Dokumentets metadata

Fairplay III-loven - styresignal

Fairplay III-loven blev vedtaget den 19. december 2008. Det er tredje lovpakke i indsatsen mod skatte- og afgiftsunddragelse, som indeholder ændringer på en række områder.På opkrævnings- og inddrivelsesområdet er kildeskattelovens § 46, stk. 4, om registrering for indeholdelsespligt gennem en befuldmægtiget lempet. I opkrævningslovens § 4 og § 11 er gennemført væsentlige ændringer omkring de formalia, der skal iagttages, ligesom der med § 4, stk. 4, er indsat en bestemmelse om hæftelsesgennembrud, og i § 11 er der sket en udvidelse med personskatter og, i stk. 2, med filialbestyrere.I relation til indsatsområdet er der bl.a. skabt mulighed for at give påbud i en række love, hvis regler om registrering, indsendelse af angivelser, regnskab mv. ikke overholdes, samt at give daglige bøder indtil påbuddet efterleves. På ansvarsområdet er der bl.a. indsat en bestemmelse i de såkaldte "cola-love" om, at der ved grove eller gentagne overtrædelser skal ske konfiskation. I øvrigt er der foretaget justeringer, rettelser og konsekvensrettelser i en lang række bestemmelser.

Folketinget vedtog den 19. december 2008 Fairplay III-loven om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven mv.

Se lovforslag (L 72) med bemærkninger samt den vedtagne lov nr. 1344 . Det bemærkes, at der under lovforslagets behandling i Folketinget skete væsentlige ændringer vedrørende konfiskation af ikke afgiftsberigtigede varer. Med loven er det således vedtaget, at der skal ske konfiskation ved grove eller gentagne overtrædelser, hvis en forsætlig afgiftsunddragelse overstiger 1.000 kr. Reglerne om konfiskation findes i §§ 12, 13, 21, 27, 28 og 30. Desuden er det vedtaget, at der kan pålægges daglige bøder for manglende overholdelse af et påbud, og at bøderne skal være på mindst 1.000 kr. pr dag. Reglerne om dagbøder findes i §§ 1, 3, 4, 12, 13, 21, 27, 28 og 30.

Fairplay III-loven er den tredje lovpakke, der handler om indsats mod sort og illegalt arbejde og andre former for skatte- og afgiftssnyd. Første del af Faiplay-kampagnen blev introduceret i 2004 og 2005. I den forbindelse blev lov nr. 325 af 18. maj 2005 vedtaget, mens Fairplay II, lov nr. 408 af 8. maj 2006 , fulgte efter i 2006.

Loven medfører ændringer på en række forskellige områder. Derfor er indholdet i styresignalet søgt opdelt efter, om det overvejende retter sig mod medarbejdere beskæftiget inden for områderne: Opkrævning og inddrivelse, indsats mv. (vejledning og kontrol) eller ansvarsbehandling. Det er dog ikke i alle tilfælde muligt at lave nogen klar afgrænsning, så bestemmelser, der er nævnt under et af områderne, kan også have interesse for medarbejdere beskæftiget på de andre områder.

Ud over Fairplay III-initiativerne indeholder lov nr. 1344 bestemmelser om fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2009. For visse bestemmelser gælder der dog overgangsregler mv. Hvor det er tilfældet, er det særlig nævnt.

1. Opkrævning og inddrivelse

Følgende ændringer er gennemført:

1.1. Registrering ved befuldmægtiget, når den indeholdelsespligtige ikke har hjemting her i landet - kildeskattelovens § 46, stk. 4

Siden den 1. marts 1993 og indtil Fairplay III-lovens ikrafttrædelse har her i landet skattepligtige udenlandske virksomheder skullet registreres ved en befuldmægtiget med hjemting her i landet, såfremt der udbetaltes A-indkomst, jf. den tidligere affattelse af kildeskattelovens § 46, stk. 4. Denne fastslog, at hvis A-indkomst skulle udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som ikke havde hjemting her i landet, men som var skattepligtig efter reglerne i § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, skulle indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget med hjemting her i landet. Den befuldmægtigede skulle herefter foretage indeholdelsen.

Bestemmelsen er nu blevet lempet, idet det vurderes, at den tidligere ordning som følge af EU-rettens regler om fri etableringsret m.v. ikke kan opretholdes. De hensyn, der begrundede ordningens indførelse, er således ikke længere i fuldt omfang til stede.

Fra den 1. januar 2009 har kravet om registrering ved en sådan befuldmægtiget ikke været gældende i forhold til indeholdelses- og her i landet skattepligtige fysiske og juridiske personer med hjemting i andre EU-lande og lande, med hvilke Danmark har en aftale om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU.

