bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende, jf. f.eks. UfR 1994, 530 H og SKM2003.132.ØLR

Der har i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen været udmeldt syn og skøn, og af skønsrapporterne fremgår at Landsskatterettens kendelse ...

På baggrund af skønsrapporterne gøres det gældende, at driften af sagsøgerens virksomhed i indkomståret 1997 ikke ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok kunne betegnes som sædvanlig og forsvarlig,

at	sagsøgeren ikke tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat, og
at	driften hverken i indkomståret 1997 eller i de forudgående og efterfølgende år var overskudsgivende, herunder at der ikke var udsigt til, at driften kunne blive overskudsgivende.

Skønsmanden har nemlig svaret benægtende på spørgsmål 2 om, hvorvidt ...2 i indkomståret 1997 ud fra en teknisk og landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt. Skønsmanden har på samme måde svaret benægtende på spørgsmål 3 B om, hvorvidt ...2 i de efterfølgende år blev drevet på en forsvarlig og for ejendomme af denne karakter sædvanlig måde ...

Sagsøgeren har således ikke drevet ...2 sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok i indkomståret 1997 og de efterfølgende år. På bag grund af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 må det lægges til grund, at ...2 ikke er blevet drevet sædvanligt og forsvarligt i al fald siden lukningen af rideskolen i 1993.

Sagsøgeren kan på den baggrund ikke have tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat. Det må tværtimod antages, at sagsøgerens stutteri - der har haft negativt dækningsbidrag i alle år fra 1993 til 1999 ... har været drevet på grund af sagsøgerens og sønnernes egen interesse for heste. Til skattemyndighederne har sagsøgeren - i overensstemmelse hermed - forklaret, at hun ikke havde forventning om, at der ved den anvendte driftsform var mulighed for at opnå en rentabel drift ...

Sagsøgeren opfylder heller ikke kravet om rentabilitet. Sagsøgerens stutterivirksomhed har givet underskud i alle årene 1989-1999 ... Virksomheden har således givet underskud i indkomståret 1997 og de to sidste indkomstår 1998-99, hvor virksomheden blev drevet fra ...2. Virksomheden var således ikke overskudsgivende og blev ikke overskudsgivende. Hertil kommer, at skønsmanden har svaret benægtende på spørgsmål 6 og 7 om, hvorvidt stutterivirksomheden med den valgte driftsform kunne give overskud på eller omkring kr. 0,- hhv. for og efter afskrivninger ...

Det bestrides, at der består en formodning for, at stutteriet er drevet erhvervsmæssigt, blot fordi sagsøgeren har drevet stutteri siden 1970 eller på grund af stutteriets omfang.

Ifølge skønsmanden var indkomståret 1997 ikke præget af specielle forhold ..., og det må derfor lægges til grund, at virksomhedens drift ikke har været påvirket af sygdommen hos sagsøgerens ægtefælle eller af ekspropriationssagen. Ved besvarelsen af spørgsmål 15 har skønsmanden i øvrigt taget højde for sygdomsforløbet og ekspropriationssagen, uden at dette har givet anledning til anderledes vurdering ... Under alle omstændigheder tillægges sådanne udefrakommende omstændigheder ikke betydning ved vurderingen af, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, jf. f.eks. SKM2007.107.HR .

Endelig bemærkes, at virksomhedens resultater i 2000 og efterfølgende år uden betydning for afgørelsen af denne sag. Virksomheden blev fra 2000 drevet fra ...3, som ikke er sammenlignelig med ejendommen på ...2, idet førstnævnte ejendom har en anden størrelse og bygningsmasse, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3 B ... Resultatopgørelserne for 2000 og 2001 ... bestrides imidlertid, idet det af skønsrapporten fremgår, at fordelingen af fællesudgifter med vinimporten er ændret i forhold til de forudgående år ... Ifølge skønsmandens opgørelse var der således underskud i både 2000 og 2001."

Sagsøgtes advokat har i det væsentligste gentaget disse anbringender under sin procedure.

Rettens begrundelse og resultat

Det kan lægges til grund, at sagsøgerens stutterivirksomhed har opfyldt betingelserne for fradragsret for underskud i tiden fra virksomhedens etablering i 1970 til og med indkomståret 1996. Efter bevisførelsen lægger retten endvidere til grund, at stutterivirksomheden blev underskudsgivende i en årrække i forbindelse med den betydelige omsætningsnedgang, der skete, da rideskolen lukkede i 1993 på grund af mistede kommunale tilskud. Efter syns- og skønsmandens vurdering og sagens oplysninger i øvrigt har sagsøgeren og hendes ægtefælle været fagligt meget kompetente til at drive stutterivirksomhed, hvilket blandt andet gav sig udslag i kvalitetsprægede og tidssvarende bygningsindretninger og imponerende avls- og dressurresultater. Det må antages, at den verserende ekspropriationssag har skabt en betydelig usikkerhed om, i hvilket omfang og hvilken form, stutteriet kunne drives videre, samtidig med, at den har været til hinder for et fornuftigt salg af ejendommen. Sagsøgeren måtte forudse, at ekspropriationssagen ville kunne få et udfald, der ville tvinge hende til at "sælge ud" af stutteriets hestebestand over en kort periode. Under disse omstændigheder finder retten det driftsmæssigt forsvarligt, at sagsøgeren har "neddroslet" driften, medens hun afventede resultatet af ekspropriationssagen, selv om dette måtte medføre, at stutteriet efter de betydelige investeringer i driftsbygninger i nogle år ville blive drevet med med underskud. Med oplysningerne om, at sagsøgeren på grund af det faldende kommunale tilskud havde måttet lukke sin rideskole, og at en anden rideskole i området var gået konkurs, finder retten det ikke sandsynliggjort, at sagsøgeren kunne have lejet bygningerne ud som foreslået af syns- og skønsmanden. Efter det således anførte finder retten, at stutteriet i 1997 er blevet drevet på en i situationen sædvanlig og forsvarlig måde, og at der ikke har været grund til at antage, at virksomheden ikke på ny ville blive overskudsgivende, når den efter ekspropriationssagens afslutning var blevet lagt i nye rammer. Selv om sagsøgeren blandt på grund af sin ægtefælles alvorlige sygdom muligvis ikke har haft overskud til at handle optimalt ud fra en økonomisk, driftsmæssig betragtning, finder retten herefter, at sagsøgeren for indkomståret 1997 har opfyldt betingelserne for at kunne fradrage driftsunderskuddet i stutteriet ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Som følge heraf tages sagsøgerens påstand til følge.

Sagsøgeren har i stævningen oplyst sagens økonomiske værdi til 189.417,50 kr. Herefter og efter resultatet af dommen skal sagsøgte betale sagens omkostninger til sagsøgeren med 25.000 kr. til dækning af sagsøgerens udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgeren, As skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 378.835 kr.

Inden 14 dage skal sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagens omkostninger til sagsøgeren med 25.000 kr.