Dokumentets metadata

Fradrag driftsomkostninger - hestetransporter - privat anvendelse - kørselsregnskab - skøn

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen i indkomstårene 2002 og 2003 fuldt ud kunne fradrage driftsomkostninger vedrørende en hestetransporter, der var blevet anvendt i sagsøgerens virksomhed med udlejning af jord og heste.Skattemyndighederne havde alene anerkendt, at skatteyderen kunne fradrage 25 % af udgifterne, blandt andet under hensyn til virksomhedens beskedne omfang.Det var ubestridt, at sagsøgeren havde indtægt ved flyttetransport. Uanset at sagsøgeren havde haft rådighed over en privatbil, og uanset at lastbilen efter det oplyste havde været uegnet til privat kørsel, fandt retten det ikke bevist, at lastbilen alene havde været anvendt erhvervsmæssigt. SKAT havde således i mangel af et korrekt ført kørselsregnskab eller andet grundlag, for at fastsætte i hvilket omfang lastbilen havde været anvendt til privat kørsel og til erhvervsmæssig kørsel, været berettiget til at skønne herover.Efter sagens oplysninger var det ikke sandsynliggjort, at lastbilens kilometertæller havde været defekt. Det udøvede skøn var derfor ikke sket på et åbenlyst fejlagtigt grundlag. Retten fandt det ikke sandsynliggjort, at skattemyndighedernes skøn, over i hvilket omfang lastbilen havde været anvendt til henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel, havde medført et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren.

Parter

A
(Advokat Henriette Viskinge Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Clara Trolle

Afsagt af byretsdommer

Tonni L. Ochwat

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 14. april 2008, har sagsøgeren, A, nedlagt principal påstand om, at den skattepligtige indkomst for skatteåret 2002 nedsættes med 34.845 kr. og for skatteåret 2003 med 33.335 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 14. januar 2008 afgørelse i sagen. Landsskatteretten har i afgørelsen bl.a. anført:

"...

Sagen drejer sig om, at skatteankenævnet har anset en lastbil for anvendt delvis erhvervsmæssig.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2002

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med 34.845 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for driftsudgifter på lastbil.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2003

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med 33.335 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for driftsudgifter på lastbil.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft kontorforhandling med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom der er anmodet om retsmøde. Landsskatteretten har i medfør af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, valgt ikke at imødekomme repræsentantens begæring om retsmøde, idet denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig.

Sagens oplysninger

Klageren, der er folkepensionist, har i indkomstårene 2002 og 2003 drevet virksomhed med udlejning af jord og hestehold. Efter salg i 2003 har han 1 hest tilbage. Han har i tidligere år drevet malermester- og flyttevirksomhed. Der er ikke selvangivet indtægter ved maler- og flyttevirksomhed. Der er ikke selvangivet indtægter ved maler- og flyttevirksomheden i 2002 og 2003. I 2004 har han haft indtægter ved flytning. Klagerens hustru har indtil den 28. november 2003 været ansat på sygehuset. Klageren er i 2002-2004 registreret som ejer følgende motorkøretøjer:

Reg.nr.	Mærke	Reg.1. gang	Tilgang	Afgang
...	Iveco 35.12, godstransport	15.02.1994	15.02.1994	21.10.2003
...	BM-Volvo, traktor	27.09.1976	15.10.1996
...	Iveco Daily	16.02.2004	16.02.2004

Klagerens hustru har i det omhandlede indkomstår været registeret som ejer af en Ford Mondeo 1,8 personbil. Klagerens hustru har indtil den 28. november 2003 været ansat på sygehuset.

Det fremgår af regnskaberne for virksomheden for 2002 og 2003, at lejeindtægterne har udgjort henholdsvis 44.544 kr. og 85.244 kr. I 2003 er der indtægtsført 5.000 kr. netto vedrørende salg af én hest og i 2002 er der indtægtsført indtægter ved kørsel på 780 kr. Der er fratrukket driftsudgifter i form af bl.a. gødning, hestehold, energi, vedligehold og bildrift på henholdsvis 106.643 kr. og 102.093 kr., heri er indeholdt udgifter til lastbil på henholdsvis 46.460 kr. og 39.113 kr. Ifølge regnskaberne har virksomhedens underskud før og efter renter i 2002 udgjort henholdsvis -58.472 kr. og -104.385 kr. De tilsvarende tal har i 2003 udgjort henholdsvis -8.896 kr. og -54.522 kr. Der er ikke ført kørselsregnskab. Kørslen i Iveco 35.12 lastbilen er beskrevet ved værkstedsregninger udstedt til malermester A.

Ordredato	Fakturadato	Tekst	Km ifølge værk- stedsregning
	03.01.2002		79.085 km.
12.12.2002	30.12.2002	reparation af ledninger til baglygte	90.434 km.
06.12.2003	22.05.2003	reparation af bagkofanger	92.643 km.
01.07.2003	10.07.2003	kontrol af kontrolstartsordning	93.141 km.
30.07.2003	31.07.2003	brændstofpumpe m.v.	97.285 km.
	12.08.2003		98.025 km.

Det foreligger oplyst, at bilen efter salget den 21. oktober 2003 har været på værksted den 19. maj 2004. Kilometertælleren har ifølge værkstedsregning udgjort 102.690 km.

Klageren har til skattemyndigheden oplyst, at lastbilen er anvendt i forbindelse med kørsel med følhoppe og afhentning af foder, kørsel til ridehal og kørsel med egne heste. For retten er der fremlagt et rekonstrueret kørselsregnskab for perioden 17. januar 2003 - 1. juli 2003. Ifølge regnskabet har klageren kørt 2.526 km., heraf har kørsel for fremvisning af lastbilen til salg udgjort 825 km.

Til beskrivelse af, at Iveco 35.12 lastbilen har været uegnet til privat kørsel er der for retten fremlagt et billede af bilen, der er sat til salg som "heste transporter" årgang 1994 samt et billede af den nye bil vedrørende "Flytning mindre flyttefirma tilbyder flytning overalt i Danmark".

Ifølge værkstedsregninger af henholdsvis den 27. maj og den 20. oktober 2004 har kilometertælleren i den lastbil, som er erhvervet den 16. februar 2004, den 15. maj og den 8. oktober vist henholdsvis 4.380 km. og 11.379 km. Den 29. oktober 2004 er der udstedt en kreditnota. På kreditnotaen er anført et kilometertal på 11.379 km.

Til beskrivelse af, at den nye bils kilometertæller den 16. februar 2004 har vist en forkert tal, er der for retten bl.a. fremlagt en værkstedsregning dateret den 18. januar 2005. Det fremgår af fakturateksten, at bilen samme dato er indleveret til delvis løsning af instrumentbord for udskiftning af defekt speedometer. Ifølge værkstedsregningen har kilometertælleren ved indleveringen vist 6.500 km. Der er fremlagt en faktura dateret den 22. maj 2003 vedrørende køb af luftfilter til afhentning. På fakturaen er angivet et kilometertal på 92.643 km. Ifølge en værkstedsfaktura dateret den 21. november 2006 har kilometertælleren vist 17.415 km. Der er endvidere fremlagt kørselsregnskaber for den nye bil for 2005 og 2006 samt diverse dagsdata notaer dateret i 2005 og 2006.

