Dokumentets dato: | 25-03-2009 |
Offentliggjort: | 06-04-2009 |
SKM-nr: | SKM2009.257.ØLR |
Journalnr.: | 24. afdeling, B-2491-07 |
Referencer.: | Selskabsskatteloven |
Dokumenttype: | Dom |
Ved kendelse af 5. februar 2009 afsagt af Fogedretten blev SKAT's begæring om nedlæggelse af fogedforbud mod et selskab, der i perioden august, september og oktober 2008 drev uregistreret virksomhed med detailsalg af tøj, nægtet fremmet. Østre Landsret stadfæstede ved kendelse af 10. marts 2009 fogedrettens kendelse.Såvel landsretten som fogedretten lagde til grund, at betingelsen i retsplejelovens § 642, stk. 1, nr. 2, ikke var opfyldt.
Resumé | Et selskabs fradrag for renter af gæld til koncernforbundne selskaber og til en bank var blevet begrænset efter reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11. Afgørende for omfanget af denne rentefradragsbegrænsning var opgørelsen af selskabets egenkapital, og skattemyndighederne havde ved opgørelsen af heraf ansat værdien af selskabets aktier i et norsk børsnoteret selskab til børskursen (svarende til godt 600 mio. kr.). Sagsøgeren påstod værdien af aktieposten nedsat til det beløb, hvortil selskabet havde erhvervet aktierne ca. ½ år forinden, og henviste i den forbindelse navnlig til,
Landsretten fandt, at aktierne i det børsnoterede selskab i overensstemmelse med fast retspraksis som udgangspunkt måtte værdiansættes til børskursen, medmindre der forelå særlige omstændigheder. Landsretten fandt, at hverken den omstændighed, at selskabet ved overtagelse af en strategisk, langsigtet aktiepost havde været villig til at erhverve aktieposten til en kurs, der oversteg børskursen, eller det om omfanget af handler over børsen oplyste gav grundlag for at fravige børskursen som handelsværdi. Skatteministeriet blev herefter frifundet. |
Parter
H1 Investments Ltd.
(advokat Arne Møllin Ottosen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen)
Afsagt af landsdommerne
Sanne Kolmos, Jon Fridrik Kjølbro og Niels Christian Baark (kst.)
Påstande
Denne sag, der er anlagt ved byretten og af denne i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til behandling ved landsretten, drejer sig om fastlæggelse af handelsværdien af en aktiepost i forbindelse med opgørelse af et selskabs egenkapital efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 om tynd kapitalisering.
Sagsøgeren, H1 Investments Ltd., har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at handelsværdien af H2 ApS' samlede aktiver i forbindelse med opgørelsen af H2 ApS' egenkapital i henhold til selskabsskattelovens § 11, stk. 3, 1. pkt., den 31. december 2000 udgjorde 924.780.450 kr., subsidiært et efter rettens skøn fastsat mindre beløb.
Sagsøgte har nedlagt endelig påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning til de lignende myndigheder med henblik på fastsættelsen af handelsværdien af sagsøgerens aktiepost i G1 ASA den 31. december 2000.
Det er oplyst, at H2 ApS blev opløst den 26. juli 2005 i medfør af anpartsselskabslovens § 59, og at samtlige aktiver blev overført til sagsøgeren som eneanpartshaver, der indtrådte i den på det tidspunkt verserende skattesag.
Sagsfremstilling
Den 20. juni 2007 afsagde Landsretten følgende kendelse
"...
Klagen skyldes, at selskabets fradrag for renter af gæld til koncernforbundne selskaber og til en bank er begrænset efter reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11.
Landsskatterettens afgørelse
Skatteforvaltningen har i forbindelse med opgørelsen af selskabets egenkapital ansat værdien af selskabets børsnoterede aktier i G1 ASA til 602.854.879 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.
Møde mv.
Selskabets repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Selskabet repræsentant har endvidere udtalt sig over rettens medlemmer på et retsmøde. SKAT var ikke repræsenteret ved retsmødet.
Sagens oplysninger
H2 ApS' (herefter selskabet) hovedaktivitet er shippingvirksomhed. Selskabet ejes af H2 Investment Ltd. Selskabet er i øvrigt en del af HH-gruppen, som består af en række shippingselskaber.
Selskabet tegnede i perioden 2. juni 2000 - 28. august 2000 i alt 4.926.734 aktier i det børsnoterede norske selskab G1 ASA, til kurs 208. Herefter ejede selskabet i alt 18,4 % af aktiekapitalen i G1 ASA. Den samlede anskaffelsessum for disse aktier beløb sig til i alt 924.544.450 kr., idet selskabet opnåede en rabat på 4.298.623 kr.
Selskabets gæld ved udgangen af indkomståret er opgjort således:
Bankgæld | 613.568.246 kr. |
Gæld til tilknyttede virksomheder | 197.984.000 kr. |
Anden gæld | 5.119.640 kr. |
Gæld i alt | 816.671.886 kr. |
Bankgælden skyldes, at selskabet i indkomståret 2000 optog et lån i Nordea på 76,5 mio. USD svarende til 613,5 mio. kr. ved en kurs på 802 USD ultimo december 2002 i forbindelse med nytegningen af aktier i G1 ASA. Aktierne i G1 ASA blev lagt til sikkerhed for lånet, og der blev samtidig udstedt en garanti fra H2 Ltd. til sikkerhed for lånet.
Skatteforvaltningens afgørelse
Selskabet har gæld til udenlandske koncernforbundne virksomheder og forholdet mellem selskabets gæld og egenkapital overstiger 4:1, hvorfor selskabet er omfattet af reglerne om tynd kapitalisering, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 1. Rentefradraget for renter af den kontrollerede gæld er derfor begrænset i henhold til denne bestemmelse med 49.617.000 kr. svarende til hele rentefradraget.
