Dokumentets metadata

Andelsforening - valutaterminskontrakter - sædvanlige aftaler

Andelsforening, der beskattes af en procentdel af foreningens formue, skal medregne værdien af valutaterminskontrakter til sin skattepligtige formue.

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat H.C. Vinten)

mod

H1 a.m.b.a.
(advokat Leo Jantzen)

Afsagt af landsdommerne

B. Vollmond, Lone Kerrn-Jespersen og Peter Mørk Thomsen (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, H1 a.m.b.a., der i henhold til selskabsskattelovens bestemmelser om andelsforeninger beskattes af en procentdel af foreningens formue, skal medregne værdien af en række valutaterminskontrakter til sin skattepligtige formue for indkomståret 1998.

Parternes påstande

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har under sagen, der er anlagt den 14. februar 2003, nedlagt endelig påstand om, at H1 skal anerkende, at den selvangivne skattepligtige formue for indkomståret 1998 forhøjes med 20.919.000 kr. og betale den heraf følgende indkomstskat.

H1 har påstået frifindelse.

Skatteministeriet har til støtte for ministeriets påstand gjort gældende, at værdien af valutaterminskontrakterne efter selskabsskattelovens § 14 skal medtages ved opgørelse af H1s formue, idet kursgevinstloven ikke finder anvendelse, mens H1 har gjort gældende, at værdien af kontrakterne i henhold til kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, ikke skal medtages.

Der er mellem parterne enighed om, at såfremt kursgevinstloven finder anvendelse i relation til andelsforeningen, er de i sagen omhandlede kontrakter omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7.

Der er endvidere enighed om, at valutaterminskontrakterne er et aktiv omfattet af selskabsskatteloven § 14.

Sagsfremstilling

H1 er en andelsforening. Andelsforeningen, der har ca. 3.100 andelshavere, omsatte i indkomståret 1998 for ca. 4 mia. kr. og beskæftigede ca. 2.600 ansatte.

I 1998 ejede H1 90 procent af interessentskabet H1 Export I/S (interessentskabet), hvis hovedaktivitet er salg på eksportmarkederne.

Interessentskabet indgik i indkomståret 1998 en række valutaterminskontrakter til afdækning af såvel likvide beholdninger som debitorer og ordrer i fremmed valuta.

H1 havde regnskabsår fra den 1. oktober 1997 til den 30. september 1998. På statusdagen for indkomståret 1998 havde interessentskabet indgået valutaterminsforretninger for i alt 493,6 mio. kr., og der var valutaaktiver til en værdi af 213,9 mio. kr. Der er mellem parterne enighed om, at værdien af de under sagen omhandlede valutaterminskontrakter ved udgangen af indkomståret 1998 udgjorde 20.919.000 kr. (90 procent af 23.243.000 kr.) for H1.

Af H1s opgørelse af den skattepligtige indkomst for 1998 fremgår, at valutaterminskontrakternes værdi er holdt ude af den skattemæssige opgørelse af andelsforeningens formue.

Told- og Skattestyrelsen forhøjede ved afgørelse af 5. juli 2001 andelsforeningens selvangivne nettoformue med 20.919.000 kr. Det hedder i styrelsens afgørelse nærmere blandt andet:

"H1 AmbA har i indkomståret 1998 ikke medtaget værdien af valutaterminskontrakter ved opgørelsen af indkomstårenes formue. Kontrakterne angår i det væsentligste eksport, som var leveret/faktureret ved indkomstårets udløb. Kontrakterne skal herefter som udgangspunkt behandles efter hovedreglen i kursgevinstlovens § 33, stk. 1, dvs. efter lagerprincippet. Værdien skal dermed indgå ved opgørelsen af indkomstårets formue.

For yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling"

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. november 2002 fik H1 medhold i, at andelsforeningens valutaterminsforretninger er omfattet af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, og derfor ikke skulle medregnes i formueopgørelsen. Det hedder nærmere i kendelsen blandt andet:

"Værdi af valutaterminskontrakter ej medregnet til formuen

Det er oplyst, at selskabet ikke har medregnet værdien af terminskontrakter ved opgørelsen af selskabets skattepligtige formue for indkomståret 1998 (eller tidligere år).

