Dokumentets metadata

Udlægsforretning - skyldners hjemting - sidst tilmeldte folkeregisteradresse

Udlægsforretning hos skyldner, som hverken havde bopæl eller kendt opholdssted, blev foretaget på skyldners hjemting, som var det sted, hvor skyldner sidst havde været tilmeldt folkeregistret, jf. inddrivelseslovens § 5, sammenholdt med retsplejelovens § 235, stk. 4.Forkyndelse var sket i overensstemmelse med inddrivelseslovens § 9.Udlæg blev, uden at skyldner var til stede, foretaget i falden arv.Fogedretten ophævede udlægget, hvilket Østre Landsret stadfæstede. Landsretten fastslog, at skyldner havde hjemting på den sidst tilmeldte folkeregisteradresse, og landsretten udtalte, at det af afgørelsen i UfR 2005.1115Ø følger, at"...udlæg i forbindelse med en udkørende fogedforretning, hvor hverken skyldneren eller aktivet er til stede, alene kan foretages, hvis det sandsynliggøres, at skyldneren fortsat bor eller opholder sig på adressen.I den foreliggende sag, hvor skyldneren ... var ubekendt på adressen, hvor udlægget blev foretaget, og aktivet, den faldne arv, ikke var til stede, var betingelserne således ikke opfyldt..."Højesteret anså udlægget for ophævet med urette, og at udlæg i falden arv kunne fremmes. Højesteret anførte, at da der var hjemting på det sted, hvor skyldner sidst havde været tilmeldt folkeregistret, og da forkyndelse var sket,"kan der ved en udkørende fogedforretning,hvor ingen træffes, foretages udlæg i ethvert af skyldnerens aktiver, uanset hvor det befinder sig. Det er således ikke en betingelse for foretagelse af udlæg, at det i en sådan situation sandsynliggøres, at skyldneren fortsat bor eller opholder sig på adressen, hvis de øvrige betingelser for foretagelse af udlæg er opfyldt."

Parter

SKAT
(Kammeradvokaten v/advokat Boris Frederiksen)

mod

A
(advokat Torben Groth Madsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Per Walsøe og Marianne Højgaard

----------

Fogedrettens kendelse af 27. februar 2008

Det følger af Retsplejelovens § 495, stk. 1, at fogedforretningen kan foretages, selv om skyldneren ikke giver møde eller træffes. Udlæg under en udkørende fogedforretning kan, under forudsætning af, at det udlagte i tilstrækkelig grad kan identificeres, foretages uanset om skyldneren antræffes eller det aktiv der begæres udlæg i er til stede, jf. UfR 2005.1115 Ø.

Fogedretten finder imidlertid, at udlæg i et ikke tilstedeværende aktiv, under en udkørende fogedforretning, forudsætter, at der foreligger oplysninger der sandsynliggør, at skyldneren fortsat bor eller opholder sig på adressen, idet udlæg ellers må fortages hvor aktivet befinder sig.

I det foreliggende tilfælde var SKAT, på tidspunktet for udlæggets foretagelse, bekendt med, at A var ubekendt på den senest kendte adresse i ..., Danmark, og at han formentlig opholdte sig i Spanien. Under disse omstændigheder finder fogedretten ikke, at udlægget i den faldne arv kunne foretages på adressen i ..., Danmark, men burde have været foretaget på bobehandleren NDs adresse.

Derfor

b e s t e m m e s

Det af SKAT den 9. august 2007 foretagne udlæg i falden arv efter As forældre ophæves.

SKAT betale sagens omkostninger med 3.000 kr. til A.

----------

Østre landsrets kendelse af 3. juli 2008, 4. afdeling, B-780-08

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Det må efter det oplyste lægges til grund, at A i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse i medfør af retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 1, jf. § 235, stk. 4, havde hjemting i den retskreds, hvor han på tidspunktet for udlægsforretningens foretagelse sidst havde været tilmeldt folkeregistret. A var indtil den 28. juni 2007 tilmeldt adressen ..., Danmark, hvorefter han blev registreret som udrejst til Spanien indtil den 1. november 2007. Det må endvidere som anført af fogedretten lægges til grund, at SKAT ved foretagelsen af udlægget var bekendt med, at A ikke længere boede på denne adresse, og formentlig opholdt sig i Spanien.

