Dokumentets dato: | 15-12-2009 |
Offentliggjort: | 17-12-2009 |
SKM-nr: | SKM2009.782.SR |
Journalnr.: | 09-125011 |
Referencer.: | Momsloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Skatterådet bekræfter, at samarbejdet mellem to arbejdsløshedskasser om drift og udvikling af IT ikke er en selvstændig afgiftspligtig person.
Spørgsmål
1. Kan SKAT bekræfte, at samarbejdet mellem 2 A-kasser ikke anses for en selvstændig afgiftspligtig person?
2. Hvis nej, kan SKAT bekræfte, at samarbejdet ikke leverer ydelser mod vederlag til A-kasserne?
3. Hvis nej, kan SKAT bekræfte, at samarbejdet kan momsfritages i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 20?
4. Hvis nej, kan SKAT bekræfte, at samarbejdet kan anses for at levere A-kasse arbejde/administration af A-kasse, som er fritaget efter § 13, stk. I, nr. 2?
Svar
1. Ja
2-4. Bortfalder
Beskrivelse af de faktiske forhold
A-Kasse X og A-kasse Y er begge arbejdsløshedskasser i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Begge A-kasser er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.
A-kasserne har pt. egne IT afdelinger og anvender et IT-system, skræddersyet til A-kasseaktivitet, der hedder Modulus, til varetagelse af håndtering og understøttelse af den daglige drift af a-kasserne og sagsbehandlingssystemerne.
Begge A-kasser er fælles om at benytte a-kassesystemet Modulus og har konstateret en fælles interesse i at pulje ressourcerne til IT for at opnå større nytte af fælles viden om systemet, mindre sårbarhed i forbindelse med personaleskift og flere kræfter til udvikling af nødvendige digitaliserede løsninger i tæt samarbejde mellem IT-funktionerne og den A-kassefaglige drift.
Opgaveløsning og programafvikling udføres under reglen om kasseansvar, som forbinder et ansvar for eventuelle fejludbetalinger direkte til den pågældende a-kasse. Det betyder at A-kassen bærer det økonomiske ansvar, hvis der programmeres forkert eller anvendes forkerte parametre i Modulus.
Ligeledes overvåges og ajourføres IT-systembeskrivelser, IT-sikkerhed og IT-politik løbende i henhold til gældende regler for a-kasser.
Bestyrelsen i begge A-kasser har derfor besluttet at indgå et samarbejde om udvikling og drift af A-kasse systemet Modulus og de tilknyttede IT-funktioner i A-kasserne. Samarbejdet har alene ansvaret for udviklingen og drift af systemerne, mens udstyr og software fortsat ejes af de respektive A-kasser.
Der er indgået en samarbejdsaftale mellem A-kasserne i maj 2009.
Samarbejdsaftalen beskriver rammerne for samarbejdet, der forventes etableret med virkning fra november 2009.
Det understreges, at
Ifølge samarbejdsaftalens pkt. 2.1 er visionen for samarbejdet at skabe et sikkert fagligt og ressourcemæssigt fundament for drift og udvikling af IT i A-kasserne. Dette fundament skal fastholde fremdrift på IT-understøttelsen af selvbetjening og automatisering af processerne.
Samarbejdet varetager endvidere A-kassernes interesser i forhold til eksterne IT-leverandører og de IT-faglige bidrag i forhold til andre samarbejdspartnere, herunder a-kasser mv.
IT systemet retter sig kun mod de interne funktioner i A-kasserne og det er ikke hensigten at levere til eksterne parter.
Samarbejdet får tilhørssted hos Y.
Medarbejdere i de respektive IT-afdelinger hos X og Y omfattes af samarbejdet og der nedsættes samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg mv.
Løn til medarbejderne og øvrige administrative omkostninger vil budgetmæssigt blive udgiftsført i en bogføringskreds for samarbejdet, og udgiften fordeles herefter via en fordelingsnøgle til de 2 A-kasser.
Til at styre samarbejdet nedsættes en styregruppe med deltagere fra begge A-kasser. Styregruppen har følgende opgaver:
Direktøren for X er formand for styregruppen.
Styregruppen fastlægger samarbejdets budget. Budgettet fordeles efter en aftalt fordelingsnøgle i X's og Y's budgetter. Budgettet indarbejdes i begge A-kassers interne budgetprocedurer og skal godkendes af de politiske instanser i a-kasserne.
Regnskabet for fælles udgifter i forbindelse med samarbejdet føres i en separat bogføringskreds i X's regnskab.
