Dokumentets metadata

Opgørelse af afskrivningsgrundlag for bygning - overgang til blandet anvendelse

Indskydelse af en etage anvendt til bolig i en i øvrigt erhvervsmæssigt anvendt ejendom medførte ikke reduktion af afskrivningsgrundlaget for den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen.

Der klages over at indskydelse af en etage anvendt til bolig, i en ellers 100 % erhvervsmæssig anvendt ejendom har ført til nedsættelse af afskrivningsgrundlaget på den erhvervsmæssige anvendte del af ejendommen. Der er ikke opnået færre erhvervsmæssige kvadratmetre ved indskydelsen af etagen på 1. sal.

SKAT har korrigeret det oprindelige afskrivningsgrundlag efter etableringen af 1. sal på erhvervsejendommen, således at der er foretaget en forholdsmæssig fordeling af afskrivningsgrundlaget med en reduktion til følge. Der er forhøjet med i alt: 73.471 kr.

Klageren har fastholdt det oprindelige afskrivningsgrundlag for ejendommen efter etableringen af 1. salen. Ombygningsudgifterne er ikke afskrevet, idet 1. salen er anvendt til bolig.

Landsskatteretten giver klageren medhold.

Klageren anskaffede i 2000 ejendommen beliggende Y for 1.650.000 kr.

Ejendommen var på i alt 372 kvm., og blev anvendt 100 % erhvervsmæssigt i forbindelse med driften af klagerens enkeltmandsdrevne virksomhed, G1 med musikindspilning.

Ejendommen blev afskrevet i medfør af afskrivningslovens regler som 100 % erhvervsmæssigt anvendt bygning, og afskrivningsgrundlaget tog udgangspunkt i anskaffelsessummen.

I 2004 og 2005 blev der indskudt en 1. sal på ejendommen på i alt 163 kvm., som klageren anvender til bolig.

Udgifterne herved afholdt i 2004 var på i alt 599.658 kr. I 2005 blev der i forbindelse med samme afholdt i alt 1.217.050 kr., hvoraf 6.000 kr. vedrørte kloakarbejde på den erhvervsmæssige andel. Den resterende andel af udgifterne i såvel 2004 og 2005 vedrørte boligdelen.

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med i alt 73.471 kr. som følge af ændring af afskrivningsgrundlaget for erhvervsejendommen, beliggende Y, idet klageren etablerede bolig på 1. sal i 2004 og 2005.

Forhøjelsen blev foretaget i 2005 efter klagerens ønske.

Som begrundelse for ændringerne er det anført, at bygningen i 2005 har skiftet karakter fra en 100 % erhvervsmæssig anvendt bygning til en blandet bygning med både bolig og erhverv, som skal afskrives efter afskrivningslovens § 19. Herefter kan afskrivning på bygningen kun ske på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt anvendes til erhvervsmæssige formål, hvor der kan foretages afskrivninger, jf. samme lovs § 14. Fordelingen antages at skulle foretages på baggrund af etagearealet. Den oprindelige anskaffelsessum skal således fordeles efter arealforskydningen.

Forbedringsudgiften vedrørende den private del af bygningen kan ikke afskrives.

Således skal den oprindelige anskaffelsessum for bygningen have et nyt særskilt afskrivningsgrundlag fordelt på etagearealet, hvilket medfører at det oprindelige afskrivningsgrundlag reduceres.

Dernæst skal udgifterne til ombygningen fordeles efter lovens § 19, stk. 2 og 3, enten direkte eller med en fordelingsnøgle.

Forhøjelserne er fordelt som følger:

Ændring/nedskrivning af det oprindelige afskrivningsgrundlag på 1.012.331 kr. til 703.901 kr., således at selvangivet afskrivning med 5 % er ændret fra 50.620 kr. til 35.195 kr. Forhøjelse: 15.425 kr.

Ændring/nedskrivning af afskrivningsgrundlag på installationer fra 267.815 kr. til 186.219 kr., således at selvangivet afskrivning med 5 % er ændret fra 13.391 kr. til 9.311 kr. Forhøjelse: 4.080 kr.