Ved opgørelsen af selskabets egenkapital ultimo 2000 har skattemyndigheden ved værdiansættelsen af selskabets aktier i G1 ASA anvendt børskursen, og egenkapitalen er herefter opgjort således:
Aktier i G1 ASA | |
4.926.734 aktier x kurs 135 x 0,9064 (omregning til DKK) | 602.854.879 kr. |
Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder | 129.000 kr. |
Likvide beholdninger | 107.000 kr. |
Aktiver i alt | 603.090.879 kr. |
Gæld | -816.671.886 kr. |
Egenkapital | -213.581.007 kr. |
Ved opgørelsen af selskabets aktiver efter selskabsskattelovens § 11, stk. 3, skal handelsværdien anvendes, og børskursen den 29. december 2000 må være udtrykket for aktiernes handelsværdi ved årets udløb. Den præmie (overkurs), som selskabet har betalt for aktierne, kan ikke anses at have indflydelse på handelsværdien, idet handelsværdien er den værdi, hvortil aktierne kunne sælges ved årets udløb. Det må antages, at børskursen ved årets udløb (pr. 29. december 2000) er den kurs, hvortil aktierne kunne sælges.
Selskabet har gæld både til bank og til tilknyttede virksomheder. Gælden til tilknyttede virksomheder er kontrolleret gæld, og bankgælden er ligeledes at betragte som kontrolleret gæld, idet selskabets ultimative moderselskab har udstedt støtteerklæring til selskabet, så selskabet er i stand til at opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer. Selskabets ejerkreds har således stillet sikkerhed for bankgælden, som herefter er at betragte som kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 1, 3. pkt.
Selskabet må derfor anses for omfattet af reglerne om tynd kapitalisering, og der skal ske en begrænsning af fradraget for renter og kurstab vedrørende gæld til bank og tilknyttede virksomheder. Beskæringen af rentefradraget skal kun foretages for så vidt angår den del af gælden, der i forhold til egenkapitalen overstiger forholdet 4:1. Hele selskabets gæld overstiger dette forhold, idet selskabets egenkapital er negativ, og hele rentefradraget er derfor beskåret.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabets rentefradrag alene skal begrænses med 23.344.250 kr., idet selskabets egenkapital skal opgøres, således at aktierne i G1 ASA indgår med selskabets anskaffelsessum, hvorved selskabets egenkapital ultimo 2000 kan opgøres til det i årsregnskabet anførte beløb, 108.108.432 kr. Den samlede fradragsbegrænsning fremkommer ved følgende udregning:
49.616.621 kr. x (816.671.637 kr. - 4 x 108.108.432 kr.) = 23.344.250 kr.
816.671.637 kr.
Der er endvidere nedlagt påstand om, at der må indrømmes fuldt fradrag for renterne af bankgælden, idet dette lån må anses for indgået på armslængdevilkår.
Handelsværdien af aktierne i G1 ASA
I forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten har selskabet indhentet et syn og skøn, jf. retsplejelovens § 343, jf. skatteforvaltningslovens § 47. Af syns- og skønserklæringen s. 6 fremgår bl.a. følgende:
"...
Omsætning af aktier i G1 ASA
Vi har modtaget en oversigt over gennemførte handler med aktier i G1 ASA i perioden 2. januar - 29. december 2000. Oversigten er udarbejdet af en repræsentant for H2 ApS. Oversigten vider handelsdato, lukkedato samt handelsvolumen pr. transaktion.
Vi har sammenholdt den modtagne oversigt med aktiekurser og volumener fra Bloomberg (Amerikansk nyheds- og markedsdatabureau, specialiseret i at servicere den finansielle industri). Sammenholdelsen er vedlagt som appendiks 2. Som det fremgår, er der foretaget korrektion som følge af kapitalændring (aktiesplit). I forhold til den udleverede oversigt er der konstateret en række mindre afvigelser på både pris og volumen. Den følgende vurdering vil derfor tage udgangspunkt i offentlige tilgængelige data fra Bloomberg.
I perioden 2. juni - 28. august 2000 nytegner H2 ApS nom. 4.926.735 aktier til kurs 208. H2s tegningskurs oversteg i alle tilfælde børskursen på de respektive tegningstidspunkter, hvilket fremgår af oversigten nedenfor:
Børslukkekurs | Handelsvolumen | H2s tegningskurs | H2s nom. nytegning | |
28. august | 139 | 16.100 | 208 | 109.712 |
15. august | 122 | 74.571 | 208 | 250.279 |
9. august | 115 | 2.100 | 208 | 219.423 |
2. august | 115 | 20.000 | 208 | 250.280 |
17. juli | 114 | 3.500 | 208 | 205.709 |
11. juli | 115 | 2.670 | 208 | 250.279 |
3. juli | 112 | 17.300 | 208 | 373.705 |
30. juni | 110 | 17.700 | 208 | 250.280 |
2. juni | 109 | 100 | 208 | 3.017.068 |
4.926.735 |
Til sammenligning er der i perioden 2. juni - 29. december 2000 i alt foretaget handler (ekskl. H2 ApS' nytegning af aktier) på 133 dage. Dvs. aktien handles stort set hver anden dag. Det samlede transaktionsomfang udgør i perioden nom. 2.035.907 stk. aktier, svarende til en årlig omsætningshastighed på ca. 5-10 %, hvilket må betegnes som lavt.
På denne baggrund er det vores vurdering, at aktien kun i relativt begrænset omfang handles på børsen. Det har den betydning, at børskursen [ikke] i alle tilfælde kan betragtes som udtryk for markedsværdien.
Det fremgår endvidere af syns- og skønserklæringen side 9, bl.a. følgende
"...
4.1.5 Kursfastsættelse
Som omtalt ovenfor nytegnede H2 ApS i perioden fra 2. juni - 28. august 2000 4.926.734 aktier i G1 ASA til kurs 208, svarende til 1.024 mioNOK (126 mioUSD). Herved opnåede H2 ApS en ejerandel på 18,4 % af den samlede aktiekapital i selskabet.
Det fremgår af Heads of Agreement dateret 17. februar 2000, at kursfastsættelsen baseres på følgende værdier:
mio.USD | G1 pr. 31.12.99 | H2X | Fusioneret |
Aktiver | |||
Skibe/new building contracts | 898 | 359 | 1.257 |
Tank terminaler | 150 | 0 | 150 |
Øvrige aktiver | 113 | 0 | 113 |
Likvide midler | 218 | 0 | 218 |
1.379 | 359 | 1.738 | |
Passiver | |||
Egenkapital | 558 | 126 | 684 |
Langfristede gældsforpligtelser | 749 | 234 | 983 |
Kortfristede gældsforpligtelser | 71 | 0 | 71 |
1.379 | 359 | 1.738 |
4.1.6 Substansværdi af de væsentlige aktiver
Som det fremgår ovenfor, udgør værdien af skibe og new buildings 1,257 mioUSD ud af de samlede aktiver på 1,738 mio.USD, og er ligesom skibe og new buildings det eneste H2X-aktiv, der tilskrives værdi ved overdragelsen.
Brooker-rapporter
Inden for shipping-branchen er det sædvanligt, at der løbende foretages brookervurderinger af skibene. Vi har derfor anmodet om at få udleveret brooker-rapporter udarbejdet i forbindelse med sammenlægningen af G1 og HH aktiviteterne. Det er imidlertid oplyst, at hverken G1 ASA eller HH indhentede eksterne vurderinger i forbindelse med sammenlægningen. Vi har dog modtaget skibsvurdering af 11. april 2000 udarbejdet af den norske skibsbrooker-virksomhed Joachim Grieg & Co., der dækker en række af både HH' og G1 ASA's skibe, der indgår ved sammenlægningen.
Endvidere har HH i sommeren 1999 indhentet to uafhængige vurderinger af en række af selskabets skibe. Indhentelse af disse vurderinger var efter det oplyste ikke relateret til den efterfølgende sammenlægning mellem G1 og HH. Vi har således fået forelagt vurdering af visse af HH-skibene pr. 15. juli og 29. juli 1999. Vurderingsrapporterne er udarbejdet af henholdsvis den engelske skibsbrookervirksomhed R1 Company Ltd., og af den amerikanske skibsbrokervirksomhed R2 Associates, Inc.
Vurderingstemaet for alle tre vurderingsrapporter er baseret på markedshandelsværdi for skibene, dvs. der tages ikke hensyn til værdi af eventuelle ruter, hvorpå de respektive skibe sejler.
Resultatet af vurderingsrapporterne er skitseret i appendiks 3, hvortil der henvises.
Det fremgår, at værdien for så vidt angår vurderingsrapporterne af 15. juli og 29. juli 1999, i alle tilfælde overstiger den værdi, som danner grundlag for sammenlægningen af HH' og G1s flåder. Det bemærkes, at der er en tidsmæssig forskydning på knapt et år fra vurderingsrapporterne udarbejdes medio 1999 til sammenlægning besluttes i begyndelsen af 2000.
For så vidt angår vurderingsrapport udarbejdet af R3 Co. fremgår, at alle skibe vurderes nogenlunde på niveau med den pris, der er fastsat i forbindelse med sammenlægningen. Dog vurderes skibene i G2-serien ca. 10-15 mio. USD lavere pr. skib end den værdi, der er fastlagt ved sammenlægningen af flåderne, svarende til Ca. 20 %'s udsving. Repræsentanten for H2 ApS har ved mail af 2. juni 2006 forklaret dette med:
"Vor kunde har oplyst følgende vedrørende værdiansættelsen af de 9 G1-skibe i den såkaldte G2-serie, der i den såkaldte Master Agreement fra 2000 af parterne er værdiansat til ca. USD 60 mio. pr. skib.
Årsagen til, at der for disse skibes vedkommende er taget udgangspunkt i en værdi på USD 65 mio. pr. skib er, at dette i alle 9 tilfælde udgjorde skibenes nybygningspris (der var på daværende tidspunkt således tale om relativt nye skibe), og at en afskrivningsperiode på 30 år udgjorde en realistisk vurdering af skibenes økonomiske levetid. Vor kunde bemærkede, at markedet for handel med brugte skibe af denne type på daværende tidspunkt var meget beskedent, hvorfor det måtte tages udgangspunkt i den relativt nye nybygningspris.
Vor kunde tilføjede, at forskellen på nybygningsprisen på USD 65 mio. pr. skib for de 9 G1-skibe, og nybygningsprisen på USD 55 mio. for de 4 HH-nybygnings-skibe formentlig var, at de 4 HH-skibe var noget mindre end de 9 G1-skibe samt at HH-skibene var bygget i Polen, mens G1-skibene var bygget i Norge"
På skibe af den karakter, som de kemikalieskibe, der ligger til grund for denne sammenlægning, vil der være en usikkerhed forbundet med de forskellige opgørelser. For så vidt angår G2-serien fremgår der ikke noget i vurderingsrapporten om markedets begrænsede størrelse. Sammenhæng til værdien af HH skibene synes irrelevant, idet brookeren har vurderet de faktiske skibe henset til de enkelte skibes størrelse m.v.