Skatteankenævnets afgørelse

I 2002 har lastbilen ifølge værkstedsregninger kørt 11.349 km. på 11,5 måned. Ifølge værkstedsregninger har lastbilen mellem den 12. december 2002 og den 22. maj 2003 kørt 2.209 km. Fra den 22. maj til den 12. august 2003 har lastbilen kørt 5.392 km. Den gennemsnitlige årlige kørsel har derfor udgjort ca. 12.000 km. Der er ikke redegjort for omfanget af den erhvervsmæssige kørsel, og kørslen foreligger ikke dokumenteret i form af et kilometerregnskab. Omfanget af den erhvervsmæssige kørsel må derfor ansættes skønsmæssigt. Ifølge klageres oplysninger har den erhvervsmæssige kørsel bestået i kørsel med rideheste, afhentning af foder og kørsel til ridehal. Skatteankenævnet kan tiltræde skattemyndighedens skøn ifølge hvilket den erhvervsmæssige kørsel årligt har udgjort 3.000 kr. svarende til 25%.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst i 2002 og 2003 nedsættes med henholdsvis 34.845 og 33.335 kr. Lastbilen er anvendt 100% erhvervsmæssigt. De afholdte udgifter er derfor fuldt fradragsberettigede driftsudgifter. Det bestrides, at den årlige kørsel i den gamle lastbil har udgjort 12.000 km., ligesom det bestrides, at kørsel i den nye lastbil fra den 13. februar 2004 til den 8. oktober 2004 har udgjort 11.379 km. Klageren har aldrig kørt privat i lastbilen, som hovedsageligt har været anvendt til at hente foder og kørsel med egne heste. Den årlige erhvervsmæssige kørsel har maksimalt udgjort 6.000 - 7.000 km. Ifølge værkstedsregning af den 18. januar 2005 har den nye bil fra den 13. februar 2004 til den 18. januar 2005 alene kørt 6.500 km. det fremgår af sidstnævnte faktura, at speedometeret har været defekt.

Ifølge det rekonstruerede kørselsregnskab for 2003 har den erhvervsmæssige kørsel fra den 17. januar 2003 - 1. juli 2003 udgjort 2.526 km. I perioden fra den 30. december 2002 til den 10. juli 2003 er der ifølge værkstedsfakturaer kørt 2.707 km. Bortset fra en mindre difference har det svaret til det udarbejdede kørselsregnskab. Det fremgår af fakturaer, at der i perioden fra den 10. juli til den 31. juli 2003 er kørt 4.400 km. Det er sket på trods af, at bilen fra den 21. juli til den 31. juli 2003 har været på værksted, og klageren i perioden fra den 5. juli 2003 til den 21. juli 2003 har befundet sig i Frankrig på dykkerferie.

På baggrund af værkstedsregninger må det lægges til grund, at lastbilen i perioden fra den 1. juli 2003 - 31. juli 2003 stort set ikke har været til rådighed for klageren. Han afleverede lastbilen på værkstedet den 1. juli 2003. Den har været klar til afhentning den 10. juli 2003, men på dette tidspunkt har klageren været på ferie i Frankrig. Han er først vendt tilbage den 21. juli 2003, og har afhentet bilen den 28. juli 2003. På hjemturen har han konstateret, at bilen ikke har været ordentligt repareret. Den 30. juli 2003 har han indleveret bilen på værkstedet. Det har svaret til, at han har kørt ca. 2.000 km. hestetransport på 2 dage. Ifølge fakturaer af den 15. maj og den 22. maj 2003 har kilometertælleren vist det samme ved 2 reparationer.

Den årlige kørsel i 2005 og 2006 har ifølge klagerens kørselsregnskab udgjort henholdsvis 4.763 km. og 6.061 km. Der må i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis for kørsel i gulpladebiler være en formodning for, at al kørsel er erhvervsmæssig.

Klagerens bemærkninger til kontorets indstilling til retten

Hvis det lægges til grund, at bilen i 2002 har kørt 16.000 km, mod 12.000 km., som forudsat af skatteankenævnet, har det betydning for periodisering af driftsudgifterne. Det er korrekt, at den årlige erhvervsmæssige kørsel har udgjort 6.000 - 7.000 km. Der er ikke kørt privat i lastbilen, hvorfor den samlede kørsel har været erhvervsmæssig. Da den samlede kørsel har været erhvervsmæssig, er der ikke udarbejdet et kørselsregnskab. Der er imidlertid konstrueret et kørselsregnskab for 2003, der viser en kørsel på 2.526 km. i perioden fra den 12. december 2002 til den 10. juli 2003. Klageren og hans ægtefælle har haft en Ford Mondeo 1,8 årgang 1994 til rådighed til brug for privat kørsel. Ved erhvervelsen i 1994 havde bilen kørt ca. 3.000 km. Den 15. november 2007 har bilen kørt 188.498 km. svarende til en gennemsnitlig årlig privat kørsel på 14.500 km. I perioden fra den 30. december 2002 til den 10. juli 2003 er der ifølge værkstedsfakturaer kørt 2.707 km., hvilket med en mindre difference har svaret til det konstruerede kørselsregnskab. I perioden fra den 10. juli 2003 til den 31. juli 2003 har bilen kørt 4.400 km., heraf har lastbilen været på værksted i 19 ud af 21 dage. Værkstedsregningen er først blevet betalt den 28. juli, hvor klageren har hentet lastbilen. På hjemturen har han konstateret, at lastbilen ikke er blevet ordentligt repareret, hvorfor han den 30. juli har leveret bilen på værkstedet. Han skulle altså fra den 28. juli 2003 til den 30. juli 2003 have kørt ca. 4.000 km. Det er ikke sandsynligt, at der på 2 dage er kørt 4.000 km. i en hestetransporter. På faktura af 22. maj 2003 er oplyst det samme kilometertal som på værkstedsregning af den 15. maj 2003. Kilometertælleren har med 7 dages mellemrum vist det samme tal. Det må herefter anses for godtgjort, at kilometertælleren ikke har været retvisende i 2002 og 2003, hvorfor det efterkonstruerede kørselsregnskab skal lægges til grund.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Privat udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

En erhvervsdrivende kan fratrække sine erhvervsmæssige kørselsudgifter. Når en bil anvendes til både privat og erhvervsmæssig kørsel, skal udgifterne til bilen fordeles mellem private og erhvervsmæssige udgifter. Fordelingen af udgifterne sker på grundlag af fordelingen af den samlede kørsel på privat og erhvervsmæssig kørsel. Dette kan ske på grundlag af et kørselsregnskab.

Det er ubestridt, at der ikke er ført et dagligt kørselsregnskab. Da der ikke er ført et kørselsregnskab, er omfanget af den erhvervsmæssige kørsel ikke dokumenteret. Skattemyndighederne kan derfor fastsætte de erhvervsmæssige kørselsudgifter skønsmæssigt.

Den samlede kørsel i Iveco 35.12 lastbilen foreligger dokumenteret i form af aflæsning af kilometertælleren, når bilen har været på værksted til reparation. Det er f.eks. ikke sandsynliggjort, at der er sket aflæsning af kilometertælleren i forbindelse med afhentning af reservedele den 22. maj 2003, således at kilometertælleren fra den 15. maj til den 22. maj 2003 har stået stille. Det er ikke godtgjort, at bilens kilometertæller har været defekt. Det må derfor lægges til grund, at den samlede årlige kørsel ifølge værkstedsregninger i 2002 og 2003 har udgjort henholdsvis ca. 12.000 km. Da klageren selv har skønnet, at den erhvervsmæssige kørsel har udgjort ca. 6.000 - 7.000 km., må den øvrige kørsel have været privat. Når der henses til virksomhedens art og omfang findes det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at skatteankenævnets skøn over omfanget af den erhvervsmæssige kørsel er sket på et åbenlyst fejlagtigt grundlag, ligesom det ikke godtgjort, at skønnet har medført et resultat, der er åbenbart urimeligt. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Det fremgår af faktura af 15. maj 2003 med ordredato den 6. maj 2003, i forbindelse med at lastbilen var på værksted, hvor der bl.a. blev monteret en ny bagkofanger, at kilometertælleren stod på 92.643 km. På faktura af 22. maj 2003 med ordredato ligeledes den 22. maj 2003 vedrørende køb af et luftfilter er der i rubrikken med kilometerantal anført 92.643 km.