Ved årets udgang udfærdiges et særskilt regnskab for samarbejdet, hvor alle udgifter er fordelt. A-kassernes medlemstal er fordelingsnøglen for alle poster, der ikke kan fordeles direkte.
Materielle og immaterielle aktiver kan ikke ejes af samarbejdet. Hver A-kasse har egne programmer og rettigheder til disse, ligesom servere og anden hardware ejermæssigt skal henføres til én af de to a-kasser.
A-kasserne kan ikke via samarbejdet opnå brugsret til software, hvor licensforhold begrænser rettighederne til én A-kasse. I sådanne tilfælde skal den A-kasse, som ønsker brugsretten udvidet, tilvejebringe de nødvendige licenser.
A-kasserne kan ikke gensidigt drage hinanden til ansvar for handlinger, som er udført i samarbejdets regi. Kasseansvar og andre erstatningskrav henføres direkte til den A-kasse, som er berørt heraf.
Omkostninger til administration af samarbejdet anses for fællesomkostninger, der fordeles efter nøgletal.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Samarbejdet er efter spørgers opfattelse ikke en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. l.
Dette begrunder spørger med, at samarbejdet ikke driver selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, fordi
Samarbejdsaftalen mellem A-kasserne ikke juridisk kan sidestilles med en interessentskabsaftale eller lignende
Spørger mener derfor ikke, at samarbejdet kan sidestilles med administrationsfællesskabet i kendelsen SKM2007.899.LSR . Dette gælder uanset om medarbejderne budget- og regnskabsmæssigt “ansættes" direkte i samarbejdet eller fortsat er ansat i de enkelte A-kasser.
I øvrigt henvises til SKM2007.156.SR , hvori Skatterådet fandt, at der ikke er tale om økonomisk virksomhed i forbindelse med omkostningsrefusion fra medlemmerne i forbindelse med en landsforeningsårsmøde.
Spørger anser på lige fod med ovenstående, A-kassernes bidrag til samarbejdet for ren omkostningsrefusion og dermed driver samarbejdet ikke økonomisk virksomhed.
Det er endvidere spørgers opfattelse, at samarbejdet ikke leverer ydelser mod vederlag, men alene har en understøttende funktion i forhold til a-kasserne og må anses som en integreret del af A-kassevirksomheden. Der opkræves ikke betaling, men der foretages alene en omkostningsfordeling ud fra en fordelingsnøgle (antal medlemmer).
Spørger henviser i denne forbindelse til dom fra EF-Domstolen C-77/01 (EDM). Dommen fastslår bl.a., at arbejder, der udføres af medlemmer af et konsortium i henhold til en konsortiekontrakt, og som svarer til den del, der i kontrakten er pålagt hvert af medlemmerne, ikke udgør en momspligtig transaktion.
Såfremt SKAT måtte finde, at der alligevel er tale om leverancer mod vederlag, er det vores opfattelse, at leverancerne kan fritages i henhold til enten momslovens § 13, stk. 1, nr. 20 eller § 13, stk. i, nr. 2.
Samarbejdet opfylder betingelserne for fritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, fordi
Spørger mener, at samarbejdet kan sammenlignes med samarbejdsformen beskrevet i SKM2007.16.SR med følgende begrundelser:
På denne baggrund mener spørger, at samarbejdet kan momsfritages efter § 13, stk. 1. nr. 20.
Samarbejdet er en integreret del af a-kasseaktiviteten og direkte nødvendig herfor. Derfor mener spørger, at momsfritagelsen for A-kasser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, kan anvendes i tilfælde af, at SKAT anser samarbejdet for en selvstændig afgiftspligtig person, der ikke er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 20.
Samarbejdet er som nævnt omfattet af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter mangeårig fast praksis er administration af A-kasser momsfritaget efter denne bestemmelse.
SKATs indstilling og begrundelse
Ad. spørgsmål 1:
Det ønskes bekræftet, at samarbejdet mellem A-kasserne ikke anses for at være en selvstændig afgiftspligtig person.
