Dokumentets dato: | 20-10-2009 |
Offentliggjort: | 28-10-2009 |
SKM-nr: | SKM2009.642.SR |
Journalnr.: | 09-041655 |
Referencer.: | Momsloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at erhvervsklubbens medlemskontingenter var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, da foreningen ikke opfylder et af de i bestemmelsen opregnede formål, herunder heller ikke som værende en forening med et fagforeningsmæssigt formål.
Spørgsmål
Kan foreningens medlemskontingenter anses som værende momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4?
Svar
Nej.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er en erhvervsklub, som har til formål at styrke sammenholdet mellem erhvervsdrivende ved:
Medlemmer af erhvervsklubben skal betale et kontingent. Medlemmerne får til gengæld mulighed for at deltage i foreningens forskellige arrangementer.
Foreningens kontingentindtægter overstiger 50.000 kr. årligt.
Som medlemmer i foreningen kan optages virksomheder, der har en konto i X-bank i lokalområdet.
Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørger ønsker en afklaring af, om foreningens medlemskontingenter kan anses som værende momsfritaget eller ej.
Spørger ønsker spørgsmålet besvaret bekræftende, da spørger anser foreningen for så vidt angår de mod kontingent leverede ydelser for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.
Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 er foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent fritaget for afgift.
Det er en forudsætning, at foreningen ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.
Den danske momsfritagelse modsvares af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra l).
I sag C-149/97, The Institute of the Motor Industry, fastslog EF-domstolen, at en fagforeningsorganisation i bestemmelsens betydning skal forstås som en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende, og at repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder.
Spørger arbejder ikke med gevinst for øje, hvilket bl.a. underbygges af § 9 i foreningens vedtægter, hvor det fremgår at en eventuel egenkapital udloddes til en kulturel begivenhed i X-by efter bestyrelsens valg, ved foreningens ophør.
Foreningens hovedformål er at varetage medlemmernes interesser og repræsentere disse over for tredjemand. Dette gælder som nævnt i sag C-149/97 også for erhvervsdrivende, som er medlemmer foreningen.
Derudover er det en forudsætning for momsfritagelse, at afgiftsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning. Det mener spørger ikke er tilfældet i forbindelse med foreningens leverancer.
Spørger mener derfor, at foreningens medlemskontingenter kan anses som værende momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.
SKATs indstilling og begrundelse
Lovgrundlag
Af momslovens § 3, stk. 1 fremgår det, at:
"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed".
Begrebet »økonomisk virksomhed« er defineret i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. led som:
"Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed, som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter".
Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 fremgår det, at:
" Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning."
Af momssystemdirektivet artikel 132, stk. 1, litra l fremgår det, at:
"organisationers levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil til fordel for deres medlemmer i disses fælles interesse mod et kontingent, der er fastsat i overensstemmelse med vedtægterne, såfremt de pågældende organisationer ikke arbejder med gevinst for øje, og deres formål enten er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning."
Praksis
Praksis vedrørende momslovens § 3, stk. 1 og § 13, stk. 1, nr. 4 fremgår af Momsvejledningen 2009-2 afsnit C.1.4 og D.11.4. Fra praksis skal fremhæves følgende domme og afgørelser mv.
Af afsnit C.1.4 fremgår bl.a. følgende om økonomisk virksomhed: "Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser samt virksomhed inden for liberale erhverv [...], uanset formålet med eller resultatet af virksomheden. Formålet vil dog oftest være at opnå økonomisk gevinst. [...]"
Af afsnit C.1.4.2 fremgår, at foreninger som udgangspunkt anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, også selv om foreningen kun sælger varer og ydelser til medlemmerne.
Dette afgøres ud fra en konkret vurdering af foreningens formål, vedtægter, service, aktiviteternes art og omfang, regler for kontingentbetaling mv. Det skal bl.a. vurderes, om der leveres konkrete ydelser til medlemmerne, og det kan tillægges vægt, om andre end foreningen kunne have leveret tilsvarende ydelser.
EF-Domstolen har i C-174/00, Kennemer Golf & Country Club, bl.a. fastslået, at kontingentbetalinger fra medlemmer af en forening kan udgøre en modydelse for tjenesteydelser leveret af foreningen til trods for, at medlemmerne ikke regelmæssigt eller slet ikke benytter de faciliteter foreningen stiller til rådighed.
EF-Domstolens har i C-149/97, The Institute of the Motor Industry, taget stilling til rækkevidden af afgiftsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra l) (dagældende 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l), i relation til organisationer med formål af fagforeningsmæssig karakter.
Det kan på denne baggrund lægges til grund, at kernen i fritagelsesbestemmelsen for så vidt angår organisationer med fagforeningsmæssigt formål er et repræsentativt organs varetagelse af medlemmernes fælles interesser og i den forbindelse et sådant organs repræsentation af medlemmerne overfor tredjemand, herunder offentlige myndigheder.
Domstolen har ved flere lejligheder bl.a. i C-149/97 præmis 17 slået fast, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i momssystemdirektivets artikel 132 (tidligere sjette momsdirektivs artikel 13), skal fortolkes indskrænkende, idet disse er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver ydelse, der udføres mod vederlag af en momspligtig person.
De centrale præmisser findes i dommens præmis 19-21, hvor domstolen udtaler:
"På baggrund heraf bemærkes det, at en organisation, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis formål er at virke for medlemmernes interesser, uden at der herved bliver tale om en virksomhed til forsvar og repræsentation af medlemmernes fælles interesser i forhold til de beslutningscentre, som berører dem, ikke kan antages at have formål af fagforeningsmæssig karakter i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l.
Udtrykket »fagforeningsmæssig« i denne bestemmelse er en særlig betegnelse for en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende, og at repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder.
En organisation, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis hovedformål er at forsvare og repræsentere medlemmernes fælles interesser, opfylder det kriterium om en virksomhed af almen interesse, som fritagelserne i henhold til direktivets artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l, bygger på, idet medlemmerne derigennem kan råde over et repræsentativt organ og opnå en styrkeposition i forhandlinger med andre."
Hvorvidt en organisation falder indenfor kategorien foreninger eller organisationer med formål af fagforeningsmæssig karakter, skal afgøres med udgangspunkt i organisationernes vedtægter, herunder vedtægternes angivelse af organisationens formål.
Den momsmæssige behandling af kontingenter til arbejdsgiverforeninger beskrives i SKM2007.385.SKAT . Meddelelsen omhandler det forhold, at mange arbejdsgiverorganisationer i dag, mod kontingent fra medlemmerne, leverer to overordnede former for ydelser, dels den oprindelige aktivitet i form af overenskomstrelaterede ydelser, hvor man varetager medlemmernes interesser som arbejdsgivere i forhold til medlemmernes ansatte, og dels den senere tilkomne aktivitet i form af erhvervsmæssige/kommercielle serviceydelser, hvor man varetager og arbejder for medlemmernes forretningsmæssige og økonomiske interesser på forskellig måde. De forretningsmæssige aktiviteter og serviceydelser til medlemmerne, anses for at falde udenfor det fagforeningsmæssige formål, og må derfor som udgangspunkt anses som momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Skatterådet kunne i SKM2009.405.SR ikke bekræfte, at en brancheforening var omfattet af fritagelsesbestemmelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. Afgørelsen blev begrundet med, at foreningens hovedformål ikke var af fagforeningsmæssig karakter, men i stedet at sikre medlemmernes økonomiske interesser gennem forskellige aktiviteter.
Begrundelse
Økonomisk virksomhed
For at foreningen kan fritages for moms, skal den være omfattet af momslovens anvendelsesområde, derfor skal det indledningsvis vurderes, om den driver økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, jf. momslovens § 3, stk. 1.
Det er SKATs opfattelse, at foreningen ud fra de beskrevne faktiske forhold driver økonomisk virksomhed. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at foreningen afholder forskellige arrangementer for sine medlemmer, hvor medlemmerne betaler et kontingent for at have adgang til arrangementerne. Foreningen foretager derfor leverancer mod vederlag til sine medlemmer, hvor kontingentet er vederlaget.
Foreningen er dermed omfattet af momslovens anvendelsesområde for så vidt angår de kontingentfinansierede medlemsaktiviteter.
Momsfritagelse
Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 omfatter momsfritagelsen foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.
Foreningers levering af varer og ydelser er momsfritaget, når følgende betingelser er opfyldt:
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 opregner udtømmende de formål foreningen skal have for at kunne blive fritaget jf. bestemmelsen. Af ordlyden følger, at foreningens formål skal være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som vedrører borgerlige rettigheder.
Det afhænger af en vurdering ud fra de konkrete vedtægter og aktiviteter i foreningen, om den kan være omfattet af et af de i bestemmelsen nævnte formål.
Det er spørgers opfattelse, at foreningens formål er af fagforeningsmæssig karakter, og foreningen derfor er omfattet af momsfritagelsen, da foreningen opfylder bestemmelsens øvrige betingelser for momsfritagelse, som er refereret ovenfor.
Det fremgår af vedtægterne, at foreningens formål er at styrke sammenholdet mellem erhvervsdrivende ved:
Formålet for foreningen er udformet bredt, og den potentielle medlemskreds er tilsvarende bred, og vedtægterne indeholder ikke i øvrigt information, der kan underbygge, at foreningens hovedformål er af et fagforeningsmæssigt formål som forstået i bestemmelsens forstand.
En forening med et fagforeningsmæssigt formål er en forening, der fungerer som et repræsentativt organ ved varetagelse af medlemmernes fælles interesser og i den forbindelse et sådant organs repræsentation af medlemmerne overfor tredjemand, herunder offentlige myndigheder.
Det fremgår af EF-Domstolens dom i C-149/97 præmis 19, at en forening, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis formål er at virke for medlemmernes interesser ikke kan antages at have formål af fagforeningsmæssig karakter, når foreningen i sit virke ikke antager form af virksomhed til forsvar og repræsentation af medlemmernes fælles interesser i forhold til de beslutningscentre, som berører dem.
Der er ikke i vedtægterne i øvrigt herunder foreningens formål nogen holdepunkter for, at foreningens hovedformål er at varetage og repræsentere sine medlemmers interesse overfor tredjemand, herunder offentlige myndigheder i form af virksomhed til forsvar og repræsentation af medlemmernes fælles interesser i forhold til de beslutningscentre, som berører dem.
Foreningen kan derfor ikke anses for at have et formål, der er omfattet af bestemmelsen, herunder heller ikke et formål af fagforeningsmæssig karakter, jf. momslovens § 13, stk.1, nr. 4. Alene af den grund, kan foreningen ikke være omfattet af momsfritagelsen.
Det indstilles derfor, at Skatterådet ikke kan bekræfte, at spørgers medlemskontingenter er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, da foreningen ikke har et formål omfattet af momsfritagelsen.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.