Det fremgår af årsregnskab og indkomstopgørelse for 2002 for BA og A, at der i hans virksomhed har været en omsætning på 48.171 kr. Beløbet udgøres af lejeindtægter på 44.544 kr., hektarstøtte på 2.847 kr. og kørsel 780 kr. I regnskabet for 2003 er der for As virksomhed anført en indtægt på 100.797 kr. Beløbet udgøres af lejeindtægter på 85.244 kr., hektarstøtte på 2.853 kr. og en indtægt fra salg af heste på 12.700 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at han startede en maler- og en flyttevirksomhed i 1991. Han har været momsregistreret siden 1967, hvor han begyndte at drive landbrug. Han indstillede flyttevirksomheden i 2004. Der var ikke noget at lave i virksomheden i 2002 og 2003. Han husker ikke, hvor mange heste han havde i 2002. Han anskaffede i 1994 en lastbil, der var indrettet som hestetransporter. Han brugte blandt andet lastbilen til at hente forskellige varer, som blev brugt i forbindelse med driften af landbruget. Der var plads til 4 - 5 heste i lastbilen. Der var en meget dårlig kørekomfort i bilen, og han brugte den kun til hestetransport. Han husker ikke, hvor mange kilometer han kørte i 2002 og 2003. Han havde på det tidspunkt også rådighed over en personbil. Hans hustru benyttede bilen til og fra arbejde, men da hun arbejdede om natten fra midnat til syv om morgenen og alene brugte bilen i den forbindelse, havde han rådighed over bilen resten af dagen. Han har ikke på noget tidspunkt brugt lastbilen til privat kørsel. I sommeren 2003 var han i Sydfrankrig med sin datter og svigersøn på campingferie. Lastbilen var i stykker og stod det meste af juli måned på værkstedet, mens han var på ferie. Han kom hjem sidst på måneden og hentede derefter lastbilen. Han mener, at det ud fra værkstedsregningerne kan ses, at der har været noget galt med kilometertælleren. Det var ikke noget, han spekulerede på på daværende tidspunkt. Han tjekkede aldrig kilometertælleren i forbindelse med, at han brugte bilen. Han lavede ikke kørselsregnskab, da revisoren havde sagt til ham, at det var unødvendigt, da lastbilen alene blev benyttet til erhvervskørsel. Han havde ikke noget egentligt flyttearbejde i 2002 og 2003. Han brugte dog lastbilen i forbindelse med, at han kørte rundt og afgav tilbud på flytninger. Han husker ikke de nærmere omstændigheder vedrørende flytningen, som han udførte for ... kommune i 2003.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han er berettiget til at fratrække samtlige udgifter afholdt ved lastbilens drift, da den alene har været anvendt erhvervsmæssigt. Han har udover lastbilen, der var uegnet til privat kørsel, haft rådighed over hustruens bil. Hustruen, der gik på efterløn i 2003, arbejdede på sygehuset og havde nattevagter, anvendte hovedsageligt bilen til og fra arbejde. Han har således haft bilen til rådighed i dagtimerne og har ikke haft behov for at anvende lastbilen til privat kørsel. Der er ikke udarbejdet et kørselsregnskab, da lastbilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt. Det må dog ud fra det efterkonstruerede kørselsregnskab lægges til grund, at lastbilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt. Det kan endvidere ved afgørelsen lægges til grund, at skattemyndighedernes skøn er foretaget på et ufuldstændigt grundlag og er åbenbart urimeligt. Der har ikke i virksomheden været et årligt kørselsbehov på 12.000 km men alene på mellem 6.000 km og 7.000 km. Kilometertælleren i lastbilen har været defekt, og de anførte kilometertal, som er anført i de forskellige værkstedsregninger og som ligger til grund for skattemyndighedernes skøn, er forkerte. Den 1. juli 2003 blev lastbilen indleveret på værkstedet, og A, der størstedelen af juli var i udlandet på ferie, hentede lastbilen den 28. juli 2003, hvor han kunne konstatere, at lastbilen ikke var lavet ordentligt. Lastbilen blev den 30. juli 2003 indleveret på værkstedet på ny og afhentet den 31. juli 2003. Efter fakturaernes udvisende skulle A i den korte periode, hvor han rådede over lastbilen i juli 2003, have kørt 4.144 km, hvilket forekommer usandsynligt. Af værkstedsregninger af henholdsvis 15. maj 2003 og 22. maj 2003 fremgår det endvidere, at kilometerantallet i denne periode ikke har ændret sig. Det må på denne baggrund anses for sandsynliggjort, at kilometertælleren har været defekt, og at den også var det i 2002. Skattemyndighedernes skøn er foretaget på et forkert grundlag og har medført et åbenbart urimeligt resultat, hvilket understøttes af, at der efter anskaffelsen af en ny lastbil i 2004 alene er kørt ca. 4.500 km i 2005 og ca. 6.000 km i 2006.