Ikke godkendt afskrivning af de i 2004 afholdte udgifter til 1. salen på i alt 599.658 kr., således at indkomsten er forhøjet med 10 % heraf eller: 59.966 kr.

Straksfradrag for den del af udgifter til kloakarbejde, som kunne henføres til den erhvervsmæssige andel, således at indkomsten blev nedsat med: 6.000 kr.

Der er henvist til afskrivningslovens §§ 19, 15, stk. 3 og 14 samt til SKM2004.285.LSR .

Der er fremsat påstand om, at den foretagne forhøjelse nedsættes til 0 kr. således at afskrivningsgrundlaget for den afskrivningsberettigede del fastholdes som selvangivet.

Subsidiært er der fremsat påstand om, at dersom afskrivningsgrundlaget antages at skulle korrigeres og forholdsfordeles med kvadratmeterne indsat ved etablering af 1. salen, skal alle anskaffelsesudgifterne medregnes i afskrivningsgrundlaget, herunder også udgifterne til etablering af 1. salen.

Til støtte for den principale påstand er det anført at musikstudiets afskrivningsberettigede areal såvel før som efter ombygningen udgør 372 kvm. Ombygningen ændrer således ikke på det antal kvadratmeter, som kan afskrives efter afskrivningsloven.

Afskrivningsgrundlaget for de 372 kvm. blev opgjort på baggrund af anskaffelsessummen i 2000 på 1.650.000 kr.

Det er korrekt at ejendommen efter ombygningen fremstår som en blandet benyttet ejendom, men i bemærkningerne til bestemmelsen i afskrivningslovens § 19 anføres det, at det alene er hvor der er sket en ændring af den del af etagearealet i en eksisterende bygning, der anvendes til et afskrivningsberettiget formål, at der skal foretages forholdsmæssig fordeling og korrektion af afskrivningsgrundlaget. Angivelsen betyder, at der i klagerens situation hvor der ikke er sket en ændring, ikke skal foretages korrektion af afskrivningsgrundlaget.

Betingelsen for at ændre det oprindelige afskrivningsgrundlag er således ikke til stede, når der ikke er sket en ændring af de kvadratmeter, som anvendes erhvervsmæssigt.

Til støtte for den subsidiære påstand, er det anført, at samtlige ejendommens anskaffelsesomkostninger må inddrages, hvor der skal opgøres et nyt afskrivningsgrundlag, inden der foretages en fordeling. Der kan ikke først foretages en ændring som følge af yderligere kvadratmeter, for derefter at sige, at de afholdte udgifter til udvidelsen alene vedrører boligdelen. Forbedringsudgifter mv. skal henføres til den del, enten erhverv eller privat, som de vedrører.

Landsskatteretten anser den foretagne indskydelse af 1. sal for en selvstændig tilbygning/ombygning, som afskrives separat i medfør af afskrivningslovens §§ 18, stk. 2 eller 19, stk. 2, dersom betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Betingelserne for afskrivning er dog ikke opfyldt vedrørende denne tilbygning, da der udelukkende er tale om anvendelse til bolig. Herefter er afskrivning udelukket, og retten anser derfor den indskudte 1. sal som ikke afskrivningsberettiget.

Landsskatteretten finder ikke, at det oprindelige afskrivningsgrundlag for den erhvervsmæssige anvendte andel skal reduceres, idet de erhvervsmæssigt anvendte etagemeter ikke er reduceret, ligesom udgifter til tilbygninger/ombygninger ville skulle afskrives særskilt, dersom betingelserne herfor var opfyldt.

Dette støttes endvidere af det i bemærkningerne til afskrivningslovens § 19 anførte, hvoraf det fremgår, at det alene er hvor der er sket en ændring af den del af etagearealet i den eksisterende bygning, som anvendes til afskrivningsberettigede formål, at der skal foretages en forholdsmæssig fordeling og korrektion af det oprindelige afskrivningsgrundlag.

Landsskatteretten giver således klageren medhold i, at der kan afskrives som selvangivet på den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen.