Dokumentets metadata

Diverse driftsomkostninger - advokatvirksomhed - udlejning ejerlejlighed - markedsleje - søn

Retten fandt, at sagsøgeren, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, ikke var berettiget til yderligere fradrag for personaleomkostninger, at udgifter til en rejse til Rom ikke kunne fradrages, at biludgifter, afholdt af sagsøgerens søn, ikke kunne fradrages, at der ikke kunne ske fradrag for udgifter til inventar, og at sagsøgeren ikke var berettiget til yderligere fradrag for lokaleomkostninger.Derimod fik sagsøgeren medhold i, at der kunne ske fradrag for udgift til internetforbindelse, der gav mulighed for opkobling hjemmefra til advokatvirksomhedens PC-system.Sagsøgeren og hans søn ejede hver halvdelen af en ejerlejlighed. Retten lagde til grund, at en del af lejligheden havde været udlejet til tredjemand de første 9 måneder af 2003, og at sagsøgerens søn havde kunnet benytte hele lejligheden i resten af 2003. Retten anførte, at lejen for sønnens vedkommende skulle ansættes til markedslejen. Sagsøgeren havde fremlagt oplysninger om størrelsen af den omkostningsbestemte leje for en anden lejlighed i samme ejendom, men retten fandt, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at markedslejen udgjorde det af ham hævdede beløb.

Parter

A
(Selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Lis Egemose Petersen

Sagens omstændigheder og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 14. august 2007, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til at fratrække en række forskellige udgifter ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2003, samt om opgørelsen af sagsøgerens udlejningsvirksomhed.

Sagsøgeren, A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende de af ham for indkomståret 2003 foretagne fradrag for driftsudgifterne:

samt opgørelse af udlejningsvirksomhed principalt 60,80 kr., subsidiært 4.930,10 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndigheden.

Oplysninger i sagen

Sagsøgeren drev i 2003 selvstændig advokatvirksomhed fra lejede lokaler. Han havde kontorfællesskab med en kollega.

Sagsøger har i lige sameje med sin søn en ejerlejlighed beliggende ... Af udskrift af 20. november 2008 fra Det Centrale Person Register fremgår, at sønnen er tilflyttet adressen 1. november 1997, og at NM har været registreret på adressen fra 29. oktober 1997 til 15. september 2002.

Landsskatteretten traf ved kendelse af 30. maj 2007 afgørelse om blandt andet de af sagsøgers påstand omfattede punkter. En anmodning om genoptagelse af sagen blev ved Landsskatterettens afgørelse af 20. september 2007 ikke imødekommet.

Vedrørende de enkelte tvistepunkter

Ad personaleomkostninger

Sagsøger har opgjort personaleomkostninger til 21.633,00 kr. Landsskatteretten har ikke fundet grundlag for at ændre det af Skatteankenævnet udøvede skøn, hvorefter et skønsmæssigt fradrag på 12.000,00 kr. blev anerkendt, medens det resterende beløb blev anerkendt som repræsentationsudgift, således at 25% kunne fratrækkes.

I advokatvirksomheden var der i 2003 beskæftiget to sekretærer, hvoraf den ene havde en ugentlig fridag, en bogholder, et eftermiddagsbud samt sagsøger selv og en kollega.

Ad rejseudgifter

Landsskatteretten har stadfæstet skatteankenævnets skatteansættelse, hvorefter der ikke er godkendt fradrag på 8.498,00 kr. vedrørende rejse til Italien. Landsskatteretten har henvist til, at det ikke er "tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at de omhandlede udgifter vedrører klagerens virksomhed, men at de må anses for private udgifter".

Sagsøger har oplyst, at han i forbindelse med rejsen, som hans hustru og søn også deltog i, og som varede fra fredag til tirsdag, sammen med advokat LT afholdt 2 møder á 2-3 timer med en klient om testamente, og at dette senere førte til advokathonorar som bobestyrer.

Ad biludgifter

Landsskatteretten har stadfæstet skatteankenævnets afgørelse, hvorefter et beløb på 1.519,00 kr. ikke kan fradrages. Landsskatteretten anså "det ikke for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at disse udgifter vedrører klagerens virksomhed..."

Sagsøger har oplyst, at hans søn ikke havde bil i 2003, og når de har været ude at køre sammen, og han ikke selv har haft benzinkort med, så har sønnen lagt ud for ham. Det er disse beløb, der påstås fradrag for.

Ad kabel-tv

Skatteankenævnet godkendte ikke en udgift på 1.430,00 kr. til kabel-tv med henvisning til, "at der består en formodning om væsentlig privat benyttelse og dermed ikke tale om en udgift medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Landsskatteretten har tiltrådt skatteankenævnets begrundelse og afgørelse.

Sagsøger har oplyst, at han ved installationen, der ikke indebærer, at han kan se tv, har mulighed for at arbejde hjemmefra.

Ad inventar

Skatteankenævnet har anset reoler/skabe for minimalt om overhovedet anvendt i virksomheden, og reoler/skabe anses derfor for overgået til udelukkende privat anvendelse. Landsskatteretten har tiltrådt skatteankenævnets begrundelse og afgørelse herom.

Sagsøger har oplyst, at reoler/skabe ikke blev opsat i kontoret, men i stedet i ejerlejligheden som rumdeler. Oprindeligt havde den tidligere lejer NM, der fraflyttede september 2002 ladet sine reoler stå, men han fjernede dem i 2003. De til kontoret indkøbte reoler/skabe, som personalet ikke fandt praktiske, blev i stedet opsat som rumdeler i lejligheden.

Ad lokaleomkostninger

Sagsøger har i sit årsregnskab medtaget 6.812, 00 kr. til lokaleomkostninger. Skatteforvaltningen har godkendt omkostningerne med 1.000,00 kr. Skatteankenævnet har henset til virksomhedens art og størrelse yderligere godkendt 1.000,00 kr. Landsskatteretten har godkendt fradrag på 3.500,00 kr.

Ad udlejningsvirksomhed, sagsøgers andel af ...

Der har været fællesudgifter på lejligheden på 31.941,00 kr. svarende til 15.970,00 kr. for sagsøgers andel. Hertil kommer sagsøgers andel til reparation og revisor med 2.339,00 kr.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøgers ægtefælle, BA, samt af advokat LT. Endvidere har sagsøger gentaget sine oplysninger i sine processkrifter.

BA har blandt andet forklaret, at hun har foretaget indkøb i ... Hun var ofte i ... på kursus eller hos sønnen, der bor i ... Hun har afleveret det indkøbte til sagsøger. Under tiden købte hun ind sammen med sagsøger. De var i Italien 2003. I rejsen deltog LT og dennes ægtefælle, vidnet, sagsøger og deres søn. Der var ingen speciel årsag til at tage til Italien. Det gør de af og til. Hun havde rund fødselsdag den 1. september det år, men rejsen havde ikke noget med hendes fødselsdag at gøre. Hun husker ikke, hvornår rejsen blev bestilt. Sagsøger skulle deltage i møde - vist vedrørende en arvesag.

LT har blandt andet forklaret, at han har kendt SK igennem mange år. SK var i 2003 81 år gammel og var alvorlig syg af kræft. Han havde møde med SK, der ønskede at ændre sit testamente, så hans børn blev ligestillet. SK lagde vægt, at dette blev forklaret til datterens italienske svigerfamilie i Italien. Vidnet forudså, at han nok ikke ville kunne ordne det senere dødsbo. Han foreslog derfor SK, at sagsøger deltog i mødet med henblik på, at han kunne blive præsenteret for SK og den italienske familie og senere kunne blive bobestyrer. Vidnet skulle selv til Italien i embedsmedfør på et tidspunkt. Hans hustru tog med. De bestilte deres rejse. SK var på det tidspunkt i Italien. Vidnet foreslog sagsøger, at denne deltog i mødet med SK. Han kan ikke sige, hvornår han foreslog sagsøger dette i forhold til mødetidspunktet. De boede vist på samme hotel og rejste vist hjem i samme fly. De så som turister sammen Italien om søndagen. De havde et par møder med SK og familien.

Han og sagsøger har set hinanden gennem 40 år og har for mange år siden været på ferie sammen. Han har benyttet sagsøger, når han ikke selv har haft ekspertisen eller har haft tid til en opgave. Han fik kontor hos sagsøger i 2006 i en periode.