Reglerne inden for EU om gensidig bistand til inddrivelse findes i Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 (kodificeret udgave).

Skatteministeriet har i februar 2009 over for SKAT oplyst, at der skal ske registrering ved en befuldmægtiget med hjemting her i landet, når den indeholdelsespligtige fysiske eller juridiske person har hjemting i andre lande end

• EU-landene
• Færøerne
• Grønland
• Island
• Norge

Listen er ikke statisk, men vil skulle udvides med lande, med hvilke Danmark måtte indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster, der indeholder en bestemmelse om bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til artikel 27 i OECD's modeloverenskomst, hvis 2008-udgave kan ses her .

1.2. Betalingspåkrav ved foreløbige fastsættelser - opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt.

Med ændringen lovfæstes den praksis, der ved en analog anvendelse af opkrævningslovens § 5, stk. 1, om betalingspåkrav med en frist på 14 dage ved urigtige angivelser har eksisteret for foreløbige fastsættelser ved manglende angivelser.

1.3. Formalia og hæftelsesansvar ved inddragelse af registreringen efter opkrævningslovens § 4, stk. 3

Bestemmelsen i opkrævningslovens § 4, stk. 3, om inddragelsen af registreringen for et registreringsforhold i tilfælde af fire foreløbige fastsættelser på rad og række for det pågældende registreringsforhold har fået en ny affattelse, så formalia omkring varslet om inddragelsen og selve afgørelsen om inddragelsen modsvarer de formalia, der gælder ved en inddragelse af registreringen efter opkrævningslovens anden inddragelsesbestemmelse i § 11, stk. 9.

Der er indført et krav om, at varslet skal oplyse om strafansvaret efter § 17, stk. 3, og det ved Fairplay III-loven samtidig indførte hæftelsesansvar for ledelsen, jf. § 4, stk. 4. Varslet skal som tidligere fremsendes ved rekommanderet brev og indeholde en indberetningsfrist på 14 dage.

Som noget nyt er der indført krav til selve afgørelsen om inddragelsen. Afgørelsen skal meddeles ved rekommanderet brev og oplyse om strafansvaret i § 17, stk. 3, og ledelsens hæftelsesansvar i § 4, stk. 4.

Der er med § 4, stk. 4, indsat en bestemmelse, der modsvarer hæftelsesreglen i § 11, stk. 11. Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget efter § 4, stk. 3, hæfter herefter personligt, ubegrænset og solidarisk for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Da hæftelsen er solidarisk, vil SKAT frit kunne vælge at rette kravet mod enten ledelsen eller virksomheden. Rettes kravet mod ledelsen, skal dette ske i en afgørelse, der ud over at indeholde en opkrævning af de krav, som er opstået som følge af videreførelsen af virksomhedens drift, skal fastslå hæftelsen med henvisning til, at virksomhedens drift forsætligt eller groft uagtsomt er blevet videreført i strid med registreringsinddragelsen. Der skal gives vejledning om adgangen til at påklage afgørelsen til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Hæftelsesreglen i § 4, stk. 4, finder alene anvendelse på overtrædelser, der sker efter Fairplay III-lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2009.

1.4. Udvidelse af opkrævningslovens § 11 med personskatter

Personskatter har hidtil ikke været omfattet af bestemmelsen i § 11, hvorimod selskabsskatter, der også er "egne indkomstskatter", har været omfattet, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 5, jf. selskabsskattelovens § 24, 2. pkt.

Det blev vurderet, at det ikke synes rimeligt at holde personskatter, der kan henføres til virksomhedsdrift, uden for bestemmelsen, ligesom der i praksis er set mange tilfælde, hvor en virksomheds indehaver har betalt moms, A-skat m.v., men ikke har betalt sine personskatter og bidrag, som måske kan være sat for lavt i forbindelse med forskudsregistreringen efter kildeskattelovens §§ 52-54 eller bevidst fravalgt som følge af et ønske om at undgå at skulle stille sikkerhed ved en fornyet registrering, jf. reglen i § 11, stk. 2.

1.4.1. Ændringen af opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, med personskatter

Fairplay III-loven har givet opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, følgende nye affattelse:

"Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når

1) virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v. omfattet af denne lov og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, og

a) virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, med et beløb, der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra told- og skatteforvaltningen, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller

b) virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse, eller"

Personskatter og bidrag, der vedrører driften af en enkeltmandsvirksomhed, indgår dels ved vurderingen af, om der foreligger de foreskrevne mindst fire tilfælde med manglende rettidighed i relation til betalingen af de af bestemmelsen omfattede skatter og afgifter m.v., dels ved opgørelsen af den i litra a nævnte restance, der skal udgøre mere end 25.000 kr.

