Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse - ansættelsesfrist

Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, havde været berettigede til at ændre sagsøgerens skatteansættelse uden for den ordinære ansættelsesfrist. For et af indkomstårene drejede sagen sig endvidere om, hvorvidt den ordinære ansættelsesfrist i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, var overholdt.Sagsøgerens virksomhed havde i en årrække udført regnskabsmæssige opgaver for et revisionsselskab. Betalingerne for de udførte arbejdsopgaver var væsentligt højere end fakturabeløbenes pålydende, og ved Højesterets dom i SKM2008.4.HR blev G1 Revision således også nægtet fradrag for disse differencebeløb. Sagsøgeren havde løbende opført differencebeløbene som private lån i sine årsregnskaber.Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive differencebeløbene som skattepligtig indkomst og ved bevidst at opføre beløbene som private lån i sine regnskaber. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i den dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 5, var derfor opfyldt.Retten fandt videre, at den ekstraordinære ansættelsesændring var foretaget inden for 6-måneders fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, idet ændringen blev varslet inden 6 måneder efter den skatteansættende myndighed, som i relation til sagsøgeren var det kommunale skattekontor, fik kendskab til de forhold, der begrundede ansættelsesændringen. Retten lagde til grund, at kommunen først fik kendskab til disse forhold i forbindelse med en henvendelse til ToldSkat, som havde gennemført ansættelsesændringen over for G1 Revision.Endelig fandt retten, at den ordinære ligningsfrist i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, var opfyldt for det ene indkomstår, idet både varsling om skatteansættelse samt endelig afgørelse herom var fremsat inden for fristerne i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1.Herefter blev Skatteministeriet frifundet.

Parter

A
(Advokat Christine la Cour)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommerne

Peder Johs. Christensen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §218 a, stk. 2.

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den kommunale skattemyndighed har været berettiget til at foretage ændringer i skatteansættelserne for sagsøgeren, A, i indkomstårene 1996-2000 uden for de ordinære frister i § 34 i den dagældende skattestyrelseslov. For året 2000 er der også spørgsmål om, hvorvidt ændringen er foretaget inden for de ordinære frister.

I de pågældende indkomstår drev sagsøgeren en selvstændig virksomhed, H1 Kontorservice v/A.

Parterne og deres påstande

Sagsøgeren har over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt følgende påstande

"Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 1996 nedsættes med 19.125 kr., for indkomståret 1997 nedsættes med 8.395 kr., for indkomståret 1998 nedsættes med 125.122 kr., for indkomståret 1999 nedsættes med 219.799 kr., for indkomståret 2000 nedsættes med 327.594 kr.

Subsidiær påstand

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 1996 nedsættes med 19.125 kr., for indkomståret 1997 nedsættes med 8.395 kr., for indkomståret 1998 nedsættes med 125.122 kr., for indkomståret 1999 nedsættes med 219.799 kr."

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysninger i sagen

Sagsøgeren drev sin kontorvirksomhed fra den 20. maj 1997 til den 31. marts 2001. Hun udførte kontor og regnskabsarbejde for G1 Revision ApS på grundlag af en samarbejdsaftale, der blev indgået i november 1996. ... Aftalen indeholder blandt andet følgende vilkår

"...

§ 3

G1 Revision forpligter sig til, i en periode på 3 år fra A's start af egen virksomhed, at overgive arbejdsopgaver til A i et omfang, der sammen med A's øvrige indkomst, sikrer A en gennemsnitlig indkomst før skat på kr. 25.000 pr. måned. Timeprisen er foreløbig aftalt til kr. 215,- excl. moms. Timeprisen kan, efter gensidig aftale, reguleres i aftaleperioden.

Stk. 2. Hvis der i en måned er udført mindre arbejde end nødvendigt for at sikre den i stk. 1 nævnte indkomst, er A berettiget til at få udbetalt et forskuds/acontobeløb, der sikrer denne indkomst. G1 Revision kan efterfølgende modregne forskudsudbetalinger i betalinger for måneder hvor A's indkomst overstiger den i stk. 1 nævnte indkomst.