Det er dog vores vurdering, at der ikke er noget, der tilsiger, at de fastsatte overdragelsespriser skulle afvige væsentligt fra markedsværdien. Når der henses til, at der er foretaget en handel mellem uafhængige parter med modstridende interesser, synes der ikke at være belæg for at tilsidesætte den foretagne handel på baggrund af værdien af skibene.
Revisorerklæring
I prospektet der som nævnt ovenfor blev udarbejdet i forbindelse med sammenlægningen/emissionen er bilagt en revisorerklæring. Revisorerklæringen er formuleret således:
"...
I avtale med HH Enterprises Ltd ... er det forslått at selskaper tilknyttet HH Enterprises Ltd ... skal overdra andre formuesverdier enn penger til G1 ASA mot vederlag fra selskapet. Overdragelserne skal finne sted samtidig som H2 ApS, et selskab nominert av HH Enterprises Ltd. tegner til sammen 3.353.961 A-aksjer og 1.572.773 B-aksjer i G1 ASA til en samlet pris av NOK 1.024.760.672. De eierdeler og forpliktelser som i henhold til avtalen skal overdras omfatter følgende:
G1 ASA skal erverve til sammen ni skip og fire byggekontrakter fra selekaper tilknyttet HH Enterprises Ud, samt samtlige aksjer i poolselskapet H2X Tankers Ltd. fra HH Enterprises Ltd. Den samlede investering er USD 359.250.000. Eiendelene som inngår i avtalen er verdsatt til antatt markedsverdi.
Vi bekrefter, at virkelig verdi av de eiendeler og forpliktelser som i henhold til avtalen skal overdras, har en samlet nettoverdi som minst tilsvarer det vederlaget som selskapet skal yte.
9. mai 2000
Ernst & Young AS..."
Markedsværdien ("virkelig værdi") af HH aktiviteter ses således bekræftet af en uafhængig part på tidspunktet for transaktionen.
4.1.7 Kursudvikling
Som det fremgår af bilag 2, var børskursen den 2. juni 2000, hvor første emission gennemførtes, 109.1 perioden hvor HH foretager de løbende emissioner, udvikler kursen sig frem til 139 pr. 28. august 2000. Børskursen er herefter nogenlunde stabil i niveauet 134-141. Slutkursen den 29. december 2000 udgør 135.
På baggrund af denne kursudvikling er der ikke noget, som tilsiger, at der skulle være indtrådt en hændelse, som har en væsentlig negativ påvirkning på værdien af aktierne i G1 ASA.
5. Besvarelse af syns- og skønstema
Det modtagne syns- og skønstema kan besvares således
Spørgsmål
Syns- og skønsmændene bedes oplyse værdien i handel og vandel af H2 ApS' aktier på nominelt NOK 4.926.734 i G1 ASA pr. den 31. december 2000.
Ved besvarelsen af ovennævnte spørgsmål bedes syns- og skønsmændene medtage i deres vurdering, at aktionærkredsen i G1 ASA primært består af få store aktionærer, at G1-aktierne kun handles sjældent på børsen i Norge, samt at H2 ApS' aktieportefølje i G1 ASA pr. 31. december 2000 repræsenterede knap 20 % af den samlede aktiekapital i selskabet.
Endvidere bedes syns- og skønsmændene ved besvarelsen redegøre for værdien af hele H2 ApS aktieportefølje i G1 ASA - og ikke blot værdien pr. aktie i G1 ASA - herunder en eventuel strategisk værdi af aktieportefølgen henset til størrelsen heraf.
Svar
Det er vores opfattelse, at der er tale om en sædvanlig kommerciel transaktion, hvor to shipping-virksomheder sammenlægger visse aktiviteter. Hensigten med transaktionen var at opnå rationaliseringsgevinster, forbedret kundebase, en større spredning af aktierne m.v.
Transaktionen er gennemført til kurs 208. Kursen - som parterne har beregnet - er beregnet ud fra markedspriser på de underliggende aktiver. Markedsprisen for de væsentligste aktiver er dokumenteret dels ved brooker-rapporter og dels ved ekstern uvildig revisorerklæring (få så vidt angår HH aktiver).
Under gennemlæsning af aftalegrundlaget er vi endvidere ikke blevet bekendt med forhold, derefter vores opfattelse kan karakteriseres som usædvanlige.
Der er efter vores opfattelse ikke indtrådt hændelser i perioden fra tegningen til 31. december 2000, der bevirker, at aktierne skulle være blevet mindre værd. Det fremgår af offentliggjorte nøgletal for G1 ASA, at der genereres betydelige stigninger i indtjeningen og cash-flow efter sammenlægningen af aktiviteter.
Det er derfor vores opfattelse ud fra en samlet vurdering, at værdien i handel og vandel af H2 ApS' aktier på nominelt NOK 4.926.734 pr. 31. december 2000 er på samme niveau som tegningsprisen på ca. 925 mio.kr.
Forskellen mellem HH tegningskurs på 208 og børskursen på de respektive tegningstidspunkter repræsenterer derfor den merværdi, som HH er villig til at betale for at opnå en 20 %`s ejerandel af G1 ASA.
Spørgsmål
Syns- og skønsmændene bedes, i det tilfælde der er forskel mellem værdien i handel og vandel af H2 ApS aktier på nominelt 4.926.734 i G1 ASA og værdien ud fra den officielle børskurs pr. den 31. december 2000, redegøre for/begrunde forskellen og kvantificere denne.
Værdiansættelsen af aktierne bedes foretaget alene på grundlag af oplysninger og forhold, der er konstaterende og/eller påregnelige pr. 31. december 2000.