Selskabet afdækker såvel likvide beholdninger som debitorer og ordrer i fremmed valuta. Det fremgår af selskabets regnskab, at man havde valutaaktiver hovedsageligt i USD, DEM, FRF, JPY, GBP og SEK.

Det er oplyst, at alle beløb i fremmed valuta vedrører levering mv. Debitorer og likvide beholdninger kommer således fra levering af varer, som er betalt eller skal betales i fremmed valuta. Der udskrives faktura samme dag, som der leveres.

...

I alt var der valutaaktiver for 213,9 mio. kr., mens der var valutaterminsforretninger for 493,6 mio. kr. Nettopositionen udgjorde således 279,7 mio. kr.

...

Selskabets repræsentant har forklaret, at selskabet har den overordnede politik, at selskabet normalt indgår valutakontrakter, inden man indgår aftale om salg i fremmed valuta. Derved sikres, at selskabets personale er bekendt med, til hvilken pris - i fremmed valuta - produkterne kan sælges. Det sikres desuden, at selskabet er bekendt med, til hvilken kurs (i danske kr.) produkterne sælges. Dette betyder, at man undgår uforvarende at sælge for billigt. Når selskabet har indgået en valutakontrakt, "fyldes der op" i den pågældende valuta, inden der eventuelt indgås en ny kontrakt i den pågældende valuta. Dette medfører, at selskabet kan handle i fremmed valuta på en hensigtsmæssig måde, men betyder samtidig, at der i perioder vil være en margin mellem størrelsen af de indgåede valutakontrakter og de beløb, der sikres. Andre gange sker det, at en potentiel kunde kontakter selskabet for at købe varer. Hvis den pågældende valuta på dette tidspunkt er "brugt op", indgår man en valutakontrakt, inden den endelige salgsaftale indgås. Herved sikrer selskabet sig, at selskabets personale ved forhandlingen om prisen er bekendt med den omregnede pris. Selskabet indgår maksimalt valutakontrakter i en valuta for et beløb svarende til 2 måneders salg. Bestyrelsen har defineret en valutapolitik for alle valutaer som selskabet handler i.

Det er oplyst, at selskabets interne valutapolitik foreskriver, at der som hovedregel minimum skal afdækkes 50% af ordrer og tilgodehavende, og at der maksimalt må afdækkes 100% af ordrer, tilgodehavende og 2 måneders normalt salg. Der er gjort undtagelse for så vidt angår JPY og GBP. For JPY må der afdækkes 100 % af ordrer, tilgodehavender og 2 måneders normalt salg tillagt 25% af 2-12 måneders salg, dvs. 2+4 eller 6 måneder. For GBP må der maksimalt afdækkes 50 mio. GBP ud over ordrer og tilgodehavender.

Ved den påklagede afgørelse har Told- og Skattestyrelsen fundet, at selskabet skal opgøre værdien af valutaterminsforretningerne efter lagerprincippet og dermed medregne dem til formuen, jf. kursgevinstlovens §§ 29 og 33, stk. 1. Den urealiserede gevinst er opgjort til 20.919.000 kr.

Told- og Skattestyrelsen har ved afgørelsen nærmere anført, at undtagelsesreglen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, ikke kan finde anvendelse, idet bestemmelsen kun finder anvendelse i de situationer, hvor de pågældende varer mv. endnu ikke er leveret/faktureret ved indkomstårets udløb. Da valutaterminskontrakterne i sagen i det væsentlige angår eksport, som var leveret/faktureret ved indkomstårets udløb, ses selskabet ikke at kunne holde værdien af disse uden for formueopgørelsen.

Det er videre bl.a. lagt vægt på, at valutaterminskontrakterne vedrørende flere valutaer overstiger ordrer/tilgodehavender i de pågældende valutaer. Af revisionsprotokollatet fremgår således, at der på statustidspunktet i 1997 er indgået valutaterminsforretninger over ordrer/tilgodehavender for i alt 284,6 mio. kr., mens det for 1998 udgjorde 279,7 mio. kr. Især vedrørende JPY og GBP er der terminssikret væsentlig mere valuta end debitor/ordrebeholdningerne tilsiger, nemlig henholdsvis 447,4 mio. JPY svarende til 20,7 mio. kr. og 23,1 mio. GBP, svarende til 245,2 mio. kr. Disse valutaterminskontrakters værdi er henholdsvis 3,1 mio, kr. og 15,6 mio. kr.

Det er videre bemærket, at man har anmodet selskabet dokumentere, om der skulle være ikke afsluttede valutaterminskontrakter, der var indgået for at afdække kommende salgsindtægter i den fremmede valuta i det efterfølgende indkomstår vedrørende varer, der ikke var leveret eller faktureret på statustidspunktet, idet der i givet fald skulle reguleres herfor, hvilket selskabet dog ikke har imødekommet.

Man er enig i, at der ikke kan kræves en absolut forbindelse mellem valutaterminskontrakter og de kommende salgsindtægter, men forbindelsen skal være meget nær og skal kunne dokumenteres, f.eks. ved budgetter og efterfølgende salg.

I forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten har Told- og Skattestyrelsen gjort gældende, at formuen skal opgøres efter selskabsskattelovens § 14, idet denne bestemmelse udtømmende regulerer hvilke aktiver og passiver, der skal indgå i formuen, og hvordan de skal medregnes. Bestemmelsen, der er udtømmende, omfatter også valutaterminskontrakter, og det er dermed reelt uden betydning om valutaterminskontrakterne er omfattede af kursgevinstlovens § 29 eller af § 30.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om nedsættelse af selskabets formue med den foretagne forhøjelse i sin helhed.

Til støtte herfor er det gjort gældende, at selskabets valutaterminskontrakter er omfattet af undtagelsesreglen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7.

Det er herved anført, at Styrelsens opfattelse, hvorefter fritagelse efter kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7 kræver, at der ikke er sket levering/fakturering inden indkomstårets udgang, ikke stemmer overens med lovens ordlyd eller dens motiver.

Ifølge bestemmelsen skal § 29 således ikke anvendes på

"...

sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs

...".

Efter § 30, stk. 4, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Efter § 30, stk. 5, finder § 29 ligeledes anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, men herudover opstilles der ikke betingelser for at være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7.

Bestemmelsen svarer til den daværende bestemmelse i kursgevinstlovens § 8 D, stk. 2. Dog er den del af den tidligere gældende bestemmelse i § 8 E, stk. 2, der vedrørte tilladelse til anvendelse af realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på valutasikringskontrakter, der var indgået som led i sædvanlige aftaler om vareleverancer m.v., overført til fritagelsesbestemmelsen i § 30, stk. 1, nr. 7, direkte, hvor der ikke kræves tilladelse for så vidt angår sådanne kontrakter. Fritagelsesbestemmelsen i den dagældende § 8 D har aldrig nogensinde været praktiseret med den begrænsning, at der ikke må være sket fakturering/levering inden for indkomstårets udgang.

Det forhold, at man "flytter" en del af de kontrakter, hvor der skulle opnås dispensation efter § 8 E, til den nye bestemmelse i § 30, stk. 1, nr. 7 kan ikke bevirke, at man samtidig flytter "dispensationsbetingelserne", allerede af den grund, at § 30, stk. 1, nr. 7, er en undtagelses- (og fritagelses-) bestemmelse til kursgevinstlovens § 29. Desuden ville kravet omfatte kontrakter efter den dagældende § 8 D, som er overført til § 30, hvilket klart er ulovhjemlet.

Det må være lige så åbenbart, at der efter dispensationsbestemmelsen (og kun denne) i kursgevinstlovens § 33 (som omfatter øvrige kontrakter, der var omfattet af § 8 E), kan opstilles krav om, at fakturering/levering ikke må være sket inden indkomstårets udgang. Et sådant krav opstilles da også i praksis.

Ordlyden i § 30 kan ikke fortolkes indskrænkende ved, at der opstilles betingelser, som ikke fremgår af lovens tekst.

