Dokumentets metadata

Efterskolefodbold, arrangement momsfritaget

Et arrangement som DM i efterskolefodbold, der blev afholdt af en idrætsefterskole, blev af Skatterådet anset som værende fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.Skatterådet begrunder sin afgørelse med, at arrangementet var et ikke kommercielt sportsarrangement, at de deltagende efterskoler betalte deltagergebyr pr. elev, at efterskoler ikke anses for at blive drevet med gevinst for øje og at arrangementet ikke kunne anses for at have karakter af underholdning eller forlystelse.

Spørgsmål

1. Anses indtægterne i forbindelse med afholdelse af DM i efterskolefodbold for at være ydelser i nær tilknytning til udøvelse af sport, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 5?

2. Såfremt indtægterne ikke anses for at være i nær tilknytning til udøvelse af sport, ønskes det afklaret, om indtægterne anses for at være ydelser i nær tilknytning til undervisningen, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3?

Svar

1. Ja

2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Idrætshøj- og efterskolen er en selvejende institution, der udspringer af idræts- og foreningslivet og består i dag af en efterskole, en højskole og en dynamisk kursus- og eventafdeling.

På skolen er idrætten indgangsvinkel til et forpligtende fællesskab og et undervisningsmiljø, hvor den enkelte elev får mulighed for at klarlægge og udvikle sine ressourcer til gavn for sig selv, for holdet og for samfundet. Skolen tilbyder følgende idrætslinjer: Golf, håndbold, fodbold, volleyball og badminton.

Da skolen har fokus på idrætten, deltager de i de forskellige turneringer i skoleregi, der er inden for de enkelte idrætslinjer. Der bliver bl.a. afholdt DM i efterskolefodbold, efterskolehåndbold, efterskolebadminton mv. Tilsvarende bliver der også afholdt VM i skolehåndbold og skolefodbold.

De forskellige turneringer bliver afviklet og arrangeret via et samarbejde mellem Efterskoleforeningen, Dansk Skoleidræt og landets efterskoler med idræt som linjefag.

Skolen deltager som idrætsskole i de forskellige idrætsstævner, ligesom den selv ind i mellem afvikler disse stævner. I den forbindelse har skolen afholdt DM i efterskolefodbold.

På stævnet deltog egne elever og de øvrige efterskolers elever, som har valgt fodbold som linjefag. Hvert år ved arrangementets afslutning bliver det af skolerne i samarbejde fastlagt, hvor stævnet skal afholdes det efterfølgende år.

På baggrund af de budgetterede udgifter har skolen fastlagt, hvor meget stævnebetalingen vil udgøre pr. elev, som vil deltage i arrangementet.

De enkelte skoler betaler for det antal elever, som de tilmelder arrangementet, da deltagelse i stævnet er en del af de enkelte skolers undervisning.

I tilknytning til afvikling af DM i efterskolefodbold har skolen sørget for indkvartering af samtlige deltagere, leje af fodboldanlæg, foredrag med SAS-liga spiller samt underholdning for deltagerne om aftenen, booking og betaling for dommere, indkøb af pokaler mv.

Det er endvidere oplyst, at et eventuelt overskud ved arrangementet vil blive anvendt i undervisningen på linjefaget.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 er ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer, fritaget for moms. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.

Bestemmelsen fritager sportsaktiviteter og -arrangementer for moms, når arrangementerne præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje til fordel for sports- og idrætsudøvere.

Da skolen er organiseret som en selvejende institution, vil virksomheden efter SKATs praksis ikke kunne anses for at drive virksomhed med gevinst for øje.

EF-domstolen har endvidere i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club fastslået, at en forening som den i hovedsagen omhandlende kan antages ikke at arbejde med gevinst for øje, selvom den systematisk tilstræber at skabe overskud, som den derefter anvender til udførelse af sine tjenesteydelser. Den første del af den fakultative betingelse, som er indeholdt i momssystemdirektivets artikel 133, litra a, skal fortolkes på samme måde.

Momsfritagelsen er herefter begrænset til det ikke-kommercielle udbud af sportsaktiviteter, som fx foreningers og skolers salg af deltagelse i tilrettelagt træning og kampe mv.

Da der er tale om udbud af et idrætsarrangement, er det vores vurdering, at arrangementet er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Lovgrundlaget:Momslovens (LBK nr. 966 af 14. oktober 2005 med senere ændringer) § 13, stk. 1, lyder:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

5) Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.

[...]"

Praksis:

Momsvejledningen 2009-2, afsnit D.11.5 om Sportsaktiviteter og arrangementer § 13, stk. 1, nr. 5, lyder:

"Bestemmelsen momsfritager sportsaktiviteter og arrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere. Se D.11.5.2.

Efter momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m) (6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m)), fritager medlemsstaterne visse former for tjenesteydelser i nær tilknytning til udøvelse af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk træning.

[...]

Se EF-domstolen, sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club, vedrørende fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m). Domstolen fastslog, at en forening som den i hovedsagen omhandlede kan antages ikke at arbejde med gevinst for øje, selvom den systematisk tilstræber at skabe overskud, som den derefter anvender til udførelse af sine tjenesteydelser. Den første del af den fakultative betingelse, som er indeholdt i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 2, litra a, første led, (nu artikel 133, litra a) skal fortolkes på samme måde.

[...]"

Videre i afsnit D.11.5.2 om Sports- og idrætsarrangementer, hedder det:

"Entréindtægter fra sportssarrangementer, dvs. fodboldkampe, håndboldkampe, bokse- og atletikstævner og lignende, er som udgangspunkt omfattet af momspligten. Momssystemdirektivets artikel 371, jf. bilag X, del B, nr. 1 (6. momsdirektivs artikel 28, stk. 3, litra b, jf. bilag F, nr. 1), giver imidlertid Danmark mulighed for fortsat at opretholde momsfritagelse for entréindtægter fra visse sportsarrangementer.

Det er alene sports- og idrætsarrangementer, der er momsfritaget. Såfremt arrangementet må anses som anden form for underholdning eller forlystelse, er arrangementet ikke omfattet af momsfritagelsen. Det beror på et konkret skøn, om aktiviteten kan anses for sport/idræt eller underholdning/forlystelse. Se D.11.5.

[...]"

SKATs vurdering

Spørgsmålet vedrører det forhold, om indtægterne i forbindelse med afholdelse af DM i efterskolefodbold kan anses for at være ydelser i nær tilknytning til udøvelse af sport, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Der betales moms af varer og ydelser, der her i landet leveres mod vederlag af afgiftspersoner i henhold til momslovens § 4, jf. § 3.

Det, at de enkelte skoler, der deltager i arrangementet, betaler et beløb pr. deltagende elev, gør, at der foreligger en levering mod vederlag, og at aktiviteten dermed er inden for momsens anvendelsesområde.

For at kunne være fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, er der forskellige betingelser, der skal overholdes:

Arrangementet afholdes til fordel for sportsudøvere:

- Det kan ikke bestrides, at et DM i efterskolefodbold afholdes til fordel for sportsudøvere.

Ikke professionelle sportsudøvere:

- Der deltager ikke professionelle sportsudøvere.

Opkrævning af entre:

- Indtægterne består af den stævnebetaling, som de besøgende efterskoler indbetaler pr. deltagende elev. Der forekommer ikke indtægter fra sponsorer.

Præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje:

- Der er oplyst, at skolen er en selvejende institution, der bl.a. driver efterskole. Efterskoler er omfattet af LBK nr. 785 af 18. juli 2008 om folkehøjskoler, efterskoler mv., hvoraf det fremgår, at de skal tilbyde undervisning og samvær med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning, deres almene opdragelse og uddannelse, samt at skolerne er godkendt af undervisningsministeren til tilskud.

Efter dansk praksis anses efterskoler ikke for at være drevet med gevinst for øje. Heller ikke, hvis de systematisk tilstræber at skabe overskud, som de derefter anvender til udførelse af sine aktiviteter, jf. sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club. Endvidere vil spørgeren, hvis arrangementet skulle give overskud, anvende dette til aktiviteter indenfor det pågældende liniefag.

Ikke et arrangement med karakter af underholdning eller forlystelse:

- Som DM i efterskolefodbold er beskrevet af spørgeren, vil dette ikke være at anse, som et arrangement med karakter af anden underholdning eller forlystelse, men som et sportsarrangement.

Med udgangspunkt i ovennævnte vurdering, indstilles det derfor til Skatterådet, at der svares bekræftende på, at DM i efterskolefodbold er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Af denne grund bortfalder spørgsmål 2.

Skatterådet bekræfter SKATs indstilling.