Dokumentets metadata

Tonnagebeskatning og ledelsens sæde

Sagen omhandler anmodning om bindende svar, hvor der på vegne af A Ltd. (Bahamas) koncernen spørges om, hvorvidt A Ltd.-koncernen vil blive skattepligtig til Danmark, hvis ledelsens sæde flyttes til Danmark, samt om koncernens selskaber kan vælge at lade sig beskatte i henhold til tonnageskattelovens regler. Skatterådet svarer bekræftende hertil.

Spørgsmål

1. Vil A Ltd. (Bahamas) koncernen blive skattepligtig til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, hvis ledelsens sæde som beskrevet nedenfor flyttes til Danmark?
2. Kan A Ltd. (Bahamas) med koncernens selskaber vælge at lade sig beskatte i henhold til tonnageskattelovens regler?

Svar

1. Ja, fsva. selskabet A Ltd., se SKATs begrundelse
2. Ja, se dog SKATs begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Der er med anmodningen vedlagt en oversigt over koncernopbygningen i rederikoncernen A Ltd. samt en oversigt over rederiets historie og aktiviteter.

Det fremgår heraf, at A Ltd. er det ultimative moderselskab i rederikoncernen, og at selskabet er hjemmehørende på Bahamas. Der er X-antal aktive selskaber i koncernen, inklusive B A/S.

For så vidt angår flytning af rederiets ledelse fra Bahamas til Danmark er det oplyst, at rederiets direktør, person Y, har planlagt at flytte til Danmark og etablere bopæl her.

Af praktiske grunde kan tilflytningsdatoen foreløbigt fastsættes til 1. juli 2009. I forbindelse med etablering af bopæl her har repræsentanten henvist til nedenstående omkring selskabernes ledelse.

I A Ltd. koncernen er der rederiet, B A/S. B A/S med tilhørende rederidatterselskaber har fra og med indkomståret 2002 valgt at blive beskattet efter tonnageskatteordningen.

Repræsentanten har oplyst, at for rederiet B A/S udgjorde den del af den samlede flåede i B A/S med tilhørende rederidatterselskaber, der pr. 12. januar 2005 var registreret inden for EU/EØS, 66,73 %.

SKATs lignende enhed har supplerende til spørgers repræsentants sagsfremstilling, oplyst, at i indkomståret 2007 havde rederiet B A/S med tilhørende rederidatterselskaber 87,25 % bruttotonnage registreret inden for EU/EØS, medens 12,75 % bruttotonnage var registreret uden for EU/EØS.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Spørgers repræsentant har oplyst, at ledelsen i selskaberne typisk består af Præsident (administrerende direktør), samt Board of Directors (bestyrelsen), bestående af person Y med kommende bopæl i Danmark, derudover én eller to personer med bopæl på Bahamas samt en finansdirektør med bopæl i Danmark.

Person Y, har siden stiftelsen været fuldt aktiv i rederiets ledelse og er det fortsat. Der træffes ingen væsentlige beslutninger i rederiet, undtagen person Y er involveret i beslutningen. Der er ingen planer om, at dette ændres efter person Y´s tilflytning til Danmark.

Efter person Y´s bopælsetablering i Danmark, vil antallet af ansatte i rederiets hovedkvarter på Bahamas blive reduceret. Ledelsesfunktionerne får med person Y´s flytning til Danmark således centrum i Danmark.

Spørgsmål 2

For så vidt angår reglerne i tonnageskatteloven har repræsentanten bemærket, at rederiforeningen har korresponderet med Skatteministeriet om fortolkningen af flagkravet. Repræsentanten har henvist til Rederiforeningens notat af 2. juni 2008, hvis argumentation spørger henholder sig til, og hvorefter det er anført:

"Person y overvejer at flytte fra Bahamas til Danmark i løbet af 2009. Skulle sådan en flytning finde sted, må det forventes, at SKAT vil anse ledelsen for hele A Ltd. gruppen for at blive foretaget fra Danmark, hvorfor en væsentlig del af A Ltd.´s rederiaktiviteter vil blive underlagt dansk beskatning.

Såfremt rederiaktiviteten må anses for omfattet af tonnageskatten vil dette ikke være noget problem, men kravet i tonnageskattelovens § 6a om registrering af en vis andel af tonnagen i EU kan vise sig problematisk. A Ltd. har i dag en lille del af den samlede aktivitet i et dansk selskab, der i forvejen bliver tonnagebeskattet. Dette selvstændige skatteobjekt har en EU-flagandel på 100 procent. Bliver samtlige skibe omfattet af dansk beskatning ændres EU-flagandelen til en betydelig lavere andel (under 5 procent), uanset om det sker i samme selskab, da andelen opgøres på gruppebasis.

Det rejser spørgsmålet, om A Ltd. lever op til reglen i § 6a om, at et rederi skal fastholde eller forøge EU-andelen. Rederiet omfattes ikke af reglen om at kunne disponere frit, hvis virksomheden har en EU-andel på 60 procent eller derover. Finder myndighederne, at rederiet ikke overholder § 6a, kan det betyde, at langt størsteparten af A Ltd.s rederiaktivitet ikke kan omfattes af tonnageskatten, men i stedet vil blive beskattet normalt i henhold til § 6b.

Et sådant udfald er naturligvis helt uacceptabelt for rederiet, og vil i givet fald betyde, at rederiaktiviteten ikke flytter til Danmark, men forbliver på Bahamas eller eventuelt flyttes til andre maritime centre som for eksempel Singapore.

Et sådant udfald vil også være i strid med regeringens ønske om at tiltrække udenlandske rederier til Danmark og med ønsket om at vokse som søfartsnation. Det virker paradoksalt, hvis det forhold, at rederiet i forvejen ejer et lille rederiselskab i Danmark, reelt udelukker A Ltd. fra at flytte det globale hovedkvarter til landet.

En mulig løsning

Det er Rederiforeningens vurdering, at Tonnageskatteloven ikke står i vejen for en løsning. § 6a tager nemlig ikke stilling til situationer, hvor rederier fusioneres eller på anden måde lægges sammen med sambeskatning til følge. § 6a behandler alene situationen, hvor et rederi enten vokser eller mindsker aktiviteten, men tager ikke stilling til hvilken EU-andel, der skal være gældende, hvis to rederier fusionerer.

I en situation hvor to rederiselskaber pga. fusion eller tvungen sambeskatning skal ses under et, vil det være naturligt at beregne en ny EU-andel, der vil være gældende for det fusionerede rederi fremover. A Ltd.´s situation er tilsvarende, da det danske beskattede rederi efter person Ys hjemflytning vil være tvunget til at beregne EU-andelen på baggrund af A Ltd.´s samlede aktivitet. Altså en situation, hvor der i forhold til danske skatteregler optræder en ny situation på linie med en fusion.

De danske myndigheder har ikke taget stilling til spørgsmålet, og Rederiforeningen er alene bekendt med et andet europæisk land, hvor myndighederne har forholdt sig til dette spørgsmål. Det er i Norge, hvor Finansdepartementet har foreslået, at der ved fusion skal beregnes en ny flagandel. I høringsbrev af 15. november 2006 om beregning af flagkrav foreslås følgende præcisering:

"Ved fusjon etter bestemmelsene i skatteloven kapittel 11 beregnes nytt flaggkrav for overtakende selskab som forholdet mellom de fusjonerte selskapenes samlede EØS-registrerte nettotonnasje eid på måletidspunktet, jf. § 8 - 11 tredje leddd og de fusjonerte selskapenes samlede nettotonnasje eid på måletidspunktet, jf. § 8 - 11 - 2 fjerde ledd."

Man ser således på de to selskabers samlede tonnage på måletidspunktet (i Danmark den 17. januar 2004 eller 12. januar 2005) og beregner en ny flagandel, som om de udgjorde en samlet enhed allerede dengang. For A Ltd. ville en sådan beregning betyde, at reglerne om flagandel ikke ville forhindre hjemflytning.

En formålsfortolkning af § 6a understøtter denne fortolkning, da § 6a er indført for at bevare og udvikle aktiviteten under EU-landenes flag - ikke for at holde udenlandsk aktivitet ude."

Repræsentanten har herefter anført, at i henhold til tonnageskatteloven må tonnagebeskattede rederikoncerner fastholde eller forøge andele af den tonnage, som anvendes til formål, der vil kunne tonnagebeskattes, og som er registreret i EU eller EØS. Ved denne bedømmelse foretages målingen som udgangspunkt i forhold til andele den 12. januar 2005. Det kan oplyses, at det fra Rederikoncernen den 12. januar 2005 havde 1,94 % af bruttotonnagen registreret i EU eller EØS. Procentdelen er forøget siden 12. januar 2005.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

SKAT bemærker, at af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, fremgår det, at selskaber og foreninger mv. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen mv. eventuelt er indregistreret.

Afgørelsen af om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark. I så fald er det stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen.

SKAT bemærker, at for så vidt angår selskabet, A Ltd., kan SKAT på baggrund af en konkret vurdering svare bekræftende på, at ledelsens sæde vil blive anset for at være i Danmark, hvorefter selskabet vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Der er herved lagt vægt på det oplyste om, at antallet af ansatte i rederiets hovedkvarter på Bahamas vil blive reduceret, og at ledelsesfunktionerne flyttes til Danmark, samt at person Y, vil være fuldt aktiv i rederiets ledelse, og at der ikke træffes væsentlige beslutninger, uden person Y er involveret i beslutningen. Endvidere forudsættes det som oplyst, at selskabets Board of Directors (bestyrelsen), består af person Y med kommende bopæl i Danmark, og derudover af én eller to personer med bopæl på Bahamas samt finansdirektøren med bopæl i Danmark.

SKAT indstiller derfor, at besvarelsen af spørgsmål 1 er "Ja".

SKAT bemærker imidlertid, at selskabet A Ltd. er det ultimative moderselskab i en koncern, der består af X-antal aktive selskaber, og under A Ltd., som ultimativt holdingselskab, er der således en række selskaber på forskellige niveauer. Det bindende svar tager ikke stilling til, hvorvidt de enkelte selskaber i koncernen kan anses for at have ledelsens sæde her i landet, og dermed være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, da der ikke er fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at kunne udtale sig herom.

Spørgsmål 2

Efter tonnageskattelovens § 1, kan selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6, og som udøver rederivirksomhed som omhandlet i § 6, vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af rederivirksomheden efter bestemmelserne i denne lov (tonnagebeskatning).

Når tonnageskatteordningen anvendes, skal samtlige skibe og andre aktiver som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i tonnageskatteordningen, jf. tonnageskattelovens § 2, stk. 3.

I § 3, stk. 1, er det videre fastsat, at når et rederi udøver bestemmende indflydelse over eller hvorover der udøves en bestemmende indflydelse af et andet rederi, eller når samme fysiske eller juridiske personer udøver bestemmende indflydelse over flere rederier, skal samtlige således koncernforbundne rederier, herunder udenlandske sambeskattede rederier, jf. selskabsskattelovens §§ 31, 31A og 32 træffe samme valg, for så vidt angår anvendelse af tonnageskatteordningen. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2.

Efter tonnageskattelovens § 6 a, stk. 1, er det en betingelse for tonnagebeskatning, at rederiet i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om betingelsen i 1. pkt. er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som den 12. januar 2005 er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Rederier, der var omfattet af tonnageskatteordningen den 17. januar 2004, kan vælge ved opgørelsen efter 1. pkt. at tage udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17. januar 2004. For rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar 2005, bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages ved opgørelsen efter 1. pkt. udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet bliver omfattet af tonnageskatteordningen.

I § 6a, stk. 4, er det videre fastsat, at for rederier, der skal træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen, jf. § 3, stk. 1, gælder de i stk. 1-3, nævnte tonnagebestemmelser for de koncernforbundne rederier under et på et konsolideret grundlag.

Det fremgår således af tonnageskattelovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., at det er en betingelse, at et tonnagebeskattet rederi i gennemsnit over et indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og at de tonnagebeskattede rederiselskaber i rederikoncernen skal opgøre procentandelen samlet - på et konsolideret grundlag.

SKAT bemærker herefter, at der under A Ltd. koncernen er rederiet, B A/S, som fra og med indkomståret 2002 har valgt at blive beskattet efter tonnageskatteordningen.

Repræsentanten har oplyst, at for rederiet B A/S udgjorde den del af den samlede flåede i B A/S med tilhørende rederidatterselskaber, der pr. 12. januar 2005 var registreret inden for EU/EØS, 66,73 %.

For så vidt angår hele rederiet, A Ltd.-kocernen, inklusiv B A/S og herunder hørende rederivirksomheder, er det oplyst, at denne rederikoncern den 12. januar 2005 alene havde 1,94 % af bruttotonnagen registreret i EU eller EØS.

Spørgsmålet er herefter, om den pr. 12. januar 2005 opgjorte flagfordeling efter tonnageskattelovens § 6 a, stk. 1, fortsat gælder i den situation, hvor en del af koncernen siden 2002 har været tonnagebeskattet, og der herefter efterfølgende i 2009, sker flytning af ledelsens sæde i det ultimative moderselskab, A Ltd., til Danmark. Spørgsmålet er således, om A Ltd. koncernen lever op til reglen om, at rederiet skal fastholde eller forøge EU/EØS-flagandelen for at kunne omfattes af tonnageskatteordningen, jf. § 6a.

Reglen i tonnageskattelovens § 6a, blev indført ved lov nr. 409 af 1. juni 2005. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Lovforslag 95/ 2004/2, fremsat den 23. februar 2005, fremgår det:

"Formålet med lovforslaget er at tilpasse reglerne i tonnageskatteloven til de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, som EU-Kommissionen udsendte i januar 2004, og som medlemsstaterne skal gennemføre inden udgangen af juni 2005.

Det fremgår af retningslinierne vedrørende den skattemæssige behandling af rederier, at formålet med statsstøtte som led i den fælles søtransportpolitik er at øge Fællesskabets flådes konkurrenceevne på verdensskibsfartsmarkedet. Skattelempelser bør derfor som regel være knyttet til registrering i en EU-medlemsstat. De kan imidlertid også rent undtagelsesvist godkendes, når de vedrører hele flåden, der drives af et rederi, som er hjemmehørende og selskabsskattepligtigt i en medlemsstats område, forudsat at det påvises, at den strategiske og kommercielle administration af alle de berørte fartøjer faktisk udføres fra den pågældende stats område, og at aktiviteterne bidrager væsentligt til den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen i Fællesskabet.

Før der undtagelsesvis ydes støtte (eller før den godkendes) til flåder, hvis fartøjer føres under andre flag, bør medlemsstaten sikre sig, at modtagerrederierne forpligter sig til at forøge, eller i det mindste bevare den tonnageandel, der føres (førtes) under en af medlemsstaternes flag på det tidspunkt, hvor meddelelsen om retningslinierne får virkning. Hvis en virksomhed har bestemmende indflydelse over rederivirksomheder i den betydning, der anvendes i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, artikel 1, gælder de ovennævnte tonnagebestemmelser for moderselskabet og datterselskaber taget under ét på et konsolideret grundlag. Opfylder en virksomhed (eller en gruppe) ikke dette krav, bør den pågældende medlemsstat ikke indrømme yderligere skattelettelser for andre fartøjer, registreret uden for Fællesskabet, der drives af denne virksomhed, medmindre den andel af den samlede tonnage, der er for skibe, der fører fællesskabsflag, og for hvilken der indrømmes skattelettelser i denne medlemsstat, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det foregående skatteår.

...."

Det fremgår heraf, at formålet med bestemmelsen er, at rederierne forpligter sig til at forøge eller i det mindste bevare den tonnageandel, der føres under et af medlemsstaternes flag på det tidspunkt, hvor EU-Kommissionens meddelelse om retningslinerne har virkning fra, som forudsætning for, at der kan ske lempeligere beskatning efter tonnageskatteordningen. Flagandelskravet skal vurderes på konsolideret basis for koncernforbundne selskaber, jf. § 6a, stk. 4.

I henhold til tonnageskattelovens § 1, 2 og 3 må A Ltd. og øvrige koncernforbundne selskaber, der nu indtræder i dansk beskatning, være bundet af det valg, som det koncernforbundne selskab B A/S allerede har truffet mht. tonnageskatteordningen, hvorefter der siden 2002 er valgt tonnagebeskatning og for en bindingsperiode på 10 år.

Spørgsmålet er herefter, om A Ltd. og øvrige koncernforbundne selskaber også er bundet af flagfordelingen opgjort pr. 12. januar 2005, således at denne fortsat gælder, når det ultimative moderselskab flytter ledelsens sæde til Danmark og dermed underlægges dansk beskatning.

Udfra lovbemærkninger til tonnageskattelovens § 6a, jf. Lovforslag 95/ 2004/2, fremsat den 23. februar 2005, fremgår det, at støtte kun undtagelsesvist kan gives til skibe, der fører andet flag end fællesskabsflag, og at modtagerrederierne (dvs. den del af koncern, der modtager støtte, eftersom opgørelsen skal foretages på konsolideret grundlag) skal forpligtes til i det mindste at bevare den tonnage, der føres (førtes) under en af medlemsstaternes flag på det tidspunkt, hvor Kommissionens meddelelse får virkning.

Dette taler for, at der skal lægges vægt på koncernens flagandel i 2005, og at det er den aktuelt støttede del af koncernen, der ikke må have mindsket flagandelen i forhold til 2005-niveauet.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens ordlyd, at opgørelsen baseres på bruttotonnage, der anvendes til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som den 12. januar 2005 er registreret i en EU/EØS stat. Det er således efter ordlyden ikke et krav, at skibene konkret var omfattet af tonnageskatteloven i 2005.

Desuden kan det anføres, at det overordnede formål med tonnageskatteloven er at tiltrække rederivirksomhed til Danmark.

Det er i sagen oplyst, at rederikoncernen, A Ltd., den 12. januar 2005 havde 1,94 % af bruttotonnagen registreret i EU eller EØS, og at procentdelen er forøget siden 12. januar 2005.

På denne baggrund indstiller SKAT, at spørgsmålet besvares med et "Ja".

SKAT bemærker dog videre, at der herved ikke er taget stilling til, hvilke enkelte selskaber i hele A Ltd. koncernen, der kan indtræde i tonnageskatteordningen i 2009, jf. tonnageskattelovens § 1, samt hvorvidt det enkelte rederi opfylder betingelserne for kunne benytte tonnageskatteordningen på hele eller dele af rederiets indkomst, herunder om betingelserne i §§ 6-8 om, at der skal være tale om indkomst i forbindelse med transport af passagerer eller gods med skibe ejet eller lejet af rederiet, og med en minimumbruttotonnage på 20 t, og som strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark m.v.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.