Dokumentets metadata

Momsgrundlag - kantinemoms - spørgsmål/svar - styresignal

SKAT offentliggør hermed diverse spørgsmål/svar vedrørende bl.a. fradragsret, opgørelse af momsgrundlaget og behandling af tilskud i virksomhedskantiner.

I forlængelse af at de nye regler om opgørelse af momsgrundlag i bl.a. medarbejderkantiner, jf. lov nr. 525 af 17. juni 2008, trådte i kraft 1. januar 2009, er SKAT blevet anmodet om svar på forskellige momsmæssige spørgsmål i relation hertil.

Lovgrundlaget for regelsættet fremgår af momslovens § 28, stk. 3, og § 29. Af tidligere skattemeddelelser om emnet skal henvises til SKM2008.826.SKAT , SKM2008.1004.SKAT og SKM2008.1044.SKAT

Spørgsmålene og svarene fremgår herunder:

Spørgsmål 1) Hvad skal medregnes til lønudgifter - skal sociale ydelser, pension, feriepenge og vikarløn medregnes?

Ad 1) Lovgrundlaget for opgørelse af momsgrundlaget findes i momslovens § 28, stk. 3, jf. § 29, stk. 1. Heraf fremgår, at når der ikke findes en sammenlignelig levering af varer eller ydelser, er momsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen.

Virksomhedens udgifter til personale, der beskæftiger sig med fremstilling m.v. af kantineydelserne skal derfor også medregnes til momsgrundlaget. Det gælder ikke blot løn, men også andre personaleudgifter, fx bøger under uddannelse og sundhedsudgifter, såsom rygeafvænning, alkoholbehandling og kiropraktorbehandlinger.

Feriepenge er en del af virksomhedens lønudgift og skal derfor medregnes i momsgrundlaget.

Har virksomheden udgifter til diverse sociale ydelser og pensioner, der knytter sig til de ansatte i kantinen, skal disse udgifter også medregnes.

Både udgifter til ansat kantinepersonale og udgifter til vikarer for disse i deres fravær skal medregnes til virksomhedens fremstillingspris for kantineleverancerne.

Fælles for alle ovenstående løn- og personaleudgifter gælder, at kun den andel af udgiften, der vedrører indkøb, tilberedning, salg o.lign. i kantinen, skal medgå i momsgrundlaget. Den andel af udgifterne, der relaterer sig til afrydning o.lign. skal ikke medgå i momsgrundlaget.

Hvis virksomheden anvender den administrativ forenklede ordning til opgørelse af momsgrundlaget, skal kun medregnes, hvad der kan anses som "lønudgift" til personalet og eventuelle vikarer. I den forbindelse henvises til definitionen på løn i lønsumsafgiftsvejledningen, afsnit D.

Spørgsmål 2) Hvad skal medregnes til lokaleomkostninger?

Ad 2) Kun omkostninger, der relaterer sig til de egentlige køkkenlokaler, altså dér hvor mad- og drikkevarerne tilberedes, opbevares og sælges o.lign. (herunder evt. lageropbevaring af råvarerne) skal medgå til opgørelsen af kostprisen. Lokaleomkostninger, der relaterer sig til spiseområdet (frokoststuen el.lign), skal ikke medregnes.

I det omfang der i fysisk tilknytning til kantinen findes lokaler, hvorfra bl.a. bestilling af råvarer og regnskabsførelse over kantinedriften foregår, skal omkostninger til dette lokale tillige medgå.

Omkostninger til øvrige lokaler i virksomheden skal ikke medregnes i virksomhedens momsgrundlag. Dermed skal udgifter til fx renovering af bygningens tag eller bygningen i øvrigt, ikke indgå.

Spørgsmål 3) Har virksomhederne mulighed for at skifte mellem opgørelsesmetoderne?

Ad 3) Virksomhederne kan frit vælge mellem hovedreglen og de administrativ forenklede metoder (og metoderne indbyrdes) for opgørelse af momsgrundlaget, der er offentliggjort i ovennævnte skattemeddelelser.

Virksomhederne er ikke bundet af valg af metode og kan således frit vælge metode fra afgiftsperiode til afgiftsperiode.

Spørgsmål 4) Salg til eksterne - opgørelse af normalværdi. Når virksomhedskantinen sælger kantineydelser til "eksterne", kan den salgspris så anses for normalværdien? Hvem skal betragtes som eksterne?

Ad 4) Momsgrundlaget er kostprisen, når der ikke findes en salgspris for en sammenlignelig leverance på det frie marked. Det er SKATs holdning, at der for virksomhedskantiner ikke findes sammenlignelige leverancer på det frie marked, jf. SKM2008.826.SKAT .

Salg til "eksterne" anses i denne sammenhæng for at være det samme som ikke-interesseforbundne parter. Håndværkere og sælgere vil som udgangspunkt ikke være interesseforbundne med virksomheden i § 29's forstand.

I ovennævnte meddelelse står også: "Det følger af ovenstående, at eksempelvis salg til ansatte til priser, der er lavere end kostprisen, ikke bliver berørt af de nye regler, når salgsprisen ved leveringen af den pågældende vare eller ydelse ved levering til ikke-interesseforbundne parter er den samme. Det er hermed forudsat, at prisfastsættelsen er erhvervsmæssigt begrundet."

Som en præcisering heraf skal for det første anføres, at salget til ikke-interesseforbundne parter skal være af betydeligt omfang. Det betyder efter SKATs opfattelse, at mere end 50 % af omsætningen hidrører fra omsætning til ikke-interesseforbundne. For det andet skal anføres, at der med "erhvervsmæssigt begrundet" menes, at salgsprisen skal være fastsat således, at alle henførbare omkostninger til leverancen dækkes af salgsprisen.

Spørgsmål 5) Ekstern operatør - Hvilken betydning har det for en virksomheds fradragsret for indkøb af køkkenmaskiner m.m., at den gratis stiller sine lokaler og køkkenmaskiner til rådighed for en ekstern operatør, der står for kantinedriften?

Ad 5) Svaret afhænger af, for hvis regning og risiko kantineydelserne faktisk leveres til medarbejderne.

• Er det for virksomhedens (arbejdsgiverens) regning og risiko, således at den eksterne operatør blot er underleverandør, vil virksomheden have fradragsret, jf. §§ 37 - 39, idet udgifterne afholdes i forbindelse med virksomhedens momspligtige kantineleverancer til medarbejderne.
• Er det for operatørens regning og risiko, vil virksomheden ikke have fradragsret, idet udgifterne ikke relaterer sig til nogen af virksomhedens momspligtige leverancer.

Spørgsmål 6) Skal "management-fee" opkrævet af en kantineleverandør medgå til virksomhedens beregning af kostpris?

Ad 6) Ifølge SKATs oplysning, kan opkrævningen af "management-fee" dække over mange forskellige leverancer. Der skal derfor ske en konkret vurdering af hvilke ydelser, leverancen indeholder for at kunne afgøre om beløbet (evt. kun delvist) skal medgå i beregningens af virksomhedens kostpris for kantineydelserne.

Spørgsmål 7) Består der et interessefællesskab mellem et holdingselskab og dets datterselskabs ansatte?

Ad 7) Ja, det er SKATs opfattelse, at der mellem ét selskab i en koncern og ansatte i et andet selskab i koncernen foreligger et sådan interessefællesskab som anført i § 29, stk. 3.

Spørgsmål 8) Består der et interessefællesskab mellem en personaleforening i en virksomhed og virksomhedens ansatte?

Ad 8) Ja, det er SKATs opfattelse, at der mellem en personaleforening i en virksomhed og virksomhedens ansatte, der evt. også er medlemmer af personaleforeningen, foreligger et sådan interessefællesskab som anført i § 29, stk. 3.

Spørgsmål 9) Hvordan skal tilskud til nedsættelse af priserne for kantineydelserne ydet af datterselskabet i spørgsmål 7 og virksomheden i spørgsmål 8 behandles momsmæssigt.

Ad 9) De tilskud (enten i form af kontanter eller gratis tilrådighedstillelse af fx arbejdskraft og lokaler) som tilskudsgiver yder til tilskudsmodtageren for dets levering af kantineydelser til medarbejderne, er momspligtige for tilskudsmodtageren. Tilskuddene udgør sammen med medarbejdernes betaling for kantineydelserne, virksomhedens modværdi for leverancerne.

Den tilskudsgivende virksomhed har ikke fradragsret for moms af tilskuddene, da den ikke har modtaget nogen form for leverancer for de ydede tilskud.