Parternes anbringender

Sagsøger har i påstandsdokument gjort følgende gældende

Til støtte for påstanden for så vidt angår personaleomkostninger, rejseudgifter, biludgifter, kabel-tv og lokaleomkostninger gøres gældende,

Til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår inventar gøres gældende,

Til støtte for den af sagsøgeren nedlagte påstand for så vidt angår opgørelse af udlejningsvirksomhed gøres gældende,

Retten afgørelse og begrundelse

Om de enkelte poster i sagsøgers indkomstopgørelse for 2003 og om opgørelsen af sagsøgers udlejningsvirksomhed bemærkes:

ad personaleomkostninger

Retten finder efter det fremkomne og henset til antallet af medarbejdere i sagsøgers advokatvirksomhed ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte det af landsskatteretten udøvede skøn med hensyn til udgift til personale/drift af frokoststue.

ad rejseudgifter

Efter sagsøgers forklaring, der støttes af advokat LTs forklaring, lægges det til grund, at sagsøger under udlandsrejsen til Italien deltog i to møder, og at mødevirksomheden angiveligt førte til, at han efterfølgende blev antaget som bobestyrer med advokathonorar til følge. Retten finder dog efter de samlede oplysninger om rejsen, at rejsen altovervejende var af privat karakter, hvorfor der ikke kan ske fradrag for rejseudgifterne i den skattepligtige indkomst.

ad biludgifter

Retten finder ikke, at sagsøger har godtgjort, at de 1.519 kr., som hans søn har afholdt vedrørende sagsøgers bil, udgør en driftsomkostning i sagsøgers virksomhed, hvorfor sagsøgers påstand herom ikke tages til følge.

ad kabel-tv

Retten lægger efter sagsøgers oplysninger til grund, at installationen giver mulighed for at kunne være opkoblet til virksomhedens pc-system, således at han kan arbejde hjemmefra, men at der ikke er mulighed for at se tv. Retten finder herefter, at installationen er nødvendig for, at sagsøger kan udføre arbejde hjemmefra, og udgiften er derfor medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

ad inventar

Efter det for retten fremkomne lægges det til grund, at reolerne ikke er blevet anvendt i advokatvirksomheden, men blev opsat i ejerlejligheden, som sagsøger ejer sammen med sin søn. Uanset at lejligheden anses som en udlejningsejendom, hvor sagsøgers søn bebor en del af lejligheden, er der ikke ført bevis for, at reolerne er opsat som rumdeler i lejligheden og dermed kan udgøre en fradragsberettiget udgift vedrørende udlejningsvirksomheden.

ad lokaleomkostninger

Retten finder efter det fremkomne og henset til antallet af medarbejdere i advokatvirksomheden ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte det af landsskatteretten udøvede skøn med hensyn til udgift til lokaleomkostninger.

ad udlejningsvirksomheden, ...

Retten lægger til grund, at en del af lejligheden de første 9 måneder af 2003 var udlejet til en bekendt af sagsøgers søn for 13.500 kr. Selv om lejeforholdet ikke kan dokumenteres ved udskrift fra Det Centrale Person Register, lægger retten vægt på sagsøgers forklaring om lejeforholdet sammenholdt med den fremlagte uunderskrevne lejekontrakt vedrørende leje af et værelse med adgang til køkken og bad med virkning fra 1. januar 2003. Der er ikke nærmere redegjort for den manglende udleje af denne del af lejligheden for resten af året, og der er ikke oplysninger om, at der efterfølgende er sket udlejning. Retten antager derfor, at sagsøgers søn har kunnet benytte hele lejligheden i resten af 2003, således at sagsøger reelt har ydet sønnen støtte ved at denne kunne benytte hele lejligheden. Som nærtstående må lejen for sønnens vedkommende beregnes som markedslejen. Der skal derfor i regnskabet for udlejningsvirksomheden beregnes leje for hele lejligheden svarende til markedslejen, og således at de 13.500 kr., som tredjemand har lejet en del af lejligheden indgår heri. Sagsøgte har ansat markedslejen til 6.000 kr. pr. måned for hele lejligheden. Sagsøger har - trods opfordret hertil - ikke nærmere dokumenteret, at markedslejen for lejligheden er som af ham anført. Retten lægger derfor sagsøgtes angivelse af markedslejen til grund. På denne baggrund tiltræder retten landsskatterettens opgørelse af sagsøgers del af udlejningsvirksomheden for 2003, idet det bemærkes, at der er taget højde for sagsøgers andel i udgift til vedligehold og revisor på 2.339 kr.

Sagsøgers påstand tages herefter alene til følge, for så vidt angår fradrag på 1.430 kr. for kabel-tv.

Med hensyn til sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at omkostningsbeløbet skal dække udgift til materialesamling samt et passende beløb til udgift til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, A, er berettiget til fradrag i indkomståret 2003 på 1.430 kr. for kabel-tv.

I øvrigt frifindes sagsøgte.

Sagsøger skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte betale 13.000 kr.