Dokumentets metadata

Tilbagebetaling af uberettiget opkrævet moms af gebyrer ved udstedelse af parkeringslicenser

Uberettiget opkrævet moms på parkeringslicenser blev ikke tilbagebetalt til en kommune, idet det måtte antages, at kommunen havde overvæltet momsen på køberne af parkeringslicenserne. Der blev lagt særlig vægt på, at kommunen efterfølgende havde nedsat prisen på parkeringslicenserne med netop momsbeløbet, og at der ikke forelå en byrådsbeslutning om reguleringen af priserne på parkeringslicenserne, hvilke forhold - sammenholdt med det af kommunen tidligere oplyste - understøttede, at der kunne være anvendt andre kriterier ved prisfastsættelsen end et adfærdsregulerende hensyn, og at prisen på parkeringslicenserne var reguleret i forhold til momsen. Kommunen havde i den forbindelse ikke godtgjort, at den uberettiget opkrævede moms var tilbagebetalt til køberne af parkeringslicenserne, eller at disse havde et retskrav på tilbagebetaling.

Klagen vedrører tilbagebetaling af uberettiget opkrævet moms af gebyrer ved udstedelse af parkeringslicenser.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om tilbagebetaling af uberettiget opkrævet moms af gebyrer ved udstedelse af parkeringslicenser.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren (kommune 1) har den 1. september 2003 på grundlag af SKM2002.166.TSS og en pressemeddelelse fra en anden kommune (kommune 2) af 3. juni 2003 spurgt SKAT, hvorledes moms vedrørende parkeringslicenser skal behandles.

Med baggrund i møde med SKAT den 21. oktober 2003 har klageren ved brev af 28. oktober 2003 bl.a. oplyst følgende vedrørende parkeringslicenserne:

"Beboerparkering

Beboere og erhverv i udvalgte områder af byen kan købe P-kort og parkere uafhængigt af tidsbegrænset parkering. Beboere skal have folkeregisteradresse i et område samt være påført bilens registreringsattest som ejer/bruger (firmaerklæring i forbindelse med firmabil accepteres). Erhverv skal have adresse i et område og kan købe max. 5 P-kort. Krav om arbejdsgiveransøgning, kopi af lønseddel samt kopi af registreringsattest. Beløbet er fastlagt ud fra et skøn om omfanget af administration og er inkl. moms.

Ren administration og ingen parkering. Pris inkl. moms: 300,- kr. pr. år. Samlet omsætning i 2002 for beboerkort og aften/weekendkort: 483.360,- kr. ekskl. moms.

Aften/weekendparkering

Beboere i centrum kan købe et kort, der giver ret til fri parkering på kommunale betalingspladser samt pladser med tidsbegrænsning fra kl. 17.00 til kl. 9.00 samt hele weekenden. Beboere skal have folkeregisteradresse i området samt være påført bilens registreringsattest som ejer/bruger (firmaerklæring i forbindelse med firmabil accepteres). Beløbet er fastlagt ud fra et skøn om omfanget af administration og er inkl. moms.

Ren administration og ingen parkering. Pris inkl. moms: 300, - pr. år. Samlet omsætning i 2002 for beboerkort og aften/weekendkort: 483.360,- kr. ekskl. moms.

Gæstekort

Beboere i områder med beboerparkering kan købe gæstekort. Beløbet er fastlagt ud fra, at der er mindre administration end ved beboerkort og samtidig med, at kortet skal koste så meget, at misbrug minimeres. Beløbet er inkl. moms.

Ren administration og ingen parkering. Pris inkl. moms: 150,- kr. pr. 5 éndagskort/ét 5-dagskort. Omsætning i 2002: 26.160,- kr. ekskl. moms.

Klageren har i samme brev af 28. oktober 2003 spurgt SKAT, om den momsmæssige behandling af parkeringsafgiften vedrørende beboer- og aften-/weekendkort, samt bedt SKAT om at oplyse, hvilke regler der var gældende vedrørende tilbagebetaling.

SKAT har ved brev af 20. november 2003 oplyst, at i det omfang priserne på beboerkortet, aften-/weekendkortet og gæstekortet kan antages at svare til administrationsomkostningerne, er ekspeditionsgebyret momsfrit. SKAT tog i brevet ikke stilling til, om prisen for gæstekortet svarede til administrationsomkostningerne, eller om en del af prisen måtte anses for betaling for parkering.

