Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - indkomst og moms - tilsidesættelse af regnskabsmateriale - betydning af frifindende straffedom - forældelse - lighedsgrundsætningen - pizzeria

Skatteyderen havde drevet en række pizzeriaer. Ved en ransagning på skatteyderens bopæl fandt skattemyndighederne et komplet regnskab på farsi, der efter skattemyndighedernes opfattelse viste den reelle omsætning i pizzeriaerne. Regnskaberne viste endvidere efter skattemyndighedernes opfattelse, at skatteyderen havde modtaget en del af overskuddet fra et pizzeria ejet af hans bror. Endvidere kunne det konstateres, at der blev udbetalt sort løn. På baggrund af det fundne materiale forhøjede skattemyndighederne skatteyderens indkomst og afgiftstilsvar således, at bruttoavanceprocenterne udgjorde mellem 70 % og 80 %. Landsskatteretten nedsatte efterfølgende bruttoavanceprocenterne til 60 %. Skatteyderen var ved byretten blevet frifundet i en straffesag, der omhandlede disse forhold. Skatteyderen gjorde gældende, at skattemyndighedernes krav var forældet og ugyldigt, og at den frifindende straffedom skulle lægges til grund ved afgørelsen af skattesagen. Endvidere gjorde skatteyderen gældende, at skattemyndighederne havde været uberettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, samt at det af skattemyndighederne udøvede skøn var baseret på et urigtigt grundlag og havde medført et åbenbart urigtigt resultat. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at skattemyndighederne ikke havde godtgjort, at han havde modtaget en del af omsætningen fra det pizzeria, der var ejet af hans bror. Endelig gjorde skatteyderen gældende, at Landsskatteretten havde frafaldet forhøjelsen af indkomsten og afgiftstilsvaret for en af medejerne af de pizzeriaer han drev, og at han derfor ud fra en lighedsgrundsætning ikke kunne forhøjes vedrørende dette pizzeria. Retten fandt, at da der ikke blev foretaget daglige kasseafstemninger og bogføring, og da regnskabsgrundlaget i øvrigt var mangelfuldt, havde skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse. Retten fandt det endvidere godtgjort, at det regnskabsmateriale, der var fundet på skatteyderens bopæl, var et internt regnskab der blandt andet indeholdt oplysninger om de reelle omsætningstal i de pizzeriaer, skatteyderen ejede, og om udbetaling af overskud til skatteyderen fra det pizzeria, der var ejet af hans bror. Retten fandt det uden betydning, at skatteyderen var blevet frifundet i straffesagen. Den omstændighed, at Landsskatteretten frafaldt forhøjelsen for en medejere af et af pizzeriaerne, var også uden betydning. Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse kunne tilsidesættes. Endelig fandt retten, at skattemyndighederne først ved ransagningen af sagsøgerens bopæl var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteberegning, hvilket måtte tilegnes skatteyderen som forsætligt. Retten fandt herefter, at fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4, var overholdt ligesom retten fandt, at kravet ikke var forældet efter 1908-loven. Retten frifandt herefter Skatteministeriet.

Parter

A5
(advokat Jan Moosmand, besk.)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Andreas Medom Madsen)

Afsagt af landsdommerne

Nils Erik Jensen, Ulla Staal og Anette Fogh (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 17. januar 2006, har sagsøgeren, A5, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at der ikke har været grundlag for at forhøje hans skatte- og momsansættelser i indkomstårene 1992-1995, begge år inkl.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, subsidiært at opgørelsen af A5s skattepligtige indkomst og momstilsvar i ovennævnte indkomstår hjemvises til skattemyndighederne til fornyet behandling.

Sagsfremstilling

Den 30. september 1995 foretog polititjenestemænd og ansatte i ToldSkat ransagning af grillbarerne/pizzeriaerne H1 og H2, samt på A2s bopæl ...10 og på A5s og A1s fælles bopæl ...11. Under ransagningerne blev der beslaglagt forskelligt regnskabsmateriale, herunder kassestrimler, "hvide Mayland kalendere" og "en blå mappe" indeholdende oplysninger om omsætningstal, lønudbetalinger m.m., som ikke fremgik af de nævnte personers officielle regnskaber.

Den 17. september 1999 traf ToldSkat herefter følgende afgørelse om forhøjelse af skattepligtig indkomst og momstilsvar for A5:

"...

Ændring af skatteansættelsen og afkrævning af moms

Vedrørende skatteansættelsen

ToldSkat har, ifølge skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, (lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998 om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. med senere ændringer), ændret Deres skatteansættelses således:

Begrundelsen for forslaget [ændringen] er følgende

Vedrørende ændringen af Deres skattepligtige indkomst er det regionens opfattelse, at regnskaberne i Deres virksomheder er behæftet med væsentlige fejl og mangler, således at dette ikke kan danne grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Deres indkomst er derfor ændret i henhold til de af regionen udarbejdede opgørelser.

Vedrørende afgiften

ToldSkat afkræver Dem endvidere kr. 1.319.432 i moms for perioden 1992-1995. Af det samlede beløb afkræves De kr. 956.211 i forening med A2 vedrørende SE nr. ...1 -H1 og SE nr. ...3 - H3. Af det samlede beløb afkræves De desuden kr. 48.166 i forening med A2 og A8 vedrørende SE nr. ...4 - H4. Det resterende beløb på kr. 315.055 afkræves De i forening med A7 vedrørende SE nr. ...6 - H5.

Hjemlen hertil findes i momslovens § 77, stk. 2.

Begrundelsen for forslaget [ændringen] er følgende

Det er regionens opfattelse, at det i Deres virksomheder førte regnskab er behæftet med væsentlige fejl og mangler, således at dette ikke kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret. Momstilsvaret er derfor ændret i henhold til de af regionen udarbejdede opgørelser. For yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling.

I den til ToldSkats afgørelse knyttede sagsfremstilling hedder det blandt andet

"...

2. Talmæssig opgørelse

Skat

3.Virksomhedsbeskrivelse

...

Ad ændring A. H1

4. Sagens faktiske forhold

Udeholdt omsætning

Virksomhedens interne opgørelser er foretaget ved daglige noteringer af omsætningstallene. Herudover har virksomheden udfærdiget "samleopgørelser" over de totale omsætningstal måned for måned. Samleopgørelserne viser endvidere forbrug og overskudsfordeling. Alle tal fremgår af bilagene til de enkelte måneder.

Sort ansatte

Opgjort ej bogført løn for 1994 og 1995 udgør kr. 343.409. Der er ikke i det beslaglagte materiale fundet oplysninger omkring evt. sort ansatte for 1993.

I forbindelse med kørselsrapporten for 2. kvartal 1996 anfører revisionsfirmaet vedr. H1, at der i forhold til samme kvartal i 1995 har været en omsætningsstigning på ca. 56 %, og at lønningerne fra samme periode er næsten tredoblet.

Bruttoavance

Regionen har opgjort virksomhedens bruttoavancer 1993-1995 efter de foretagne omsætningsforhøjelser til gennemsnitligt 75,36 %.

Regionen har sammen med politiet til bekræftelse af avancestørrelsen ladet MLK (Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen) analysere 2 ubagte sliced pizzaer, som blev købt i forretningen den 13. november 1996. Pizzaerne, som sælges udskårne i 8 stykker, blev vejet til henholdsvis 2638 g og 2637 g.

Revisor KK har i september måned 1996 selv foretaget en stikprøvevis analyse af en tilsvarende sliced pizza (side 11). Revisorens priser på varekøbet er lagt til grund ved kontrollens bruttoavanceberegning, der for den ene pizza udgør 82,34 % og for den anden pizza 78,79 % ved daværende udsalgspris på 22 kr. pr. stk. Udsalgsprisen har på et tidligere tidspunkt været 20 kr., hvilket vil medføre avanceprocenter på henholdsvis 80,57 % og 76,67 % ved samme indkøbspriser.

Til sammenligning når revisor KK frem til en bruttoavanceprocent på 53 % i sin opgørelse på den tilsyneladende samme vare. Sammenligningen viser dog, at de 2 pizzaer, som levnedsmiddelkontrollen fik leveret ind til undersøgelse, begge vejer ca. 1 kg mindre end den, revisoren efter eget udsagn har brugt ved sine beregninger.

De største uoverensstemmelser ligger på de "dyre" varer, jf. nedenstående opstilling:

KK anfører i øvrigt i sin opgørelse, at ca. 83 % af omsætningen ligger på pizzasalget.

Som det fremgår, er bruttoavanceprocenterne efter omsætningsforhøjelserne lavere end beregningerne ud fra analyserne foretaget af levnedsmiddelkontrollen, hvilket delvis kan forklares med "svind", der naturligt mere eller mindre forekommer i pizzaforretninger.

Af teksten i den blå mappe fremgår det herudover flere gange, at en del varekøb (og i øvrigt også omkostninger) er betalt "sort". Indehaverne har ikke villet udtale sig til sagen, hvorfor nærmere undersøgelser omkring disse sorte betalinger har været umulige, og der er således heller ikke givet fradrag for "sorte" indkøb.

5. ToldSkats begrundelse for ændringen

...

Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen

Det er regionens opfattelse, at virksomheden har udeholdt indtægter i de nævnte indkomstår, og at der har været tale om bevidst udeholdelse for at undgå betaling af skat og moms.

Det er regionens opfattelse, at den udeholdte omsætning dels er anvendt til betaling af sort løn og dels er tilgået A2, A5 og A1.

Under pkt. 2 er vist størrelsen af de udeholdte indtægter.

Virksomheden er omfattet af bogføringslovens bestemmelser samt af mindstekravsbekendtgørelsen og af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale.

Med henvisning til ovenstående lovbekendtgørelser er det regionens opfattelse, at regnskabsmaterialet for de enkelte indkomstår ikke er et fyldestgørende grundlag for de enkelte års indkomstopgørelse. Det er regionens opfattelse, at der er så væsentlige fejl og mangler i regnskabsmaterialet, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, og at der under henvisning til beregningerne over den udeholdte omsætning er grundlag for de nævnte forhøjelser af den skattepligtige indkomst.

Forretningen H1 er registreret i I/S-form med A2 og A5 som interessenter.

A1 modtager i perioden jan 1994 - august 1995 i alt 976.695 kr. fra H1, uden at beløbet er lønoplyst, jf. bilagsmaterialet.

Forretningens overskud er iflg. notater i bilagsmaterialet dog løbende fordelt ud til de 3 brødre således:

På baggrund af ovenstående opstilling samt på grund af oplysninger modtaget af KK har regionen fordelt den beregnede udeholdte omsætning med 40 % på A5, 30 % på A2 og 30 % på A1.

6. Den skattepligtiges opfattelse og begrundelse herfor

A5 har ikke ønsket at udtale sig til sagen.

7. ToldSkat endelige afgørelse

Ansættelserne ændres i overensstemmelse med pkt. 2.

Ad ændring B. H3

4. Sagens faktiske forhold

Udeholdt omsætning

Virksomheden har løbende ført regnskab over de reelle omsætningstal og i perioder også regnskab over vareforbrug, omkostninger m.v. Alle tal fremgår af bilagene til de enkelte måneder. For så vidt angår 1992 er den beregnede omsætning for perioden 25/9 - 31/12 opgjort som 1 /4 af den beregnede omsætning for 1993.

Sort ansatte

Opgjort ej bogført løn for 1993-1995 udgør i alt kr. 32.800. Der er ikke under sagen fremkommet oplysninger om yderligere sort ansatte.

Under datoen den 19. maj 1993 i den hvide kalenderbog vedrørende H3 anføres dog på farsi blandt andet "Vi skal fordele 30 % til A7 og 70 % til mig. Har betalt sort i løn - 100.000 kr. til de arbejdende", (bemærkningen omkring fordelingen kunne vedrøre forretningen H5, som åbnede den 1.5.1993 med A7 som medindehaver).

I den hvide kalenderbog vedrørende H3 anføres

"DM har 1.000 kr" (28/5)
"Til DM for de sidste 7 dage - kr 750" (3/6)
"6.500 DMs løn" og "3.274 danskernes løn" (1/7)
"6.500 DMs løn" og "3.500 danskernes løn" (1/8)
"DMs løn 6.500" (3/9)

Regionen har ikke kunnet påvise "DMs" identitet!

