Dokumentets metadata

Dokumentets dato:30-06-2009
Offentliggjort:28-08-2009
SKM-nr:SKM2009.504.VLR
Journalnr.:3. afdeling, B-2098-08
Referencer.:Ejendomsavancebeskatningsloven
Dokumenttype:Dom


Ejendomsavance - blandet benyttet ejendom

Sagen vedrørte fortolkning af ejendomsavancebeskatningslovens § 9 sammenholdt med samme lovs § 4. Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at bestemmelserne skal fortolkes således, al der ved avanceopgørelsen for en blandet benyttet ejendom skal opgøres en samlet anskaffelsessum for hele ejendommen, at dette i det konkrete tilfælde ikke kunne ske ved anvendelse af "halvdelsreglen" i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., nr. 2, og at den samlede opgjorte anskaffelsessum for hele ejendommen - i overensstemmelse med fast administrativ praksis - må fordeles forholdsmæssigt mellem beboelses- og erhvervsdelen på grundlag af ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993.


Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

mod

A
(advokat Nicolai Sørensen)

Afsagt af landsdommerne

Lis Sejr, Torben Geneser og Rikke Fisker Sørensen (kst.)

Byretten har den 13. oktober 2008 afsagt dom i 1. instans (BS C2-192/2008).

For landsretten har appellanten, Skatteministeriet, gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.

Indstævnte, A, har påstået dommen stadfæstet.

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, at fortjenesten ved salg af en blandet benyttet ejendom skal opgøres for beboelses- og erhvervsdelen hver for sig.

Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4 sammenholdt med § 9 må fortolkes således, at der skal opgøres en samlet anskaffelsessum for hele ejendommen. I dette tilfælde skal det ske efter bestemmelsen i § 4, stk. 3, 1. pkt., nr. 1, idet der ikke kan opgøres et positivt "tillæg" som omtalt i § 4, stk. 3, 1. pkt., nr. 2.

Anskaffelsessummen opgjort efter § 4, stk. 3, 1. pkt., nr. 1, udgør 3.025.000 kr. Anskaffelsessummen må - i overensstemmelse med fast administrativ praksis - fordeles forholdsmæssigt mellem beboelses- og erhvervsdelen på grundlag af ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993. Ejendommen var da vurderet til 2.750.000 kr., hvoraf 540.000 kr. var henført til beboelsesdelen. Anskaffelsessummen for beboelses- og erhvervsdelen udgør herefter henholdsvis 594.000 kr. og 2.431.000 kr. Reguleret med et tillæg på 100.000 kr. efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, udgør anskaffelsessummen for erhvervsdelen 2.531.000 kr.

Afståelsessummen for erhvervsdelen var 2.900.000 kr., og forskellen mellem afståelses- og anskaffelsessummen for erhvervsdelen udgør derfor 369.000 kr. Denne fortjeneste overstiger bundfradraget i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, på 228.500 kr. med 140.500 kr., der - som anført af skattemyndighederne - skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal betale sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 41.840 kr. Beløbet omfatter 1.840 kr. til retsafgift og 40.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og omfang samt dens udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Appellanten, Skatteministeriet, frifindes.

Indstævnte, A, skal betale sagens omkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 41.840 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.