Dokumentets metadata

Syn og skønbegæring - imødekommelse eller afvisning

Sagen drejer sig om en ejendom, som skatteyderen købte i 1997. Ejendommens areal var over 1400 kvm.Skatteyder spurgte - formentlig i 2005 - kommunen om der var mulighed for at foretage udstykning fra ejendommen. Efter sagens oplysninger, har kommunen dengang svaret, at der ikke var mulighed for udstykning.Skatteyder sælger ejendommen i 2005, og i forbindelse med SKATs gennemgang af denne sag, bliver det nu oplyst fra kommunen, at der alligevel kunne foretages udstykning. Baggrunden for meddelelsen i 2005 om det modsatte, er oplyste til at skyldes at man angiveligt havde kigget i en forkert lokalplan.SKAT foretager derfor fuld beskatning af ejendomssalget, da fritagelsesreglen i Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 ikke finder anvendelse når der kan udstykkes fra ejendommen.Rekvirenten påklager SKATs afgørelse til skatteankenævnet og begærer afholdt et syn og skøn. Syn og skønnet ønskes bla. afholdt med henblik på fordeling af købesummen efter forudsætning om at ejendommen i form af grundparcellen, kunne have været udstykket.Retten kom frem til at der for så vidt spørgsmål 1 og 2 var tale om et skøn over faktuelle forhold og at der ikke var tale om en retlig vurdering, mens spørgsmål 3 og 4 var af dels hypotetisk karakter og dels for uklare. Skønsbegæring blev derfor delvist fremmet.

Parter

A

mod

SKAT

Afsagt af byretsdommer

Iver R. Iversen

Retten afsagde straks sålydende kendelse

Denne sag drejer sig om skønsrekvirentens spørgetema - sagens bilag 3 kan godkendes i forbindelse med en begæring om udenretlig syn og skøn jf. retsplejelovens § 343. Det er oplyst at SKAT ved kendelse af 27. november 2007 har foretaget fuld beskatning af skønsrekvirentens salg af ejendommen ... i 2005 og at der for tiden verserer en klagesag ved skatteankenævnet og at det er i denne forbindelse at nærværende begæring om syn og skøn er fremkommet.

Skønsrekvirenten har påstået spørgetemaet godkendt.

Skønsindstævnte har påstået spørgetemaet afvist.

Det forslåede syns- og skønstema

Spørgsmål 1

Skønsmanden anmodes om at oplyse værdien af ejendommen beliggende ... pr. 1. oktober 2005, idet det forudsættes, at ejendommen var omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, således at det var muligt at foretage udstykning af ejendommen?

Spørgsmål 2

Skønsmanden anmodes om at indhente oplysninger hos kommunen om, hvorvidt der foreligger tilladelse til, at ejendommen kan udstykkes til selvstændig bebyggelse?

Spørgsmål 3

Skønsmanden anmodes om at indhente erklæring fra skattevæsnet om en udstykning vil medføre en væsentlig værdiforringelse af restarealet eller for den bestående bebyggelse?

Spørgsmål 4

Skønsmanden anmodes om at oplyse værdien af et selvstændigt grundstykke udstykket fra ejendommen

Retten udtaler

Retten forstår sagen således, at skønsrekvirenten på baggrund af oplysninger fra ... kommune - tidligere ... kommune - har solgt ejendommen i den tro, at der ikke var mulighed for udstykning og at det først efterfølgende fra kommunen bliver oplyst, at ejendommen alligevel kunne udstykkes og at skønsrekvirenten er blevet fuldt beskattet af efter Ejendomsavancebeskatningsloven, da dennes § 8 - parcelhusreglen - ikke finder anvendelse, når der kan udstykkes fra ejendommen.

Skønsrekvirenten har i spørgsmål 1 anmodet skønsmanden om at oplyse værdien af ejendommen pr. 1. oktober 2005, idet det forudsættes at ejendommen var omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven, således at det er muligt at foretage udstykning fra ejendommen. Retten forstår dette således at skønsrekvirenten, der har solgt ejendommen udfra en forudsætning om at salget af ejendommen var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8, ønsker en værdifastsættelse af ejendommen i den situation, hvor den ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8, og hvor der kunne foretages udstykning.

Efter det foreliggende findes det ikke på forhånd at kunne afvises at det vil kunne have relevans for sagens videre forløb at få oplyst ejendommens værdi med udstykningsmulighed, hvorfor spørgsmål 1 tillades.

Vedrørende spørgsmål 2 må dette antages at være afklaring af et faktuelt og ikke teoretisk spørgsmål om der foreligger tilladelse til at ejendommen kan udstykkes til selvstændig bebyggelse, hvorfor spørgsmålet tillades.

Vedrørende spørgsmål 3 og 4 findes disse efter det foreliggende at være af dels af hypotetisk dels af for uklar karakter, hvorfor disse spørgsmål ikke tillades, hvorfor

b e s t e m m e s

Spørgsmål 1 og 2 tillades.

Spørgsmål 3 og 4 tillades ikke.