Stk. 3. G1 Revision udbetaler månedsvis, efter nærmere aftale med A, et acontobeløb under hensyntagen til det udførte arbejde og den i stk. 1 nævnte indkomstgaranti.

Stk. 4. Skulle en af parterne ophøre med at drive virksomhed, blive permanent uarbejdsdygtig eller afgå ved døden betragtes de af G1 Revision udbetalte beløb som endelige honorarer til A. Der foretages således ingen endelig slutafregning i sådanne situationer, ligesom ingen af parterne kan rejse krav mod den anden part om mangler af nogen art."

Sagsøgeren modtog betaling for sit arbejde for G1 Revision ApS i overensstemmelse med de fakturaer, som hun udstedte, men i årene fra 1996 til 2000 udbetalte G1 Revision i alt 700.035 kr. mere til sagsøgeren end det samlede beløb, som hun fakturerede for. Beløbene for de enkelte år svarer til de beløb, der er angivet for de samme år i sagsøgerens principale påstand. Sagsøgeren angav beløbene som private lån i sine regnskaber, og i 2001 blev det samlede beløb på 700.035 kr., der indbefatter moms, selvangivet som omsætning i sagsøgerens virksomhed.

ToldSkat udførte den 14. juni 2001 kontrol af sagsøgerens regnskaber for 2000 og 2001, og det blev den følgende dag meddelt sagsøgeren, at kontrollen ikke havde givet anledning til bemærkninger.

Den 8. august 2001 indleverede sagsøgeren regnskabsbilag for sin virksomhed for 2000, fakturaer for samme år og for 2001 til ToldSkat.

Der er under sagen fremlagt et referat/notat for perioden fra den 21. februar 2003 til den 6. maj 2004 fra skattekontoret om behandlingen af sagsøgerens regnskabsmateriale. Der er også fremlagt en ansvarsfremtilling af 29. juni 2004 fra kommunen herom.

Det fremgår af det fremlagte, at Skattekontoret har taget kontakt til ToldSkat den 21. februar 2003, og at skattekontoret herefter er blevet opmærksom på sagsøgerens selvangivelser og regnskaber.

Den 3. juni 2003 og den 26. juni 2003 har skattekontoret fremsendt forslag til skatteansættelser for indkomstårene 1996 - 2001 til sagsøgeren, og den 12. maj 2004 har skattekontoret truffet afgørelse i sagen og ændret sagsøgerens skatteansættelser med de beløb, som sagsøgeren har modtaget i årene 1996 - 2000 fra G1 Revision ApS, og som ligger ud over de beløb, som sagsøgeren fakturerede til selskabet. Beløbene er betegnet som gaver.

I en kendelse af 21. september 2007 har Landsskatteretten stadfæstet Skatteankenævnets afgørelse om at anse de omhandlede beløb for indkomstårene 1996 - 2000 for skattepligtige gaver.

Ved en dom af 12. december 2007 stadfæstede Højesteret en dom fra Østre Landsret, hvorefter G1 Revision ApS ikke kunne henregne de beløb, som G1 Revision havde betalt udover de fakturerede beløb fra sagsøgeren, som driftsomkostninger.

Sagsøgers forklaring

A har forklaret, at der er angivet et samlet beløb på ca. 700.000 kr. som private lån i regnskaberne for hendes virksomhed i årene 1996 -2000. En slutafregning i 2001 er udfærdiget på samme beløb. G1 Revision ydede hende et lån i 1996 i forbindelse med oprettelsen af hendes virksomhed. Lånet blev kaldt for forudbetalinger, og hun skulle arbejde for pengene senere. Det var aftalt, at hun erhvervede ret til pengene, når hun havde udført arbejdet og herefter bogført indtægten. Efterfølgende blev de pågældende beløb overført fra lån til indtægt i hendes regnskaber. KN, der var statsautoriseret revisor i G1 Revision havde etableret ordningen, og sagsøgeren støttede sig til hans råd om, at det var fuldt ud lovligt. Hun modtog løbende forudbetalinger, og hun arbejdede for de pågældende pengebeløb. I 2001 blev der udfærdiget en faktura på det samlede lånebeløb. Sagsøgeren har arbejdet for pengene. Hun er blevet såret over, at man har kaldt det for gaver. De beløb, der blev bogført som private lån, kunne anses som forudbetalinger. Hendes timeløn for arbejdet for G1 Revision skulle have været reguleret op ad. Det blev imidlertid aldrig til noget, da KN aldrig havde tid.