Svar
Værdien i handel og vandel af G1 ASA's aktier på nominelt 4.926.734 udgør pr. 31. december 2000 924.545 tkr. mens værdien ud fra den officielle børskurs på 135 udgør 602.855 tkr. Forskellen på 321.690 tkr. udtrykker den forskel, der er mellem markedsprisen for de underliggende aktiver, som HH indskyder, og den fastlagte børskurs.
..."
Nærværende sag omhandler primært spørgsmålet om, i hvilket omfang der for H2 ApS skal ske rentefradragsbegrænsning som følge af de dagældende regler om tynd kapitalisering. I den sammenhæng har tvistens genstand været værdien af H2 ApS' aktier i G1 ASA pr. 31. december 2000.
H2 ApS erhvervede i løbet af sommeren 2000 en betydelig aktiepost i G1 ASA, svarende til 18,4 % af selskabets samlede aktiekapital. Aftalerne om aktietegning blev indgået mellem uafhængige parter. Den bedste og mest autoritative værdiansættelse af H2 ApS' aktier i G1 ASA på tegningstidspunktet er således selskabets anskaffelsessum - uanset børskursen på daværende tidspunkt.
H2 ApS' tegning af aktier skete til kurs NOK 208. Til sammenligning udgjorde børskursen (lukkekursen) på aktier i G1 ASA den 2. juni 2000 NOK 109, mens børskursen (lukkekursen) den 29. december 2000 var NOK 135. Børskursen havde i perioden været jævnt stigende.
Ved vurderingen af, hvorvidt H2 ApS var tyndt kapitaliseret, skal selskabets aktier i G1 ASA optages til handelsværdien på tidspunktet for indkomstårets udgang, jf. selskabsskattelovens §11. Dette fremgår også af forarbejderne til lov nr. 432 af 26. juni 1998 (fremsat som L 101-2 1997/98), hvorved reglerne om tynd kapitalisering blev indført:
"Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb som værdien af samtlige aktiver opgjort til handelsværdien med fradrag af gæld, det vil sige fordringer omfattet af kurs gevinstloven samt konvertible obligationer til kursværdien."
Det understreges for god ordens skyld, at spørgsmålet om handelsværdien er en faktisk - og ikke en retlig - vurdering.
På baggrund af skønserklæringen må lægges til grund, at børsværdien ikke var udtryk for handelsværdien af selskabets (betydelige) aktieportefølje i G1 ASA, men at handelsværdien af G1-aktierne pr. 31. december 2000 derimod var på mindst samme niveau som tegningsprisen.
Banklånet
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Dagældende selskabsskattelov § 11, stk. 1-3, har følgende ordlyd
"...
§ 11. Hvis et selskab eller en forening
- er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, 3 a-5 b,
- har gæld til fysiske eller juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 (kontrolleret gæld) og
- selskabets eller foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1,
kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages. Kurstab kan dog fradrages i kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår. Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem uafhængige parter.
Stk. 2. Som gæld anses gæld i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer. Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb.
Stk. 3. Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af ejerkredsen medregnes kun i det omfang, den forbliver i selskabet i mindst 2 år.
..."
Ved opgørelsen af selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret 2000 skal selskabets beholdning af aktier i G1 ASA medregnes til handelsværdien, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 3.
Det bemærkes, at G1-aktierne er noteret på børsen i Norge. Børskursen på de pågældende aktier er udtryk for handelsværdien ved opgørelse af selskabets skattemæssige egenkapital. Der kan derfor ikke lægges vægt på syns- og skønsrapporten. At selskabet har erhvervet aktierne ved tegning til overkurs, hvorved der er betalt en overpris for erhvervelse af en betydelig aktiepost, er i den forbindelse uden betydning.
Henset hertil ansættes værdien af aktierne til 602.854.879 kr., og ved opgørelsen af selskabets egenkapital skal aktierne indgå med denne værdi.
For så vidt angår selskabets optagelse af lån i Nordea ...
Det overlades til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse.
..."
Den del af Landsskatterettens kendelse, der vedrører selskabets gæld til Nordea, er ikke genstand for tvist for landsretten.
Der er under sagen dokumenteret uddrag af en række dokumenter, der i det væsentlige er omtalt eller citeret i Landsskatterettens kendelse, herunder rapporter vedrørende vurdering af skibe, aftale af 17. februar 2000 mellem G1 ASA og HH Entreprises Ltd., due diligence gennemgang af G1 ASA fra april 2000, aftale af 4. maj 2000 mellem H2 ApS, G1 ASA og HH Entreprises Ltd., børsprospekt vedrørende aktietegning i G1 ASA, herunder oversigt over de 20 største aktionærer, revisorerklæring af 9. maj 2000, samt syn- og skønserklæringen af 19. september 2006.
Der er endvidere dokumenteret fra et notat udarbejdet af ejerne af sagsøgeren om baggrunden for og formålet med H2 ApS' erhvervelse af aktierne i G1 ASA. Af notatet, der udateret og har overskriften "Project ...", fremgår blandt andet:
"The underlying objective should be that the AA and BB families are only interested in a transaction that generates a long-term strategic partnership. To achieve this, it is important that the transaction be transparent to the capital markets, is all encompassing from inception, and that the two strategic family shareholdings are fairly valued.
Rationale for issuing new A shares
If this is to succeed as a long-term strategic partnership, the two largest shareholders must have the same basis in ownership and voting status although the economic interest in the combined group will vary over time. Even though new A shares would dilute the voting rights of the BB family, in total the BB and AA families will still have controlling voting interest. Therefore, by having both families holding A shares requires the two families to work together in a strategic partnership. Also, it would be unsound for the AA family to place assets into an investment with no voting rights over how these assets are controlled and managed.
...
Lastly, it is probable that one of the reasons the G1 share price has not been more robust is that it is clear to the capital markets that the BB family controls a majority of the voting interests in the company. This makes potential investors uncomfortable. Having this no longer be the case (irrespective of any other understanding between the AA and BB families) should have a positive effect on the stock price.
