Dokumentets dato: | 07-03-2009 |
Offentliggjort: | 07-03-2009 |
SKM-nr: | SKM2009.174.SKAT |
Journalnr.: | 09-032424 |
Referencer.: | Virksomhedsomdannelsesloven Ejendomsavancebeskatningsloven |
Dokumenttype: | Styresignal |
Ved opgørelse af anskaffelsessummen på vederlagsaktierne i en skattefri virksomhedsomdannelse kan tab ved salg af fast ejendom modregnes i fortjeneste på fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4.
Ved Landsskatterettens kendelse af 19. september 2008, jf. SKM2008.875.LSR var indkomståret 2006, der var til prøvelse, er ovennævnte 3 års regel ensbetydende med, at der kan ske genoptagelse fra og med indkomståret 2005.
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.
Reaktionsfristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af denne meddelelse på SKATs hjemmeside. Nærværende styresignal bortfalder således 6 måneder efter offentliggørelsesdatoen.
Anmodning om genoptagelse
Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT.
Anmodningen skal indeholde oplysninger om aktionærens cpr-nummer eller cvr-nummer samt det relevante selskabs navn, adresse og cvr-nummer, samt en specificeret opgørelse af de ændringer, der ønskes foretaget på anskaffelsessummen.
Dokumentation
Aktionæren skal kunne dokumentere opgørelsen af kravet på ændring af anskaffelsessum gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale.