Dokumentets metadata

Networking - sponsortur - deltagerbeskatning

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at deltagelse i en netværkstur til en europæisk by ville være erhvervsmæssig og dermed uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne. Turen arrangeres af en fodboldklub og tilbydes nogle af klubbens sponsorer. I turen indgår muligheden for at se en fodboldkamp mod særskilt betaling. Svaret ville ikke være anderledes, hvis fodboldkampen ikke blev betalt særskilt.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en virksomhed der driver en fodboldklub. En stor del af indtægterne kommer i form af sponsorater fra erhvervsvirksomheder.

Udvalgte sponsorer bliver en gang om året inviteret med på en sponsortur til en europæisk by. Når et sponsorat bliver sammensat, består det af forskellige elementer. Det er sponsorerne selv, der vælger, hvilke elementer de ønsker med i aftalen. De store sponsorer har mulighed for at vælge at deltage i netværksturen.

Formålet med at tage af sted er, at skabe forbindelse på tværs af de sponsorer som der er i klubben. Konceptet er, at deltagerne ikke nødvendigvis kender hinanden, men spørger kender dem og derfor kan sætte dem sammen til gavn for begge parter, med det nydansk ord kaldet Networking

Det er tiltænkt, at de firmaer som er repræsenteret får 5 min. til at præsentere deres virksomhed og hvem de er, så de øvrige deltagere har sat ansigt på vedkommende. Ligeledes vil der være en folder med præsentation af firmaerne, således at man har data på deltagerne. I løbet af turen er der lagt op til at man får talt med forskellige personer, således at netværket bliver udbygget mest muligt.

På turen er det muligt at komme ind og se en fodboldkamp mod særskilt betaling fra deltageren. Kampen er lagt i programmet for at give deltagerne en oplevelse, samt at give dem mulighed for at se hvordan reklame bliver brugt andre steder.

Der er planlagt, at der skal deltage Ca. 120 personer, som kommer fra Ca. 50 virksomheder.

Det er virksomhederne selv, der vælger, hvem der skal deltage på turen. Der kan i enkelte tilfælde tilkøbes pladser mod ekstrabetaling. At en sponsor vælger, at det er direktøren og dennes ægtefælle der deltager, kan spørger ikke holde for. Men det er spørgers lige så klare holdning, at hvis det er tilfældet, så hverken yder eller modtager ægtefællen noget, som er med til at udbygge erhvervsrelationer, og de vil vores synspunkt ikke kunne deltage i turen uden skattemæssige konsekvenser.

Hovedformålet er, at deltagerne skal networke vil programmet være noget som understøtter formålet, hvilke vil sige at deltagerne bliver brudt op og sammensat i nye konstellationer og på den måde får skabt flest mulige relationer. For eksempel vil det i bussen være sidemanden, dem der sidder overfor samt dem der sidder foran og bagved, som man får snakket med. Det samme gør sig gældende i flyet. I forbindelse med spisning er det 8-10 mands borde, hvor man har lidt længere tid til at få nogle drøftelser.

Programmet for turen vil indeholde følgende elementer:

• Afrejse fredag morgen og hjemkomst lørdag aften/nat eller lørdag til søndag
• Ankomst fredag middag - indkvartering - frokost
• Fredag eftermiddag - velkomst ved formanden og gennemgang af forretningsområder i spørger. De deltagende virksomheder har præsentationsindlæg
• Fredag aften - middag på restaurant
• Lørdag formiddag - indlæg fra repræsentant fra besøgsklub
• Lørdag middag - fri på egen hånd
• Lørdag eftermiddag/aften - middag og fodboldkamp
• Hjemrejse

De store virksomheder har mulighed for at vælge at deltage i netværksturen. Der er fra spørgers side ingen tvivl om, at virksomhederne vurderer, hvordan de får mest ud af deres sponsorat. Om det er bandereklame, deltagelse i netværkstur eller noget helt andet. Det er derfor nok forkert at bruge ordet inviteres, da det er virksomhederne, der i forbindelse med sammensætningen af deres sponsorat, vælger om det er et element, vil have med.

Networking har gennem de senere år haft en stadig større betydning for dansk erhvervsliv. Det er i stadig større grad den personlige kontakt der sikrer udviklingen af virksomheden. Mange virksomheder er blevet betydelig mere opmærksomme på hvilke netværk de benytter, og hvordan de disponere tiden.

Networking er mange ting, og der kan blive skabt relationer mange steder, men det der gør at spørger anser ovenstående networking for erhvervsmæssig er, at det er struktureret således at det primære formål med deltagelsen er at få snakket med nogen som man ellers ikke ville have en indgangsvinkel til og på den måde udvide grundlaget for virksomheden. hvor de største sponsorer bringes sammen på destinationer, så de uforstyrret kan udbygge og vedligeholde erhvervsrelationer.

Spørger har oplevet en markant stigning i antallet af sponsorer. Dette skyldes 2 ting:

• Øget eksponering af klubben og dermed sponsorerne
• Det netværk som man bliver en del af styrker og udvikler virksomheden

Det er således ud fra en vurdering af at hvis man giver 1 kr. i sponsorat, så kommer der mere end 1 kr. retur i øget indtjening at sponsorerne tegner deres sponsorater. Det er således for at erhverv, sikre og vedligeholde indkomsten at sponsoraterne tegnes.

Sponsoraterne kan sammensættes af forskellige elementer, som i hovedgrupper omfatter:

• Reklame (bander, kampprogram mv.)
• Billetter
• Erhvervsklubben (Bespisning, networking, arrangementer mv.)

Erhvervsklubben omfatter blandt andet spisning inden hjemmekampe, men også muligheden for at blive inviteret med på en af spørger arrangeret tur.

Formålet med, at turen foregår i udlandet er, at der er meget tid til at få snakket med de øvrige deltagere, når man bliver transporteret væk fra hverdagen og ikke skal nå andet end at få skabt nogle nye kontakter.

Det har ikke været muligt at finde noget praksis på denne type af networking.

Ad spørgsmål 1

Der spørges om deltagelse i rejsen vil være forretningsmæssig og uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne.

Lovgrundlag

Ifølge ligningsloven § 16, stk. 1 medregnes efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold. Ifølge stk. 3. skal værdien, medmindre andet følger af stk. 4-13, fastsættes til markedsværdien.

Praksis

Departementet har i SKM2002.440.DEP kommenteret SKM2001.589.ØLR, hvor SKAT tog bekræftende til genmæle i en sag om en fodboldklubs udgifter til bespisning af sponsorer. Det blev fastslået, at fodboldklubben kunne fratrække udgifterne til bespisning som driftsudgifter, da klubben ifølge sponsoraftalen var forpligtet til at tilbyde bespisningen, idet undladelse heraf ville være et brud på aftalen. Afgørelsen tager ikke stilling til fradragsret af sponsoratet hos sponsoren eller eventuel beskatning af modtagerne af VIP kort.

LL § 16 finder anvendelse på økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Lønmodtagere, der foretager en af arbejdsgiveren betalt rejse, er ikke skattepligtig heraf, såfremt der er tale om en egentlig forretningsrejse, der har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Det samme gælder, hvis der er tale om studierejse og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser, uanset studierejsens generelle karakter eller dens turistmæssige værdi for deltageren. Kravet om, at en studierejse primært skal være afholdt i virksomhedens interesse, må afgøres konkret ud fra en samlet bedømmelse af den enkelte sags omstændigheder. Har studierejsen karakter af hel eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om der er tale om en funktionær, et bestyrelsesmedlem eller en hovedaktionær.

Deltager den pågældendes ægtefælle i en sådan rejse, og er ægtefællens deltagelse også klart forretningsmæssigt begrundet, skal der heller ikke ske beskatning af værdien af ægtefællens rejse.

SKM2007.712.ØLR Personalet i et revisionsfirma blev beskattet af en rejse til Prag, der i det væsentlige havde karakter af en firmaudflugt. Teambuilding og at kompensere for ekstraordinær arbejdsindsats efter en firmafusion var rejsens hovedformål. Trods faglige arrangementer i form af drøftelser om nye fælles standarder og arbejdsrutiner m.v. i firmaet var turen overvejende af turistmæssig karakter.

Begrundelse

Det er med ovennævnte SKM 2002.440.DEP fastlagt, at sponsorater kan være tilknyttet ydelser fra modtageren af sponsorstøtten. Ud fra det oplyste om sponsoraftalerne lægges det herefter til grund, at de omtalte sponsorer har et aftalemæssig krav på tilbud om at deltage i den omtalte netværksrejse. Beskatningen af den/de enkelte deltagere fra sponsorerne skal derfor vurderes på samme måde, som hvis det var sponsoren selv, der havde organiseret rejsen.

Rejsen modtages som en aftalt ydelse i en sponsoraftale. Det er SKATs vurdering, at det oplyste formål med rejsen, som skulle være networking (skabe sociale relationer) mellem forskellige sponsorer, ikke anses for en egentlig forretningsmæssig begrundelse for rejsen. Der er herved særligt lagt vægt på, at de personer, der kan networkes med, er et helt tilfældigt udvalg af personer, der efter det oplyste ikke nødvendigvis har andet til fælles end, at de er sponsorer til spørger.

Det er ligeledes SKATs vurdering, at der heller ikke vil være tale om en studierejse, primært i (sponsor)virksomhedens interesse. Der er her lagt vægt på, at der er tale om et rejseprogram af meget generel karakter, og der indgår et ikke ubetydeligt turistmæssig islæt.

Deltagelse vil derfor, efter SKATs opfattelse, være et skattepligtigt personalegode for deltagerne, jf. ligningsloven § 16, stk.1, hvis de er ansat i sponsorvirksomheden, og ansatte der måtte tage en ikke ansat ægtefælle med på turen bliver skattepligtig efter samme bestemmelse af værdien af ægtefællens rejse også.

SKAT indstiller derfor, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2

Der spørges om det vil have nogen betydning at der ikke bliver betalt særskilt for indgangsbilletten.

SKAT indstiller, at der svares nej spørgsmål 2, da der som det fremgår af indstillingen vedrørende spørgsmål 1 ikke er tilstrækkelig begrundelse for at anse rejsen for erhvervsmæssig.

Skatterådet tiltrådte SKATs afgørelse og begrundelse.