Lovbemærkningerne indeholder heller ingen klare tilkendegivelser om, at det er en forudsætning for at anvende § 30, stk. 1. nr. 7, at der ikke må være sket levering/fakturering inden indkomstårets udgang. Lovbemærkningerne statuerer blot, at

"valutaterminskontrakter i forbindelse med sædvanlige aftaler behandles som en integreret del af kontrakten om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser ...".

Af ligningsvejledningerne for 1997 og 1998 fremgår, at betingelsen om fakturering/levering alene stilles ved ansøgning om overgang til realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 1.

Litteratur og skattepraksis ses videre ikke at have indtaget samme restriktive fortolkning som Told- og skattestyrelsen. Der er herved bl.a. henvist til SR Skat 1990 p. 232 samt TfS 1994.285.

Endelig taler praktiske hensyn imod Styrelsens meget indskrænkende fortolkning. Formålet med kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, har netop været, at virksomheder kan undgå at opgøre gevinst og tab efter kursgevinstlovens vanskelige regler, når der er tale om dagligdags kontrakter for virksomhederne. Såfremt Styrelsen får medhold i sin fortolkning vil § 30, stk. 1, nr. 7, ikke få praktisk betydning for virksomhederne overhovedet. Det vil således ikke være muligt for selskabet at foretage en afdækning "krone-for-krone". Det er også baggrunden for, at selskabet har besluttet at foretage afdækning efter nærmere angivne forretningsgange, der er fastlagt ud fra sædvanlige og forsvarlige forretningsmæssige principper.

Vedrørende det af Told- og Skattestyrelsen for Landsskatteretten anførte om anvendelsen af selskabsskattelovens § 14 har selskabets repræsentant bl.a. bemærket, at kursgevinstloven klart omfatter andelsselskaber, jf. lov nr. 439 af 10. juni 1997. Hvis man alligevel følger styrelsens argumentation, omfattes valutaterminskontrakter imidlertid ikke af selskabsskattelovens § 14, jf. praksis efter den tidligere gældende statsskattelov §§ 12 til 14, hvorefter beskatning af valutaterminskontrakter kun fandt sted, når der var tale om et selvstændigt aktiv.

Landsskatteretten skal udtale

Efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1 skal gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ifølge kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, skal § 29 dog ikke anvendes på

"sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs".

På baggrund af det for Landsskatteretten oplyste om selskabets valutapolitik og nettopositionerne i valuta, finder retten, at de omhandlede valutaterminsforretninger må anses for indgået til dækning af selskabets erhvervsmæssige valutarisiko, hvorfor betingelsen om, at valutakontrakterne skal være indgået til sikring af hovedkontrakten, er opfyldt.

Retten finder videre, at der hverken efter bestemmelsens ordlyd eller efter dens forarbejder ses, at der stilles krav om, at valutaterminskontrakten skal vedrøre varer, der endnu ikke er leveret ved indkomstårets udløb. På denne baggrund gives medhold vedrørende dette punkt.

Skatteansættelsen nedsættes herefter med det forhøjede beløb, 20.919.000 kr.

..."

Lovgrundlaget m.v.

I den dagældende selskabsskattelovs § 8 hedder det

"§ 8. Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v.

Stk. 2. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-16 A."

Efter selskabsskattelovens § 14, stk. 1, udgør den skattepligtige indkomst for andelsforeninger omfattet af § 1, stk, 1, nr. 3, en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang, og opgørelsen af indkomsten foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og 16 A. Formuen udgør med visse undtagelser samtlige foreningens aktiver med fradrag af foreningens passiver, jf. § 14, stk. 2. Foreningens aktiver skal med visse undtagelser medregnes til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. § 14, stk. 3-7.

Af kursgevinstloven fremgår, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter.

Kursgevinstlovens § 2 havde indtil den blev ændret ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 følgende ordlyd:

"§ 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, eller efter fondsbeskatningsloven skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1."

Ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, der blev tillagt virkning fra og med indkomståret 1998, fik bestemmelsen følgende ordlyd:

"§ 2. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7."