Lovgrundlag:
Momslovens § 3, stk. 1:
"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. (…)"
Praksis:
SKM2007.899.LSR
Landsskatteretten slår fast, at et administrationsfællesskab, der hvilede på en samarbejdsaftale mellem en række faglige organisationer, udgjorde en afgiftspligtig person i momslovens forstand. Fællesskabet ansås for at have en så fast struktur og selvstændighed, at det måtte anses for at have leveret ydelser til de organisationer, der deltog i fællesskabet. Landsskatteretten anfører bl.a., at vurderingen af om en given person er en afgiftspligtig person, udelukkende afgøres på baggrund af 6. momsdirektivs artikel 4, idet retten henviser til præmis 25 i EF-domstolens dom i sag nr. C-186/89 (W. M. van Tiem). Det anføres videre, at det med direktivets anvendelse af udtrykket "enhver" i artikel 4, stk. 1 (nu art. 9, stk. 1), fremgår, at en persons retlige form er uden selvstændig relevans ved vurderingen af, om en person er en afgiftspligtig person i henhold til momsdirektivet. Landsskatteretten henviser i den forbindelse til Generaladvokatens udtalelse, punkt 15, vedrørende EF-domstolens sag nr. C-23/98 (J. Heerma): "...er et civilt selskab som det, der er tale om i hovedsagen, og som ikke er en juridisk person, men et samvirke mellem fysiske personer og derved rent faktisk har samme selvstændighed som et selskab, i stand til at udøve selvstændig økonomisk virksomhed og må derfor anses for en afgiftspligtig person som omhandlet i sjette direktivs artikel 4."
I SKM2003.52.LSR fandt Landsskatteretten, at en banks afholdelse af en jubilæumsfest for aktionærerne ikke kunne medføre, at banken kunne anses for at drive økonomisk virksomhed som omhandlet i momslovens § 3 ved afsætning af hotel- og restaurationsydelser. Deltagelsen i arrangementet var betinget af, at deltagerne skulle købe en billet. Retten fandt, at bankens afholdelse af festen måtte anses for at være sket som et led i bankens almindelige bankvirksomhed, og dermed ikke kunne anses som en særskilt herfra selvstændig aktivitet.
Begrundelse:
Efter momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Det fremgår af afsnit C.1.2 i momsvejledningen 2009-2, at momspligtige personer både kan være juridiske og fysiske personer, og at en momspligtig person derfor også kan være enhver form for selskabs- og virksomhedsdannelse, f.eks. et aktie- eller anpartsselskab, et interessentskab, en forening, en fond eller et enkeltmandsfirma. En enheds retlige form er i den forbindelse uden betydning.
Momspligten forudsætter endvidere, at der er tale om økonomisk virksomhed.
Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser samt virksomhed indenfor liberale erhverv og dermed sidestillede erhverv, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden.
De to A-kasser vil indgå et samarbejde om en fælles IT-afdeling, der skal servicere begge organisationer. Samarbejdet skal stå for drift og udvikling af IT i de to A-kasser.
Samarbejdet har ikke selvstændige vedtægter, kan ikke selvstændigt disponere i forhold til 3. mand og kan ikke selvstændigt eje aktiver, herunder licenser, software og hardware. Samarbejdet aflægger ikke eget regnskab, men er en del af de 2 A-kassers regnskaber.
Den enkelte A-kasse afholder selv egne udgifter, og udgifter, der ikke kan relateres direkte til den enkelte A-kasse, som for eksempel administrationsomkostninger, fordeles efter A-kassernes medlemstal.
For den enkelte A-kasse er det at have en IT-afdeling og anvendelse af IT-systemet en naturlig og integreret del af A-kasseaktiviteten. Der ydes ikke samarbejdet noget vederlag for det arbejde de leverer, men afdelingens omkostninger bliver dækket på lige fod med A-kassernes øvrige afdelingers aktiviteter.
SKAT finder på den baggrund ikke, at samarbejdet mellem de to A-kasser kan siges at have en så fast struktur og selvstændighed, at det udøver selvstændig økonomisk virksomhed i en form, der bringer det ind under momslovens anvendelsesområde.
SKAT har herved navnlig lagt vægt på, at A-kasserne deltager på lige fod i samarbejdet, at der ikke ydes samarbejdet noget vederlag for de arbejdsopgaver, der udføres, at den enkelte A-kasse alene afholder omkostninger, der relaterer sig til deres egen IT-anvendelse samt at samarbejdet ikke selvstændigt kan disponere eller indgå i forpligtelser overfor 3.mand og ikke kan eje aktiver.
Da samarbejdet således ikke kan anses for at være en selvstændig afgiftspligtig person, falder det uden for momslovens anvendelsesområde.
SKAT skal på den baggrund indstille, at spørgsmål 1 besvares med "ja".
Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til den momsmæssige behandling af en eventuel viderefakturering mellem de 2 A-kasser.
Ad. spørgsmål 2-4:
Spørgsmål 2-4 bortfalder, idet der er besvaret bekræftende på spørgsmål 1.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.