Dokumentets metadata

Ejendomssalg - parcelhusreglen - enfamilieshus - del anvendt beboelse - del anvendt fritidsformål

Sagsøgeren havde erhvervet en 1/3 af en fast ejendom i ideelt sameje og gjorde gældende, at avancen ved salget var omfattet af sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.Sagsøgerens medejere anvendte ubestridt ejendommen - der var registreret som et enfamilieshus i matriklen - til beboelse og opnåede skattefrihed ved salget efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Sagsøgeren selv havde derimod alene anvendt ejendommen til fritidsbrug.Retten fandt, at ejendommen i udgangspunktet var omfattet af parcelhusreglen, og at ejendommen ikke kunne være omfattet af sommerhusreglen, når medejerne ubestridt havde anvendt ejendommen som helårsbolig.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(Advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Emil Andresen)

Afsagt af byretsdommer

Bo Østergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører, om fortjeneste ved salg af en fast ejendom vurderet som helårsbeboelse er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 119.791 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde den 13. august 2008 følgende kendelse

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1999

Kapitalindkomst

Fortjeneste ved salg af ejendommen ...1 B er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler til 359.373 kr., hvoraf en 1/3, eller 119.791 kr., er henført til klagerens ejerandel, idet fortjenesten for klagerens vedkommende ikke er anset for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klageren og klagerens repræsentant har haft lejlighed til at udtale sig om sagen ved et møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Der er anmodet om retsmøde. Retsmødeanmodningen er afskåret i medfør af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, idet denne fremgangsmåde må anses for overflødig i denne sag.

Sagens oplysninger

Ved købsaftale af 21. marts 1997 købte klageren ejendommen ...1 B, i sameje med sin bror og dennes ægtefælle for en kontant købesum af 1.977.426 kr. til overtagelse den 1. november 1997, idet de herefter hver ejede 1/3 af ejendommen.

Den 1. januar 1999 blev ejendommen vurderet som en ejerboligejendom med 1 lejlighed til 2.200.000 kr., hvoraf 868.200 kr. blev henført til grundværdien. Ifølge vurderingsoplysningerne fandtes der på ejendommen, der havde et vurderet areal på 12.851 m2, et fritliggende enfamilieshus opført i 1937 og om- eller tilbygget i 1977 med et beboet areal på 300 m2 indrettet med 11 værelser, køkken, 4 toiletter og 2 badeværelser samt et kælderareal på 36 m2. I vurderingen blev der givet et nedslag på 250.000 kr., idet der var begrænset efterspørgsel efter denne type ejendom.

Ved approbation af 25. juni 1999 godkendtes udstykning af et areal på 2.700 m2 fra ejendommen, hvorpå den nævnte bebyggelse var beliggende. Den frastykkede ejendom fik adressen ...1 B, idet den tilbageværende og ubebyggede grund herefter fik adressen ...1 C.

Ifølge oplysninger indhentet af skatteforvaltningen kan der herefter ikke udstykkes yderligere fra ejendommen ...1 B til selvstændig bebyggelse, idet ejendommen er beliggende i landzone.

Klageren og hans to medejere solgte ejendommen ...1 B ved skøde af 21. juni 1999 for en kontant salgssum af 2.776.140 kr. til overtagelse den 1. juli 1999. Ifølge skødet var ejendommen udelukkende til helårsbeboelse. Følgende inventar var omfattet af handlen: Ovn mrk. Siemens, bordkomfur mrk. Siemens, emhætte mrk. Siemens, køleskab mrk. Electrolux, opvaskemaskine mrk. Siemens, vaskemaskine mrk. Miele samt tørretumbler mrk. Blomberg.

Klagerens bror og dennes ægtefælle samt ægteparrets 4 børn har været tilmeldt folkeregistret på adressen ...1 B i ejerperioden, hvor klageren og hans familie har været tilmeldt folkeregistret på adressen ...2.

Skatteankenævnets afgørelse

Fortjeneste ved salg af ejendommen ...1 B er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler til 359.373 kr., hvoraf en 1/3, eller 119.791 kr., er henført til klagerens ejerandel, idet fortjenesten for klagerens vedkommende ikke er anset for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Nævnet kan ikke tilslutte sig den principale påstand fremsat ved ankenævnsbehandlingen, hvorefter ejendommen skulle have tjent til bolig for klageren og hans husstand i en del af ejertiden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Fortjenesten er herefter ikke skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

For så vidt angår den subsidiære påstand fremsat overfor skatteankenævnet, om at ejendommen skulle være omfattet af sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, uanset den vurderingsmæssige status, finder nævnet ikke, at betingelserne herfor er opfyldt. Det er en forudsætning for, at sommerhusreglen finder anvendelse på en helårsbolig, at ejendommen i ejertiden ikke har været benyttet som helårsbolig. Klagerens medejere har således anvendt ejendommen ...1 B til helårsbeboelse gennem hele ejerperioden.

De fremlagte tegninger over ejendommen tilsiger ikke, at ejendommen rent faktisk er opdelt i to adskilte lejligheder og anvendt i overensstemmelse hermed. Det forhold, at ejendommen indeholder to køkkener og to indgange, kan ikke føre til et andet resultat. Det kan endvidere ikke anses for godtgjort, at klageren havde fuld rådighed over den del af ejendommen, som efter det oplyste skulle være adskilt fra den øvrige del af ejendommen. Der foreligger ikke weekendtilladelse, ligesom der ikke er gjort bemærkninger i skøde eller slutseddel om, at ejendommen var købt som sommerbolig.

Fortjenesten er herefter opgjort på følgende måde

Ejendomsværdi 1. januar 1998	2.000.000 kr.
Grundværdi 1. januar 1998	868.200 kr.
Ejendommens vurdering (2.000.000 - 868.200)	1.131.800 kr.
Kontantomregnet købesum	1.977.426 kr.
Ejendommens købesum (1.977.426 / 2.000.000 x 1.131.800)	1.119.025 kr.
Grundens købesum (1.977.426 / 2.000.000 x 868.200)	858.401 kr.
I alt	1.977.426 kr.
Skønsmæssigt ansat købesum for ejendom med grund (grundareal 12.851 m2)
Grund ansættes skønsmæssigt til vurderingen	675.000 kr.
Ejendom	1.119.025 kr.
Købesum i alt	1.794.025 kr.
Salgssum		2.776.140 kr.
Købesum	1.794.025 kr.
Ejertidstillæg (20.000 x 2.700 m2 / 12.851 m2)	4.202 kr.
Tillæg for forbedringer ud over fast tillæg
(622.742 - 4.202)	618.540 kr.
Købesum i alt	2.416.767 kr.	-2.416.767 kr
Fortjeneste		359.373 kr.
Klagerens andel heraf 1/3		119.791 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens fortjeneste ved salg af ejendommen ...1 B må anses for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Ejendommen var opdelt i to lejligheder, hvilket fremgår af de fremlagte tegninger. Der var således to indgange og to køkkener samt selvstændige stuer, værelser og badeværelser til hver lejlighed. Hver lejlighed fungerer fuldstændigt selvstændigt, idet klageren og hans medejere rådede over hver deres separate lejlighed. Ifølge Ligningsvejledningens definition er der således tale om en selvstændig lejlighed, når der blot hører eget køkken til den pågældende lejlighed. Hertil kommer, at ejendommen også inden klagerens overtagelse af ejendommen var beboet af to familier.

Klagerens formål med erhvervelsen var at anvende ejendommen som fritidsbolig for klageren og hans familie til ophold i weekender og ferier, da klageren fortsat ønskede at have sin helårsbolig ...2 til rådighed. Ejendommen blev endvidere reelt benyttet som en fritidsejendom af klageren og hans familie gennem hele ejerperioden. Hele ejendommen og ejendommens omgivelser taler kraftigt for, at der var tale om en fritidsejendom, og dokumenterer eller sandsynliggør således, at ejendommen reelt har været anvendt som en fritidsejendom.

Ejendommen ...1 B er meget velegnet som fritidsbolig, da ejendommen er beliggende med særdeles flot udsigt over et større markområde. Ejendommen, som indeholder hestefold, havde et areal på i alt 13.000 m2, hvoraf 3.000 m2 udgjorde en parklignende have. Endvidere ligger ejendommen alene 1,5 km fra den dejlige strand. Der er skov lige på den anden side af ..., der ligger ca. 500 m fra fritidshuset. Blot 300 m fra fritidshuset ligger en tennisbane. Grunden støder op til et fredet areal, hvoraf en del er udlagt til kolonihaver, som også skal anvendes til fritidsformål. Naboejendommen har status som sommerhus.

Efter købet flyttede klagerens medejere, som var klagerens bror og dennes ægtefælle, ind i den ene af husets to lejligheder og anvendte denne som helårsbolig, mens klageren udelukkende anvendte husets anden lejlighed som fritidsbolig. På grund af større udgifter end forventet ved ejendommen valgte klageren og hans medejere at sælge ejendommen i 1999. Efter salget blev medejerne ikke beskattet af deres andel af fortjenesten, da deres ideelle andel af ejendommen blev anset for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Ejendommen ...1 B må være omfattet af ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, som omhandler sommerhuse og lignende, hvis begrebet "lignende" overhovedet skal have en betydning. Det fremgår derimod ikke af lovteksten, at sommerhuset skal være officielt klassificeret som sådant. Lovens forarbejder nævner intet om, hvad der menes med dette ordvalg, hvorfor der må anlægges en forholdsvis bred eller udvidende fortolkning heraf.

En skattelovsbestemmelse, hvor der er tvivl om rækkevidden, skal endvidere altid fortolkes til gunst for skatteyderen. Der er således ikke belæg for en fortolkning af ejendomsavancebeskatningsloven, der indebærer, at eksempelvis en ejendoms vurderingsmæssige status er afgørende for, hvornår en lejlighed i ejendommen anses for at være en selvstændig fast ejendom i skatteretlig henseende. Der er med andre ord ikke efter ejendomsavancebeskatningsloven tillagt skattemyndighederne et frit skøn over, hvornår et hus kan anses for at være et fritidshus i skatteretlig forstand. Det afgørende må i stedet være, hvad huset reelt er blevet brugt til. Skattemyndighederne har da heller ikke bestridt den faktiske benyttelse som fritidsbolig, hvorfor det er overraskende, at skattemyndighederne ikke har accepteret, at ejendommen er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Der henvises til Højesterets dom af 14. februar 2003, offentliggjort i SKM2003.91.HR og Landskatterettens kendelse af 31. maj 2006, offentliggjort i SKM2006.415.LSR .

Såfremt Landsskatteretten mod forventning skulle komme frem til, at der ikke var tale om et tofamilieshus, skal det bemærkes, at dette ikke medfører, at salget ikke kan være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, da et hus ikke kan kvalificeres skattemæssigt forskelligt for to ejere. Det er således i det omhandlede tilfælde ligegyldigt, at klagerens medejere anvendte huset til helårsbeboelse. Ved skatteankenævnets afgørelse behandles husets to lejligheder således skattemæssigt forskelligt, idet fortjenesten for de øvrige ejere bliver skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorimod klageren beskattes efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Syn og skøn

På baggrund af repræsentantens forslag til syns- og skønstema af 16. maj 2005 og ToldSkats bemærkninger hertil af 5. juli 2005 er fremkommet syns- og skønsrapport af 6. december 2007. Af syns- og skønsrapporten fremgår bl.a. følgende:

"...

Spørgsmål 1

Ud fra det tegningsmateriale som er udleveret af rekvirenten, er ejendommen beliggende ...1 opdelt i 2 selvstændige lejligheder i 1999, dog under forudsætning for at lejlighederne var adskilt med en brandmur, hvilket ikke tydeligt fremgår af tegningerne. På tegningerne i bilag 1 ses det, at der er køkken, toilet og bad i begge lejligheder, hvilket danner grundlag for at der kan bo en familie i hver af de 2 lejligheder, hvorfor jeg som syns- og skønsmand betragter tegningsmaterialet for, at der i 1999 var 2 selvstændige lejligheder på ejendommen.

Spørgsmål 2

Under forudsætning af at jeg tyder tegningsmaterialet korrekt, så kan jeg konstatere at der er 1 toilet, 1 køkken og 1 badeværelse i hver af de 2 lejligheder jf. bilag 1. toilet og køkken forefindes i begge lejligheder i stueplan, og badeværelset er placeret på 1. sal i begge lejligheder.

Ydermere er der for mig at se et separat toilet på 1. sal i begge lejligheder, ud over førstnævnte.

Spørgsmål 3

Ejendommen beliggende ...1 var i 1999 registreret som beboelsesejendom med ejendomskode 01 i BBR-registret, hvorfor den teknisk set må betragtes som en beboelsesejendom i landzone. Ejendommen er tæt beliggende på et ældre parcelhusområde fra starten af 70'erne som danner grænsen ud mod de landlige omgivelser. Ejendommen er derfor ikke efter mit bedste skøn en typisk fritidsbolig. Jeg skal dog tillade at indføje, at egnet anvendelse til fritidsbolig er et lidt vidt begreb, da egnetheden kan bestå i flere ting alt efter hvilken type person der ønsker at benytte en sådan ejendom. Dog vil jeg tillade mig at konkludere at det ikke er en typisk egnet fritidsejendom, dog nok nærmere en beboelsesejendom beliggende i landzone.

Spørgsmål 4

Ejendommen beliggende ...1, ligger tæt op ad en parcelhusbebyggelse fra starten af 70' erne mod nordøst og allerede i år 2000/01 vedtages lokalplan nr. 1.88 som åbner mulighed for bebyggelse af det der i dag hedder ... som ligger på den modsatte side. Der er således kun registreret en ejendom som fritidsbolig på vejen, resten er enten beboelsesejendomme eller landejendomme. Området er derfor efter mit bedste skøn ikke et typisk fritidshusområde og jeg konkludere der ud fra, at området ikke er egnet til fritidsområde."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af en fast ejendom vurderet som en helårsbeboelse vil efter praksis være omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, hvis det er godtgjort, at ejendommen er købt som og anvendt som fritidshus. Det er endvidere en betingelse for skattefrihed efter bestemmelsen i stk. 2, at ejendommen ikke har været anvendt til helårsbeboelse i ejertiden. Der henvises til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 16. december 1997, offentliggjort i TfS 1998, 118, samt Told- og Skattestyrelsens kommentar hertil af 5. januar 1998, offentliggjort i TfS 1998, 122.

Det lægges til grund som ubestridt for sagens afgørelse, at klagerens medejere af ejendommen ...1 B benyttede ejendommen til helårsbeboelse gennem hele ejerperioden. Retten finder herefter ikke, at klagerens andel af fortjenesten ved salget af ejendommen, der i det omhandlede indkomstår var vurderet som en ejerboligejendom med 1 lejlighed, er skattefri i medfør af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, uanset oplysningerne om ejendommens indretning.

Klageren skal derfor medregne sin andel af fortjenesten ved salget af ejendommen ...1 B opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler ved indkomstopgørelsen, jf. lovens § 1, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse, idet den talmæssige opgørelse af fortjenesten ikke har været bestridt.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at for hans vedkommende var formålet med købet af huset at få en fritidsbolig tæt på skov og strand. De lavede ikke nogen skriftlig aftale om brugsret til hver deres del af huset. Skødets § 8 fik sin udformning under hensyn til, at de ville stå frit med hensyn til brugen af huset. Han og hans familie har ikke haft planer om at flytte fra ...2. De brugte i stort omfang deres del af huset ...1 i ferier og weekender. De havde nok 30-40 overnatninger der om året. De havde ingen udlejning af deres del af huset. Der blev ikke indhentet tilladelse fra kommunen til brug af en del af huset som fritidsbolig. Ejendommen blev solgt, da de ikke længere havde råd til at have den.

BB har forklaret, at hans bror sammen med sin familie brugte deres del af huset i weekender og ferier. Huset var velegnet til to familier. Det var beliggende i et rekreativt område tæt ved skov og strand. Vidnet og hans ægtefælle havde bopæl i deres del af huset i hele ejerperioden.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført: "Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende,

Såfremt - det mod forventning og i strid med den nyere retspraksis - lægges til grund af retten, at det er hensigten ved købet af huset og ikke selve anvendelsen, der er afgørende for, om sommerhusreglen finder anvendelse skal følgende præciseres:

Såfremt retten måtte finde, at der ikke er tale om et tofamilieshus skal det bemærkes:

Sagsøger anfører i øvrigt følgende til støtte for sagsøgers påstand

Sagsøger anfører følgende anbringender vedrørende boligreguleringslovens § 50

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført

"...

Frifindelsespåstanden støttes overordnet på, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at et salg af sagsøgerens ejendom opfylder betingelserne for skattefrihed i henhold til den såkaldte "sommerhusregel" i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Ejendommen er en helårsbolig, som ikke ændrede karakter til fritidsbolig i løbet af sagsøgerens ejertid.

Lovgrundlaget

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, gælder reglerne i samme bestemmelses stk. 1 også for "sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller i hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen ...".

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er en undtagelsesbestemmelse, jf. SKM2007.209.HR . Det bevirker, at der i hvert fald ikke er grundlag for at fortolke ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 og 2, udvidende.

Ved vurderingen af, om en ejendom kan siges at være omfattet af begrebet "sommerhusejendomme og lign." i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, er udgangspunktet vurderingen af ejendommen på salgstidspunktet, jf. SKM2007.209.HR .

Den formodning, der består for, at ejendommen er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og ikke stk. 2, kan alene brydes, såfremt det dokumenteres, at ejendommen ændrede karakter under sagsøgerens ejertid. Dette kræver efter praksis, at det dokumenteres, at helårsboligen blev erhverve med henblik på anvendelse som fritidsbolig og herefter blev anvendt som sådan, jf. SKM2007.209.HR .

Ejendommen skal betragtes som én ejendom

Det gøres gældende, at ejendommen skal betragtes som en ejendom i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og stk. 2.

Når det skal afgøres, om der er tale om en "sommerhusejendom el. lign.", er det således hele den faste ejendom, som dette begreb normalt fastlægges, der betragtes. Det følger af fast landsskatteretspraksis, at det i ejendomsavancebeskatningsloven indeholdte ejendomsbegreb skal fortolkes i overensstemmelse med det almindelige, tingsretlige ejendomsbegreb, jf. fx SKM2006.81.LSR . I overensstemmelse hermed udgør den i sagen omhandlede ejendom, der udgøres af et matrikelnummer, en ejendom.

Det er således uden betydning, at det i den af sagsøgeren fremlagte skønsrapport udtales, at ejendommen i 1999 indeholdt 2 selvstændige lejligheder, når der i relation til ejendomsavancebeskatningsloven er tale om en fast ejendom.

Hensigten med såvel erhvervelsen som den faktiske anvendelse skal dermed ses i relation til ejendommen som helhed. I den forbindelse bliver det naturligvis af betydning, at sagsøgeren alene erhvervede 1/3 af ejendommen som ideel andel, mens sagsøgeren [sagsøgerens bror.red.SKAT] og dennes hustru erhvervede 2/3.

Det bestrides, at en fast ejendom på samme tid kan subsumeres under ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, ligesom det bestrides, at de oplysninger, der er indeholdt i SKATs forklaringsark af 8. maj 2002, og som muligt kan tages til indtægt for det modsatte synspunkt, skulle have nogen som helst betydning for nærværende sag. Der henvises for en ordens skyld tillige til det nedenfor anførte om sagsøgtes adgang til at fremkomme med nye anbringender for domstolene.

Ejendommen var ved erhvervelsen en helårsbolig og ændrede ikke siden karakter til fritidsbolig

Det gøres gældende, at ejendommen ved sagsøgerens erhvervelse var en helårsbolig, og at den ikke siden ændrede karakter til fritidsbolig.

Ejendommen var på tidspunktet for såvel erhvervelse som salg vurderet som helårsbolig ("fritliggende enfamilieshus (parcelhus)") og ikke som sommerhus el. lign., jf. bilag B og bilag D.

For at ejendommen herefter skal være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, kræves det som nævnt efter praksis, at ejendommen blev erhvervet med henblik på anvendelse som fritidsbolig og efterfølgende anvendt som sådan.

Sagsøgeren bevisbyrden for, at dette er tilfældet, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det er i sagen ubestridt, at sagsøgerens bror og dennes hustru erhvervede 2/3 af ejendommen med henblik på at anvende den til helårsbeboelse, ligesom det er ubestridt, at de efterfølgende også faktisk anvendte ejendommen som sådan. Allerede dette forhold fører til, at ejendommen ikke har ændret karakter.

Sagsøgeren har endvidere ved den administrative klagebehandling forklaret, at "Hensigten med købet af ejendommen, var senere at benytte huset til helårsbeboelse...", jf. bilag 3, side 1, næstsidste afsnit. Det var således også sagsøgerens hensigt, at ejendommen for hans vedkommende skulle tjene som bopæl.

Ejendommen blev således hverken for sagsøgerens medejere eller sagsøgeren selv erhvervet med henblik på anvendelse som fritidsbolig.

Hertil kommer, at der ikke i skødet, hvorved ejendommen blev købt (bilag A), er indeholdt en tilkendegivelse af, at erhvervelsen skete med henblik på anvendelse som fritidsbolig. Derimod indeholder skødet, hvorved ejendommen blev solgt (bilag C), en erklæring om, at ejendommen udelukkende var til helårsbeboelse. Endvidere udtales det i skønsrapporten, at: "Ejendommen [ikke] er ... en typisk fritidsbolig" ligesom det område, hvori ejendommen var beliggende, ikke "[er] et typisk fritidshusområde" og slet ikke "egnet til fritidshusområde", jf. bilag 4, side 2, 3. og 4. afsnit

Endelig må det lægges til grund - idet der ikke er fremlagt modstående oplysninger - at der ikke er indhentet en såkaldt weekendattest, som påkrævet efter boligreguleringslovens § 50. Som bilag E fremlægges e-mail fra kommunen, der dokumenterer, at boligreguleringslovens § 50 var i kraft i kommunen i perioden 1997 - 1999.

Dette forhold udelukker i sig selv, at ejendommen kan være omfattet af ejendomsbeskatningslovens § 8, stk. 2, jf. TfS 1998, 122 TSM.

Det gøres på den baggrund sammenfattende gældende, at ejendommen hverken blev erhvervet med henblik på anvendelse som fritidsbolig eller faktisk anvendt som sådan. Da ejendommen således ikke ændrede karakter under sagsøgerens ejertid, er betingelserne for, at en helårsbolig undtagelsesvist kan være omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, ikke opfyldt.

Sagsøgtes adgang til at fremsætte nye anbringender

Sagsøgeren gør i sit supplerende processkrift, side 2, antageligt gældende, at sagsøgte skulle være afskåret fra at bestride, at ejendommen har været anvendt som fritidsbolig for sagsøgeren. Der henvises i den forbindelse til det forhold, at Skatteankenævnet skulle have lagt til grund, at sagsøgeren anvendte ejendommen som fritidsbolig.

Den i det supplerende processkrift indeholdt passage, som er citeret fra bilag 5, side 10, midtfor, og som skulle godtgøre, at dette er tilfældet, vedrører imidlertid sagsøgerens principale påstand for skatteankenævnet, der gik på, at ejendommen var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Dette er da også baggrunden for, at skatteankenævnet henviser til, at opholdet ikke har været tilstrækkeligt til at "statuere bopæl".

Det bestrides derfor som forkert, når sagsøgeren på side 2 i det supplerende processkrift anfører, at: "SKAT v/Skatteankenævnet og Skatteankenævnets Sekretariat har accepteret dette [at sagsøger rent faktisk har anvendt ejendommen som fritidsbolig]".

Det har imidlertid ingen betydning om, Skatteankenævnet - eller andre - måtte have lagt til grund, at sagsøgeren benyttede ejendommen som fritidsbolig, da sagsøgte under alle omstændigheder ikke er afskåret fra at gøre nye anbringender gældende, jf. f. eks. UfR 1986, 491 2H og senest SKM2007.519.VLR . Der er ganske enkelt ikke hjemmel til at afskære anbringender, der fremsættes under forberedelsen.

Opmærksomheden henledes afslutningsvist på, at sagsøgte ikke bestrider, at sagsøgeren måtte have anvendt ejendommen til fritidsbrug, men at dette som nævnt ovenfor ikke i sig selv medfører, at betingelserne for skattefrihed efter ejendomsbeskatningslovens § 8, stk. 2. er opfyldt."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1 er fortjeneste ved afståelse af fast ejendom som udgangspunkt skattepligtig. Lovens § 8 indeholder undtagelser fra dette udgangspunkt. Efter § 8, stk. 1. er fortjeneste ved afståelse af "en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder" således som udgangspunkt skattefri. Det er bl.a. en betingelse for denne skattefrihed, at "huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen". Efter § 8, stk. 2, gælder skattefriheden også ved salg af "sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen".

Det må som udgangspunkt bero på ejendommens status på salgstidspunktet, om skattefriheden skal afgøres efter betingelserne i § 8, stk. 1, eller efter § 8, stk. 2, jf. Højesterets dom SKM2007.209.HR . Er ejendommen således et enfamilieshus på salgstidspunktet, er det en betingelse for skattefrihed, at huset har tjent til bolig (helårsbeboelse) for ejeren eller dennes husstand i en del af eller i hele ejertiden.

Den omhandlede ejendom var på salgstidspunktet i 1999 et "fritliggende enfamilieshus (parcelhus)". Huset er således som udgangspunkt et enfamilieshus omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og det er ubestridt, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for skattefrihed efter denne bestemmelse. Da det endvidere er ubestridt, at medejerne i hele ejertiden har anvendt ejendommen som helårsbolig, kan ejendommen ikke anses for omfattet af sommerhusreglen i § 8, stk. 2, og sagsøgeren kan herefter ikke opnå skattefrihed af sin del af avancen ved salget af ejendommen.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Til dækning af sagsøgtes udgifter inklusiv moms til advokatbistand og udarbejdelse af materialesamling skal sagsøgeren betale 20.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.