Klageren anmodede den 18. marts 2004 om tilbagebetaling af den uberettiget opkrævede moms af ekspeditionsgebyrerne, idet klageren oplyste, at prisen for både beboerkort, aften-/weekendparkering og gæstekort er fastsat ud fra administrationsomkostningerne, som derfor måtte anses for et momsfritaget ekspeditionsgebyr. Det fremgår ligeledes af brevet, at klageren har noteret sig, at der skal ske tilbagebetaling til køberne af parkeringslicenserne, førend tilbagebetaling kan ske.

Ved brev af 13. oktober 2004 anmodede klageren om oplysninger vedrørende proceduren for tilbagebetaling til borgerne af den uberettiget opkrævede moms på parkeringslicenser, herunder præcisering af tidsperioden for tilbagebetalingen.

SKAT oplyste ved brev af 29. oktober 2004 om tidsperioden for tilbagebetaling af uretmæssig opkrævet moms.

SKAT sendte den 4. november 2004 forslag til afgørelse af spørgsmålet om tilbagebetaling af moms til klageren.

Den 5. januar 2005 traf SKAT afgørelse om, at der ikke kan ske tilbagebetaling af den uberettiget opkrævede moms af ekspeditionsgebyrer, da den er blevet overvæltet på køberne af parkeringskortene.

Den 3. marts 2005 hjemviste SKAT Hovedcentret spørgsmålet vedrørende tilbagebetaling af moms på ekspeditionsgebyrer til det lokale skattecenter.

Den 19. april 2005 udbad SKAT sig yderligere oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder.

Den 28. juni 2005 oplyste klagerens repræsentant, at klagerens hjemmel til opkrævning af parkeringsafgiften var vejlovens § 107, stk. 2, og at fastlæggelse af størrelsen af ekspeditionsgebyret var sket ud fra en vurdering af, hvor stor afgiften skal være for at begrænse antallet af køretøjer i betalingszonerne. Prisen på parkeringslicenser er alene nedsat fra 300 kr. til 240 kr., fordi klageren ud fra et samlet skøn havde vurderet, at 240 kr. var tilstrækkeligt til at opnå den ønskede adfærdsregulering.

SKAT anmodede i brev af 7. juli 2005 om oplysninger fra vej- og kloakvedligeholdelsen i kommune 1 vedrørende fastsættelsen af prisen for parkeringslicenserne.

Klagerens repræsentant oplyste den 24. august 2005, at spørgsmålet vedrørende nedsættelse af prisen på parkeringslicenser ikke har været undergivet en politisk behandling, og at der derfor ikke foreligger et mødereferat fra behandlingen af sagen på dette niveau.

Den 7. december 2005 har SKAT over for klagerens repræsentant konkretiseret, hvilke oplysninger SKAT yderligere skal bruge i sagen, idet SKAT ved henvendelse til vej- og kloakvedligeholdelsen i kommune 1 har fået udleveret "Forretningsmæssige principper ved Vej- og Kloakvedligeholdelsen af april 1998", hvoraf bl.a. fremgår, at

"P-taksterne fastsættes i forbindelse med Byrådets behandling af kommunens P-politik for en 3-4-årig periode. Priserne på P-kort fastsættes normalt også af byrådet og for en tilsvarende periode som P-taksterne.

Revurdering af priserne sker ved indstilling til Byråd.

For P-taksterne fastlægger Byrådet prisen, der ikke er udtryk for en markedsbestemt pris, men udtryk for en parkeringsregulerende faktor

Revurdering af priser sker ved indstilling til Byråd."

SKAT oplyste den 2. januar 2006 i forbindelse med udsættelse af svarfrist for klagerens repræsentant, at bevisbyrden for overvæltning påhviler SKAT, men at manglende vilje til at klarlægge sagens faktum kan tillægges processuel skadevirkning.

Klagerens repræsentant har i brev af 22. februar 2006 meddelt, at der ikke er et sagligt behov for at tilvejebringe alle de af SKAT ønskede oplysninger, men at oplysningerne er tilvejebragt, i det omfang det har været muligt. Det er i den forbindelse oplyst, at takstfastsættelserne er endeligt godkendt af byrådet i kommune 1 i forbindelse med godkendelse af det samlede budget, og at klageren ikke er i besiddelse af oplysninger om de præcise omkostninger ved ordningen.