Rationale for revised proposal
In one transaction, G1 becomes the largest chemical transportation company in the world. In addition, all H2X's commercial contracts come with the transaction - as well as its accumulated goodwill.
This transaction generates a substantially improved fleet profile. The new profile will include enhanced optimization, through better utilization and improved performance. It would also bring additional important relationships, enhancing the combined customer base. It will generate more dedicated traffic into G1's Asian coastal trade vessels and there should also be efficiencies on the cost side from having an integrated group from inception - as well as access to HH's cost effective ship management.
By concluding this as a single transparent transaction, it will create simplicity for the capital markets. If H2X. is not fully consolidated at inception, the market will not know how to value those vessels not under G1 ownership as they will not know the price and condition of future vessel ownership changes.
Assuming this transaction is favorably viewed by the capital markets (as we expect it will be), there should be an immediate benefit in the G1 share price an market capitalization. This, plus the critical mass created by a larger company, should enhance future access to the capital markets - and the liquidity of outstanding G1 shares.
This transaction provides potential access to new capital markets - primarily the US and Greece. For example, if H2X were purchased as an offshore, going concern - it may be possible to sell a large minority interest into the Greek market at some future date. This could avoid dilution of G1 shareholders in raising future equity."
Af et bilag til aftalen af 17. februar 2000 fremgår, at BB familien havde 35 pct. af aktierne og 50 pct. af stemmerne i G1 ASA forud for aktietegningen, mens øvrige aktionærer havde 65 pct. af aktierne og 50 pct. af stemmerne i selskabet. Af bilaget fremgår endvidere, at BB familien ville have 28,7 pct. af aktierne og 40,6 pct. af stemmerne efter aktietegningen, at H2X (senere H2 ApS) ville have 18,4 pct. af aktierne og 18,4 pct. af stemmerne i selskabet, og at øvrige aktionærer ville have 53 pct. af aktierne og 41 pct. af stemmerne i selskabet.
Af børsprospektet fremgår, at de 20 største aktionærer havde 75,67 pct. af aktierne og 76,46 pct. af stemmerne i G1 ASA forud for aktietegningen, og at de havde 79,57 pct. af aktierne og 79,94 pct. af stemmerne i selskabet efter aktietegningen.
Procedure
Sagsøgeren har til støtte for påstanden i det væsentlige procederet i overensstemmelse med et påstandsdokument af 29. december 2008, hvoraf fremgår:
"...
at H2 ApS' egenkapital i henhold til ordlyden af selskabsskattelovens § 11, stk. 3, 1. pkt., skal opgøres som "... værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med fradrag af gæld...", idet det er ubestridt, at ordet "handelsværdi" skal forstås som markedsværdien af et givet aktiv og ikke en særlig skattemæssig værdi forskellig herfra;
at det afgørende ved opgørelsen af H2 ApS' egenkapital i henhold til selskabsskattelovens § 11, stk. 3, 1. pkt., er markedsværdien af netop den aktiepost i G1 ASA, som var ejet af H2 ApS (i modsætning til den gennemsnitlige markedsværdi af aktier i G1 ASA);
at den noterede børskurs alene er et fravigeligt udgangspunkt ved fastsættelsen af markedsværdien af børsnoterede aktier;
at dette udgangspunkt må fraviges blandt andet i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en aktie, som kun i begrænset omfang handles på børsen (en illikvid aktie);
at børskursen under alle omstændigheder alene er udtryk for markedsværdien af en enkelt aktie i et børsnoteret selskab. Det er imidlertid helt sædvanligt, at en erhverver af en større aktiepost i et børsnoteret selskab er villig til at betale et beløb pr. aktie, der overstiger børskursen (en kontrolpræmie), og at dette har som konsekvens, at markedsværdien pr. aktie, som indgår i en større aktiepost, i sådanne tilfælde er højere end markedsværdien af en enkelt aktie (børskursen);
at det er ubestridt, at H2 ApS' tegning af aktier i G1 ASA i 2000 var en transaktion mellem uafhængige parter med modstridende interesser, og at der derfor er en formodning for, at transaktionen er indgået på markedsvilkår;
at der er ikke er grundlag for at anfægte bevisværdien af den ... fremlagte syns- og skønserklæring, der entydigt konkluderer, at markedsværdien af H2 ApS' aktier i G1 ASA den 31. december 2000 svarede til den af H2 ApS faktisk betalte købesum;
at det derfor må lægges til grund, at markedsværdien af H2 ApS' aktier i G1 ASA var lig med det beløb, som H2 ApS' faktisk betalte for aktierne, medmindre sagsøgte er i stand til at dokumentere det modsatte;
at det således er sagsøgte, som har bevisbyrden for, at markedsværdien af H2 ApS' aktier i G1 ASA er forskellig fra det beløb, som H2 ApS har betalt for aktierne;
at sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde, og som følge heraf er der ikke anledning til eller behov for at udøve et skøn over markedsværdien af H2 ApS' aktier i G1 ASA;
at i det omfang, der desuagtet måtte findes at være anledning til at udøve et skøn over markedsværdien af H2 ApS' aktier i G1 ASA, skal et sådant skøn udøves under inddragelse af alle relevante faktorer, hvilket ikke er sket i det foreliggende tilfælde, hvor sagsøgte uden nærmere begrundelse pr. automatik har sat lighedstegn mellem børskurs og markedsværdi ("skøn under regel"). For eksempel har sagsøgte ikke overhovedet taget hensyn til det forhold, at der konkret var tale om erhvervelse af en større aktiepost, som gav H2 ApS adgang til at udøve indflydelse over G1 ASA; og
sagsøgtes skøn fremstår som åbenbart urimeligt.
..."
Sagsøgte har til støtte for påstanden i det væsentlige procederet i overensstemmelse med et påstandsdokument af 30. december 2008, hvoraf fremgår:
"Nærværende sag vedrører anvendelsen af selskabsskattelovens § 11 om såkaldt tynd kapitalisering. Afgørende for, om der skal ske rentefradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11, er værdiansættelsen af sagsøgerens aktier i G1 ASA i medfør af selskabsskattelovens § 11, stk. 3, 1. pkt.
Efter selskabsskattelovens § 11, stk. 3, 1. pkt., skal aktierne - ligesom alle øvrige aktiver - ved opgørelsen af egenkapitalen, opgøres til aktiernes handelsværdi.
Det gøres til støtte for frifindelsespåstanden overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over handelsværdien af aktierne i G1 ASA.
Når der som her er tale om at fastsætte handelsværdien (svarende til markedsværdien) af aktier, der er børsnoteret, må børskursen lægges til grund som værende udtryk for aktiernes markedsværdi.
Det er fast praksis, at børsnoterede aktier skatteretligt ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt (handelsværdien eller markedsværdien), jf. f.eks. TfS cirkulære 2000-9. At børskursen i sådanne tilfælde må anses for at være udtryk for markedsværdien, er også anerkendt af domstolene, jf. f.eks. TfS 2008.122 Ø [?.red.SKAT]. og forudsætningsvis f.eks. Højesterets dom i UfR 1997, side 272H.
Det skal understreges, at denne praksis, hvorefter børskursen på det for skatteberegningen relevante tidspunkt anses for at være udtryk for aktiernes handelsværdi, ikke er et særligt skatteretligt fænomen. Det gælder således generelt, at når fastlæggelse af markedsværdien af børsnoterede aktier har juridisk betydning, anses børskursen for at være udtryk for handels- eller markedsværdien, med mindre der er et klart grundlag for at fastslå, at børskursen er blevet påvirket af forhold, som medfører en forvrængning af den normale markedsmekanisme. Der kan herved henvises til den udførlige gennemgang hos Werlauff, Børs- og Kapitalmarkedsret, 2005, kap. 5, hvor det netop konkluderes, at børskursen på alle juridiske områder lægges til grund som værende udtryk for børsnoterede aktiers markedsværdi.
Det er oplagt, at der kan være tilfælde, hvor en konkret køber er villig til at betale et beløb for erhvervelsen af en (større) aktiepost i et børsnoteret selskab, der overstiger kursværdien. Dette kan imidlertid ikke tages til hensigt for, at aktierne i selskabet har en handelsværdi, der overstiger børskursen. .
Tværtimod er tilfældet i almindelighed det, at den der er villig til at betale en sådan overpris i forhold til markedsprisen, står i en helt særlig situation, hvor vedkommende ikke blot ønsker at erhverve et antal aktier til deres værdi i handel og vandel, men er villig til at betale en merpris i forhold til markedsværdien med henblik på at opnå kontrol eller andre fordele, der kan være forbundet med den konkrete aktieoverdragelsesaftale.
I det foreliggende tilfælde er det da også klart, at den kurs, der lå til grund for sagsøgerens nytegning af en aktiepost på knap 20 % i G1 ASA, havde sammenhæng med de synergieffekter m.v., der kunne opnås for HH-koncernen ved sammenlægning af de 2 koncerners flåder af kemikalieskibe, og de samarbejdsmuligheder, som dette gav fremover.
Der er intet grundlag for at antage, at de faktisk opnåede synergieffekter for G1 ASA har medført en ændring i aktiernes handelsværdi, der overstiger den ændring i børskursen, der kan konstateres i perioden fra sagsøgerens påbegyndelse af aktietegningen og indtil 31. december 2000 (det for skatteberegningen afgørende tidspunkt), hvor børskursen var 135.
Det gøres endvidere gældende at den indhentede syns- og skønserklæring ikke kan danne grundlag for en tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn over aktiernes handelsværdi.
Det bemærkes i den forbindelse for det første, at det fremgår udtrykkeligt af syns- og skønserklæringen, at skønsmændene ikke har fastslået, at børskursen ikke svarer til markedsværdien. I relation til børskursens anvendelighed fremgår det således af syns- og skønserklæringen ..., at skønsmændene blot konkluderer "at aktierne kun i relativt begrænset omfang handles på børsen", og at det har den betydning, "at børskursen ikke i alle tilfælde kan betragtes som udtryk for markedsværdien" ...
Syns- og skønserklæringen er derudover præget af, at syns- og skønsmændenes tilgang til spørgsmålet om fastlæggelse af handelsværdien har været "bagvendt":
Som anført er det ikke usædvanligt, at en køber af (typisk) en meget stor aktiepost er villig til at betale en overpris i forhold til aktiernes markedsværdi i form af en såkaldt kontrolpræmie, altså fordi den kontrol og/eller de øvrige fordele, som køberen opnår, har en særlig værdi for køberen i forhold til uafhængige tredjemænd i almindelighed. At der betales sådanne overpriser i forhold til børskursen, påvirker imidlertid kun aktiernes handelsværdi i det omfang gennemførelsen af den konkrete handel giver sig udslag i en generelt højere børskurs for aktierne.
Når syns- og skønserklæringens udgangspunkt er "bagvendt", skyldes det, at syns- og skønsmændene tager udgangspunkt i den konkrete handel og altså tager udgangspunkt i at HH-koncernen var villig til at betale en overpris i forhold til markedsværdien af aktierne for at opnå de særlige synergieffekter, som netop den konkrete handel kunne give for køberen af aktieposten. Syns- og skønsmændene vurderer -hvilket i og for sig er korrekt nok - at transaktionen fandt sted mellem uafhængige parter, men "går galt i byen", når de herefter lægger afgørende vægt på, at der ikke var indtrådt hændelser i perioden fra tegningen til 31. december 2000, der i sig selv var egnet til at påvirke aktiernes værdi.