Personskatter og bidrag, der vedrører enkeltmandsvirksomhed, kan dels optræde som foreløbige skatter og bidrag, dvs. B-skatter, jf. kildeskattelovens § 58, og bidrag, der opkræves sammen med B-skatterne, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 8, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, dels som restskatter og restbidrag.

Ordet "afregningsperioder" skal for B-skatter og bidrag forstås som de måneder, for hvilke der efter kildeskattelovens § 58 skal betales en rate.

Bemærkningerne til lovforslaget omtaler ikke restskatter og -bidrag, men ud fra en fortolkning af bestemmelsens ordlyd må også sådanne restskatter og -bidrag være omfattet af stk. 1, og "afregningsperioderne" vil da være de i kildeskattelovens § 61 fastsatte betalingstidspunkter.

Afgørende for, om personskatter og bidrag vedrører enkeltmandsvirksomhedens drift, vil være, om personskatterne og bidragene er opstået som følge af en skattepligtig indkomst, der hidrører fra virksomhedens drift. Foreligger både virksomhedsrelateret og anden skattepligtig indkomst, fx løn, skal der foretages en opdeling af personskatter og bidrag ud fra forholdet mellem de indkomster, der indgår i beregningen af dem.

Ved anvendelsen af § 11, stk. 1, kan der også henses til en manglende rettidig betaling af personskatter og bidrag, der skulle være betalt før Fairplay III-lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2009. Dette følger af en modsætningsslutning af Fairplay III-lovens § 33, stk. 2, hvorefter visse af lovens bestemmelser alene finder alene anvendelse på overtrædelser, der sker efter lovens ikrafttrædelse.

1.4.2. Ændringen af opkrævningslovens § 11, stk. 2, med personskatter

Fairplay III-loven har givet opkrævningslovens § 11, stk. 2, følgende nye affattelse:

"Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at stille sikkerhed. Pålæg kan dog kun gives, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, er filialbestyrer i virksomheden eller er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller filialbestyrer i en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent. Den anden virksomheds konkurs eller insolvens skal endvidere have ført til, at told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller at staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, der hidrører fra driften af den anden virksomhed."

Selv om bestemmelsen opbygningsmæssigt præsenteres på en ny måde, er der på nær udvidelsen med filialbestyrer som tilknytningsform, jf. nedenfor i 2.5.2, og personskatter ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelse.

I 2. pkt. er ordet "eller" som følge af en fejl ved optrykningen af lovforslaget efter 2. behandlingen i Folketinget blevet indsat foran "er eller inden for de seneste 5 år". Denne fejl vil blive rettet ved førstkommende revision af loven.

Personskatter og bidrag tæller nu med ved opgørelsen af tabet eller det usikrede tilgodehavende på mere end 50.000 kr. hos den eller de andre konkursramte eller insolvente virksomheder, som den i den til registrering anmeldte virksomhed tilstedeværende person inden for de seneste 5 år har optrådt i, men det er en betingelse herfor, at personskatterne og bidragene hidrører fra driften af denne eller disse andre virksomheder.

Hvis personskatterne og bidragene ikke kun hidrører fra denne eller disse virksomheder, men også skyldes anden skattepligtig indkomst, fx løn, skal der som beskrevet ovenfor i 2.4.1 foretages en opdeling, så det sikres, at alene den virksomhedsrelaterede del tæller med.

De personskatter og bidrag, der efter stk. 2 nu tæller med ved opgørelsen af tabet eller det usikrede tilgodehavende på over 50.000 kr., vil typisk vedrøre enkeltmandsvirksomhed, men ifølge bemærkningerne til lovforslaget kan de også hidrøre fra en virksomhedsdrift i selskabsform. Det er tilfældet, hvis personskatter og bidrag er opstået ved nulstilling af den for den i det insolvente selskab enerådende person bogførte A-skat og bidrag, som følge af at personen i kraft af sin position vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, der grundet selskabets økonomiske situation ikke ville resultere i en afregning. Hvis der i den til registrering anmeldte virksomhed optræder en person, der inden for de seneste 5 år har været fx ejer af og direktør for et anpartsselskab, der er gået konkurs, og SKAT i den forbindelse nulstillede de for personen bogførte A-skatter og bidrag med den begrundelse, at personen som følge af sin dominerende position i det økonomisk nødlidende selskab vidste eller burde have vidst, at de indeholdte A-skatter og bidrag ikke ville blive afregnet af selskabet, vil de ved nulstillingen opståede personskatter og bidrag relatere sig til driften i det konkursramte selskab og således tælle med ved opgørelsen af beløbet på over 50.000 kr.

Der kan også lægges vægt på personskatter og bidrag opstået før den 1. januar 2009, jf. det ovenfor i afsnit 1.4.1 om Fairplay III-lovens § 33, stk. 2, anførte.

