Dokumentets metadata

Beskatning af renteindtægter fra bankkonti

Skatteansættelse vedrørende beskatning af renteindtægter var ugyldig, da fristen i skatteforvaltningsloven § 26 ikke var overholdt. Skatteyderen var omfattet af den korte ligningsfrist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, sidste pkt., jf. bekg. nr. 1095 af 15/11 2005, uanset hun havde renteindtægter fra en konto med særlige ejerforhold, da renteindtægterne var dækket af rubrikkerne i den fortrykte selvangivelse. Ansættelsen var ikke en "direkte følge" af tidligere års ansættelser omfattet af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2.

Klagen skyldes, at klageren er beskattet af 50 % af renteindtægterne vedrørende to bankkonti. Der er nedlagt påstand om, at ansættelsen er ugyldig.

Skatteankenævnet har beskattet klageren af 50 % af renteindtægterne svarende til 19.590 kr. fra et bankindestående. Selvangivet med 25 % eller 9.795 kr.

Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.

Klageren er samboende med PJ samt deres to fællesbørn, der er født i henholdsvis 1992 og 1997.

I henhold til indberettede oplysninger til SKAT's kontrolsystem fra en bank er klageren registreret som den, der repræsenterer følgende to konti i banken:

Konto 1 med et indestående ultimo 2005 på 2.013.991 kr. Tilskrevne renter har i 2005 udgjort 39.163 kr.

Konto 2 med et indestående ultimo 2005 på 46 kr. Tilskrevne renter har i 2005 udgjort 18 kr.

Kontiene er registrerede som almindelige indlånskonti med særlige ejerforhold og en kode 2, hvilket betyder, at der enten er flere ejere af kontoen, at kontiene tilhører en forening, et selskab, et legat, en stiftelse eller en anden juridisk person uden SE-nr., eller at kontoen er en rentenydelseskonto eller en gravstedskonto. Det er endvidere registreret, at kontoen repræsenteres af klagerens samlever.

Kontiene er således registrerede under klagerens personnummer, men på grund af registreringen med særlige ejerforhold bliver renterne ikke automatisk tillagt klagerens indkomst på den fortrykte selvangivelse.

Landsskatteretten har ved kendelser af 30. marts 2007 truffet afgørelse vedrørende indkomstårene 2000-2002, samt kendelse af 27. februar 2008 vedrørende indkomstårene 2003-2004. Af kendelserne fremgår, at klageren og klagerens samlever er anset for skattepligtig af hver 50 % af renteindtægterne af indeståendet på ovennævnte konti.

Landsskatterettens kendelser af 30. marts 2007 er stadfæstet ved byretsdom af 21. oktober 2008.

Om forløbet vedrørende skatteansættelsen for indkomståret 2005 er det oplyst, at skattecentret den 1. august 2007 har fremsendt agterskrivelse. På grundlag af klagerens indsigelser modtaget den 20. august 2007 har SKAT den 31. august 2007 fremsendt afgørelse vedrørende den ændrede skatteansættelse for indkomståret 2005.

Afgørelsen er ved nærværende påklaget til Landsskatteretten.

Endvidere er det oplyst, at der er fremsendt følgende årsopgørelser for klageren for indkomståret 2005:

Årsopgørelse nr. 1 af 13. marts 2006, hvor renteindtægter er medtaget med 1 kr.

Årsopgørelse nr. 2 af 20. april 2006, hvor renteindtægter er selvangivet af klageren via tast selv med 9.796 kr.

Årsopgørelse nr. 3 af 10. september 2007, hvor renteindtægter er indberettet af skattecentret med 19.591 kr.

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af 50 % af renteindtægterne fra bankindestående i banken, svarende til renteindtægter på 19.590 kr., jf. statsskattelovens § 4, litra e.

Ankenævnet har fundet, at skattecentrets afgørelse er foretaget inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Klageren har ikke kunnet påberåbe sig den kortere frist, som gælder for fysiske personer med enkle økonomiske forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. skatteministerens bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Der er fra banken indberettet oplysninger til SKAT om, at klageren står registreret med to bankkonti, der er registreret med flere ejere. Sådanne særlige bankkonti er ikke dækket af den fortrykte selvangivelsesblanket, hvilket også fremgår af den første årsopgørelse til klageren for 2005 udskrevet den 13. marts 2006. På denne fremgår alene en renteindtægt på 1 kr. Ligeledes er der alene på årsopgørelsen oplyst, at der er indberettet et indestående i pengeinstitut på 51 kr. Uanset klageren har modtaget en erklæringsselvangivelse, er klageren ikke omfattet af bestemmelserne i ovennævnte bekendtgørelses § 1.

Skattecentret har ved afgørelsen for 2005 henvist til bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1 og § 3 samt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Efter en samlet vurdering af alle i sagen foreliggende oplysninger, herunder Landsskatterettens afgørelse af 30. marts 2007 for indkomstårene 2000-2002, er det skatteankenævnets opfattelse, at klageren, uanset den fejlagtige henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, og § 3 i bekendtgørelsen, har været i stand til at varetage sine interesser i forbindelse med sagsbehandlingen i skattecentret på fyldestgørende måde. Klageren har ligeledes været i stand til at vurdere mulighederne for påklage af den foretagne ansættelse.