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at A ikke har godtgjort, at han er berettiget at fradrage yderligere driftsudgifter udover de allerede anerkendte, hverken i form af et kørselsregnskab eller på andet grundlag. Det af A efterfølgende udarbejdede kørselsregnskab kan ikke tillægges vægt i denne sammenhæng. Dette kørselsregnskab indeholder således hverken oplysninger om, hvorfra og hvortil kørslen har fundet sted eller om kilometertællerens udvisende. Der er endvidere en difference mellem kørselsregnskabets udvisende, og det faktiske antal kilometer der er kørt efter det på de i denne samme periode udstedte fakturaer fra værkstedet, som A benyttede. Det må ved afgørelsen lægges til grund, at lastbilen har kunne benyttes til andet end kørsel med relation til den drevne virksomhed, som har bestået af udlejning af jord og hestehold. Det er således oplyst, at lastbilen tillige har været anvendt til flyttetransport, i hvilken forbindelse A havde indtægt i 2003. På denne baggrund og uanset at A tillige har haft delvis rådighed over en privatbil, har Skattemyndighederne været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte, i hvilken grad lastbilen har været anvendt til privat kørsel. A har oplyst, at han udelukkende har benyttet lastbilen erhvervsmæssigt, og at han i 2002 og 2003 kørte mellem ca. 6.000 km og ca. 7.000 km om året. Det kan dog efter værkstedsregningernes udvisende lægges til grund, at A har kørt ca. 12.000 km i lastbilen årligt. Det kan efter sagens oplysninger ikke lægges til grund, at lastbilens kilometertæller var defekt. Herefter og efter karakteren og det begrænsede omfang af As virksomhed er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som værende foretaget på et ufuldstændigt grundlag og som åbenbart urimeligt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at A i 2003 havde indtægt ved flyttetransport. A har efter skattemyndighederne traf afgørelse for perioden 17. januar 2003 til den 1. juli 2003 efterkonstrueret et kørselsregnskab. Kørselsregnskabet er ikke fuldt ud overensstemmende med det antal kørte kilometer efter udstedte værkstedsregninger for samme periode. Uanset at A har haft rådighed over en personbil til privat brug, og uanset at lastbilen efter det oplyste har været uegnet til privat kørsel, finder retten det herefter ikke bevist, at lastbilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt, og skattemyndighederne har således i mangel af et korrekt ført kørselsregnskab eller andet grundlag, for at fastsætte i hvilket omfang lastbilen har været anvendt til privat kørsel og til erhvervsmæssig kørsel, været berettiget til at skønne herover.

Efter sagens oplysninger er det ikke sandsynliggjort, at lastbilens kilometertæller har været defekt. Det udøvede skøn er derfor ikke sket på et åbenlyst fejlagtigt grundlag. Efter værkstedsregningerne for 2002 og 2003 er der årligt kørt ca. 12.000 km i lastbilen. A har oplyst, at han har kørt mellem 6.000 km og 7.000 km. På denne baggrund og efter det oplyste om omfanget og karakteren af den drevne virksomhed, finder retten, at det ikke er sandsynliggjort, at skattemyndighedernes skøn, over i hvilket omfang lastbilen har været anvendt til henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel, har medført et åbenbart urimeligt resultat for A. Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

Der er således ikke grundlag for at tage As påstande til følge, og Skatteministeriet frifindes derfor.

Sagens omkostninger fastsættes som nedenfor anført, idet retten har lagt til grund, at sagsøgeren efter de nedlagt påstande må anses som den tabende part. Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne har retten lagt vægt på sagsgenstandens størrelse, sagens omfang og varighed. Sagsomkostningerne dækker sagsøgtes udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 20.000