Dokumentets metadata

Henvisning til landsretten

Skatteministeriet fik medhold i en begæring om, at en sag anlagt ved byretten skulle henvises til Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen vedrørte fortolkningen af betingelserne i den dagældende skattestyrelseslovs § 37 C. Sagen rejste efter ministeriets opfattelse tre fortolkningsspørgsmål, der ikke tidligere havde været forelagt domstolene, og som måtte antages at have betydning for den fremtidige afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde. De sagsøgte protesterede over for den fremsatte begæring.Byretten henviste sagen til Østre Landsret af de af ministeriet anførte grunde.

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

mod

A og B
(AdvokatJan Steen Hansen)

Afsagt af byretsdommer

Rønning-Jølver

Sagsøgtes advokat har telefonisk meddelt retten, at sagsøgte ikke ønsker at afgive et yderligere processkrift vedrørende formaliteten, og at sagsøgte, der fastholder, at betingelserne for en henvisning til landsretten ikke er opfyldt, overlader til retten på det foreliggende grundlag at træffe afgørelse i henvisningsspørgsmålet.

Det fremgår af stævningen, at sagsøgers advokat anmoder om, at sagen henvises til landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, da sagen er af principiel karakter og har væsentlig vidererækkende betydning for den fremtidige administration af omgørelsesreglerne. Det anføres, at sagen vedrører fortolkning af betingelserne i den dagældende skattestyrelseslovs § 37C, som er videreført i skatteforvaltningslovens § 29. Sagen rejser tre fortolkningsspørgsmål, der ikke tidligere har været forelagt domstolene, og som må antages at have betydning for den fremtidige afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde. For det første er der det vigtige spørgsmål om muligheden for at ændre en oprindelig disposition, der ikke var bestemt af skattebesparelsesformål, til en (ny) disposition, der overvejende er bestemt af skattebesparelseshensyn. Dernæst er der de særlige problemer, der er forbundet med den situation, hvor der er udført et "cover up" med det formål at dække over den oprindelige disposition, som ellers fremgår af den oprindelige selvangivelse. Og endelig er der det vigtige spørgsmål om muligheden for via omgørelsesreglerne at få ændret en disposition på en måde, som af forretningsmæssige grunde var udelukket på dispositionstidspunktet (udskifte kontraktparten til én, som medkontrahentet på dispositionstidspunktet ikke ønskede at handle med.

Sagsøgte har i svarskriftet anført, at sagsøgte ikke kan tiltræde sagsøgers anmodning om henvisning af sagen til landsretten.

Til de tre grunde, som sagsøger har anført til støtte for, at sagen er principiel, har sagsøgte i anledning af den første anført, at ønsket om, at holdingselskaberne (og ikke de sagsøgte) skulle erhverve H1s H2-aktier, ikke var bestemt af skattebesparelseshensyn, men af hensynet til risikobegrænsning. Den af sagsøger rejste problemstillingen er således irrelevant for den foreliggende sag og kan derfor ikke begrunde en henvisning til landsretten. Det er i anledning af den anden begrundelse anført, at spørgsmålet om, hvorvidt dispositionen har været lagt klart frem for myndighederne, er et sædvanligt bevisspørgsmål, som ikke rummer principielle elementer. Dette kan således heller ikke begrunde en henvisning til landsretten. Det er i anledning af den tredie begrundelse anført, at det, som det fremgår af bilag A, ikke var udelukket på dispositionstidspunktet at overdrage aktierne fra H1 til holdingselskaberne. Dette spørgsmål er således også irrelevant for den foreliggende sag og kan heller ikke ikke begrunde en henvisning til landsretten.

Der afsagdes sålydende kendelse

Af de af sagsøger anførte grunde findes betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, at være opfyldt, hvorfor

b e s t e m m e s

Den af sagsøger, Skatteministeriet, mod de sagsøgte A og B den 3. maj 2007 anlagte sag henvises til behandling ved Østre Landsret.