I de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 194 (fremsat den 13. marts 1997), der førte til vedtagelsen af lov nr. 439 af 10. juni 1997, hedder det blandt andet (Folketingstidende 199697, Tillæg A, side 4060-4061):

"b. Omfattede selskaber m. v. og personer

Kursgevinstloven omfatter skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a eller fondsbeskatningsloven. Loven omfatter således alle fuldt skattepligtige selskaber, foreninger og fonde bortset fra andelsbeskattede andelsforeninger. ...

...

Det foreslås, at de nuværende henvisninger i kursgevinstloven til selskabsskattelovens §1, stk. 1, nr. I-2 c og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, fondsbeskatningsloven, kildeskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, litra d, og dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og § 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, udgår.

Det foreslås i stedet, at der alene henvises til selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og dødsboskatteloven.

Disse love bør hver på sit område styre, hvilke selskaber m.v., personer og dødsboer, der er skattepligtige her til landet (subjektiv skattepligt), og i hvilket omfang den subjektive skattepligt omfatter alle indkomster eller kun visse indkomster.

For så vidt angår fuldt skattepligtige selskaber m.v., personer og dødsboer, medfører ændringerne ingen udvidelse i forhold til de gældende regler.

Efter selskabsskattelovens § 8 opgøres den skattepligtige indkomst for selskaber m.v. efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. Kursgevinstlovens regler gælder derfor som udgangspunkt for selskaber m.v. i det omfang, gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter er omfattet af den subjektive skattepligt. Det betyder også, at andelsforeninger, der opgør deres indkomst efter de særlige regler i selskabsskattelovens §§ 14-16 A, ikke er særskilt skattepligtige af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter ud over det, der følger af en forøgelse eller formindskelse af deres formue."

I bemærkningerne til § 2 (Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, side 4072) hedder det videre blandt andet:

"Forslaget svarer i hovedtræk til § 2 i den gældende kursgevinstlov.

Efter bestemmelsen skal selskaber m.v., der er fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige her til landet efter selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningsloven medregne gevinster og tab på fordringer og gæld.

Bestemmelsen foreslås formuleret således, at de skattepligtige selskaber m.v. alene afgrænses af reglerne om skattepligt i henhold til selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven uanset, om der er tale om fuld eller begrænset skattepligt.

For selskaber m.v., som er fuldt skattepligtige, er der ikke sket nogen ændring ved denne ændrede formulering i forhold til den nuværende kursgevinstlov.

De gældende regler for fuldt skattepligtige selskaber m.v. kan beskrives således:

Den generelle skattepligt omfatter selskaber og fonde m.v., som er fuldt skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6, eller efter fondsbeskatningsloven.

Der er tale om alle juridiske personer, der er fuldt skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven bortset fra andelsforeninger.

...

Efter selskabsskattelovens § 8 opgøres den skattepligtige indkomst for selskaber m.v. efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i selskabsskatteloven omhandlede selskaber og foreninger m.v. Kursgevinstlovens regler gælder derfor som udgangspunkt for selskaber m.v. i det omfang, gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter er omfattet af den subjektive skattepligt. Den ændrede affattelse af kursgevinstloven sammenholdt med selskabsskattelovens bestemmelser medfører ingen ændringer for andelsforeninger, der opgør deres indkomst efter de særlige regler i selskabsskattelovens §§ 14-16 A. Andelsforeningen er ikke særskilt skattepligtig af gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter ud over det, der følger af en forøgelse eller formindskelse af deres formue.

..."

Efter kursgevinstlovens § 29 skal de i § 2 nævnte skattepligtige medregne gevinst og tab på blandt andet terminskontrakter. Efter § 30, stk. 1, nr. 7, finder § 29 ikke anvendelse på sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs.

Sagens forløb i landsretten

I stævningen nedlagde Skatteministeriet påstand om, at H1 skal anerkende, at værdien af valutaterminsforretninger skal medtages ved opgørelsen af årets formue i indkomståret 1998.