Vedrørende sagens materielle forhold har skatteankenævnet bemærket, at renteindtægter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. I Landsskatterettens afgørelser for indkomstårene 2000-2002 af 30. marts 2007 er der taget stilling til, hvorledes ejerforholdene er for de af klagen omfattede konti i banken, samt hvorledes renteindtægterne skal beskattes hos ejerne. I overensstemmelse hermed er klageren anset for skattepligtig for 50 % af renteindtægterne.

Klageren har nedlagt påstand om, at den foretagne skatteansættelse er ugyldig, da betingelserne ikke er opfyldte.

SKAT har ikke haft et formelt og juridisk grundlag for at bringe en ekstraordinær genoptagelse i anvendelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27. Alle fakta omkring indkomståret 2005 har hele tiden været den skatteansættende myndighed bekendt.

Klageren har desuden henvist til, at skatteankenævnet den 22. marts 2007 har truffet afgørelse om, at klageren er omfattet af bestemmelserne for "fysiske personer med enkelte økonomiske forhold". Det samme må gøre sig gældende for indkomståret 2005, da der er tale om samme forhold, samme konti, og da der i øvrigt ikke er sket ændringer.

SKAT, Hovedcentret har bl.a. bemærket, at centret er enig med Landsskatterettens kontors indstilling om, at klageren er omfattet af den korte ligningsfrist. Renteindtægter - uanset at kontoen har flere ejere - er indkomst af en art, der er dækket af rubrikker på den fortrykte selvangivelse (04.048).

SKAT, Hovedcentret er ligeledes enig i, at der ikke er tale om en situation, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, idet forholdet må beskrives således, at der i stedet for er tale om et tilsvarende forhold i et andet indkomstår. I den situation finder undtagelsen i § 1, stk. 1, nr. 4, i bekg. nr. 1095 af 15. november 2005, kun anvendelse for tilsvarende ændringer i tidligere indkomstår, når det samme forhold er blevet ændret inden udløbet af den korte ligningsfrist.

SKAT, Hovedcentret har endvidere bemærket, at en stadfæstelse af den påklagede forhøjelse afhænger af, om det efter bekendtgørelsens § 3 kan lægges til grund, at forholdet er omfattet af indholdet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvilket meget taler for, da renteindtægterne har været selvangivet positivt urigtigt. I den forbindelse har SKAT bemærket, at det er SKAT's opfattelse, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke finder anvendelse, når fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, endnu ikke er udløbet, jf. Procesvejledningen, afsnit G.2.2 . Begrundelsen herfor er, at når fristerne i bekendtgørelsen om en kort ligningsfrist ikke gælder, jf. dennes § 3, kan en bekendtgørelse ikke ændre noget i, at denne frist efter hjemmelen i § 27, stk. 2, ingen eksistens har før fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overskredet.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at SKAT ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste pkt., er der tillagt skatteministeren en bemyndigelse til for grupper af skattepligtige at fastsætte en kortere frist for ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat end de frister, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. - 4. pkt. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, der fastsætter en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, fremgår, at varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat vedrørende en fysisk person med enkle økonomiske forhold skal være afsendt den 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Gennemførelse af ansættelsesændringen skal ske senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Den korte ligningsfrist finder dog ikke anvendelse, når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2. I sådanne tilfælde vil alle forhold i den pågældende skatteansættelse kunne ændres inden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

En skattepligtig kan bl.a. ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på selve den fortrykte selvangivelsesblanket (blanket 04.048) for det pågældende indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.1, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at det kan lægges til grund, at klageren er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse, hvorfor en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005 skulle være varslet senest den 1. juli 2007. SKAT har imidlertid først fremsendt agterskrivelsen den 1. august 2007, hvorfor agterskrivelsen ikke er fremsendt inden for den ordinære frist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 1, stk. 1.

Reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 finder anvendelse, uanset en skatteyders skatteansættelse er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelsens § 3.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan SKAT ændre en skatteansættelse efter udløbet af den ordinære frist, herunder den korte ligningsfrist, når ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen fra fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, at ansættelsen er en "direkte følge" af en ansættelse for den skattepligtige for et andet indkomstår. Af forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 fremgår bl.a.:

"Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse, såfremt en forhøjelse af skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger inden for de almindelige ansættelsesfrister, giver anledning til forhøjelse af en skatteansættelse vedrørende et indkomstår, der ligger uden for de almindelige ansættelsesfrister."

Landsskatteretten har ved kendelse af 30. marts 2007 ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2000-2002. Uanset skatteansættelserne for disse indkomstår har vedrørt beskatning af renteindtægter hidrørende fra de samme konti og dermed beror på de samme faktiske omstændigheder, finder Landsskatteretten ikke, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, er opfyldte, da der ikke er tale om en "direkte følge". Det bemærkes endvidere, at SKAT i nærværende sag kunne have foretaget ansættelsen indenfor den korte ligningsfrist, der udløb den 1. juli 2007 - tre måneder efter Landsskatterettens afgørelse af 30. marts 2007.

Ansættelsen er derfor ugyldig.