I den blå bogs opgørelse for april kvartal 1994 anføres endvidere "11.000 til ansatte sort".

Bruttoavance

Regionen har opgjort virksomhedens bruttoavancer 1992-1995 efter de foretagne omsætningsforhøjelser til gennemsnitligt 77,95 %. Avancen kan umiddelbart synes en smule høj, men indehaverne er ikke under sagen fremkommet med oplysninger omkring ikke bogført varekøb.

Virksomhedens realiserede bruttoavance kan for 1994 og 1995 opgøres ud fra virksomhedens egne notater på kvartalsopgørelserne på følgende måde:

Det kan anføres, at regionen til bekræftelse af avancestørrelsen har ladet Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen analysere 2 ubagte sliced pizza, som blev købt i forretningen H1 i november måned 1996. Bruttoavancen på de 2 pizzaer lå på omkring 80 %. Vedrørende analysen af de 2 ubagte sliced pizza henvises i øvrigt til afsnittet "Bruttoavance" under "Ad ændring A.

5. ToldSkat begrundelse for ændringen

...

Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen

Det er regionens opfattelse, at virksomheden har udeholdt indtægter i de nævnte indkomstår, og at der har været tale om bevidst udeholdelse for at undgå betaling af skat og moms.

Det er regionens opfattelse, at den udeholdte omsætning dels er anvendt til betaling af sort løn og dels er tilgået A2 og A5.

Under pkt. 2 er vist størrelsen af de udeholdte indtægter.

Virksomheden er omfattet af bogføringslovens bestemmelser samt af mindstekravsbekendtgørelsen og af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale.

Med henvisning til ovenstående lovbekendtgørelser er det regionens opfattelse, at regnskabsmaterialet for de enkelte indkomstår ikke er et fyldestgørende grundlag for de enkelte års indkomstopgørelse. Det er regionens opfattelse, at der er så væsentlige fejl og mangler i regnskabsmaterialet, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, og at der under henvisning til beregningerne over den udeholdte omsætning er grundlag for de nævnte forhøjelser af den skattepligtige indkomst.

Uagtet at revisor KK regnskabsmæssigt har betragtet A2 som eneejer, har han overfor kontrollen oplyst, at fordelingen er 50 % til hver af brødrene A2 og A5. Den oplyste fordeling bekræftes af virksomhedens egne opgørelser i den blå mappe.

Regionen har på baggrund af ovennævnte fordelt den beregnede udeholdte omsætning ligeligt mellem de 2 brødre med 50 % på hver.

6. Den skattepligtiges opfattelse og begrundelse herfor

A5 har ikke ønsket at udtale sig til sagen.

7. ToldSkat endelige afgørelse

Ansættelserne ændres i overensstemmelse med pkt. 2.

Ad ændring C. H4

4. Sagens faktiske forhold

Udeholdt omsætning

Virksomheden har løbende ført regnskab over de reelle omsætningstal og i perioder også regnskab over vareforbrug, omkostninger mv.

Opgørelsen for 1993 er foretaget dels ud fra de konkrete oplysninger i den blå mappe juni til august måned, dels ud fra et beregnet skøn for resten af perioden indtil afhændelsen pr. 1. november 1993.

Det noterede omsætningstal for august måned 1993 er anvendt som udgangspunkt for den beregnede omsætning for september og oktober måned 1993. Virksomheden findes herved tilgodeset, idet omsætningstallene for juni og juli er væsentligt højere (gennemsnitligt mere end 50 %).

Sort ansatte

Virksomheden har ikke foretaget lønoplysning for 1993, og der er ikke under sagen i øvrigt fremkommet oplysninger om ansatte. Det skal dog hertil bemærkes,

at følgende bemærkninger fremgår af samme kalenderbog

29.8.1993 "A2 og A8 (?) har arbejdet i dag"

at der på sidste side i kalenderbogen er anført: "A8 (?) fri om søndagen"

at det af årsregnskabet (side 5) fremgår, at der har været afholdt udgifler til knallert (anvendt af indehaverne selv, måske?).

Herudover anføres i en anden kalenderbog vedr. 1993 følgende

11.9 "Ansattes tid - 8 - H4"
12.9 "Jeg har arbejdet 8 timer H4"

Bruttoavance

Ifølge årsregnskabet for 1993 har virksomhedens omsætning udgjort kr. 134.878. Bruttoavancen er opgjort til 21,49 %, hvilket er usandsynligt lavt for branchen.

Efter forhøjelse af omsætningen til 327.542 kr. udgør bruttoavancen 67,67 %, hvilket ikke synes urealistisk. Uden helt at kunne sammenligne forretningen H4 med pizzaforretningerne i H1 og H2 kan det anføres, at en avanceopgørelse her foretaget på grundlag af analyser udført på 2 stk. sliced pizzaer af Levnedsmiddelkontrollen i Odense udviser bruttoavancer på omkring 80 %.

5. ToldSkat begrundelse for ændringen

...

Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen

Det er regionens opfattelse, at virksomheden har udeholdt indtægter i de nævnte indkomstår, og at der har været tale om bevidst udeholdelse for at undgå betaling af skat og moms.

Det er regionens opfattelse, at den udeholdte omsætning dels er anvendt til betaling af sort løn og dels er tilgået A2, A5 og A8.

Under pkt. 2 er vist størrelsen af de udeholdte indtægter.

Virksomheden er omfattet af bogføringslovens bestemmelser samt af mindstekravsbekendtgørelsen og af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale.

Med henvisning til ovenstående lovbekendtgørelser er det regionens opfattelse, at regnskabsmaterialet for de enkelte indkomstår ikke er et fyldestgørende grundlag for de enkelte års indkomstopgørelse. Det er regionens opfattelse, at der er så væsentlige fejl og mangler i regnskabsmaterialet, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, og at der under henvisning til beregningerne over den udeholdte omsætning er grundlag for de nævnte forhøjelser af den skattepligtige indkomst.

KK har skattemæssigt kørt virksomheden for perioden 1.6 -31.10.1993 som et interessentskab med A2 og A5 som eneindehavere.

På trods af, at revisor KK som nævnt skattemæssigt har betragtet virksomheden som et I/S med A2 og A5 som interessenter, har han over for revisionen oplyst, at fordelingen er 1 /3 til hver af de 3 registrerede personer.

Regionen har fordelt den beregnede udeholdte omsætning ligeligt mellem de 3 interessenter - d.v.s. 33,33 % på hver.

6. Den skattepligtiges opfattelse og begrundelse herfor

A5 har ikke ønsket at udtale sig til sagen.

7. ToldSkat endelige afgørelse

Ansættelserne ændres i overensstemmelse med pkt. 2.

Ad ændring D. H5

4. Sagens faktiske forhold

Udeholdt omsætning

Virksomheden har selv løbende ført regnskab over de reelle omsætningstal. Herudover er der i perioder ført regnskab over vareforbrug og overskudsfordeling. Alle tal fremgår af bilagene til de enkelte måneder.

Sort ansatte

Opgjort ej bogført løn for 1993-1995 udgør i alt 122.464 kr. Herudover er der ifølge den blå mappe i 1994 udbetalt i alt 97.500 kr. til A2. Der er ikke under sagen fremkommet oplysninger om yderligere sort ansatte.

Bruttoavance

Regionen har opgjort virksomhedens bruttoavancer 1993-1995 efter de foretagne omsætningsforhøjelser til gennemsnitligt 75,69 %. Avancen kan umiddelbart synes en smule høj, men indehaverne er ikke under sagen fremkommet med oplysninger omkring ikke bogført varekøb, hvorfor der følgelig heller ikke er givet fradrag for eventuelle sådanne køb mod dokumentation.

En form for bruttoavance kan imidlertid opgøres ud fra virksomhedens egne notater på kvartalsopgørelserne således:

Uden helt at kunne sammenligne forretningen H5 med pizzaforretningerne i H1 og H5 kan det endvidere anføres, at en avanceopgørelse foretaget på grundlag af analyser udført på 2 stk. sliced pizzaer af Levnedsmiddelkontrollen udviser bruttoavancer på omkring 80 %.

5. ToldSkats begrundelse for ændringen

...

Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen

A7 har til afhøringsrapport af 1.12.1995 oplyst, at han og A5 i 1993 blev enige om at starte et pizzeria H5, og at han selv skulle fungere som en slags bestyrer. A7 skulle aflønnes med 10.000 kr. kontant hver gang, han arbejdede 240 timer i pizzeriaet. A5 skulle forestå, at der blev betalt skat af de penge, som afhørte tjente. A7 skulle ud over lønnen have 30 % af et eventuelt overskud, medens A5 skulle have 70 % af dette. A7 skulle aflevere den daglige omsætning til A5, som så forestod bogholderiet og øvrige forretningsmæssige transaktioner. Der blev indgået en kontrakt mellem de to parter, og begge var momsregistreret. Revisor KK lavede A7s selvangivelser, men A7 kunne ifølge afhøringsrapporten ikke med sikkerhed sige, om han havde betalt skat af de penge, han havde modtaget. Fra den 1. oktober 1995 har A7 iflg. afhøringsrapporten fået 50 % af overskuddet mod tidligere 30 %. Hans andel af det månedlige overskud på ca. 30 % lå i begyndelsen på ca. 5.000 kr., som blev udbetalt i kontanter. A7 stolede på A5, og derfor har han aldrig set udregninger på forretningens overskud. (Til en senere afhøringsrapport ønskede A7 at få korrigeret oplysninger om procenter i forbindelse med overskuddet i forretningen. Han oplyste nu, at han har fået 30 % af overskuddet indtil juni måned 1995. Fra juni 1995 til oktober 1995 har han fået 40 % af overskuddet, og fra oktober 1995 har han fået 50 % af overskuddet).

A7 oplyser til afhøringsrapporten, at han selv foretog ansættelsen af nyt personale. A5 har bedt ham om at lave aftaler med nogle af de ansatte om sorte lønninger. Han indvilligede i dette, men havde det meget dårligt med det. Nogle af de ansatte fik deres løn kørt over Multidata, mens dem, som A7 havde lavet aftale om sort løn med, fik udbetalt lønnen i kontanter. Nogle af de ansatte er startet med sort løn for senere at gå over til løn via Multidata.

Regionen har fordelt den beregnede udeholdte omsætning ligeligt mellem de 2 interessenter med 50 % til hver. A5, der iflg. A7s udtalelser stod for regnskaberne, har ikke villet udtale sig til sagen, og det har ikke været muligt ud fra det forefundne materiale at sandsynliggøre, at fordelingen ikke har været 50/50.

6. Den skattepligtiges opfattelse og begrundelse herfor

A5 har ikke ønsket at udtale sig til sagen.

7. ToldSkat endelige afgørelse

Ansættelsen ændres i overensstemmelse med pkt. 2.

..."

På baggrund af ToldSkats nævnte afgørelse rejste anklagemyndigheden ved byretten tiltale mod blandt andre A5 for overtrædelse af blandt andet skattekontrolloven og momsloven. Ved rettens dom af 29. oktober 2003 blev A5 imidlertid frifundet.

A5 klagede over ToldSkats afgørelse til Landsskatteretten, der den 6. oktober 2005 afsagde to kendelser i sagen om henholdsvis indkomstforhøjelserne og afgiftstilsvaret.

I Landsskatterettens kendelse af 6. oktober 2005 vedrørende indkomstforhøjelserne hedder det blandt andet:

"...

Der klages over indkomstforhøjelser i relation til drift af personlige virksomheder.

Landsskatterettens afgørelse

1992

ToldSkat har forhøjet klagerens skatteansættelse med 36.816 kr. (H3).

Landsskatteretten indrømmer fradrag for yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.

1993

ToldSkat har forhøjet klagerens skatteansættelse med 398.277 kr. (H1: 24.480 kr., H3: 122.019 kr., H4: 64.221 kr. og H5: 191.457 kr.)

Landsskatteretten indrømmer i relation til forretningerne H1, H3 og H5 fradrag for yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %. Derimod stadfæstes skatteansættelse i relation til forretningen H4.