Det følger af afgørelsen i UfR 2005.1115 Ø, at udlæg i forbindelse med en udkørende fogedforretning, hvor hverken skyldneren eller aktivet er tilstede, alene kan foretages, hvis det sandsynliggøres, at skyldneren fortsat bor eller opholder sig på adressen.

I den foreliggende sag, hvor skyldneren, A, var ubekendt på adressen i ..., Danmark, hvor udlægget blev foretaget, og aktivet, den faldne arv, ikke var til stede, var betingelserne således ikke opfyldt, hvorfor

b e s t e m m e s

Fogedrettens kendelse stadfæstes.

----------

Højesterets kendelse af 8. juli 2009, 16/2009

I tidligere instanser er afsagt kendelser af Fogedretten den 27. februar 2008 og af Østre Landsrets 4. afdeling den 3. juli 2008. Procesbevillingsnævnet har den 20. november 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret.

Påstande

Kærende, SKAT, har nedlagt påstand om, at det af pantefogeden den 9. august 2007 foretagne udlæg i falden arv efter As forældre fremmes.

Indkærede, A, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

SKAT har til støtte for sin påstand anført, at A ved udlæggets foretagelse havde hjemting i ..., Danmark, hvor hans senest kendte bopæl lå, jf. retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 1, jf. § 235, stk. 4.

Når de almindelige betingelser for udlæg er opfyldt, kan der ikke tillige stilles krav om, at det sandsynliggøres, at skyldneren fortsat bor eller opholder sig på den adresse, hvor udlægget foretages. I modsat fald ville værnetingsbestemmelsen i § 487, stk. 1, nr. 1, jf. § 235, stk. 4, ikke kunne anvendes.

Landsrettens fortolkning ville have den konsekvens, at SKAT ville blive afskåret fra at foretage udlæg i en skyldners aktiver i medfør af retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 1, jf. § 235, stk. 4, såfremt skyldners bopæl og opholdssted er ukendt. Det ville en skyldner kunne udnytte ved i strid med CPR-lovens §§ 12 og 24 at undlade at oplyse sin nye bopæl i forbindelse med fraflytning af sin hidtidige bopæl.

A har til støtte for sin påstand anført, at udlægget er foretaget med urette, da han ikke var underrettet forud for udlæggets foretagelse, som desuden blev foretaget uden hans vidende. Han har endvidere henvist til de grunde, som landsretten og fogedretten har anført.

Højesteretsbegrundelse og resultat

Højesteret tiltræder, at A, der hverken havde bopæl eller kendt opholdssted, på tidspunktet for udlægsforretningen havde hjemting ved Retten i ..., Danmark som det sted, hvor han sidst havde været tilmeldt folkeregisteret, jf. § 5 i lov om beregningsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. sammenholdt med retsplejelovens § 235, stk. 4. Det er ubestridt, at forkyndelse var sket i overensstemmelse med inddrivelseslovens § 9, stk. 1. A var derfor så vidt muligt underrettet om tid og sted for forretningen, jf. retsplejelovens § 493, stk. 1.

Under disse omstændigheder kan der ved en udkørende fogedforretning, hvor ingen træffes, foretages udlæg i ethvert af skyldneres aktiver, uanset hvor det befinder sig. Det er således ikke en betingelse for foretagelse af udlæg, at det i en sådan situation sandsynliggøres, at skyldneren fortsat bor eller opholder sig på adressen, hvis de øvrige betingelser for foretagelse af udlæg er opfyldt.

Det er derfor med urette, at fogedretten har nægtet at foretage udlæg. Højesteret tager herefter SKATs påstand til følge.

T h i b e s t e m m e s

Det af pantefogeden den 9.august 2007 foretagne udlæg i falden arv efter As forældre fremmes.