I begyndelsen drev sagsøgeren sin virksomhed fra sin private bolig. Det var ikke lovligt, så hun flyttede virksomheden til andre lokaler. Hun deltog i et kontrolmøde i juni 2001 med ToldSkat. Mødet foregik på sagsøgerens bopæl. ToldSkat havde ingen bemærkninger til regnskaberne. ToldSkat oplyste, at det så fint ud det hele. Hun modtog en kvittering for, at ToldSkat havde kontrolleret regnskaberne. I august 2001 ringede ML fra ToldSkat til hende. Han bad om materiale fra hendes virksomhed. Ca. en måned herefter ringede ML på ny og sagde, at regnskabet var blevet gennemgået, og at det så fint ud.

Parternes synspunkter

Sagsøgerens advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter

"...

..."

Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter

"...

Til støtte for sagsøgtes frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettigede til at foretage de omhandlede ændringer af sagsøgerens skattepligtige indtægter, og at forhøjelserne er varslet rettidigt. Forhøjelserne vedrører skattepligtige indtægter, som det ordregivende selskab, jf. SKM2008.4.HR (bilag A), ikke havde fradragsret for, og det gøres gældende, at sagsøgeren har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de fra G1 Revision udbetalte beløb som indkomst.

Indkomstårene 1996-1999

For indkomstårene 1996-1999 gøres det gældende, at myndighederne med hjemmel i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, var berettigede til at ansætte sagsøgerens skattepligtige indkomst uden for de ordinære frister, idet sagsøgeren har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de modtagne beløb som skattepligtig indkomst, og idet de nye skatteansættelser er varslet, inden 6 måneder efter myndighederne kom til kundskab om det forhold, der begrundede ændringen.

Sagsøgeren har handlet groft uagtsomt ved i indkomstårene 1996 til 2000 ikke at selvangive indbetalingerne fra G1 Revision og ved ikke at oplyse om de særlige omstændigheder ved disse skattepligtige indbetalinger.

Efter § 35, stk. 1, nr. 5, i den dagældende skattestyrelseslov kan den ekstraordinære ansættelsesændring gennemføres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Den skatteansættende myndighed er skattekontoret, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 2.

Ved sagsøgerens manglende selvangivelse af indbetalingerne i indkomstårene 1996 til 2000 - herunder ved den direkte angivelse af, at der modsat skulle være tale om en låneforpligtelse, og ved den manglende oplysning om de særlige forhold ved fakturaen af 26. marts 2001 (bilag F) - har skattemyndighederne reelt været uden mulighed for at tage differencebeløbene, herunder beløbenes status, i betragtning ved skatteansættelsen. Sagsøgeren har derfor, mindst groft uagtsomt, bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5.

Myndighederne, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, har overholdt kravet om, at den nye skatteansættelse skal "varsles af myndighederne ... inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34."

Det fremgår af ansvarsfremstilling af 29. juni 2004 og referatark vedrørende sagsøgeren (bilag B og C) og af Skatteankenævnets sagsfremstilling (bilag E), at skattekontoret først blev opmærksom på sagsøgerens misvisende selvangivelser, da kontoret den 21. februar 2003 tog telefonisk kontakt til ToldSkat.

Da skattekontorets agterskrivelser blev fremsendt til sagsøgeren den 3. og 26. juni 2003, og da 6 måneders fristen, jf. ovenfor, først begyndte at løbe fra den 21. februar 2003, er varslet om de ekstraordinære skatteansættelser, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, fremsendt inden for den angivne frist, hvorfor der ikke er indtrådt forældelse.

Det er i relation til fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, i modsætning til det af sagsøgeren i stævningen anførte, uden betydning, om den skatteansættende myndighed, skattekontoret, burde have haft kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34 på et tidligere tidspunkt. Bortset fra det bestrides det, at skattekontoret burde have haft sådan kundskab.

Indkomståret 2000

For så vidt angår indkomståret 2000, gøres det gældende, at skattemyndighederne har overholdt den ordinære frist i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, hvorfor myndighederne har været berettigede til at foretage den varslede ændring. Det fremgår af bestemmelsen, at varsel om ændring af skatteansættelsen ikke kan afsendes "senere end den 1. maj i det 4. år efter indskomstårets udløb", hvilket i forhold til indkomståret 2000 betyder, at den ordinære frist udløb den 1. maj 2004.

Agterskrivelserne blev, jf. ovenfor, fremsendt til sagsøgeren den 3. og 26. juni 2003, hvorfor varsel om ændringen for indkomståret 2000 er afsendt inden for fristen. Den efterfølgende ændring skete ved afgørelse af 12. maj 2004 (bilag F), hvorfor også selve ændringen er sket inden for den ordinære frist, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, 2. pkt.

I relation til det af sagsøgerens bemærkninger vedrørende hævdet opkrævet og indbetalt moms på kr. 140.007,32 af fakturabeløbet på kr. 700.036,60 (bilag F), bemærkes, at sagsøgeren er enig i, at de i nærværende sag modtagne differencebeløb er skattepligtige gavebeløb og dermed ikke momspligtig omsætning. Den omstændighed, at der måtte være betalt et momsbeløb er derfor uden betydning for den skatteansættelse, som er til prøvelse under nærværende sag. Det anførte herom kan i øvrigt heller ikke rummes inden for sagsøgerens påstande.

..."

Parternes advokater har under hovedforhandlingen gentaget og uddybet deres synspunkter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter det oplyste om skattemyndighedernes behandling af sagsøgerens forhold for de omhandlede indkomstår fra 1996 til 2000 kan det lægges til grund, at skattekontoret, som skatteansættende myndighed i den kommunale forvaltning har fået kendskab til sagsøgerens selvangivelser og regnskabsmæssige forhold i forbindelse med henvendelsen til ToldSkat den 21. februar 2003. Myndigheden har herefter den 3. juni 2003 og den 26. juni 2003 skriftligt over for sagsøgeren varslet forhøjelser af hendes skatteansættelser for de pågældende indkomstår.

Sagsøgerens angivelse af de omhandlede betalinger fra G1 Revision ApS som private lån og den heraf følgende undladelse af at selvangive beløbene som skattepligtig indkomst må bedømmes som groft uagtsomme forhold, der har medført, at sagsøgerens skatteansættelser er blevet foretaget på et urigtigt grundlag.

Der er ved denne vurdering lagt vægt på ordningens karakter, og at sagsøgeren ikke har fundet anledning til at medtage oplysninger i sine regnskaber om merudbetalingerne fra G1 Revision.

På grund af den grove uagtsomhed findes kommunen ikke på et tidspunkt forud for den 21. februar 2003 at burde have fået kendskab til de reelle forhold, og kommunens breve i juni 2003 om ændringer i skatteanættelserne for indkomstårene 1996 - 1999 ses derfor at være fremsat inden for den 6-måneders frist, der er relevant i denne sag i medfør af de dagældende bestemmelser i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, og stk. 2.

Vedrørende indkomståret 2000 ses fristen efter § 34, stk. 1, i den dagældende skattestyrelseslov at være overholdt, idet det fremgår af bestemmelsen, at varsling om ændring af skatteansættelse ikke kan ske senere end den 1. maj i det 4. år efter udløbet af indkomståret. Da den skatteansættende myndighed har varslet ændrede skatteansættelser i juni 2003 ses fristen at være overholdt.

Herefter tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale sagens omkostninger med 75.000 kr.