Ved brevet af 22. februar 2006 fremlagde klageren et takstoversigtsskema for sektor 2.50 - Vejvæsen - for indkomstårene 2005 og 2006, som efter det oplyste var blevet forelagt for kommunalbestyrelsen. Det fremgår af dette skema, at taksterne er reguleret via indstilling om parkeringspolitikken. Der blev ligeledes fremlagt kopier af fakturaer, hvoraf det fremgik, at prisen for en parkeringslicens havde været opgjort som 240 kr. tillagt 25 % i moms i alt 300 kr. og 120 kr. tillagt 25 % i moms i alt 150 kr. Der var efter det oplyste ud over en opgørelse af solgte parkeringslicenser ikke yderligere materiale til oplysning af sagen.

Landsskatteretten har ved kendelse af 10. maj 2006, offentliggjort i SKM2006.370.LSR , afgjort, at kommune 1's indtægter fra betalingsparkering, der er opkrævet med hjemmel i vejlovens § 107, stk. 2, ikke er momspligtige. Det fremgår af sagens oplysninger i SKM2006.370.LSR , hvorledes beboerparkering og gæstekort er reguleret i kommune 1.

Klagerens repræsentant har ved brev af 11. maj 2006 anmodet om tilbagebetaling af moms af indtægter hidrørende fra betalingsparkering på offentlig vej.

SKAT anmodede i brev af 2. november 2006 om en opgørelse af tilbagebetalingskravet.

Klagerens repræsentant har i breve af 16. november 2006 og 23. januar 2007 foretaget en opgørelse af tilbagebetalingskravet på moms af indtægter fra betalingsparkering, herunder gebyr ved udstedelse af parkeringslicenser på offentlig vej ud fra Landsskatterettens kendelse af 10. maj 2006, offentliggjort i SKM2006.370.LSR .

SKAT anmodede den 26. februar 2007 bl.a. på grundlag af telefonsamtale af 15. februar 2007 klagerens repræsentant om at redegøre nærmere for deres synspunkt om, at betaling for parkeringslicens er betaling for parkering, som er opkrævet i henhold til vejlovens § 107, stk. 2, idet klageren ved brev af 28. oktober 2003 havde oplyst, at prisen på udstedelse af parkeringslicenser - nærmere bestemt beboerkortet og aften-/weekendkort - er sat til at svare til administrationsomkostningerne og dermed kan betragtes som et ekspeditionsgebyr. SKAT anmodede i den forbindelse igen om kopier af de byrådsreferater, hvor prisen på de 300 kr. (beboerkort) blev besluttet, og senere byrådsmødereferater hvor prisen er revurderet til 240 kr. (beboerkort).

Den 28. marts 2007 sendte klagerens repræsentant en nærmere redegørelse for sine synspunkter, men vedlagde ikke byrådsreferater.

SKAT anmodede den 19. april 2007 af hensyn til renteberegningen klagerens repræsentant om at indsende en yderligere talmæssig opgørelse, hvor selve tilbagebetalingsbeløbet blev specificeret ud på afregningsperioderne, ligesom der blev anmodet om, at selve det udspecificerede tilbagebetalingsbeløb blev opgjort uden salgsmoms og købsmoms på ekspeditionsgebyret ved udstedelse af beboerkort og aften-/weekendkort. Desuden blev der anmodet om en udspecificering af den del af prisen på gæstekort, som må anses for at svare til administrationsomkostningerne.

Den 30. april 2007 og 21. juni 2007 sendte klagerens repræsentant svar på SKAT's supplerende anmodning.

SKAT fremsendte den 9. juli 2007 forslag til afgørelse til klageren og traf afgørelse i overensstemmelse med dette forslag den 6. august 2007.

Klageren har oplyst, at der ikke er foretaget tilbagebetaling af moms til køberne af parkeringslicenserne eller foreligger tilbagebetalingssager.

Skattecentret i kommune 1's afgørelse

Tilbagebetaling af moms på ekspeditionsgebyr ved udstedelse af parkeringslicenser er imødekommet, såfremt der er sket tilbagebetaling til kunderne.