1.4.3. Personskatter og bidrag, der vedrører enkeltmandsvirksomhed, indgår i beregningen af sikkerhedens størrelse - opkrævningslovens § 11, stk. 5

Fairplay III-loven har givet opkrævningslovens § 11, stk. 5, følgende nye affattelse:

"Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode. For enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift. Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger. Sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag beregnes ud fra skattebilletten."

Personskatter og bidrag, der vedrører enkeltmandsvirksomhed, indgår nu ved beregningen af den sikkerhed, der skal stilles efter stk. 1 og 2. Med afgræsningen til enkeltmandsvirksomheder sikres, at virksomhedsformer som fx interessentskaber og kommanditselskaber ikke skal stille sikkerhed for samtlige deltageres B-skatter og bidrag, hvilket ville være urimeligt, idet måske alene en enkelt deltager har udløst et krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 2.

Sikkerheden sammensættes af to dele: det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode og eventuelle restancer.

Beregningen af enkeltmandsvirksomhedens indehavers personskatter og bidrag for denne periode sker ud fra skattebilletten, jf. kildeskattelovens §§ 41, 50 og 51 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 12. Hvis indehaveren er uenig i størrelsen af de foreløbige beløb, der lægges til grund ved fastsættelsen af skattebilletten, kan denne begæres ændret, jf. kildeskattelovens § 53. B-skatter og bidrag betales i 10 årlige rater, jf. kildeskattelovens § 58 og arbejdsmarkedsbidragsbekendtgørelsens § 9. Det forventede gennemsnitlige tilsvar for en 3-måneders periode beregnes således ved at multiplicere summen af tre sådanne rater med 10 og dividere med 12.

1.5. Andre ændringer i opkrævningslovens § 11

1.5.1. Ændret affattelse af opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 3

Bestemmelsen i opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 3, har fået følgende nye affattelse:

"3) der efter virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold, som efter stk. 2, jf. stk. 4, kan begrunde pålæg om sikkerhedsstillelse, eller"

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af opkrævningslovens § 11, stk. 2.

1.5.2. Udvidelse af opkrævningslovens § 11, stk. 2, med tilknytningen filialbestyrer

Filialer af udenlandske aktieselskaber skal ifølge aktieselskabslovens § 151 registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ifølge § 149 ledes af en eller flere filialbestyrere. Det samme gælder for filialer af udenlandske anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 68. Da en filialbestyrer har en funktion, der minder om en direktørs, er opkrævningslovens § 11, stk. 2, blevet udvidet med tilknytningsformen filialbestyrer for såvel den til registrering anmeldte virksomhed som den eller de virksomheder, der ved konkurs eller konstateret insolvens har påført SKAT et usikret tilgodehavende eller staten et tab på mere end 50.000 kr.

1.5.3. Formalia ved meddelelse af pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og 2 - opkrævningslovens § 11, stk. 7 og 8

Pålæggene om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og 2 skal ved ændringen nu tillige oplyse om den hæftelse, ledelsen efter stk. 11 pådrager sig ved en forsætlig eller groft uagtsom fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse eller nægtelse af registreringen.

1.5.4. Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af de i § 11 nævnte beløb og sikkerhedens størrelse - opkrævningslovens § 11, stk. 13

Med stk. 13 er indsat en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af restancer efter stk. 1, nr. 1, litra a, tilgodehavender og tab efter stk. 2 samt sikkerhedsstillelse efter stk. 5. Der vil hermed kunne anvises retningslinjer for, hvorledes en erhvervsdrivendes personskat opsplittes i den del, som vedrører indkomst fra virksomhedsdriften, og den del, som vedrører anden indkomst.

2. Indsats mv.

2.1. Mulighed for at give påbud og pålægge daglige bøder indtil påbuddet efterleves

I nedenstående love er der skabt mulighed for at give virksomheden et påbud, hvis en eller flere regler om registrering, regnskab eller indsendelse af angivelser mv. ikke overholdes, og der er mulighed for at pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.

Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan virksomheden pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves. De daglige bøder skal mindst være på 1.000 kr. pr. dag.

Et påbud kan påklages til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 11. Klage har ikke opsættende virkning.

Der kan kun gives påbud om at foretage konkrete handlinger eller foranstaltninger, som virksomheden har pligt til, enten ifølge de konkret nævnte bestemmelser i den pågældende lov eller efter bestemmelser, der henvises til i disse, fx bogføringsloven. Der er dermed ikke tale om, at der kan pålægges virksomheden at foretage handlinger eller foranstaltninger, som den ikke ellers skulle foretage. Hensigten med påbuddet, som også har karakter af vejledning, er at få virksomheden til at efterleve reglerne. Som pressionsmiddel kan virksomheden pålægges daglige bøder, der til gengæld kan undgås, hvis påbuddet efterleves inden fristens udløb. Fristen for at efterleve et påbud skal være på mindst 14 dage fra modtagelsen af påbuddet.

