Dokumentets metadata

Godtgørelse for udgifter afholdt som følge af anket og senere omgjort bindende svar

Et bindende svar fra SKAT vedrørende klagerens beskatning ved nedlæggelse af et landbrug blev ændret af Skatteankenævnet. Klageren havde i mellemtiden afholdt udgifter til landinspektør til udstykning af ejendommen for at imødegå SKAT's bindende svar. Der var ikke adgang til godtgørelse af udgifterne til landinspektøren efter reglerne om omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningsloven. Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til, om SKAT kunne være erstatningsansvarlig.

Klagen skyldes, at skattecenter 1 har afslået klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse.

Skattecenter 1's afgørelse stadfæstes.

Ved bindende svar af 11. december 2007 svarede Skattecenter 2 ja til klagerens spørgsmål om, hvorvidt han ville blive beskattet i forbindelse med en nedlæggelse af sit landbrug. Det bindende svar var begrundet med, at der fra klagerens ejendom kunne ske udstykning til selvstændig bebyggelse.

Klageren påklagede den 30. januar 2008 Skattecenter 2's bindende svar til skatteankenævnet.

For at undgå beskatning i forbindelse med en nedlægning af landbruget iværksatte klageren samtidig en opdeling af matriklen, hvor landbruget var beliggende.

Klageren antog herved en landinspektør, som i perioden fra 25. januar til 15. maj 2008 ydede bistand ved udstykning af matr.nr. Y1, hvorved der blev fraskilt en parcel på 1.467 m2. Bistanden bestod i beregning, afmærkning, udarbejdelse af matrikulær sag, indhentelse af godkendelse fra offentlig myndighed, optagelse af adgangsvej, udfærdigelse af deklaration om bestemmelser for vej og tilhørende tinglysningsrids. For dette arbejde fakturerede landinspektøren den 27. maj 2008 klageren for et beløb på i alt 10.642,50 kr., inkl. moms. Af fakturaen fremgår, at sagen blev indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen den 15. maj 2008.

Ved afgørelse af 17. juni 2008 ændrede skatteankenævnet Skattecenter 2's bindende svar af 11. december 2007, idet skatteankenævnet besvarede klagerens spørgsmål om, hvorvidt der ville ske beskatning ved salg af klagerens ejendom, med et nej. Af afgørelsen fremgår, at betingelsen for skattefrihed var opfyldt, idet det fremgik af korrespondancen med kommunen, at der ikke fra klagerens ejendom kunne udstykkes en grund til selvstændig bebyggelse. Dette kunne kun ske ved enighed med naboen om i fællesskab at udstykke en grund.

Af afgørelsen fremgår endvidere, at den verserende udstykning af klagerens matrikel ikke indgik i sagen.

Klageren har den 24. juni 2008 anmodet Skattecenter 1 om omkostningsgodtgørelse for udgiften på 10.462,50 kr., inkl. moms, til landinspektøren.

I anmodningen har klageren oplyst, at han på baggrund af Skattecenter 2's bindende svar af 11. december 2007 kontaktede en konsulent ved et landbrugscenter, der rådede ham til at opdele matriklen for at begrænse den skattepligtige avance ved et salg af ejendommen, hvilket var baggrunden for, at han antog en landinspektør.

Klageren har endvidere oplyst, at skatteankenævnets ændring af det bindende svar gjorde en opdeling af matriklen unødvendig, og han stoppede derfor omgående arbejdet med at udstykke en del af matriklen, inden denne blev endeligt godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen. Fakturaen fra landinspektøren omfatter således bistand indtil dette tidspunkt.

Skattecenter 1 sendte den 3. juli 2008 klageren et forslag til afgørelse af hans anmodning om omkostningsgodtgørelse. Af forslaget fremgår, at Skattecenter 1 ikke agtede at imødekomme klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse, idet udgiften til landinspektøren vedrørte det bindende svar fra Skattecenter 2, hvormed det ikke var omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse.

I brev af 14. juli 2008 oplyste klageren, at han ikke kunne godkende forslaget til afgørelse. Klageren anførte herved, at det var helt urimeligt, at han skulle vente på svar fra skatteankenævnet indtil den 17. juni 2008, og at denne lange ventetid tvang ham til at agere og antage en landinspektør. Videre anførte klageren, at hvis behandlingstiden for klagen ved skatteankenævnet var betydelig kortere, kunne han have afventet svaret, inden han antog en landinspektør.

Skattecenter 1 har afslået klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgiften til landinspektør.

Udgiften er ikke omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse.

Det er ikke muligt for skattecentret at ændre ved skatteankenævnets sagsbehandlingstid.

Klageren har nedlagt påstand om, at anmodningen om omkostningsgodtgørelse imødekommes.

Det er ikke rimeligt, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse for udgiften til landinspektør. Udgiften blev klageren nødt til at påtage sig på grund af det bindende svar fra SKAT. Efterfølgende blev det bindende svar ændret, og klageren må derfor være berettiget til omkostningsgodtgørelse.

Ydermere har klageren selv forestået al korrespondance for egen regning og således ikke antaget en advokat, hvilket bør medregnes i den endelige opgørelse om omkostningsgodtgørelse.

Efter § 52, stk. 1, ydes en godtgørelse på 50 % af de udgifter som en person omfattet af § 53, ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 %, hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, ydes der godtgørelse ved klage til skatteankenævnet.

Klagerens udgift på 10.462,50 kr. til landinspektør kan ikke anses for en godtgørelsesberettiget udgift i henhold til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1.

Der er således ikke tale om en udgift til bistand, der er ydet klageren i forbindelse med en klage til skatteankenævnet, men en udgift klageren afholdt, fordi han - uanset klagen til skatteankenævnet - valgte at indrette sig efter skattecentrets svar. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, om, at bistanden skal vedrøre en klage til skatteankenævnet, er derfor ikke opfyldt.

Det er herved uden betydning, at klageren ifølge det oplyste valgte at afholde udgiften til landinspektøren på grund af sagsbehandlingstiden ved skatteankenævnet.

Klageren opfylder således ikke betingelserne for at få godtgjort udgiften til landinspektøren på 10.462,40 kr. efter reglerne i skatteforvaltningsloven om omkostningsgodtgørelse.

Det antages, at offentlige myndigheder under visse nærmere betingelser kan pådrage sig erstatningsansvar, hvis de træffer forkerte afgørelser. Det ligger imidlertid uden for Landsskatterettens kompetence at tage stilling til spørgsmål om erstatningsansvar. Et eventuelt krav om erstatning for udgiften til landinspektør må derfor gøres gældende ved et civilt søgsmål ved domstolene.

Skattecenter 1's afgørelse vedrørende omkostningsgodtgørelse stadfæstes derfor.