1994

ToldSkat har forhøjet klagerens skatteansættelse med 700.326 kr. (H1: 768.143 kr., H3: 159.668 kr., og H5: 282.822 kr.)

Landsskatteretten indrømmer i relation til forretningerne i H1, H3 og H5 fradrag for yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.

1995

ToldSkat har forhøjet klagerens skatteansættelse med 238.135 kr. (H1: 641.166 kr., H3: 16.433 kr., og H5: 193.878 kr.)

Landsskatteretten indrømmer i relation til forretningerne i H1, H3 og H5 fradrag for yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.

...

Sagens klagepunkter

H1

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten anser, at der ved vurderingen af en straffedoms betydning for den civile skatteklagesag som udgangspunkt skal henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen, og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom, jf. afgørelsen gengivet i SKM2004.129.LSR .

Retten anser dog ikke, at den frifindende straffedom kan tillægges nogen særlig virkning i forbindelse med den materielle prøvelse af skatteklagesagen.

Spørgsmålet må endvidere være, om der kan statueres grov uagtsomhed ved rene skønsmæssige ansættelser, som i den foreliggende sag, og hermed suspension, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.

Dr. jur. Jan Pedersen antager således i en artikel gengivet i SR-Skat 2001, side 400, at et generelt mangelfuldt bogholderi med flere undladelser og/eller fejlposteringer medfører en formodning for grov uagtsomhed.

Senest har dette også fundet støtte i Østre Landsrets dom af 11. Februar 2005, SKM2005.119.ØLR , hvortil Skatteministeriet knyttede den domskommentar, at skatteyderen havde udvist grov uagtsomhed ved at udeholde omsætning i alle indkomstårene.

Retten anser herefter ikke skatteansættelserne, hvor agterskrivelse blev udsendt den 8. juli 1999 og kendelse den 17. September 1999, for ugyldigt foretaget.

Retten anser dog de efter forhøjelserne fremkomne bruttoavancer for for høje. Der afsiges derfor delkendelse om, at der skal indrømmes fradrag for et yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.

H1

...

Bruttoavancerne ifølge årsregnskaberne for 1993 og 1994 har udgjort henholdsvis 44,31 % (uden lagerreguleringer) og 43,54 %.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten anser, at der ved vurderingen af en straffedoms betydning for den civile skatteklagesag som udgangspunkt skal henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen, og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom, jf. afgørelsen gengivet i SKM2004.129.LSR .

Retten anser dog ikke, at den frifindende straffedom kan tillægges nogen særlig virkning i forbindelse med den materielle prøvelse af skatteklagesagen.

Retten kan herefter tiltræde ToldSkats synspunkter og begrundelser.

Retten anser dog de efter forhøjelserne fremkomne bruttoavancer for for høje. Der afsiges derfor delkendelse om, at der skal indrømmes fradrag for et yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.

H3

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten kan tilslutte sig ToldSkats synspunkter.

Retten anser dog de efter forhøjelserne fremkomne bruttoavancer for for høje. Der afsiges derfor delkendelse om, at der skal indrømmes fradrag for et yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.

H4

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten anser, at der ved vurderingen af en straffedoms betydning for den civile skatteklagesag som udgangspunkt skal henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen, og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom, jf. afgørelsen gengivet i SKM2004.129.LSR .

Retten anser dog ikke, at den frifindende straffedom kan tillægges nogen særlig virkning i forbindelse med den materielle prøvelse af skatteklagesagen.

Landsskatteretten kan i øvrigt tilslutte sig ToldSkats synspunkter og begrundelser. Da den efter forhøjelsen fremkomne bruttoavance på 67,67 ikke kan anses for urealistisk høj, stadfæstes skatteansættelsen på dette punkt.

H5

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten anser, at der ved vurderingen af en straffedoms betydning for den civile skatteklagesag som udgangspunkt skal henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen, og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom, jf. afgørelsen gengivet i SKM2004.129.LSR .

Retten anser dog ikke, at den frifindende straffedom kan tillægges nogen særlig virkning i forbindelse med den materielle prøvelse af skatteklagesagen.

Retten kan i øvrigt tiltræde ToldSkats synspunkter.

Retten anser dog de efter forhøjelserne fremkomne bruttoavancer for for høje. Der afsiges derfor delkendelse om, at der skal indrømmes fradrag for et yderligere vareforbrug, således at bruttoavancen nedsættes til 60 %.

..."

I Landsskatterettens kendelse af 6. oktober 2005 vedrørende momstilsvaret hedder det blandt andet:

"...

Der klages over forhøjelser af afgiftstilsvaret.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at det først er ved lovforslag L 175, at der blev lagt op til en harmonisering af forældelsesfristerne på skatte- og momsområdet. Loven har virkning for ændringer af ansættelser, der varsles den 12. marts 2003 eller senere.

Efter rettens opfattelse er regionens kendelse af 17. september 1999 om afgiftstilsvaret derfor stadig omfattet af 1908-lovens forældelsesregler, og ifølge 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 4, er forældelsesfristen for statens eller kommunens krav på skatter og afgifter af offentligretlig natur på 5 år.

Spørgsmålet om forældelse må efter rettens opfattelse derfor bedømmes efter 1908-lovens § 3, hvorefter forældelsesfristen først løber fra den tid, da fordringshaveren ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at kræve sit krav betalt. Det afgørende er derfor, om regionen kan siges at have været i utilregnelig uvidenhed om sit krav.

Efter rettens opfattelse kom regionen først i besiddelse af yderligere oplysninger og materiale i forbindelse med ransagningen den 30. september 1995 og blev først her bekendt med sit yderligere momskrav. Kendelsen er afsagt den 17. september 1999 og holder sig derfor inden for den 5-årige forældelse. Landsskatteretten anser herefter ikke momsansættelserne for forældet.

Spørgsmålet må videre være, hvorvidt der ved den anførte straffedom kan anses at være blevet taget stilling til opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Ifølge Landsskatterettens kendelse af 9. marts 2004, gengivet i SKM2004.129.LSR , skal der ved vurderingen af en straffedoms betydning for den civile klagesag som udgangspunkt henses til den bevisbedømmelse, som er blevet foretaget i straffesagen, og til formuleringen af præmisserne i den konkrete straffedom.

Retten anser dog ikke, at den frifindende straffedom kan tillægges nogen særlig virkning i forbindelse med den materielle prøvelse af opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Landsskatteretten bemærker endelig i relation til ansættelsen af afgiftstilsvaret i forretningen i H1, at ToldSkats ansættelse for afgiftsperioden 1993-1995 inkl. forudsætter opnåelse af bruttoavancer på i gennemsnit 75,36 %. Dette er efter rettens opfattelse en for høj ansættelse, der ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til et samtidigt forøget vareforbrug.

Afgiftstilsvaret skal derfor nedsættes med momsen af et yderligere vareforbrug ud fra den forudsætning, at den gennemsnitlige bruttoavance har udgjort 60 %. Der findes ikke tilstrækkeligt grundlag for at indrømme yderligere nedslag i afgiftsgrundlaget.

I relation til forretningen H3 bemærker retten, at ToldSkats ansættelse for afgiftsperioden 1992-1995 inkl. forudsætter opnåelse af bruttoavancer på i gennemsnit 77,95 %. Dette er efter rettens opfattelse en for høj ansættelse, der ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til et samtidigt forøget vareforbrug.

Afgiftstilsvaret skal derfor nedsættes med momsen af et yderligere vareforbrug ud fra den forudsætning, at den gennemsnitlige bruttoavance har udgjort 60 %. Der findes ikke tilstrækkeligt grundlag for at indrømme yderligere nedslag i afgiftsgrundlaget.

I relation til forretningen H4 bemærker retten videre, at allerede ved Landsskatterettens kendelse af 28. februar 2003, blev ansættelsen af afgiftstilsvaret på 48.166 kr. frafaldet.

I relation til forretningen H5 lægger retten vægt på, at virksomheden i 1993 var nystartet, og at det derfor er forventeligt, at bruttoavancen her vil være lavere end normalt for branchen. Retten har derfor ikke bemærkninger til, at der her kun har kunnet opnås en bruttoavance på 45,6 %. De efterfølgende opnåede bruttoavancer på henholdsvis 59,1 % og 65,0 % forekommer efter rettens opfattelse tillige at være normale for branchen. Disse opnåede avancer giver efter rettens opfattelse derfor ikke et entydigt grundlag for de foretagne forhøjelser af omsætningen. Forhøjelserne af afgiftstilsvaret for afgiftsperioden 1993-1995 frafaldes derfor.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af A2, A1 og SN.

A2 har forklaret blandt andet, at han har været selvstændig i pizzabranchen, siden han i februar 1991 overtog grillbaren i H2. Han ejede denne grillbar alene, og ingen af hans brødre - og således heller ikke A1 - modtog på noget tidspunkt andele af overskuddet herfra. I 1992 etablerede han pizzaforretningen H3, som han også ejede alene, og da ingen af hans brødre hjalp til i denne forretning, modtog de heller ikke andele af overskuddet herfra. I 1993 etablerede han og hans bror A5 grillbaren H1, som de hver ejede halvdelen af. Det var meningen, at han og A5 skulle have arbejdet sammen om forretningen, men A5 fik psykiske problemer og flyttede til udlandet, og de få gange om året, hvor A5 kortvarigt opholdt sig her i landet, var han kun på besøg i forretningen. Når A5 alligevel fik halvdelen af forretningens overskud, skyldtes det, at han ønskede at hjælpe sin syge bror, der under opholdene her i landet boede hos familien.

Grillbaren i H1 gik lidt bedre end de øvrige forretninger, men ellers var forretningernes bruttoavancer nogenlunde ens og gennemsnitligt på omkring 50 %. Der er stort spild ved salg af pizzaer, burgere, pølser m.v., og forretningernes rabatordninger med 10 % rabat til taxachauffører, politipersonale, skoleelever m.v. havde selv sagt også indflydelse på bruttoavancernes størrelse. Lønudgifterne udgjorde sædvanligvis 20-30 % af omsætningen, og samtlige lønudgifter blev gennem alle år opgivet til skattemyndighederne, uanset om lønnen blev udbetalt kontant eller ved bankoverførsel. Han lavede regnskaber for samtlige forretninger, han var involveret i, og sendte regnskaberne til revisoren. Han er af skattemyndighederne forevist ringbind og kalendere med regnskabsmateriale fundet under ransagningen i lejligheden på ...11, hvor hans brødre A1 og A5 boede, og hvor han selv tidligere havde boet, men han kan ikke give nogen forklaring på materialet, og han kan ikke genkende skriften heri.

Han, A5 og A6 ejede i en kort periode hver 1/3 af pizzeriaet H4, indtil han og H5 solgte deres ejerandele til A6, som herefter blev eneejer af forretningen. Han har aldrig været medejer af eller hjulpet til i forretningen H5, som han alene har besøgt, fordi A5 indgik partnerskab med A7 omkring denne forretning, som A7 var daglig leder af.

A1 har forklaret blandt andet, at han i 1994 flyttede til Danmark efter i 16-17 år at have boet i England. Da han kom her til landet, ejede hans brødre A2 og A5 grillbaren i H1 hver med halvdelen. Han besøgte forretningen, men blev ikke involveret i dennes drift, og han fik på intet tidspunkt ejerandele heri eller andele af overskuddet herfra. Hans bror A2 ejede tillige grillbaren i H2, og i hele år 1994 forpagtede han denne forretning af broderen uden at betale herfor og var i perioden registreret som forretningens ejer. Han havde ikke tidligere drevet grillbar eller restaurationsvirksomhed, men han fortsatte A2s hidtidige drift af forretningen. Som forpagter stod han for forretningens daglige drift og bogføring, og samtlige regnskabsbilag, herunder daglige kassestrimler, blev afleveret til revisoren. Medio 1995 blev han involveret i virksomheden Café H5 ApS, idet han med lån fra en ven indskød penge i dette selskab, hvorfra han modtog løn, som blev selvangivet.