H1 nedlagde i svarskriftet påstand om frifindelse.

Der var herefter omfattende skriftveksling om rækkevidden af Skatteministeriets påstand samt om fremlæggelse af oplysninger med tilknytning hertil. H1 fremkom med indsigelse imod påstanden, idet det blev gjort gældende, at sagen for landsretten alene vedrørte berettigelsen af den af Landsskatteretten foretagne reduktion af H1s formue for indkomståret 1998 med 20.919.000 kr., og således ikke spørgsmålet om, hvorvidt værdien af de valutaterminskontrakter, der på balancetidspunktet ikke sikrede et valutaaktiv, skal medtages ved indkomstopgørelsen.

Sagen blev på et retsmøde afholdt den 19. januar 2005 berammet til domsforhandling den 7. juni 2005.

I H1s påstandsdokument af 24. maj 2005 blev der nedlagt to nye, subsidiære påstande med tilknytning til de indsigelser, der havde været fremsat i relation til rækkevidden af Skatteministeriets påstand.

Skatteministeriet protesterede mod H1s nye påstande.

Ved landsrettens beslutning af 7. juni 2005 blev sagen omberammet til foretagelse den 20. og 21. december 2005.

I processkrift af 30. august 2005 ændrede Skatteministeriet sin påstand til, at H1 skulle anerkende, at værdien af valutaterminskontrakterne skal medtages ved opgørelsen af årets formue i indkomståret 1998 og betale den deraf følgende indkomstskat.

H1 protesterede i processkrift af 4. oktober 2005 mod den del af Skatteministeriets påstand, der angik betaling.

Ved brev af 15. december 2005 ændrede Skatteministeriet sin påstand i sagen til den i sagen endeligt nedlagte påstand.

Den 20. december 2005 blev domsforhandlingen påbegyndt, men begge parter anmodede under retsmødet landsretten om, at sagen blev udsat på parternes forligsforhandlinger.

Den 7. februar 2008 meddelte parterne, at det ikke var lykkedes parterne at forlige sagen.

Procedure

Skatteministeriet har anført, at værdien af de af H1 indgåede valutaterminskontrakter skal medregnes ved opgørelsen af andelsforeningens skattepligtige formue.

H1 er en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Andelsforeninger omfattet af bestemmelsen beskattes på baggrund af en indkomst opgjort som en procentdel af foreningens formue. Dette følger af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, der indeholder en specifik og udtømmende henvisning til reglerne om beskatning af andelsforeninger i §§ 14-16 A. Foreningens aktiver og passiver skal medregnes til handelsværdien på opgørelsesdagen (jf. § 14, stk. 1-3). Det er uomtvistet, at valutaterminskontrakterne er at anse som et aktiv i selskabsskattelovens § 14's forstand, og at et sådan aktiv skal medregnes i foreningens formue.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 2, der er en specialbestemmelse for andelsforeninger, indebærer således efter sin ordlyd, at anvendelsen af f.eks. kursgevinstloven ikke er mulig.

Hertil kommer, at kursgevinstloven ikke finder anvendelse for andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Dette følger af, at kursgevinstlovens anvendelsesområde alene omfatter gevinst og tab, jf. kursgevinstlovens § 1, og derfor falder uden for den særlige skattemæssige ordning, der gælder for andelsforeninger.

Uanset kursgevinstlovens § 2's ordlyd ligger det efter forarbejderne fast, at andelsforeninger efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke er særskilt skattepligtige af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (jf. kursgevinstlovens §§ 2, 29 og 30).

Kursgevinstlovens § 30 finder således ikke anvendelse på andelsbeskattede andelsforeninger. Reale grunde kan ikke føre til et andet resultat.

H1 har anført, at værdien af de af H1 indgåede valutaterminskontrakter ikke skal medregnes ved opgørelsen af andelsforeningens skattepligtige formue, idet valutaterminskontrakterne er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7.

Kursgevinstloven indeholder specialbestemmelser, der har forrang i forhold til de almindeligt gældende skatteregler, herunder reglerne i selskabsskattelovens §§ 14-16 A.

