Dokumentets metadata

Skattesag - ikke henvist til landsret

Skattesag om genoptagelse af skatteansættelsen med den begrundelse, at en forretningsforbindelse havde fremsat krav om tilbagebetaling af honorar blev ikke anset for principiel, og det var derfor ikke grundlag for henvisning til landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. Begæring om medvirken af 3 dommere i byretten blev heller ikke taget til følge. Den skattepligtiges anbringender om overtrædelse af de processuelle regler vedrørende "transfer pricing-indkomstændringer" kunne Ikke føre til andet resultat.

Parter

H1 A/S under konkurs v/ kurator Henrik Sjørslev
(advokat Andreas Medom Madsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Hedegaard Madsen, Kasper Linkis og Steen Mejer

----------

Byrettens kendelse af 22. juni 2009, BS 37A-7132/2008 og BS 37A-7133/2008

Der afsagdes sålydende kendelse

Efter det foreliggende findes sagen ikke at være af principiel karakter. Sagsøgers anbringende om, at overførslen af midler fra det tyske selskab til det danske er en kontrolleret transaktion mellem nærtstående, og at sagen bl.a. derfor skulle have været forelagt SKAT, Kontoret for international Selskabsbeskatning, og at SKATS afgørelse derfor ikke er i overensstemmelse med ligningslovens § 2 og reglerne om drift af finansiel virksomhed, findes ikke at kunne føre til et andet resultat,

T h i b e s t e m m e s

Sagsøgers principale begæring om sagernes henvisning til Østre Landsret og sagsøgers subsidiære begæring om sagens behandling under medvirken af tre dommere, tages ikke til følge.

Da parterne efter det nu foreliggende er enige om at udsætte sagen på ad hoc kurators stillingtagen til tilbagebetalingskravet fra Tyskland, tages begæring til følge og sagen udsættes derpå.

----------

Østre Landsrets kendelse af 21. juli 2009, 2. afdeling, B-1864-09

Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Af de grunde, der er anført af byretten, og idet det for landsretten anførte ikke kan føre til andet resultat,

b e s t e m m e s

Byrettens kendelse stadfæstes.