Årsagen hertil er, at moms på ekspeditionsgebyr ved udstedelse af parkeringslicenser er overvæltet på næste omsætningsled og således er betalt uden tab for klageren.

Ekspeditionsgebyret ved udstedelse af parkeringslicens er ligeledes ikke omfattet af Landsskatteretskendelsen af 10. maj 2006 om parkeringsindtægter, allerede fordi det fremgår af SKM2002.166.TSS , at ekspeditionsgebyrer ikke er omfattet af momspligten.

Der kan ske genoptagelse fra og med 1. januar 1999, hvis de materielle betingelser for tilbagebetaling er opfyldt.

SKAT's udtalelse og indstilling

Det fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse af 6. august 2007 med j.nr. 06-152169, at den del af ekspeditionsgebyret ved udstedelse af parkeringslicens, der svarer til administrationsomkostningerne, ikke er en parkeringsindtægt og som administrationsomkostning ikke behøver hjemmel i vejlovens § 107, stk. 2.

Den byretsdom, som klageren har anført til støtte for sin påstand, jf. Københavns Byrets dom med j.nr. BS 2C-15097/2000, kan ikke forstås således, at ekspeditionsgebyr ved udstedelse af parkeringslicens svarende til administrationsomkostningerne er betaling for parkering og ikke for administration.

SKAT har derfor i overensstemmelse med byrettens dom anset indtægter fra ekspeditionsgebyr ved udstedelse af parkeringslicenser for betaling for administration, i det omfang prisen kan antages at svare til administrationsomkostningerne.

Der kan alene ske tilbagebetaling af moms på ekspeditionsgebyr ved udstedelse af parkeringslicenser, i det omfang der er sket tilbagebetaling til kunderne, idet momsen er overvæltet og tilbagebetaling i modsat fald ville medføre en berigelse af kommunen.

Ekspeditionsgebyr ved udstedelse af parkeringslicens er ikke omfattet af SKM2006.370.LSR , hvorfor dette ej heller er omfattet af genoptagelsescirkulæret vedrørende parkeringsafgifter, som er offentliggjort i SKM2006.598.SKAT .

Skattecentret i kommune 2 har fejlagtigt udbetalt ekspeditionsgebyr, uden at der er tilbagebetalt til borgerne, jf. telefonnotat af 15. februar 2007.

Klageren har ikke tilbagebetalt et beløb svarende til den af SKAT uretmæssigt opkrævede moms til dem, der har købt henholdsvis beboerkort, aften-/weekendkort og gæstekort.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at SKAT samlet skal tilbagebetale klageren moms, herunder moms af parkeringslicenser, med 28.200.039 kr. med tillæg af renter efter de gældende regler.

Til støtte for påstanden er det gjort gældende, at det følger af Københavns Byrets dom med j.nr. BS 2C-15097/2000, at det er uden betydning, om betaling for en parkeringslicens er modsvaret af udgifterne ved administration af ordningen, så længe betalingen for licensen har opfyldt kravene i vejlovens § 107, stk. 2, herunder at ordningen skal have et adfærdsregulerende sigte.

Uanset at der kan være flere forskellige hjemmelsgrundlag til opkrævning af parkeringslicens, må klageren selv vælge sit retsgrundlag.

Det af SKAT anførte hjemmelsgrundlag kan ikke antages at være sikkert, hvorfor opkrævningen heraf ville risikere at blive underkendt ved en eventuel prøvelse heraf. Opkrævning af disse omkostninger i henhold til vejlovens § 107, stk. 2, er derimod et helt sikkert grundlag. Derfor har klageren valgt og fastholdt dette hjemmelsgrundlag

Hvis SKAT er uenig i klagerens valg af hjemmelsgrundlag/afgørelse, og hvis SKAT vil anses som part i denne sag og dermed klageberettiget, kan SKAT indbringe spørgsmålet for Vejdirektoratet. SKAT kan derimod ikke lægge et andet hjemmelsgrundlag til grund ved sin prøvelse.

I relation til parkeringslicenser opkrævet med hjemmel i vejlovens § 107, stk. 2, er det altså uden betydning, om det opkrævede beløb svarer til udgifterne ved ordningen, eller om dette beløb er større eller mindre end de faktiske udgifter. Det afgørende er, om det opkrævede beløb har et adfærdsregulerende sigte.

Fastsættelsen af prisen for parkeringslicenserne i kommune 1 er sket ud fra, hvor stor afgiften skal være for at være adfærdsregulerende. Når prisen for parkeringslicenser er sat ned, er det på grundlag af en fornyet vurdering af, hvilke priser der er tilstrækkelige til at virke adfærdsregulerende.

I Landsskatterettens kendelse, offentliggjort i SKM2006.370.LSR , er der ikke sondret mellem forskellige indtægter fra parkering, der er opkrævet med hjemmel i vejlovens § 107, stk. 2. Såfremt Landsskatteretten havde vurderet, at indtægter fra parkeringslicenser skulle være behandlet på en særlig måde, så ville dette have været anført i begrundelsen, jf. forvaltningslovens § 24.

Det følger modsætningsvist af SKAT's meddelelse af 2. oktober 2006, offentliggjort i SKM2006.598.SKAT , som blev udsendt på baggrund af SKM2006.370.LSR , at der i forhold til parkeringslicenser, som er opkrævet med hjemmel i vejlovens § 107, stk. 2, skal ske tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet moms. Baggrunden herfor er bl.a., at den uretmæssigt opkrævede moms ikke i noget tilfælde er overvæltet på parkeringslicenserne.

Dette følger også modsætningsvist af, at der ikke af SKAT's meddelelse af 2. oktober 2006 kan udledes noget om, at licenser i forhold til overvæltningsspørgsmålet skulle være tillagt en særlig retsstilling. Et sådant resultat ville da heller ikke være lovligt, da retsgrundlaget for opkrævningen af samtlige beløb omfattet af kendelserne er det samme.

Kommune 2 og en række andre kommuner har fået tilbagebetalt momstilsvaret inkl. moms af indtægter hidrørende fra parkeringslicenser.

Afgørelsen fra SKAT er i strid med det materielle grundlag for momsfritagelsesreglerne og tilbagebetalingsreglerne og er i strid med den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

SKAT's afgørelse for så vidt angår genoptagelsesperioden er ikke påklaget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landskatteretten fastlagde ved kendelse af 10. maj 2006, offentliggjort i SKM2006.370.LSR , at indtægter hidrørende fra klagerens parkeringsordning, herunder licenser til beboerparkering og gæstekort, der er opkrævet med hjemmel i vejlovens § 107, stk. 2, ikke er momspligtige.

Det fremgår af SKAT's genoptagelsesmeddelelse af 2. oktober 2006, offentliggjort i SKM2006.598.SKAT , jf. Landsskatterettens kendelse af 10. maj 2006, offentliggjort i SKM2006.370.LSR , at bedømmelsen af tilbagebetalingskrav skal ske i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af beløb erlagt i urigtig formening om skyld, og at disse regler vil blive fortolket i lyset af den seneste praksis fra EF-domstolen om medlemsstaternes opkrævning af beløb i strid med fællesskabsretten.

EF-Domstolen har i sin dom af 2. oktober 2003 i sag C-147/01, Webers Wine World, i præmisserne 93, 94 og 95 udtalt følgende:

"Domstolen har efter fast praksis fundet, at borgerne har ret til at få tilbagebetalt afgifter, som en medlemsstat har opkrævet i strid med fællesskabsrettens bestemmelser. Denne ret består som en konsekvens af og et supplement til de rettigheder, som borgerne er tillagt ved disse bestemmelser efter den fortolkning af dem, som Domstolen har anlagt. Den pågældende medlemsstat er således som udgangspunkt forpligtet til at tilbagebetale afgifter, der er i strid med fællesskabsretten (jf. bl.a. dommen i sagen Comateb m.fl., præmis 20, dom af 8.3.2001, forenede sager C-397/398 og C-410/98, Metallgesellschaft m.fl., Sml. I, s. 1727, præmis 84, og Marks & Spencer-dommen, præmis 30).

Der er ifølge retspraksis kun én enkelt undtagelse til denne tilbagebetalingsforpligtelse. En medlemsstat kan kun modsætte sig, at en afgift, der er opkrævet med urette henset til fællesskabsretten, tilbagebetales, når det er godtgjort af de nationale myndigheder, at en anden person end den afgiftspligtige fuldt ud har båret afgiftsbyrden, og at en tilbagebetaling af afgiften til den afgiftspligtige ville medføre en ugrundet berigelse for ham. Heraf følger, at hvis kun en del af afgiften er væltet over på senere led, er de nationale myndigheder forpligtet til at tilbagebetale det ikke-overvæltede beløb (jf. i denne retning bl.a. dommen i sagen Comateb m.fl., præmis 27 og 28).

Da denne undtagelse er en begrænsning af en subjektiv ret, der følger af Fællesskabets retsorden, skal den fortolkes restriktivt, idet der navnlig skal tages hensyn til, at overvæltningen af en afgift på forbrugeren ikke nødvendigvis udligner de økonomiske virkninger af afgiftspålæggelsen for den afgiftspligtige."

Landsskatteretten udtalte i SKM2006.370.LSR , at:

"Det lægges til grund, at klagerens ordning vedrørende betalingsparkering har fornøden hjemmel i lov om offentlige veje § 107, stk. 2.

Efter vejlovens § 107, stk. 2, kan vejbestyrelsen som offentlig myndighed - uden mulighed for delegation til private - i samråd med politiet eksklusivt bestemme, at der opkræves en parkeringsafgift for parkering på offentlige veje. Afgiften, der i tilfælde af manglende betaling er pønalafgiftsanktioneret i medfør af færdselslovens § 121, stk. 1, nr. 9, skal på retligt grundlag være båret af en ønskelig begrænsning af adgangen til parkering ud fra et skøn over vej- og trafikforholdene. Ordningen er i den henseende underlagt de almindelige forvaltningsretlige krav om saglighed i anvendte kriterier for opkrævningen, og er undergivet offentligretligt tilsyn og domstolskontrol."

Det fremgår af Forretningsmæssige Principper ved Vej- og Kloakvedligeholdelsen i kommune 1 af april 1998, at prisen for parkering er fastlagt ud fra et parkeringsregulerende hensyn.

Klageren oplyste den 1. september 2003 og 28. oktober 2003, at prisen på parkeringslicenser til beboere (beboer- og aften-/weekendkort) var fastsat ud fra administrationsomkostningerne inklusiv moms, medens prisen på parkeringslicenser til beboernes gæster (gæstekort) var fastsat ud fra administrationsomkostningerne inklusiv moms samt et adfærdsregulerende hensyn.

Det fremgår af de udstedte fakturaer, at prisen på parkeringslicenser var fastsat inkl. moms, og klageren nedsatte efterfølgende prisen på parkeringslicenserne fra 300 kr. til 240 kr. (beboer- og aften-/weekendkort) samt fra 150 kr. til 120 kr. (gæstekort), hvilken beløbsmæssig regulering netop er med momsbeløbet.

Der foreligger ikke byrådsreferater af beslutningen om nedsættelse af prisen på parkeringslicenser, selv om fastsættelse af visse kommunale takster normalt vil kræve en byrådsbeslutning, jf. kommunestyrelseslovens §§ 40, stk. 2, og 41 a, stk. 1.

Det er bl.a. derfor tilstrækkeligt godtgjort af SKAT, at prisen på udstedelse af parkeringslicenser til beboere, herunder aften-/weekendkort og gæstekort, kan være fastsat ud fra andre hensyn end det adfærdsregulerende, og at prisen på parkeringslicenserne er reguleret i forhold til momsen.

EF-Domstolen har i sin dom af 14. januar 1997 i sagerne C-192/95 - 218/95, Société Comateb m.fl., i præmis 24 udtalt følgende:

"I denne forbindelse bemærkes for det første, at hvis den endelige køber hos den erhvervsdrivende kan få den udgift, der er overvæltet på ham, tilbagebetalt, skal den erhvervsdrivende herefter kunne kræve beløbet tilbagebetalt af de nationale myndigheder."

Klageren har oplyst, at der ikke er tilbagebetalt moms til køberne af parkeringslicenserne, ligesom det ej heller bl.a. er godtgjort af klageren, at køberne af parkeringslicenserne har et retskrav herpå.

Derfor anses den uberettiget opkrævede moms for overvæltet på køberne af parkeringslicenserne, hvorfor SKAT's afgørelse stadfæstes.