Syns- og skønsmændene tager herved udgangspunkt i en konkret handel, hvor køberen har været villig til at betale en overpris i forhold til den markedsværdi, som børskursen er udtryk for. Syns- og skønsmændene værdiansætter derfor ikke aktierne til deres markedsværdi (handelsværdien ved handel mellem uafhængige parter), men forudsætter, at det er muligt for sagsøgeren at afhænde aktierne til en anden uafhængig tredjemand, der er villig til at betale en særlig kontrolpræmie og altså står i samme situation som HH-koncernen selv stod i, da den var villig til at acceptere, at de nytegnede aktier skulle tegnes til kurs 208.
Der er intet grundlag for at antage, at handelsværdien af aktier i børsnoterede selskaber skulle kunne fastlægges med udgangspunkt i hypotetisk antagelse om, at der skulle befinde sig en køber på markedet, der er villig til at betale en særlig overpris i forhold til markedsværdien, således som denne kommer til udtryk i børskursen.
Der er da heller ingen konkrete holdepunkter for at antage, at sagsøgeren ville have været i stand til at opnå en pris for aktierne, der oversteg børskursen, såfremt sagsøgeren skulle have afhændet samtlige aktier på det for skatteberegningen relevante tidspunkt (31. december 2000).
Sagsøgerens påstand er formuleret således, at landsretten subsidiært skal skønne over aktivernes/aktiernes handelsværdi, hvis landsretten ikke er enig med hverken sagsøgeren eller sagsøgte med hensyn til, hvad der var aktiernes handelsværdi ved indkomstårets udgang. I givet fald så kan landsretten naturligvis ikke udøve et selvstændigt skøn over aktiernes handelsværdi, idet der i stedet bør ske henvisning med henblik herpå. Dette gælder i hvert fald, således som sagen foreligger nu, idet det forekommer umuligt på forhånd at pege på, på hvilket grundlag et fornyet skøn i givet fald bør udøves."
Rettens begrundelse og resultat
Afgørende for, om der skal ske rentefradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11, er værdiansættelsen af H2 ApS' aktiepost i G1 ASA i medfør af selskabsskattelovens § 11, stk. 3, 1. pkt. Efter denne bestemmelse opgøres et selskabs egenkapital ved indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med fradrag af nærmere angivet gæld. Tvisten under denne sag vedrører spørgsmålet om fastsættelsen af handelsværdien af aktieposten den 31. december 2000.
Da de omhandlede aktier er børsnoterede, må i overensstemmelse med fast praksis aktiernes børskurs lægges til grund, medmindre der i sagen er oplyst særlige omstændigheder, som kan udgøre tilstrækkelig begrundelse for, at værdiansættelsen skal ske på et andet grundlag.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder, har sagsøgeren med henvisning til skønsrapporten navnlig gjort gældende, at anskaffelsesprisen til overkurs er aftalt mellem uafhængige parter efter egentlige forhandlinger og vurdering af aktiver, og at der er tale om køb af en stor aktiepost af en illikvid aktie.
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at HH-koncernen efter et strategisk, langsigtet perspektiv så et potentiale og en mulig synergieffekt i, at de to koncerner ved sammenlægning af deres flåder kunne udgøre verdens største selskab inden for netop denne branche. Selv om anskaffelsen af en stor aktiepost til overkurs er aftalt mellem uafhængige parter efter egentlige forhandlinger og vurdering af aktiver, kan det i en sådan situation ikke antages at være usædvanligt, at anskaffelsessummen overstiger børskursen, uden at børskursen af den grund ikke er udtryk for aktiernes handelsværdi. Oplysningerne om de indskudte og vurderede værdier kom da også til markedets kundskab i prospektet, uden at dette gav sig udslag i børskursen, og landsretten finder derfor i modsætning til skønsmændene ikke, at der med henvisning til de nærmere omstændigheder omkring købet af aktieposten på knap 20 % er grundlag for at konkludere, at tegningskursen er udtryk for markedsprisen den 31. december 2000.
Efter skønserklæringen er aktien kun i relativt begrænset omfang handlet på børsen, hvilket efter skønsmændenes opfattelse har den betydning, at børskursen ikke i alle tilfælde kan betragtes som udtryk for markedsværdien. Ved skønsmændenes egne faktuelle oplysninger om andre handler, hvorefter ca. 8% af aktien er handlet i perioden 2. juni - 29. december 2000 på 133 dage ud af periodens 148 børsdage, findes det imidlertid godtgjort, at aktien er handlet næsten hver børsdag. På den baggrund finder landsretten ikke, at aktien er handlet i et så ubetydeligt omfang og dermed har været så illikvid, at børskursen skal fraviges af denne grund.
Herefter, og da der heller ikke i øvrigt fremgår omstændigheder, der giver anledning til i det foreliggende tilfælde at fravige børskursen som handelsværdi, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorfor sagsøgte frifindes.
Som følge af sagens udfald skal H1 Investment Ltd. betale sagsomkostninger til Skatteministeriet som nedenfor bestemt. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelse af omkostningerne er der lagt vægt på den oplyste sagsværdi på 15.115.608 kr. Der er endvidere lagt vægt på sagens karakter og forløb, herunder en begrænset skriftveksling, og at sagen er blevet hovedforhandlet på 3 timer. De tilkendte omkostninger er med moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1 Investment Ltd., inden 14 dage betale 375.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.