Dokumentets metadata

Skatteproces - materiel prøvelse - fradrag - driftsomkostninger

Et spørgsmål om ret til særlig skattegodtgørelse havde ikke materielt været prøvet af skatteforvaltningen eller Landsskatteretten, og da appellanten ikke havde godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48 for at tillade et nyt spørgsmål inddraget under retssagen, var opfyldt, blev påstanden herom afvist.Udgifterne til udskiftning af punkterede ruder på en udlejningsejendom skulle opdeles i en fradragsberettiget vedligeholdelsesdel og en ikke fradragsberettiget forbedringsdel, og da levetiden for trævinduer efter praksis var på 30 år, og da appellanten havde ejet ejendommen i 6 år, blev der godkendt fradrag med 6/30 af de samlede udgifter. At appellanten og appellantens ægtefælle afgav forklaring om, at vinduerne var blevet fejlbehandlet og derfor havde haft en kortere levetid, kunne ikke føre til et andet resultat.Endelig havde appellanten ikke godtgjort, at udgifterne til en retssag vedrørende ekspropriation af en del af hans ejendom havde en sådan sammenhæng med hans indkomsterhvervelse, at de kunne anses som fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ligesom der ikke kunne foretages fradrag for udskiftning af hårde hvidevarer i udlejningsejendommen, jf. statsskattelovens § 6, modsætningsvis.Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Peter Blok, Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm og Michael Rekling

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 3. afdeling den 1. maj 2007.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, for så vidt angår påstand 4 subsidiært frifindelse.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af A og BA.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Skatteministeriet er frifundet for As påstande 1, 2 og 3.

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret endvidere, at Skatteministeriets påstand over for påstand 4 om afvisning er taget til følge. Konklusionen i landsrettens dom burde have været afvisning for så vidt angår denne påstand.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at sagen afvises for så vidt angår As påstand 4 om særlig skattegodtgørelse.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.