De daglige bøder er ikke en strafferetlig sanktion, hvilket bl.a. betyder, at grundlaget for bøden ikke hviler på en vurdering af den subjektive tilregnelse bag den manglende efterlevelse af et påbud. Grundlaget for de daglige bøder er således alene den objektive konstatering af, at virksomheden ikke har efterlevet det modtagne påbud inden for den angivne frist. Daglige bøder vil derfor ikke "forfølge" virksomheden i andre sammenhænge, fx i relation til reglerne om næringsbrevet.

Der er udpantningsret for pålagte daglige bøder, og bøderne kan inddrives efter reglerne i inddrivelseslovgivningen. I praksis inddrives bøderne løbende for perioder af 10 dage. Hvis inddrivelsen viser sig at være forgæves, kan der ske afsoning efter § 17 i straffeloven (ikrafttrædelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 6.9.1986).

Daglige bøder bortfalder, når virksomheden efterlever påbuddet. Det samme gælder, selvom der er foretaget udlæg for bøderne. Er sagen overdraget til politiet med henblik på afsoning, skal politiet straks underrettes om, at bøderne er bortfaldet. Betalte bøder tilbagebetales ikke.

Derfor er det nødvendigt at følge op på sagerne. I første omgang når fristen udløber for at konstatere, om påbuddet efterleves, eller om der fortsat er grundlag for at pålægge daglige bøder. Siden hen i givet fald inddrivelsesmæssigt samt for at konstatere, om påbuddet nu efterleves, så pålæg af daglige bøder, inddrivelse mv. skal ophøre.

Om daglige bøder henvises i øvrigt til Processuelle regler på SKATs område, afsnit P.2.2.5 om "daglige bøder til fremtvingelse af skattekontrollovens oplysnings- og indberetningspligter" (bortset fra størrelsen af daglige bøder).

I forbindelse med muligheden for at give påbud og pålægge daglige bøder fremgår kravet om registrering efter kildeskatteloven nu også af lovens § 85, stk. 1-3 (Fairplay III-lovens § 1, nr. 3).

Bestemmelserne finder alene anvendelse på overtrædelser, der sker efter 1. januar 2009.

2.2. Ændringer og præciseringer i "Cola-love"

2.2.1. Bestemmelser om forudanmeldelse og sikkerhedsstillelse omfatter nu også lande uden for EU

Formuleringen "EU-lande/EU-land" er ændret til "lande/land" i nedenstående bestemmelser, hvorved der nu også skal ske forudanmeldelse og sikkerhedsstillelse ved indførsel fra tredjelande. Samtidig knyttes der ved overtrædelse af bestemmelserne en skærpet bøde til indførsel fra tredjelande (dog ikke vedrørende tobaksafgiftsloven).

2.2.2. Ændring af formulering fra "forretningslokale" til "forretningssted"

Udtrykket "forretningslokale" mv. er ændret / udvidet til "forretningssted" mv. i nedenstående bestemmelser. Dermed er det tydeliggjort, at reglerne om opbevaring af følgesedler og kvitteringer mv. gælder, uanset om virksomheden drives fra et fast forretningslokale eller fra et mobilt udsalgssted eller lager mv. Salg fra et mobilt udsalgssted mv. kan dog være ulovligt efter reglerne vedrørende omførsel.

2.2.3. Særligt lovliggørelsesmærke

I nedenstående love er der skabt mulighed for, at SKAT kan indføre et særligt lovliggørelsesmærke, fx et klistermærke, stempel eller lignende, på varer, som er ulovligt indført og eventuelt har været beslaglagt, hvis varerne efterfølgende lovliggøres ved betaling af afgift mv.

På den måde kan man ved en senere kontrol i samme virksomhed adskille tidligere kontrollerede og lovliggjorte varer fra andre og eventuelt nye ikke afgiftsberigtigede varer.

Inden der i givet fald indføres en mærkningsordning, skal der foretages en konkret vurdering af behov, udgifter og administrative forhold mv.

2.3. Samkøring mv. af oplysninger

2.3.1. Samkøring og samstilling af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i kontroløjemed

I skattekontrollovens § 6 E, stk. 2 (Fairplay III-lovens § 5, nr. 1) er der skabt hjemmel til, at SKAT kan indhente oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens overtrædelsesregister med henblik på registersamkøring og samstilling i kontroløjemed. Herved kan indsatsen lettere målrettes de virksomheder, der oftest overtræder lovgivningen.

2.3.2. Samkøring af oplysninger fra KINFO med SKATs registreringssystem

I skattekontrollovens § 6 F, stk. 4 (Fairplay III-lovens § 5, nr. 2) er der skabt hjemmel til, at SKAT kan samkøre oplysninger i KINFO registret med oplysninger i SKATs registreringssystem for virksomheder. Resultatet af registersamkøringen kan stilles til rådighed for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så sager, hvor der indgår fysiske og juridiske personer, som tidligere har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter, automatisk kan udtages til nærmere undersøgelse i registreringsfasen.

2.4. Ophævelse af skattekontrollovens § 7E

Skattekontrollovens § 7E er ophævet (Fairplay III-lovens § 5, nr. 3). Ifølge § 7E skulle en dansk virksomhed, som entrerede med en udenlandsk virksomhed om udførelse af bygge- og anlægsopgaver i Danmark, indberette bl.a. oplysninger om identitet på den udenlandske virksomhed og på de medarbejdere, der var udstationerede i Danmark. Efter etablering af RUT-registret (Registrering af Udenlandske Tjenesteydere) skal de udenlandske virksomheder indberette stort set identiske oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Indberetningspligten til RUT-registret gælder - i modsætning til § 7 E-registret - alle brancher. SKAT har adgang til disse oplysninger, som vil kunne udsøges via Business Objects, så behovet for § 7E er ikke længere til stede.

Indberetning til § 7 E-registret har i øvrigt været suspenderet siden 1. maj 2008 for aftaler, hvor arbejdsperioden blev påbegyndt fra dette tidspunkt og senere. Se tidligere udsendt nyhedsbrev herom af 5. maj 2008.

Som følge af ophævelsen af skattekontrollovens § 7E er der sket konsekvensændringer i skattekontrollovens § 8 K, stk. 1, § 8 L, stk. 1, § 9 samt i § 14, stk. 2-3 (Fairplay III-lovens § 5, nr. 4-7).

2.5. Frikørsel af hyrevogne

Frikørselsbestemmelserne for hyrevogne og limousiner i registreringsafgiftslovens § 6, stk. 4 er ændret (Fairplay III-lovens § 25, nr. 1). Se udsendt nyhedsbrev herom af 26. januar 2009.

Bestemmelsen finder alene anvendelse på køretøjer, som erhverves efter 1. januar 2009.

2.6. Bedre kontrolmuligheder vedrørende "lønmodtagervarebiler"

Hvis en lønmodtager anvender sin varebil som led i et ansættelsesforhold, kan vedkommende på visse betingelser angive bilen til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse og nøjes med at betale halv privatbenyttelsesafgift. Hidtil har SKAT som udgangspunkt kun haft mulighed for at undersøge, om betingelserne var opfyldt ved vejkontroller i samarbejde med politiet.

I vægtafgiftslovens § 21, stk. 4 (Fairplay III-lovens § 29, nr. 1), er der nu indført en oplysningspligt, så SKAT kan anmode lønmodtageren om at meddele oplysninger for at vurdere, om betingelserne er opfyldt. Endvidere kan varebilen kræves fremstillet til eftersyn, hvis det skønnes nødvendigt. Endelig kan SKAT nu også undersøge sagen hos arbejdsgiveren.

Bestemmelsen er omfattet af persondatalovens § 28 og 29.

2.7. Regulering af momsfradrag for køb oprindelig tiltænkt blandet brug

I momslovens § 37, stk. 4 (Fairplay III-lovens § 3, nr. 2) er der skabt hjemmel til, at virksomheder kan få fuldt fradrag for moms af indkøb, der efter købet udelukkende anvendes fuldt ud til momspligtige formål, selvom indkøbet oprindeligt er tiltænkt til blandet brug og dermed kun med delvis fradragsret. Der vil senere blive udsendt et særskilt styresignal herom.

2.8. Skattefrihed ved eftergivelse af gæld til socialt udsatte grupper

Med vedtagelse af lov nr. 1336 af 19. december 2008 ændres lovens titel til "lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper", og samtidig ophæves bestemmelserne i kapitel 1-3 om tilskud til statsgaranterede studielån og eftergivelse af studiegæld.

Som konsekvens heraf er ligningslovens § 7, nr. 23 ændret (Fairplay III-lovens § 2, nr. 1), således at den nu indeholder bestemmelse om, at eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper i henhold til ovennævnte lov ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

2.9. Forbrugsafgiftsloven - overførelse mellem registrerede virksomheder, fakturaudstedelse og regnskabsførelse

Forbrugsafgiftslovens § 15, stk.3 er ændret (Fairplay III-lovens § 15, nr. 1), så SKAT kan fastsætte nærmere regler om overførelse af ubeskattede varer mellem registrerede virksomheder efter § 14 a, stk. 4, fakturaudstedelse og regnskabsførelse. Reglen svarer dermed til en række andre afgiftslove.