Han var lejer af og boede i lejligheden ...11, da den i 1995 blev ransaget af politi og skattemyndigheder. På daværende tidspunkt boede der dog også andre i lejligheden, som var på 2 værelser med køkken og bad, blandt andre boede hans bror A5 ofte i lejligheden, når han var i her landet. Selv opholdt han sig mest i sin kæreste i lejlighed, og han havde blandt andet af denne grund ikke rigtigt styr på, hvem der kom i hans lejlighed. Han ved ikke, hvem der har udfærdiget regnskabsmaterialet i den blå mappe og i de hvide kalendere, som blev fundet under ransagningen i lejligheden, og han kan heller ikke genkende håndskriften heri.

SN har forklaret blandt andet, at han er fuldmægtig i SKAT, hvor han har været ansat siden 1972 og primært beskæftiget sig med restaurations- og pizzabranchen. I sommeren 1995 modtog skattecentret flere anmeldelser om sort arbejde og udeholdt omsætning i grillbarerne i H2 og H1, og skattecentret gennemgik derfor virksomhedernes regnskaber og konstaterede da små omsætningstal i forhold til den almindelig kendte store søgning til de pågældende grillbarer. I en periode holdt skattecentret herefter grillbarerne under observation og noterede da blandt andet mange flere ansatte i forretningerne end oplyst til skattemyndighederne. På denne baggrund fik politi og skattemyndigheder rettens tilladelse til ransagning af forretningsadresserne og forretningsindehavernes bopæle, og man fandt herunder i en blå mappe og i flere hvide kalendere omfattende hemmeligt regnskabsmateriale, skrevet på dansk, engelsk og farsi, der blandt andet udviste væsentlig større indtægter end oplyst til skattemyndighederne. Politiet skaffede en tolk, der sammen med nu afdøde politiassistent JP gennemgik det materiale, der var skrevet på farsi. Tolken oversatte materialet, og JP indtalte løbende det oversatte på diktafon, som herefter blev renskrevet af politiets kontorpersonale. Oversættelsesrapporterne blev efterfølgende sendt til skattecentret, der indføjede oversættelserne i de originale dokumenter.

Af det fundne regnskabsmateriale kunne man endvidere se, at der vedrørende forretningen i H1 skete en overskudsdeling mellem tre personer, hvoraf navnene på de to personer af tolken blev oversat til A2 og A5, mens tolken ikke var i stand til at tyde skriften vedrørende det tredje navn. Da en anden tolk i farsi på et senere tidspunkt i anden anledning var i skattecentret, bad man vedkommende om at forsøge at tyde skriften vedrørende dette tredje navn. Tolken var først heller ikke i stand til at læse navnet, men efter at have bladret flere bilag igennem, udtalte hun, at hun nu kunne tyde skriften, og at navnet var A1. A1 nægtede imidlertid at være involveret i forretningen i H1.

Procedure

A5 har til støtte for sine påstande navnlig gjort gældende, at skatte- og afgiftsmyndighedernes krav er forældede og ugyldige, og at han ved byrettens dom af 29. oktober 2003 blev frifundet for tiltalen rejst mod ham på baggrund af ToldSkats afgørelse i nærværende sag, og at denne frifindende dom bør lægges til grund ved afgørelsen af nærværende sag.

A5 har endvidere bestridt, at regnskabsgrundlaget i de virksomheder, som han har været involveret i driften af, kan tilsidesættes, og han er uden kendskab til det under ransagningen i 1995 fundne regnskabsmateriale. Det af skattemyndighederne udøvede skøn over omsætningen i virksomhederne er sket på et fejlagtigt grundlag, hvortil kommer, at der ikke er foretaget fradrag for ikke bogførte udgifter, og at bruttoavancerne i øvrigt er alt for høje. Særligt vedrørende pizzeriaet H3 har han anført, at han ikke har været medejer af denne virksomhed. Vedrørende forretningen H5 har han navnlig anført, at medejeren af denne forretning, A7, ikke fik forhøjet sine skatteansættelser, hvorfor han ud fra en lighedsgrundsætning heller ikke skal have forhøjet sine skatteansættelser for så vidt angår denne forretning.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at tilsidesætte A5s "officielle" regnskabsmateriale og foretage de af Landsskatteretten stadfæstede forhøjelser af den skattepligtige indkomst og udgående moms, og at A5 ikke har løftet bevisbyrden for, at forhøjelserne er åbenbart urimelige eller foretaget på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af skattepligtig indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom. A5s regnskabsmateriale opfylder ikke disse krav. A5 har således ikke foretaget daglige kasseafstemninger og bogføring, og registreringer og tilhørende bilags- og dokumentationsmateriale indeholder ikke de oplysninger, der er nødvendige som dokumentation for registreringernes rigtighed, hvortil kommer, at han har udbetalt "sort" løn. Skattemyndighederne har derfor været berettigede til at tilsidesætte A5s regnskabsgrundlag og ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. Skatte- og afgiftsmyndighederne har endvidere været berettigede til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget som følge af, at myndighederne under ransagningen i 1995 kom i besiddelse af materiale, som viste, at A5 førte dobbelt bogholderi og ikke anførte den fulde omsætning i det "officielle" regnskab. Den foreliggende oversættelse af de under ransagningen fundne bilag, der er skrevet på farsi, kan lægges til grund, idet A5, der taler farsi, ikke har ønsket at medvirke til at få enkelte dele af det dobbelte bogholderi oversat på ny.

De foretagne forhøjelser kan alene tilsidesættes, hvis A5 på et objektivt bestyrket grundlag godtgør, at forhøjelserne enten har ført til åbenbart urimelige resultater eller har været udøvet på forkerte grundlag, jf. eksempelvis SKM2005.368.HR , hvilket A5 ikke har godtgjort. De skønsmæssige forhøjelser af A5s indkomst for årene 1992-1995 er fremkommet ved at sammenholde de selvangivne oplysninger og "officielle" regnskaber med de "private" optegnelser m.v. (dobbelte bogholderi), som myndighederne fandt under ransagningen i 1995, samt ved at inddrage efterfølgende modtagne oplysninger fra undersøgelser og afhøringer. Der er endvidere henset til blandt andet forklaringer afgivet af A5s medinteressenter og revisor mv. For de måneder, hvor regionen ikke fandt optegnelser m.v., foretog skattemyndighederne som udgangspunkt en gennemsnitsberegning over omsætningen med udgangspunkt i forudgående og efterfølgende måneder. Ved udøvelsen af skønnet over A5s omsætning i de omtvistede indkomstår har skattemyndighederne anerkendt fradrag for den "sorte" løn, som myndighederne konstaterede udbetalt i de pågældende indkomstår, samt indrømmet fradrag for dokumenterede og selvangivne udgifter til varekøb.

Landsskatteretten har - bortset fra forretningen H4 - nedsat de af skattemyndighederne foretagne forhøjelser af bruttoavanceprocenterne til 60 %. A5 har på ingen måde dokumenteret, at der er afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end de allerede selvangivne, hvortil kommer, at A5 ved Landsskatterettens nedsættelse af bruttoavanceprocenten i vidt omfang er indrømmet fradrag for udokumenterede udgifter til varekøb, svind m.v. ToldSkats og Landsskatterettens bruttoavanceberegning i nærværende sag adskiller sig ikke fra beregninger i tilsvarende sager, hvorved bemærkes, at den gennemsnitlige bruttoavance for pizzeriaer erfaringsmæssigt ligger på 60-70 %, jf. SKM2001.439.ØLR , SKM2004.367.VLR , SKM2005.119.ØLR og SKM2005.123.VLR .

Særligt vedrørende forretningen H3, som A5 har bestridt at være medejer af, har Skatteministeriet navnlig henvist til, at det af det under ransagningen fundne regnskabsmateriale blandt andet fremgår, at A2 og A5 delte overskuddet fra denne forretning. Vedrørende forretningen H5, hvor A5 under henvisning til, at medejeren af denne forretning ikke fik forhøjet sine skatteansættelser, har påberåbt sig en lighedsgrundsætning, har Skatteministeriet anført, at dette anbringende er irrelevant, jf, eksempelvis SKM2002.547.HR og SKM2007.247.HR .

Vedrørende spørgsmålet om forældelse af skattekravene har Skatteministeriet anført, at skatteansættelserne for indkomstårene 1992-1995 er forhøjet på baggrund af det under ransagningerne den 30. september 1995 fundne regnskabsmateriale, hvoraf fremgår, at der blev udeholdt indkomst i de af A5 drevne virksomheder. Dette forhold indebærer i hvert fald grov uagtsomhed fra A5s side, hvorfor forældelsesfristen skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 1. pkt., har været suspenderet i medfør af samme lovs § 35, stk. 4. Skattekravene er derfor ikke forældede.

Også i relation til opgørelsen af A5s momstilsvar er det mangelfulde regnskabsmateriale uanvendeligt, og afgiftsmyndighederne har derfor været berettigede til at ansætte afgiftsbeløbene skønsmæssigt, jf. dagældende momslovs § 34 (1992-1994) og § 77 (1995). Det er en naturlig følge af omsætningsforhøjelsen, at afgiftstilsvaret er fastsat med udgangspunkt heri.

Vedrørende spørgsmålet om forældelse af momskravene har Skatteministeriet anført, at disse krav forældes efter 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 4, om statens og kommunernes krav på skatter eller afgifter af offentligretlig natur, og at kravene således er undergivet en 5-årig forældelse. Fristen løber efter samme lovs § 3 fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at kræve sit krav betalt, og momskravene er derfor heller ikke forældede.

Det er endelig uden betydning for nærværende civile sag, at A5 strafferetligt blev frifundet for tiltalen rejst mod ham på baggrund af ToldSkats afgørelse i nærværende sag, idet det gentagne gange i retspraksis er fastslået, at såvel undladelse af at rejse strafferetlig tiltale som frifindende straffedomme ikke afgør den civilretlige vurdering af sagerne, jf: TfS 1999.103V, TfS 2000.80V, SKM2001.582.ØLR , og SKM2007.96.HR .

Landsrettens begrundelse og resultat

A5 var medejer af de af sagen omhandlede virksomheder i H1, H4 og H5, i hvilke der - i lighed med virksomheden H3 - ikke blev foretaget daglige kasseafstemninger og bogføring, ligesom registreringer og tilhørende bilags- og dokumentationsmateriale ikke indeholdt de til dokumentation for registreringernes rigtighed nødvendige oplysninger. Landsretten finder derfor, at de nævnte virksomheders regnskabsmateriale var mangelfuldt i et sådant omfang, at skatte- og afgiftsmyndighederne var berettigede til at tilsidesætte virksomhedernes regnskaber og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedernes indkomst og afgiftstilsvar.

Landsretten finder endvidere, at det regnskabsmateriale, som myndighederne fandt under ransagningen af A1s og A5s fælles bopæl, var et "internt" regnskab, der blandt andet indeholdt oplysning om de reelle regnskabstal vedrørende ovennævnte virksomheder og om fordeling af omsætningen fra virksomheden H3 med blandt andet 50 % til A5. Skatte- og afgiftsmyndighedernes skønsmæssige ansættelse af indkomst og afgiftstilsvar navnlig på baggrund af dette materiale var derfor berettiget. At A5 strafferetligt er frifundet for tiltalen rejst mod ham på baggrund af ToldSkats afgørelse i sagen, og at Landsskatteretten frafaldt en af ToldSkat foretagen forhøjelse af skatteansættelsen for medejeren af virksomheden H5 kan ikke tillægges betydning.

A5 findes herefter ikke at have godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af hans skattepligtige indkomst og afgiftstilsvar - som til dels nedsat af Landsskatteretten ud fra en forudsætning om en gennemsnitlig bruttoavance på 60 % - er åbenbart urimelig eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Da skattemyndighederne først ved ransagningerne den 30. september 1995 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteberegning, og da dette forhold må tilregnes A5 som forsætligt, finder landsretten, at fristen i dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 4, jf. stk. 1, for forhøjelse af skatteansættelserne er overholdt. Af samme grund finder landsretten, at momskravene ikke er forældede efter 1908-loven.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Ved omkostningsfastsættelsen er der taget hensyn til sagens udfald, karakter og omfang samt til, at sagen er behandlet sammen med flere tilsvarende sager.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A5 inden 14 dage betale 85.000 kr. til Skatteministeriet.