Ordlyden af kursgevinstlovens § 2 er klar. Den omfatter alle selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven. H1 er en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Efter den tidligere gældende kursgevinstlovs § 2 var sådanne andelsforeninger direkte undtaget fra kursgevinstlovens anvendelsesområde. Denne undtagelse af andelsforeninger er imidlertid udgået ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, der har virkning fra og med indkomståret 1998. Der er ikke i bestemmelsens forarbejder holdepunkter for at anse andelsforeninger for ikke at være omfattet af kursgevinstloven. Lovens ordlyd går i øvrigt forud for forarbejderne.

Kursgevinstlovens § 30 definerer nærmere hvilke aktiver, der ikke skal indtægtsføres og aktiveres. Af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, fremgår således, at sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler. Dette er da også baggrunden for, at Landsskatteretten enstemmigt nåede frem til, at H1 ikke skal medtage valutaterminskontrakterne i sin formueopgørelse.

Resultatet støttes også af, at beskatningen af andelsforeninger og andelshavere tilsigter, at den egentlige beskatning sker hos andelshaverne ved udlodning, og den enkelte andelshaver vil efter § 30, stk. 1, nr. 7, ikke blive beskattet af en gevinst.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter selskabsskatteloven skal andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, anvende reglerne i selskabsskattelovens §§ 14-16 A, jf. dagældende § 8, stk. 2 (nu § 8, stk. 7), ved opgørelsen af andelsforeningernes skattepligtige indkomst. Andelsforeningers skattepligtige indkomst udgør efter disse bestemmelser en procentdel af foreningernes formue. Selskabsskattelovens § 8, stk. 2, gør som specialbestemmelse for andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, udtømmende op med den helt særegne beskatning af disse, for så vidt der ikke i andre bestemmelser er udtrykkelig hjemmel til andet.

Den tidligere gældende bestemmelse i kursgevinstlovs § 2, der ikke angik andelsforeninger og fonde omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, blev ved ændringen af kursgevinstloven ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 ændret, således at bestemmelsen herefter omfatter alle selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven. I forarbejderne til lovændringen forudsættes det, at det skulle styres af lovgivningen på det enkelte skatteområde, hvilke selskaber m.v. der er skattepligtige her til landet (subjektiv skattepligt), og i hvilket omfang den subjektive skattepligt omfatter alle indkomster eller kun visse indkomster.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovændringen, at der ikke ved lovændringen for fuldt skattepligtige selskaber m.v. var tiltænkt nogen udvidelse af beskatningen i forhold til gældende regler, og at den ændrede affattelse af kursgevinstloven ikke medførte ændringer for andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Det fremgår endelig af forarbejderne til lovændringen, at andelsforeninger, der skal opgøre deres indkomst efter de særlige regler i selskabsskattelovens §§14-16 A, ikke er særskilt skattepligtig af gevinster og tab på finansielle kontrakter ud over det, der følger af en forøgelse eller formindskelse af deres formue.

På baggrund af det anførte må det lægges til grund, at det ikke ved lovændringen var tilsigtet, at andelsforeningers formue skulle opgøres i overensstemmelse med reglerne i kursgevinstloven.

Kursgevinstloven findes herefter uanset ordlyden af § 2 ikke anvendelse ved opgørelsen af formuen for andelsforeninger, der skal opgøre deres indkomst som en procentdel af formuen efter de særlige regler i selskabsskattelovens §§ 14-16 A.

Herefter, og da parterne er enige om, at værdien af valutaterminskontrakterne skal anses for et aktiv for H1 i selskabsskattelovens § 14's forstand, skal værdien af disse medregnes ved opgørelsen af andelsforeningens skattepligtige formue og dermed indkomst.

Skatteministeriets påstand tages derfor til følge.

Efter sagens principielle karakter og forløb i landsretten ophæves sagens omkostninger.

T h i k e n d e s f o r r e t

H1 a.m.b.a. skal anerkende, at den selvangivne skattepligtige formue for indkomståret 1998 forhøjes med 20.919.000 kr. og betale den heraf følgende indkomstskat.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.