3. Ansvar

3.1. Konfiskation ved grove eller gentagne overtrædelser

I de såkaldte "Cola-love" er der indsat en bestemmelse om konfiskation.

Efter bestemmelsen skal der ved grove eller gentagne overtrædelser, der er begået med forsæt til at unddrage afgift, ske konfiskation af de varer, som overtrædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger 1.000 kr.

Det er endvidere bestemt, at afgiftspligten for de konfiskerede varer bortfalder, hvis der sker konfiskation.

Bestemmelsen er indsat i:

Bestemmelserne finder alene anvendelse på overtrædelser, der sker efter den 1. januar 2009.

Det er straffelovens almindelige regler om konfiskation der anvendes. Det er således domstolene, der skal træffe afgørelse om konfiskation i forbindelse med strafudmålingen i straffesagen om afgiftsunddragelsen.

Konfiskation kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne denne har handlet, jf. straffelovens § 76, stk. 2.

Der kan kun ske konfiskation, hvis den afgiftspligtige bliver dømt for forsætlig afgiftsunddragelse i medfør af chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, mineralvandsafgiftslovens § 21, stk. 3, spiritusafgiftslovens § 31, stk. 3, tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, eller øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 3.

Reglen om konfiskation kommer derfor ikke på tale, hvis den afgiftspligtige kun kan straffes med en skærpet ordensbøde, ved f.eks. at have tilsidesat en pligt til at opfylde kravene i medfør af regnskabsbestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 12, emballageafgiftslovens § 9, mineralvandsafgiftslovens § 12, spiritusafgiftslovens § 20, tobaksafgiftslovens § 18 eller øl- og vinafgiftslovens § 14.

Efter bestemmelsens formulering er konfiskation obligatorisk ved grove eller gentagne overtrædelser, hvis det med forsæt unddragne afgiftsbeløb overstiger 1.000 kr. Denne bundgrænse gælder kun for det afgiftsbeløb, som lovovertrædelsen vedrører. Afgiftsunddragelse fra flere lovovertrædelser kan ikke sammenlægges i relation til bundgrænsen.

I praksis rejses kun sager, hvor den forsætlige unddragelse af de samlede afgifter overstiger minimumsgrænsen på 5.000 kr., og overtrædelsen er sket første gang, jf. Processuelle regler på SKATs område, R.5.1 . Er der kun begået én overtrædelse, vil der således skulle nedlægges påstand om konfiskation, hvis unddragelsen overstiger 5.000 kr. Er der begået flere overtrædelser, skal der kun nedlægges påstand om konfiskation af de varer, hvor afgiften som følge af den pågældende lovovertrædelse overstiger 1.000 kr. Se dog nedenfor om unddragelse på 1.000 kr. og derunder.

Ved overtrædelse anden gang eller mere skal der nedlægges påstand om konfiskation, hvis den unddragne afgift overstiger 1.000 kr. Ved flere overtrædelser, skal der kun nedlægges påstand om konfiskation af de varer, hvor afgiften som følge af den pågældende lovovertrædelse overstiger 1.000 kr. Se dog nedenfor om unddragelse på 1.000 kr. og derunder.

Ved unddragelse på 1.000 kr. og derunder kan konfiskation foretages, men det er ikke et krav. Reglen bør anvendes, hvor det vil være uhensigtsmæssigt, at to eller flere lovovertrædelser vil blive behandlet forskelligt i relation til konfiskation. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor der er unddraget spiritusafgift for 1.100 kr. og øl- og vinafgift for 100 kr.

Reglen kan også anvendes i enkeltstående tilfælde, hvor unddragelsen ikke overstiger 1.000 kr. Dog skal det overvejes nøje, inden anklagemyndigheden anmodes om konfiskation, om ressourcer til politimæssig efterforskning og en retssag vil stå i rimeligt forhold til målet med konfiskationen. I vurderingen bør det indgå, at retten kan afvise konfiskation, f.eks. fordi afgiftsunddragelsen angår et bagatelagtigt beløb.

Det beror på en konkret vurdering, hvornår en overtrædelse er så grov, at der kan ske konfiskation ved enkeltstående overtrædelser. Det forudsættes dog, at der som udgangspunktet sker konfiskation, hvis en enkeltstående overtrædelse f.eks. vedrører en lastbil fuld af afgiftspligtige varer. Dette gælder også, hvis der er tale om afgiftspligtige varer, som er omfattet af forskellige afgiftslove blandt dem, som er omfattet af loven (chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven). Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed kan det således også indgå, at der ved samme lejlighed er sket tilsvarende overtrædelser af en eller flere andre af disse afgiftslove.

Gentagne overtrædelser foreligger, når der ved forskellige lejligheder er sket overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift vedrørende forskellige varepartier. Dette gælder, hvad enten overtrædelserne foreligger til samtidig pådømmelse, eller den pågældende tidligere er straffet og nu igen dømmes for overtrædelse af en af de pågældende afgiftslove.

SKAT kan ikke selv foretage beslaglæggelse med henblik på konfiskation. Derimod kan SKAT tage varer, for hvilke der unddraget afgifter, i bevaring i medfør af toldlovens § 83, stk. 1, dog med den begrænsning, der ligger i § 83, stk. 1, 2. pkt.

Den afgiftspligtige kan protestere mod SKATs tilbageholdelse af varerne. Ofte er man ude for, at den afgiftspligtige desuden fremsætter tilbud om at stille sikkerhed for afgifter, bøde mv. mod at få varerne udleveret med det samme.

Efter retsplejelovens § 801, stk. 1, nr. 2, kan der bl.a. foretages beslaglæggelse til sikring af det offentliges krav på konfiskation. Dette indebærer, at varer, som en mistænkt har rådighed over, kan beslaglægges, såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der kan begrunde konfiskation, og der er grund til at antage, at varerne bør konfiskeres, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1. Hvis afgiftsunddragelsen, som vedrører lovovertrædelsen, overstiger 1.000 kr., skal sagen i disse tilfælde overgå til ansvarsvurdering. Såfremt den afgiftspligtige anses for at have haft forsæt til afgiftsunddragelse, skal sagen sendes til politiet med anmodning om beslaglæggelse i henhold til retsplejelovens kapitel 74 dels til sikring af skyldige afgifter, bødebeløb og sagsomkostninger, og dels til sikring af et krav om konfiskation. En sådan beslaglæggelse med henblik på konfiskation kan ikke afværges ved sikkerhedsstillelse, da en sikkerhedsstillelse ikke kan opfylde indgrebets øjemed, jf. retsplejelovens § 805, stk. 2.

Hvis den afgiftspligtige accepterer SKATs tilbageholdelse af varerne, og det under behandlingen af afgiftssagen viser sig, at unddragelsen overstiger 1.000 kr. i afgifter, skal sagen overgå til ansvarsvurdering. Såfremt den afgiftspligtige anses at have haft forsæt til afgiftsunddragelse, skal sagen sendes til politiet med en tiltalebegæring og en anmodning om beslaglæggelse af de tilbageholdte varer med henblik på konfiskation.

Når der er foretaget en beslaglæggelse med henblik på konfiskation, kan SKAT ikke afgøre sagen med en administrativ bøde.

3.2. Strafansvar for juridiske personer

I følgende love:

er der indsat en bestemmelse om, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Af straffelovens kapitel 5 fremgår, dels hvilke selskaber mv. der er omfattet af begrebet "juridiske personer", og dels forudsætningerne for at pålægge juridiske personer et strafansvar. Endvidere fremgår det, at juridiske personer kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.

Bestemmelserne får betydning for overtrædelser efter 1. januar 2009.

3.3. Ændring af strafferammen

Ved denne ændring er reglen bragt i overensstemmelse med lovens § 33, stk. 2.

Ændringen har virkning fra den 1. januar 2009, men har betydning for eventuelle verserende sager, hvor overtrædelsen er sket før 1. januar 2009, jf. straffelovens § 3.

3.4. Mulighed for højere straf efter straffelovens § 289

Der er i følgende love indsat en henvisning til straffelovens § 289:

Henvisningen medfører, at en overtrædelse af særlig grov karakter kan straffes med fængsel i 8 år.

Bestemmelserne får betydning for overtrædelser efter 1. januar 2009.

3.5. Rettelse af lovhenvisninger

Der er rettet op på de tidligere manglende henvisninger i bestemmelserne:

Ændringerne indebærer, at varemodtagere, som efter den 1. januar 2009 ikke anmelder en leverance fra andre lande inden transporten og som ikke stiller sikkerhed for skyldige afgifter, kan straffes med skærpet bøde. Bøden vil endvidere kunne lægges sammen med bøder for andre lovovertrædelser.

Der er rettet op på de tidligere fejlagtige henvisninger i bestemmelserne:

Ændringerne indebærer, at tilsidesættelse af SKATs pålæg, som er givet efter den 1. januar 2009, om at stille sikkerhed før forsendelse af ubeskattede varer påbegyndes, kan straffes med bøde.

3.6. Konsekvensændringer

I følgende lovbestemmelser er der sket ændringer og ophævelser i konsekvens af andre ændringer i lovgivningen: