Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - rådighed over to boliger

Ikke bevist, at ophold i helårshus havde karakter af reel beboelse i lovens forstand, og avancen ved salget af huset var derfor ikke skattefri i medfør af "parcelhusreglen" i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Parter

A
(Adv. Torben Bagge)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv. Mette Rovsing Koch)

Afsagt af byretsdommer

Kirsten Thaarup Nygaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgerens fortjeneste ved salget af ejendommen beliggende ...1, er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Under denne sag, der er anlagt den 4. september 2008, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2003 nedsættes med 1.693.143 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 6. juni 2008 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende spørgsmålet. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende:

Klagen vedrører, om fortjenesten ved salget af en ejendom er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2003

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har anset avancen ved salget af ejendommen ...1, for skattepligtig og har ansat avancen til 1.693.143 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klageren og klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Klageren og klagerens repræsentant har endvidere fremlagt sagen for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren købte ejendommen ...1, som var et ubebygget areal, ved skøde af 14. februar 2001 og med overtagelsesdag den 1. februar 2001. Ejendommen har et areal på 792 m2. Klageren opførte et hus på ejendommen. Ejendommen var således pr. 1. januar 2003 vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed. I henhold til Bygnings- og Boligregisteret var der pr. 1. januar 2003 et fritliggende enfamilieshus på ejendommen med et bebygget og beboet areal på 232 m2. Ejendommen havde 1 køkken, 3 badeværelser og 3 toiletter. Huset blev i henhold til Bygnings- og Boligregisteret opført i 2002. Byggeriet blev i henhold til udskrift fra Teknik- og Miljøforvaltningen i ...1 kommune registreret som afsluttet den 27. august 2002. Klageren solgte ejendommen den 24. marts 2003.

I henhold til formidlingsaftale for salget af ejendommen ...1 værdiansatte ejendomsmægleren ejendommen den 17. september 2002. Formidlingsaftalen blev indgået den 14. november 2002. I henhold til tilstandsrapporten for ejendommen blev denne udarbejdet den 25. september 2002, hvor ejendommen blev besigtiget. Den 1. december 2002 blev ejendommen sat til salg i en avisannonce.

Klageren ejede derudover andelslejligheden beliggende ...2. Lejligheden havde et areal på 78 m2. Klageren købte andelslejligheden i 1999. Andelsboligforeningen ...2 blev opløst i 2005, og ejendommen blev udstykket i ejerlejligheder og solgt.

Klageren var tilmeldt folkeregisteret på adressen ...3 i perioden fra 22. april 1978 til 5. marts 2002 og på adressen ...1 i perioden fra 5. marts 2002 til 1. april 2003, hvorefter han tilmeldte sig folkeregisteret på adressen ...2. Klagerens kæreste var tilmeldt folkeregisteret på adressen ...2 i perioden fra 1. juli 1999 til 5. juli 2002 og var igen tilmeldt på adressen i perioden fra 1. april 2003 til 4. august 2005. I perioden fra 5. juli 2002 til 1. april 2003 var klagerens kæreste tilmeldt folkeregisteret på adressen ...1. Hun betalte ikke husleje til klageren i den periode, hvor hun beboede lejligheden ...2 alene.

Det fremgår af brev fra Topdanmark, at klagerens kærestes indboforsikring dækkede adressen ...1 i perioden fra 6. juli 2002 til 2. april 2003, og at forsikringen ikke i samme periode dækkede indbo på adressen ...2.

I henhold til brev af 28. juni 2002 fra Tele Danmark fik klageren oprettet fastnettelefon på adressen ...1. Bestillingen blev udført den 2. august 2002. I henhold til opkaldsliste fra TDC var der i alt 312 opkald fra fastnetnummeret på ...1 i perioden fra 2. august 2002 til 20. marts 2003. Prisen for opkaldene var i alt 283,85 kr. I perioden fra 2. august 2002 til 28. november 2002 var der næsten opkald fra telefonen hver dag med undtagelse af enkelte perioder af 1 til 4 dages varighed, hvori der ingen opkald var. Der var ingen opkald i perioden fra 29. november 2002 til 20. december 2002. Derudover blev telefonen viderestillet 5 gange, hvor viderestillingen 4 af gangene blev ophævet samme dag, og viderestillingen 1 af gangene blev ophævet dagen efter.

Klageren fik endvidere oprettet kabel tv på ejendommen. I henhold til brev fra Telia blev der således betalt 1.000 kr. herfor den 25. juli 2002. I henhold til girokort fra DR blev der opkrævet licens fra klagerens kæreste på adressen ...1, som skulle betales senest den 12. maj 2003.

Tre gange fordelt på henholdsvis august, september og oktober måned 2002 var montører fra Siemens på besøg på ejendommen ...1 for at servicere fejl på køleskab og gaskomfur.

Det fremgår af oversigt fra G1, at der på adressen ...1, var et elforbrug på 2.060 kWh i perioden fra 28. november 2001 til 19. november 2002 og på 1.047 kWh i perioden fra 19. november 2002 til 31. marts 2003.

I henhold til slutopgørelse af forbruget af vand og fjernvarme for ejendommen ...1 blev der i perioden fra 22. november 2001 til 8. januar 2003 forbrugt 37 m3 vand, og fjernvarmeforbruget var på 511 m3. I perioden fra 8. januar 2003 til 30. marts 2003 blev der endvidere forbrugt 8 m3 vand, og fjernvarmeforbruget var på 158 m3 i denne periode.

I henhold til Regionalbogen for ... for 2000 var klageren og hans kæreste anført på adressen ...2 med telefonnummer .... Klageren var ligeledes i Telefonnøglen for 2001 /2002 anført med dette telefonnummer på adressen.

Virksomheden "FA A" blev registreret hos Told Skat den 1. november 2002. Virksomhedens adresse var anført som ...2. Firmaets telefonnummer var anført som .... Virksomhedens branche var anført som udlejning af arbejdskraft, entreprisearbejde, byggebranchen og haveservice. Virksomheden ophørte den 1. september 2003.

Det fremgår af erklæring fra den tidligere formand for Andelsboligforeningen G2, at han primo juli 2002 var behjælpelig med at flytte klagerens kærestes bohave fra ...2 til ...1, og at lejligheden blev tømt for alt indbo, ligesom han hjalp klageren og hans kæreste med at flytte bohave fra ...1 til ...2 primo december 2002. I perioden fra juli 2002 til primo december 2002 havde han opsyn med den tomme lejlighed på ...2. Endvidere fremgår det af erklæringen, at firmaet "FA A" havde entreprisen på renoveringen af gårdbelægningen og kloakker på ...2.

I henhold til erklæring fra en nabo til ejendommen ...1, havde klageren og hans kæreste bopæl på ...1 i perioden fra foråret 2002 og indtil april 2003, og parret havde deres daglige gang på ...1 i denne periode.

Det fremgår endvidere af erklæring af september 2004 fra køberen af ejendommen ...1, at han besøgte ejendommen nogle gange i forbindelse med handlens indgåelse, og at det var hans indtryk, at huset var eller havde været beboet. Endvidere bekræftede køberen, at han i forbindelse med købet overtog løsøre i form af gardiner og lamper m.v.

I henhold til endeligt skøde af 5. juli 2002 købte klagerens far ejendommen beliggende ...4.

Skatteforvaltningen og skatteankenævnet godkendte byggeomkostninger på 939.535 kr. ifølge opgørelse samt yderligere byggeomkostninger på 337.322 kr. tillagt anskaffelsessummen for ejendommen ...1.

I henhold til opgørelsen over byggeomkostningerne på 939.535 kr. var udgifterne afholdt i perioden fra 4. april 2001 til 30. august 2002. Af de 939.535 kr. blev 594.897 kr. i henhold til opgørelsen afholdt i indkomståret 2001, mens 344.638 kr. af udgifterne blev afholdt i indkomståret 2002, hvoraf i alt 157.657,82 kr. medgik til køkken. Udgifterne til køkken blev opkrævet på fakturaer af henholdsvis 4. april 2002 og 20. maj 2002, mens et mindre beløb på 767,81 kr. til baglister til køkkenet blev opkrævet på faktura af 2. juli 2002. Af de resterende udgifter afholdt i indkomståret 2002 angik størstedelen af udgifterne perioden fra januar til og med maj. Derudover afholdt klageren byggeomkostninger på 337.322 kr., hvoraf 285.270,20 kr. vedrørte perioden inden, at klageren meldte flytning til folkeregisteret til adressen ...1.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset avancen ved salget af ejendommen ...1, for skattepligtig og har ansat avancen til 1.693.143 kr.
Salget af ejendommen ...1 kan ikke anses for at være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er sandsynligt, at klageren i et vist omfang har haft ophold på ejendommen. Ud fra de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder de registrerede bopælsoplysninger contra de foreliggende telefonoplysninger, flytningen til/tilbageflytningen til andelslejligheden, salgsbestræbelserne, ingen indkøb af nye møbler og tidspunktet for registreringen af virksomheden på adressen ...2., anses det dog ikke for godtgjort, at opholdet på ...1 havde karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold. Der henvises til Østre Landsrets dom af 11. oktober 2005, offentliggjort i SKM2005.414.ØLR , Østre Landsrets dom af 15. december 2005, offentliggjort i SKM2006.16.ØLR , og Østre Landsrets dom af 9. maj 2006, offentliggjort i SKM2006.380.ØLR .

Det er tillagt vægt, at klageren valgte at beholde andelslejligheden, hvorfor han forholdsvis nemt havde mulighed for at tage ophold et andet sted. Andelsboligforeningen blev faktisk først videresolgt ca. 3 år efter, at klageren og hans kæreste flyttede tilbage til ...2. Andelsboligen må også før den 5. marts 2002 anses for at have været klagerens bopæl, selv om han ikke var tilmeldt folkeregisteret på adressen. Dette begrundes med, at klageren var optaget i telefonbøger tilbage til år 2000 med adressen ...2, og at der ikke var indtægtsført leje vedrørende kærestens ophold i lejligheden.

Det er derfor med rette, at klageren er blevet beskattet af avancen ved salget af ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at avancen ved salget af ejendommen ...1, er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, således at klagerens indkomst for indkomståret 2003 skal nedsættes med 1.693.143 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført, at ejendommen har tjent som bolig for klageren i en del af den periode, hvori han har ejet ejendommen, hvorfor avancen ved salget af ejendommen ikke skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren er uddannet automekaniker og arbejder som sådan. Han købte i februar 2001 en ubebygget grund beliggende ...1, for 600.000 kr. I løbet af et års tid opførte klageren som selvbygger sammen med sin far et parcelhus på ...1.

Byggeriet blev afsluttet i marts/april 2002, men da der ikke var behov for kreditforeningslån i sagen, var det ikke nødvendigt for klageren at få en egentlig ibrugtagningstilladelse, hvorfor byggeriet ikke blev færdigmeldt. Kommunen konstaterede senere i forbindelse med besigtigelsen af andet byggeri i området, at ejendommen var færdigbygget, hvorfor det var selve byggesagen ved kommunen, der blev afsluttet den 27. august 2002. Huset var således færdigt, da klageren flyttede ind, og det fremgår af kontoudtog, at der efter maj måned ikke blev hævet væsentlige beløb på kontoen, hvilket viser, at der ikke blev indkøbt byggematerialer til færdiggørelse af huset.

Byggeomkostningerne androg ca. 1.277.000 kr., således at ejendommen samlet havde en kostpris på ca. 1.877.000 kr. En del af ejendommens pris finansierede klageren og hans kæreste med et rentefrit lån fra klagerens forældre. Den resterende del af ejendommens pris blev finansieret via en kassekredit. Baggrunden for denne lidt utraditionelle finansieringsordning var, at klageren og hans kæreste havde udsigt til at opnå en gevinst i størrelsesordenen 500.000 kr. ved salg af andelslejligheden beliggende ...2.

Klageren flyttede den 5. marts 2002 ind i ejendommen ...1. Klageren havde indtil marts 2002 haft bopæl og folkeregisteradresse på sine forældres adresse ...3. Klagerens kæreste havde siden 1. juli 1999 haft bopæl på ...2. Dette var en andelslejlighed ejet af klageren. Den 5. juli 2002 flyttede klagerens kæreste ind hos ham på adressen ...1. Parret flyttede ud af huset midt i december 2002 og ind i andelslejligheden.

Klageren og hans kæreste forestod selv flytningen til og fra ...1 og brugte en trailer hertil. Klageren medtog et skrivebord, et fjernsyn og en reol m.v. fra sit værelse hos forældrene, og kæresten medtog sit bohave fra lejligheden ...2., da hun flyttede ind. Endvidere købte de lidt møbler, herunder reoler, lamper mv. i Bilka. De har ikke gemt kvitteringerne herfor, da der ikke var tale om dyre møbler. Klageren og hans kæreste har de samme møbler i det hus, de bor i i dag, som de havde på ...1, og har kun købt få møbler derudover.

Baggrunden for, at ejendommen ...2 var ejet af klageren og ikke af kæresten, som beboede lejligheden, var, at han fik tilbudt at overtage andelslejligheden efter en arbejdskollegas moder. Den samlede månedlige udgift for at bo i lejligheden var 857 kr. inklusive boligafgift til andelsforeningen.

Det var intentionen, at ejendommen ...1 skulle danne ramme om parrets fremtid. Imidlertid faldt klagerens kæreste ikke godt til i huset og i forhold til naboerne. Derudover var der ingen børn i kvarteret, som stort set kun var beboet af ældre mennesker. Da parret planlagde at få børn, generede dette kæresten. Derudover var en af grundene til, at klagerens kæreste ønskede at fraflytte ejendommen, at klagerens forældre den 15. juli 2002 købte ejendommen ...4, som lå ca. 200 meter fra ...1. I løbet af efteråret 2002 blev klageren kontaktet af en af genboerne, som var ejendomsmægler, som fortalte, at han havde en køber til ejendommen, som kunne indbringe 4.000.000 kr. Dette fik naturligvis klageren og hans kæreste til at overveje, om det var værd at sælge ejendommen under hensyntagen til den gode pris og det faktum, at klagerens kæreste ikke trivedes med at bo i kvarteret. Ideen om og muligheden for eventuelt at sælge kom således uopfordret til parret, der ikke havde planlagt at sælge drømmeboligen, som klageren i samarbejde med sin far havde arbejdet hårdt for at bygge.

I løbet af oktober og november 2002 blev de enige om at sælge huset via en ejendomsmægler. Huset blev sat til salg ved en mægler den 1. december 2002, og kort tid efter flyttede klageren og hans kæreste ud af ejendommen. Parret fraflyttede ejendommen, inden den var solgt, fordi klagerens kæreste arbejdede om natten, og derfor ikke havde lyst til at bo i ejendommen, når der hele tiden kunne komme en ejendomsmægler for at fremvise ejendommen.

Der er fremlagt dokumentation for, at ...1 tjente som bolig for klageren og hans kæreste i form af dokumentation af forbruget af el, varme, telefon og stofanet.

Vedrørende elforbruget anførte SKAT i sagsfremstillingen, at der ikke havde været aflæsninger i perioden, hvorfor forbruget ikke kan opdeles som vedrørende henholdsvis byggeperioden og tiden herefter. Dette er ikke korrekt. Det fremgår af den indsendte dokumentation, at der i perioden fra 19. november 2002 til 31. marts 2003 var et forbrug på 1.047 kWh. Dette svarer til et årsforbrug på ca. 3.150 kWh. Der har således været et helt normalt forbrug for et ungt par i den periode, hvor klageren og hans kæreste beboede ejendommen. Det forholder sig på samme måde med varme- og vandforbruget, der dog ikke kan afgrænses på samme måde.

Angående telefonforbruget fremgår det af udskrifter fra TDC, at der var et konstant forbrug, hvortil kommer mobiltelefoner. SKAT anførte, at der var sket viderestilling af telefonen. Der skete alene viderestilling i fem tilfælde, hvor viderestillingen i fire tilfælde blev ophævet samme dag, og i et tilfælde blev viderestillingen ophævet dagen efter. Der var 312 opkald fra fastnettelefonen i den periode, hvori nummeret var aktivt.

Klagerens kæreste flyttede sin indboforsikring fra ...2 til ...1 samtidig med, at hun flyttede bopæl, hvilket er skriftligt bekræftet af Topdanmark. Den 6. august var montører fra Siemens på besøg på ejendommen ...1 for at servicere fejl på køleskab, gaskomfur og køkken.

Klagerens kæreste og nuværende hustru flyttede ind i andelslejligheden, hvor klageren ikke havde bopæl forud for indflytningen i december 2002. Fra slutningen af 1999 til midten af 2000 var klageren værnepligtig i ...5.

Andelsboligen var ikke fremlejet i perioden, hvor klageren og hans kæreste boede i ejendommen beliggende ...1. Dette skyldtes, at andelsboligforeningen arbejdede på at opløse sig selv og omdanne ejendommen til ejerlejligheder, hvorved de enkelte ejere ville opnå en betydelig fortjeneste. Klageren ønskede ikke at udleje ejendommen med deraf følgende problemer i forbindelse med, at der skulle laves om på ejerforhold mv. vedrørende ejendommen. Andelsboligforeningen fandt efter længere tid en lovlig mulighed for at opløse foreningen. Klageren opnåede herved en gevinst på lidt mere end 500.000 kr.

Til adressen ...2., har der fra 1999 til 2005 været tilknyttet fastnettelefonnummer .... I dag er dette nummer tilknyttet adressen ...6, hvor klageren og hans hustru er bosiddende. Klageren fik i forbindelse med indflytningen i ejendommen ...1 oprettet et nyt fastnettelefonnummer, idet han ønskede et fastnetnummer inden, at hans kæreste fraflyttede ...2.

Ifølge den oprindelige formulering af parcelhusreglen blev der opstillet et krav om to års beboelse, dog med mulighed for dispensation i tilfælde, hvor ejendommen skulle sælges i anledning af separation, skilsmisse eller en ægtefælles død. Ved lov nr. 888 af 29. september 1989 blev betingelsen om to års beboelse imidlertid ophævet. Det var herefter blot en betingelse, at den pågældende bolig skulle have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne havde ejet ejendommen. Det fremgår af forarbejderne til den i 1989 gennemførte ændring, at formålet var at undgå det omfattende antal ansøgninger om dispensation, der årligt blev indgivet i henhold til den oprindelige bestemmelse. Dog ønskede man ikke at ophæve mulighederne for at undgå beskatning ved salg inden to år.

Der henvises til Skatteministerens svar på spørgsmål 34, 48 og 55 fra Folketingets Skatteudvalg. Det fremgår med al tydelighed af Skatteministerens svar, at der efter ændringen af bestemmelsen ikke kan opstilles krav til beboelsens varighed. Selv en kortvarig beboelsesperiode vil således ifølge Skatteministeren kunne opfylde betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren var registreret i telefonbogen på adressen ...2, for at undgå at få problemer med andelsboligforeningen. Yderligere har han naturligvis i et vist omfang overnattet og opholdt sig i andelslejligheden, som det er naturligt, når ens kæreste bor der. Klageren har dog aldrig haft sine møbler m.v. i lejligheden forud for indflytningen i december 2002. Uanset at han ejede andelen, var det hans kæreste, der boede i lejligheden, og betalte de omkostninger, der var forbundet hermed, og som udgjorde et meget lavt beløb på 857 kr. pr. måned. Andelslejligheden har således ikke forud for december 2002 været klagerens bopæl.

Parret flyttede i mangel af andre løsninger ind i andelslejligheden som en midlertidig løsning, indtil de kunne finde ud af, om ejendommen ...1 kunne sælges, og hvad de herefter skulle gøre.

I forbindelse med at klageren flyttede sine møbler m.v. fra sine forældres adresse til adressen ...1 og her flyttede sammen med sin kæreste, der ligeledes tog alt sit bohave med fra ejendommen ...2, opgav han rent faktisk andre boligmuligheder og tog varig bolig i ejendommen ...1. Dette støttes af de foreliggende erklæringer fra andelsboligforeningens formand, naboerne til ...1 og køberen af ejendommen, som erklærede, at det var hans opfattelse, at ejendommen var eller havde været beboet, ligesom han overtog en del af løsøret i forbindelse med købet af ejendommen.

Der foreligger en lang række beviser for, at en faktisk beboelse af ejendommen fandt sted. Der er således foretaget en lang række opkald fra telefonen, ligesom der blev oprettet forsikring, og køleskabet blev repareret.

Årsagen til, at fastnettelefonen først blev oprettet 1 måned efter, at kæresten flyttede ind, var, at de var unge mennesker, der lige var flyttet sammen i deres drømmehus, hvor der var mange ting, der skulle ordnes. De havde begge mobiltelefon. Derudover var der 8 ugers ventetid på at få etableret telefon.

Det er forhåbentlig ikke nødvendigt at installere kabel tv, for at kunne sælge sin bolig skattefrit. I det hus, klageren bor i i dag, har han ikke kabel tv. Derimod tyder installationen af kabel tv på, at de havde planer om at bo i huset i flere år.

En nærmere gennemgang af Højesterets dom af 24. januar 2007, offentliggjort i SKM2007.74.HR , og Østre Landsrets dom af 15. december 2005, offentliggjort i SKM2006.16.ØLR , viser, at sagerne på flere afgørende punkter adskiller sig fuldstændig fra faktum i nærværende sag, og at der derfor ikke er grundlag for at tage dommene til indtægt for, at klageren ikke har beboet ejendommen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig for denne i en del af ejertiden. Det beror på en konkret vurdering, om det er godtgjort, at beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, idet det ikke er tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt har stået til rådighed.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, lægger til grund, at klageren opholdt sig på ejendommen ...1 i forbindelse med færdiggørelsen af ejendommen, idet han opførte ejendommen sammen med sin far. Ophold på en ejendom i forbindelse med ejendommens opførelse og færdiggørelse opfylder imidlertid ikke kravet om, at ejendommen skal have tjent til bolig for ejeren.

Efter en samlet vurdering finder disse retsmedlemmer således, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for klageren eller hans husstand i ejertiden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Klageren anses ikke for at have tiltænkt ejendommen som varig bolig for sig og sin husstand. Der henvises til Højesterets dom af 24. januar 2007, offentliggjort i SKM2007.74.HR , og Østre Landsrets dom af 15. december 2005, offentliggjort i SKM2006.16.ØLR .

Det er særlig tillagt vægt, at klageren og hans kæreste i henhold til folkeregisteroplysningerne tilmeldte sig på adressen ...1 henholdsvis 5. marts og 5. juli 2002, og at klageren har oplyst, at de fraflyttede ejendommen i begyndelsen af december 2002. Det er tillige tillagt vægt, at der ikke var tegnet indboforsikring for ejendommen, før klagerens kæreste meldte flytning til folkeregisteret til adressen ...1.

Det er ligeledes tillagt vægt, at klageren efter det oplyste alene medtog møbler fra sit værelse hos forældrene til ejendommen ...1, som havde et beboet areal på 232 m2, at klagerens kæreste efter det oplyste først i juli 2002 medtog bohave fra lejligheden ...2., og at det ikke er dokumenteret, at de herudover købte møbler.

Det er desuden særligt tillagt vægt, at klageren havde andelslejligheden ...2 til rådighed i hele den periode, hvor han var tilmeldt folkeregisteret på adressen ...1. Ligeledes er det særligt tillagt vægt, at klagerens kæreste beboede andelslejligheden forinden, at hun meldte flytning til ...1, at klageren var anført på adressen ...2 i telefonbøger for 2000 og 2001 /2002, at de bevarede fastnetnummeret på denne adresse, og at parret flyttede til ...2 i december 2002, ligesom de meldte flytning til folkeregisteret til adressen den 1. april 2003.

Det er tillige tillagt vægt, at salgsbestræbelser blev påbegyndt i slutningen af september 2002, hvor ejendomsmægleren værdiansatte ejendommen den 17. september 2002, og tilstandsrapporten blev udarbejdet den 25. september 2002. Klageren må således kort efter, at kommunen registrerede byggeriet for afsluttet, og alene henholdsvis ca. 2 ½ og ca. 6 ½ måned efter, at klageren og hans kæreste meldte flytning til folkeregisteret til adressen, anses for at have indledt bestræbelser på at sælge ejendommen. Hertil kommer, at forbruget af vand i perioden fra 22. november 2001 til 8. januar 2003 var beskedent.

To retsmedlemmer finder særligt under hensyntagen til, at klageren har beboet ejendommen i 9 måneder, og det under sagen oplyste om baggrunden for, at han endte med at opgive bopælen på ejendommen, og de i øvrigt foreliggende oplysninger, at klageren på tilstrækkelig måde har sandsynliggjort, at han reelt har beboet ejendommen og tiltænkt den som varig bolig.

Da retsformandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed, stadfæster Landsskatteretten herefter skatteankenævnets afgørelse, da opgørelsen af avancen ikke er bestridt."

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har forklaret, at han er udlært automekaniker, og det arbejder han også som i dag. Han købte andelsboligen på ...2 i 1999 af en arbejdskollegas mor. Andelsbeviset kostede ca. 240.000 kr. og fællesudgifterne var meget lave - ca. 850 kr. om måneden. Han vidste, at han skulle ind til militæret i slutningen af 1999, og han blev boende hos sine forældre. Hans kæreste, BB, flyttede ind i lejligheden pr. 1. juli 1999. Han mente, at det var en god investering, og så kunne han eventuelt flytte ind, når han var færdig ved militæret. Det var ham, der bestilte fastnettelefon til lejligheden, og det må være derfor, at hans navn kom til at stå i telefonbogen sammen med ITs navn under adressen ...2. Han blev færdig med sin værnepligt i løbet af år 2000. Han købte grunden beliggende ...1 i februar 2001. Baggrunden herfor var, at han gerne ville bygge et hus, som han og RM kunne bo i sammen. Han så på flere grunde, inden han bestemte sig for ...1. Hans far var med. Han så også på et hus. Han syntes, at ...1 havde en dejlig beliggenhed tæt ved byen og med et tilknyttet friareal, som gav noget luft. Det var også nogle pæne huse, der lå omkring. RM var ikke voldsomt engageret, så det var ham, der traf beslutningen om at købe. Han fik lavet tegninger. Tegningerne blev lavet hjemme ved køkkenbordet hos hans mor og far. RM var ikke involveret. Han fik en byggetilladelse og begyndte at grave ud til soklen i april 2001. Han var selvbygger. Hans far hjalp ham meget. Huset var færdig til indflytning i marts 2002. Han meldte flytning til ...1, da han begyndte at overnatte i huset. Der manglede da kun nogle få detaljer, som for eksempel en liste og nogle gummifuger. Han tog nogle få ting med fra sit værelse, da han flyttede ud på ...1. Det var en seng, et skrivebord og nogle hylder. Desuden købte han lidt reoler og nogle spisestuemøbler i et lavpris bolighus. RM kom med lidt køkkenudstyr til ham. Han flyttede fra sine forældre og ind i huset. Mens han boede hos sine forældre, overnattede han tit hos RM. Han havde nøgle til lejligheden og kunne komme og gå, som det passede ham. Han spiste for det meste hos sine forældre, for RM arbejdede om aftenen. Hans mor vaskede hans tøj og smurte hans madpakker. Efter han flyttede ind i huset, fortsatte han med at spise hos sine forældre af og til, og hans mor fortsatte med at hjælpe ham med vasketøjet. RM kom også lidt ud på ...1, men hun var ikke lige så begejstret for huset, som han var. Hun skulle overtales, og hun skulle lige vænne sig til tanken om, at hun skulle bo der, før hun flyttede ind den 5. juli 2002. ITs ting blev flyttet fra lejligheden og ud til huset på en trailer. Da han flyttede ind på ...1 i marts 2002, var en fastnettelefon ikke lige det, der stod højest på "to do listen". Han bestilte en fastnettelefon 8 - 10 uger før, den blev installeret den 2. august 2002. Han havde også mobiltelefon. Han fik ikke overført telefonnummeret fra ...2, for der boede RM jo stadig på det tidspunkt, da han bestilte fastnettelefonen til ...1. Da BB flyttede ud på ...1 den 5. juli 2002, opsagde de ikke fastnettelefonnummeret på ...2. Det var en forglemmelse. De tænkte heller ikke på at overføre fastnettelefonnummeret fra ...2 til ...1. Fastnettelefonnummeret fra ...2 er det telefonnummer, de også bruger i dag. Da BB flyttede fra ...2, blev lejligheden stående tom. Der var nogen, der havde talt om, at lejlighederne kunne omdannes til ejerlejligheder, og at man kunne tjene på det. Den gevinst ville han gerne have med. Derfor ville han ikke sælge andelslejligheden, da BB flyttede. Andelslejligheden måtte som udgangspunkt ikke lejes ud og derfor valgte han bare at se tiden an. Da han og BB flyttede fra ...1, flyttede de tilbage til andelslejligheden på ...2. I 2005 blev hele ejendommen solgt til samme person, og han fik ved salget en gevinst på 500.000 kr. Foreholdt at det i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankenævnet blev oplyst, at andelsboligen blev opretholdt, fordi det var hensigten, at sagsøgerens bror, som da var 13 - 14 år, på et tidspunkt skulle overtage lejligheden, har sagsøgeren forklaret, at der var mange muligheder i spil, og det var en af mulighederne. Det er korrekt, at han, da han pr. 1. november 2002 blev registreret hos Told og Skat, angav sin adresse som ...2., og at han som telefonnummer oplyste telefonnummeret til ...2. Årsagen hertil var, at han fandt det mest naturligt at oplyse den adresse og det telefonnummer, når nu arbejdet skulle udføres på ...2. Baggrunden for registreringen var udelukkende det ene stykke arbejde på ...2. Inden han blev registreret, lejede han en fliseklipper hos Silvan. Den skulle han bruge til arbejdet på ...2. Hos Silvan oplyste han også adressen på ...2. Det gjorde han, fordi det var der, han skulle bruge fliseklipperen. Det er korrekt, at der i september 2002 skete viderestilling fra fastnettelefonen på ...1 til fastnettelefonen på ...2. Han kan ikke huske, hvorfor det skete. Han bestilte ikke nogen indboforsikring, da han flyttede ind på ...1. Det var en forglemmelse. Han fik installeret kabeltv straks efter den 25. juli 2002. Indtil da havde han kunnet se TV 1 og TV2. Det klarede han sig fint med og på deres nuværende bopæl, har de også kun TV 1 og TV2. Han mener ikke, at hverken el, vand eller varmeforbruget var særlig lavt, mens han og BB boede på ...1. Hvis det er lavt, så skyldes det, at hans mor fortsatte med at vaske for ham, og at han ofte tog bad på sit arbejde. Inden han flyttede ind, var der varme på i huset, så det blev holdt frostfrit. Da han flyttede ind, blev der for alvor sat varme på. Da de flyttede i december 2002, var der normal opvarmning af huset af hensyn til interesserede købere, som skulle se huset. BB var ikke særlig begejstret for huset. Hun syntes, at det var for klodset. Hun var også træt af, at naboerne var betydeligt ældre, end de selv var. Hun ville gerne bo et sted, hvor der var legekammerater til de børn, som de håbede på at få. Da hans forældre sidst på sommeren i 2002 købte en grund på ...4, gjorde det ikke huset og beliggenheden mere interessant for BB. Da en genbo, som er ejendomsmægler, på et tidspunkt sagde, at huset kunne koste mindst 4.000.000 kr., og at han havde en interesseret køber, vakte det derfor deres interesse. Det var rent tilfældigt, at han kom til at snakke med mægleren om huset. Han kan ikke præcist huske, hvornår det var, men det var nok kort tid før værdiansættelsen af 17. september 2002. Han ville gerne have beholdt huset, men BB var meget interesseret i at sælge og pressede på for at sætte det til salg. Mægleren fik en nøgle til huset, da de indgik formidlingsaftalen den 14. november 2002. BB arbejdede i restaurationsbranchen. Hun kom derfor ofte sent hjem fra arbejde og sov til klokken 10 - 11 stykker om formiddagen. Hvis mægleren skulle vise huset frem, mens BB sov, var det et problem, og derfor flyttede de i starten af december 2002.

BB har som vidne blandt andet forklaret, at hun og sagsøgeren, A, har været kærester siden 1998. Hun flyttede ind på ...2 i sommeren 1999. Hun boede alene, men A besøgte hende. Han var der meget i weekenderne, og af og til sov han også hos hende i hverdagen. Hun var ikke involveret i købet af grunden beliggende ...1. Det var A' drømmeprojekt. Hun var godt tilfreds med at bo i lejligheden. Hun var heller ikke rigtig involveret i tegningerne af huset. De var ikke enige om, at de skulle flytte sammen i huset. A flyttede ind, da huset var færdigopført i marts 2002. A ville gerne have, at hun skulle flytte ud til ham, men hun var ikke så meget for kvarteret. Det var mest ældre mennesker, der boede i kvarteret. Det endte med, at hun flyttede ind i juni eller juli 2002, for hun ville jo gerne bo sammen med A, og hun lovede ham at give det en chance. De flyttede selv hendes ting med hjælp fra en nabo fra ...2 - DJ. Hun flyttede alt bortset fra lidt lamper og nogle potteplanter. Der var nogle i ejendommen, der snakkede om, at lejlighederne kunne laves om til ejerlejligheder, og at det kunne man tjene penge på. Derfor beholdt de lejligheden. I følge vedtægterne måtte man ikke leje lejlighederne ud, derfor stod den tom, da hun flyttede. Der var ikke nogen, der havde sagt noget til, at hun boede i lejligheden. Efter hun flyttede ud til A på ...1, var hun af og til i lejligheden på ...2 for at vande blomster. Hun ved ikke, hvorfor de ikke opsagde fastnettelefonen på ...2, da hun flyttede ud på ...1. Det er muligt, at hun har brugt telefonen, når hun har været inde for at vande blomster. Hun ved ikke, hvorfor fastnettelefonen på ...1 nogle gange har været viderestillet til fastnettelefonen på ...2. Da hun flyttede fra ...2 til ...1, flyttede hun sin indboforsikring fra ...2 til ...1. Kort tid efter, hun flyttede ud til A, købte hendes svigerforældre en grund på vejen. Det var en kombination af det, og at naboerne var ældre mennesker samt at en nabo, der var ejendomsmægler, spurgte, om de var interesseret i at sælge, der gjorde, at de besluttede sig for at sætte huset til salg. Hun arbejdede sent og sov derfor ofte længe. Det passede ikke så godt med, at mægleren skulle vise huset frem, derfor flyttede de i starten af december. Hvis deres elforbrug var lavt, kan det skyldes, at de begge to arbejdede meget, og derfor ikke var så meget hjemme, ligesom A's mor ofte vaskede tøj for A.

DJ har som vidne forklaret, at han har boet i samme opgang som A og B. Han var formand for andelsboligforeningen på ...2 i ca. ½ år. A boede hos sine forældre, men han var på ...2 2 - 3 gange om ugen. Han hjalp med at flytte de tunge ting fra lejligheden og ud på ...1, da BB flyttede ud til A. Da BB flyttede, stod lejligheden tom. Han havde en nøgle til lejligheden og holdt øje med den. Lejlighederne på ...2 var meget billige. Han havde nogle venner, der var interesseret i lejligheden. Han spurgte A, om han ville sælge lejligheden, men det var A ikke interesseret i. Der var tale om, at hele ejendommen på et tidspunkt skulle sælges til en investor. Det var hans indtryk, at A var interesseret i at få en eventuel prisstigning med. Man måtte ikke udleje lejlighederne. Han flyttede selv fra sin lejlighed i 2003. Han ville gerne have lejet den ud, men fik ikke lov til det af andelsboligforeningen. Han havde brug for pengene, og derfor solgte han lejligheden, selvom han også gerne havde ventet og set, om den senere kunne sælges til en investor med et større udbytte.

NN har som vidne forklaret, at han og A er venner. De kender hinanden fra deres læretid. Han kom jævnligt på ...1, mens A opførte huset. Han var også på besøg, efter A flyttede ind, og han var igen på besøg, efter BB var flyttet ind. A havde problemer med at få BB til at flytte derud. Han ved ikke præcis, hvorfor de solgte huset, men han tror, det var fordi, det ikke lige var stedet for BB, og BB gav også udtryk for, at hun ikke var tilfreds med, at svigerforældrene købte grund på samme vej. Han tror, at A var ked af at sælge huset.

SV har som vidne forklaret, at han nu er folkepensionist. Tidligere arbejdede han som chauffør. Han og A har været naboer på ...1. Han bor i nr. 4. Han flyttede ind i juni 2000. Det var vist i foråret 2001, at A gik i gang med at bygge på ...1. Huset stod færdigt i foråret 2002. Han talte ofte med A, mens byggeriet stod på. Det var et spændende byggeri. Han ved ikke, om A og BB flyttede ind samtidig, eller om A flyttede ind først. Det var i foråret 2002, at de begge, eller i hvert fald A flyttede ind. Han så, at A kørte på arbejde om morgenen og kom hjem om aftenen. Vidnet startede med fast natarbejde i august/september 2002, og han kan huske, at han hver morgen hørte, når A startede bilen og kørte på arbejde. Han har ikke besøgt A og BB i huset. Den første weekend i september 2002 skulle han og hans kone holde fest. I den forbindelse lånte han A og ITs spisestuestole. Han var inde i huset for at hente dem. Han syntes, at det lignede et helt normalt hjem. På et tidspunkt kom A og spurgte ham, om han ville skrive under på en erklæring om, at A og BB havde boet i huset i en nærmere angiven periode. Det ville han gerne. Han skrev under. Teksten var skrevet i forvejen. Han husker det, som om A boede i huset helt til det blev solgt i foråret 2003. Han mener, at A kom der dagligt, indtil de nye flyttede ind.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres nedenfor gengivne påstandsdokumenter.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand i "sammenfattende processkrift" af 12. oktober 2009 anført følgende:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at ejendommen beliggende ...1, har tjent som bolig for sagsøger i den periode, hvor han har ejet ejendommen, hvorfor sagsøger i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke skal beskattes af den realiserede avance ved salg af ejendommen.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Det er således udgangspunktet, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er skattepligtig.

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, fremgår det, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen. Anvendelsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er endvidere betinget af, at ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2.

I nærværende sag er det ubestridt, at sagsøger opfylder betingelserne for at afstå ejendommen ...1 skattefrit i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens §8, stk. 1, bortset fra betingelsen om, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren.

Bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, blev oprindeligt overført til ejendomsavancebeskatningsloven fra lov om særlig indkomstskat. I henhold til den oprindelige udformning af bestemmelsen var det en betingelse for skattefrihed, at ejendommen havde tjent til bolig for ejeren i to år. Der fandtes dog mulighed for dispensation fra kravet om 2 års beboelse i tilfælde, hvor ejeren var nødsaget til at afhænde ejendommen grundet særlige omstændigheder, herunder særligt separation, skilsmisse eller en ægtefælles død.

Betingelsen om to års beboelse for at opnå skattefrihed blev ophævet ved lov nr. 888 af den 29. december 1989. Lovændringen medførte, at det efterfølgende blot var en betingelse, at boligen skulle have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne havde ejet ejendommen.

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 2 1989/90) fremgår ikke nærmere, hvorledes betingelsen om, at den pågældende bolig skulle "have tjent til bolig for ejeren" nærmere skal fortolkes i praksis.

I forbindelse med lovforslagets behandling blev der stillet en række spørgsmål til skatteministeren. Skatteministerens besvarelse af disse spørgsmål belyser betingelsen om, at ejendommen skal "have tjent til bolig for ejeren". Af skatteministerens besvarelse af de stillede spørgsmål fremgår bl.a. følgende:

"I forhold til de gældende regler ophæves kravet om, at beboelsen skal have strakt sig over mindst to år. Dermed vil også kortere beboelsesperioder fritage for en eventuel avancebeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Det må dog kræves, at der rent faktisk har været tale om beboelse. I tilfælde, hvor der helt åbenbart er tale om, at ejeren eller dennes husstand blot foretager en proforma indflytning, dvs. at der reelt ikke er tale om beboelse, vil der efter en konkret ligningsmæssig vurdering være mulighed for at beskatte en eventuel avance efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler. "

Skatteministeren anførte endvidere følgende

"Regeringens lovforslag indebærer, at den eneste betingelse for skattefrihed af en eventuel avance ved afståelse af en ejerbolig er, at skatteyderen eller dennes husstand har beboet den pågældende ejendom. Længden af denne beboelse vil herefter ikke være afgørende, og som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 47 og 48 vil selv meget kortvarige beboelsesperioder berettige til skattefritagelse. Det gælder også, selvom beboelsen kun har strakt sig over f eks. et par dage. Statueringen af beboelse i denne sammenhæng kan principielt ikke gøres afhængig af længden af beboelsesperioden. "

Praksis har vist, at der ved bedømmelsen af, om en ejendom har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, lægges vægt på realiteter forud for formaliteter således, at der lægges vægt på objektive konstaterbare forhold ved vurderingen af, hvorvidt den enkelte skatteyder har foretaget en reel beboelse af ejendommen. Dette i overensstemmelse med skatteministerens udsagn i forbindelse med lovens vedtagelse. Der henvises til eksempelvis SKM2007.74.HR og SKM2006.380.ØLR .

Praksis viser, at der i overensstemmelse med skatteministerens besvarelse af ovennævnte spørgsmål ikke kan fastsættes en nærmere tidsmæssig grænse for, hvornår en ejendom kan siges at have tjent til bolig for boligens ejer eller dennes husstand. I praksis har man anset en periode på 23 dage som tilstrækkelig til at anse boligen som havende tjent til bolig for ejeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, jf. SKM2003.285.LSR . Tilsvarende er anført af Skatterådet i nyere afgørelser. Til illustration heraf kan henvises til eksempler på, at beboelse af ejendommen i perioder på henholdsvis fem og ti måneder har medført, at en ejendom betragtes som havende tjent til bolig for boligens ejer i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der henvises til SKM2008.40.SR og SKM2007.691.SR .

Det er ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne om, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, at skatteyderen fysisk har taget ophold på ejendommen, såfremt formålet med beboelsen alene har været at opnå skattefrihed ved et på indflytningstidspunktet planlagt hurtigt salg af ejendommen.

I tilfælde, hvor der helt åbenbart er tale om en proforma indflytning, med henblik på at opnå en skattefrihed ved et hurtigt salg af ejendommen, ser man således bort fra skatteyderens oplysninger om, at ejendommen har tjent til bolig for skatteyderen eller dennes husstand. Dette i overensstemmelse med skatteministerens udsagn i forbindelse med vedtagelse af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Betingelsen om, at en konkret ejendom skal have tjent til bolig, indeholder således i henhold til praksis reelt to betingelser. Den første betingelse er, at skatteyderen rent faktisk har taget fysisk ophold på ejendommen. Den anden betingelse er, at skatteyderen på det tidspunkt, hvor opholdet på ejendommen starter, skal have taget bolig på ejendommen med henblik på et mere varigt ophold på denne. Der må således ikke være tale om, at formålet med opholdet på ejendommen alene er at opnå skattefrihed ved et på indflytningstidspunktet planlagt hurtigt salg af ejendommen.

Det gøres gældende, at sagsøger opfylder den første betingelse for, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for sagsøger. Sagsøger har således taget fysisk ophold på ejendommen ...1.

Til støtte for, at sagsøger har taget fysisk ophold på ejendommen ...1, skal for det første henvises til registreringerne i Det Centrale Personregister.

Af registreringen i Det Centrale Personregister, medtaget i ekstrakten på side 88, fremgår, at sagsøger blev registreret på adressen fra den 5. marts 2002.

Til støtte for, at sagsøger har taget fysisk ophold på ejendommen ...1, henvises endvidere til den fremlagte oversigt over elforbruget i ejendommen ...1, medtaget i ekstrakten på side 66. Det fremgår af oversigten over elforbruget, at strømmåleren på ejendommen er opsat den 2. april 2001. I den efterfølgende periode indtil den 28. november 2001 har der været et samlet forbrug af el på 169 kWh. I den periode, hvor ejendommen var under opførelse, er der således forbrugt væsentligt mindre strøm end i det efterfølgende år, hvor sagsøger og hans kæreste har beboet ejendommen fra henholdsvis den 5. marts 2002 og 5. juli 2002.

I perioden fra 2. april 2001 til 28. november 2001 der vedrører den periode, hvor ejendommen er opført, blev der forbrugt el svarende til ca. 22 kWh pr. måned. Overføres dette forbrug til den efterfølgende periode, udgør elforbruget vedrørende opførelse af ejendommen i månederne december, januar, februar og marts således ca. 88 kWh. Den øvrige strøm udgørende 1.972 kWh, der er forbrugt i perioden fra den 28. november 2001 til 19. november 2002, kan således henføres til forbrug i forbindelse med parrets almindelige beboelse af ejendommen.

Elforbruget i perioden fra 19. november 2002 til 31. marts 2003 er opgjort til 1.047 kWh. Sagsøger og dennes kæreste fraflyttede ejendommen ...1 i løbet af december måned 2002. Forbruget af el på ejendommen er efter parrets fraflytning faldet betragteligt, hvorfor det opgjorte forbrug i perioden fra 19. november 2002 til 31. marts 2003 hovedsageligt må formodes at have fundet sted i den periode, hvor sagsøger og dennes kæreste beboede ejendommen.

Elforbruget på ejendommen ...1 i den periode, hvor sagsøger og dennes kæreste beboede denne, viser tydeligt, at ejendommen har tjent til bolig for sagsøger og dennes kæreste.

Varme og vandforbruget i ejendommen svarer tillige til et normalt forbrug i en beboet ejendom, som den af sagsøger opførte.

Der blev installeret fastnettelefon på ejendommen ...1 i august 2002. Opkaldslisten over sagsøgers og dennes kærestes brug af telefonen på ejendommen ...1 er medtaget i ekstrakten side 56 - 63. Af oversigten fremgår det, at der har været et konstant forbrug af fastnettelefonen, samt at der i beboelsesperioden er foretaget i alt 312 telefonopkald fra fastnettelefonen. Opkaldene er foretaget på alle tider af døgnet, og godtgør ganske tydeligt, at ejendommen har tjent til bolig for sagsøger og dennes kæreste.

Det taler tillige til støtte for, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for sagsøger og dennes kæreste i beboelsesperioden, at sagsøgers kæreste i forbindelse med indflytningen på ejendommen flyttede sin indboforsikring, således at den dækkede indbo på ejendommen ...1, og ikke ejendommen ...2. Flytningen af indboforsikringen er bekræftet af forsikringsselskabet ved skrivelse af den 19. april 2005, der er medtaget i ekstrakten på side 67.

Det er endvidere dokumenteret, jf. ekstrakten side 101 - 102, at sagsøger den 7. august og den 22. oktober 2002 har haft montør fra Siemens på besøg for at servicere hvidevarer i ejendommen.

Til støtte for, at ejendommen har tjent til bolig for sagsøger, gøres det endvidere gældende, at sagsøger opfylder den anden betingelse, der i praksis stilles for skattefrihed. Det gøres således gældende, at sagsøger tillige opfylder betingelsen om, at indflytningen på ejendommen ...1 skete med henblik på en mere varig beboelse af ejendommen.

Til støtte for, at flytningen til ejendommen ...1 skete med henblik på en mere varig beboelse, skal henvises til, at sagsøger opførte ejendommen, så den svarede til hans ønsker. Dette skete på en grund i et kvarter, hvor han ønskede at bo. Endvidere har sagsøger afholdt en række udgifter, der ikke ville være afholdt, såfremt sagsøger havde planlagt en hurtig fraflytning fra ejendommen. Der henvises til, at der er afholdt udgifter til installation af fastnettelefon samt oprettelse af kabel tv.

Det skal endvidere fremhæves, at beslutningen om at sælge ejendommen blev truffet på baggrund af, at sagsøgers kæreste ikke var faldet til i kvarteret, samt at sagsøger efter henvendelse fra en nabo blev opmærksom på, at der kunne realiseres en ganske betydelig fortjeneste ved afhændelse af ejendommen. Salgsbeslutningen skyldes således en række faktiske forhold, som først fandt sted efter indflytningen. Der var således ikke tale om, at sagsøger allerede ved indflytningen havde planer om et hurtigt salg af ejendommen.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig for sagsøger og dennes kæreste; idet sagsøger i samme periode, som han beboede ejendommen ...1, havde rådighed over andelsboligen ...2.

Sagsøger fastholdt rådigheden over ejendommen ...2, i perioden efter indflytningen på ejendommen ...1 udelukkende med henblik på at opnå den betydelige avance, der kunne realiseres ved videresalg af andelen som en ejerlejlighed. Andelsboligforeningen arbejdede på det tidspunkt, hvor sagsøgers kæreste flyttede til ejendommen ...1, med at opløse sig selv og overgå til ejerboliger, hvorved de enkelte andelshavere fik mulighed for at opnå en betydelig avance ved videresalg af ejendommen og efterfølgende opløsning af andelsboligforeningen.

Sagsøger opretholdt rådigheden over andelsboligen som en investering, og ikke med henblik på at skulle tage ophold i lejligheden. Sagsøger opnåede i overensstemmelse med sin forventning en avance på ca. kr. 500.000 i forbindelse med afhændelse af andelen ...2. Afhændelsen fandt dog først sted i indkomståret 2005, idet andelsboligforeningen havde betydelige problemer med at foretage en lovlig opløsning af andelsboligforeningen samtidig med, at der skulle findes en køber til den samlede ejendom.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøger ikke beboede ejendommen forud for sin indflytning på ejendommen ...1, idet ejendommen ...2 var beboet af sagsøgers kæreste. Man kan ikke ved bedømmelsen af sagsøgers efterfølgende indflytning i andelsboligen ...2 med rette anskue forholdet således, at sagsøger flyttede til en adresse, som han tidligere havde beboet eller havde rådighed over.

Det bestrides endvidere, at det faktum, at sagsøger ikke kan dokumentere indkøb af nye møbler, skulle medføre, at ejendommen ...1 ikke har tjent til bolig for sagsøger. Det forholder sig almindeligvis således, at man på det tidspunkt, hvor man flytter i egen ejendom, som hovedregel klarer sig med de møbler og det indbo, som man nu en gang er i besiddelse af, og supplerer dette med indbo af mindre værdifuld karakter, indtil man løbende har mulighed for at opgradere til flere og bedre møbler.

Sagsøgte gør gældende, at det faktum, at salgsbestræbelserne vedrørende ejendommen ...1 er påbegyndt kort efter, at sagsøgers kæreste flyttede til ejendommen ...1, indikerer, at ejendommen ikke har tjent til bolig for sagsøger og dennes kæreste.

Salgsbestræbelserne blev påbegyndt efter, at sagsøger af en nabo blev gjort opmærksom på, at han kunne opnå en ganske betydelig avance ved afhændelse af ejendommen samtidig med, at sagsøgers kæreste ikke var faldet til i kvarteret, hvor ejendommen var beliggende. Der var således tale om en beslutning, der blev truffet efter, at sagsøger, og efterfølgende hans kæreste, var flyttet ind i ejendommen.

Sammenfattende gøres det gældende, at fortjenesten ved salget af ejendommen ...1, er skattefri, idet sagsøger i en del af sin ejertid har opfyldt betingelserne i ejendomsbeskatningslovens § 8, stk. 1.
Det kan således ikke tillægges betydning, at sagsøger beholdt andelslejligheden ...2 i forbindelse med, at han beboede ejendommen, idet dette alene skyldes udsigten til en større gevinst ved afhændelsen af denne ejendom. Hensigten ved flytningen til ejendommen ...1, var at tage varig bolig på ejendommen. Formålet med indflytningen var således ikke at opnå skattefrihed ved et på indflytningstidspunktet planlagt hurtigt salg af ejendommen. Samlet er der intet grundlag for at karakterisere sagsøgers flytning til ...1 som en helt åbenbar proforma flytning, som der skattemæssigt kan bortses fra."

Sagsøgte har til støtte for sin påstand i påstandsdokument af 20. oktober 2009 anført følgende under "Anbringender":

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han opfylder betingelserne for skattefrihed i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Som udgangspunkt medregnes fortjeneste ved salg af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Efter lovens § 8, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.

Det centrale kriterium for skattefrihed i nærværende sag er, hvorvidt ejendommen ...1, har tjent til sagsøgerens bolig i en del af hans ejerperiode.

Bevisbyrden for, at betingelserne for skattefrihed efter § 8, stk. 1, er opfyldt, påhviler sagsøgeren. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde.

Når ejeren som i nærværende sag har haft en anden bolig til rådighed gennem hele den periode, hvori han gør gældende at have beboet den afståede ejendom, og hvor han efter salget af den afståede ejendom er flyttet tilbage til netop denne bolig, skal der foreligge et sikkert bevis for, at sagsøgeren reelt har opgivet denne anden bolig med henblik på permanent bopæl på den nu afståede ejendom. Sagsøgeren har ikke fremlagt det fornødne sikre bevis.

De fremlagte oversigter over forbrug og udførte arbejder på ejendommen ...1 indikerer, at sagsøgeren (og hans kæreste) har opholdt sig på ejendommen i en periode. Oversigterne over forbrug af el, vand og fjernvarme dokumenterer imidlertid ikke en reel beboelse af ejendommen.

Forbrugsoversigterne er opstillet grafisk i sagsøgtes støttebilag 2 - 4. For så vidt angår elforbruget (jf. støttebilag 2) vedrører den anden aflæsningsperiode fra 28. november 2001 - 19. november 2002 den periode, hvor sagsøgeren gør gældende at have beboet ejendommen. En del af forbruget ligger dog forud for sagsøgerens adresseskift til ejendommen og vedrører nødvendigvis arbejderne forbundet med ejendommens opførelse. Sagsøgeren har således ikke med oversigten dokumenteret forbruget i den periode, hvor han havde adresse på ejendommen og gør gældende at have beboet ejendommen.

Dertil kommer, at det månedlige forbrug i perioden 28. november 2001 - 19. november 2002 på ca. 171 kWh er lavere end det månedlige forbrug på ca. 209 kWh i perioden 19. november 2002 - 31. marts 2003, hvor huset hovedsagligt stod tomt.

Elforbruget er også markant lavere i sagsøgerens opholds- eller ejerperiode end hos de efterfølgende ejere. I perioden 31. marts 2003 - 15. november 2003 var der således til sammenligning et månedligt forbrug på ca. 560 kWh og i perioden 15. november 2003 - 23. november 2004 på ca. 687 kWh. Det lave forbrug under sagsøgerens ophold på adressen taler således imod en reel beboelse af ejendommen.

For så vidt angår forbruget af fjernvarme (støttebilag 3) dækker den første aflæsningsperiode tidsrummet fra 22. november 2001 - 8. januar 2003 og dermed både opførelsen af huset, sagsøgerens eventuelle ophold på ejendommen og den efterfølgende periode, hvor huset stod tomt. Der er derfor ingen specifik dokumentation af forbruget i den periode, hvor sagsøgeren gør gældende at have boet på ejendommen. I den første aflæsningsperiode er det månedlige forbrug dog lavere (ca. 40,85 m3) end i perioden 8. januar - 29. marts 2003 (ca. 63,40 m3), hvor huset ubestridt stod tomt. Det lave varmeforbrug taler derimod også imod en reel beboelse af ejendommen i sagsøgerens ejerperiode.

Vedrørende vandforbruget (støttebilag 4) er første aflæsningsperiode også 22. november 2001 - 8. januar 2003, hvilket umuliggør en præcis dokumentation af forbruget i den påståede opholdsperiode i 2002. Det gennemsnitlige vandforbrug pr. måned i perioden på ca. 2,7 m3 er dog så lavt, at også det taler imod en reel beboelse.

Til sammenligning var det månedlige vandforbrug højere (3,2 m3) i perioden fra 8. januar - 29. marts 2003, hvor huset stod tomt. De nye køberes månedlige vandforbrug er også markant højere end sagsøgerens, henholdsvis 14,9 m3 i perioden 29. marts 2003 - 3. januar 2004 og 16,0 m3 i perioden 3. januar 2004 - 7. december 2004.

Derudover fremgår det af statistiske oplysninger fra ...2 kommune, at det gennemsnitlige vandforbrug pr. person i 2003 var på 50 m3 årligt ved en husstand på 2 personer svarende til et månedligt forbrug pr. person på 4,2 m3.

Hvis sagsøgeren havde boet i huset i 9 måneder (primo marts - primo december 2002), og sagsøgerens kæreste havde boet i huset i 5 måneder (primo juli - primo december 2002) som påstået, burde normalforbruget af vand alene for denne periode dermed have været 58,8 m3 (14 måneder x 4,2 m3). Derudover kommer vandforbruget i forbindelse med opførelsen af ejendommen. Det samlede forbrug i perioden er dog alene på 37 m3.

De fremlagte forbrugsoversigter dokumenterer således ikke, at parret reelt beboede ejendommen i perioden marts/juli - december 2002, snarere tværtimod.

Såfremt det lægges til grund, at sagsøgeren har haft ophold i ejendommen, gøres det gældende, at dette i sig selv ikke er nok til at opfylde kravet om, at huset skal have tjent til bolig for sagsøgeren. Sagsøgeren skal godtgøre, at opholdet har karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold, og at han reelt har opgivet ...2 som bolig - også på sigt, jf. SKM2006.16.ØLR , SKM2006.380.ØLR og SKM2007.74.HR .

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde henset til, at sagsøgeren under hele forløbet havde rådighed over andelslejligheden ...2, sagsøgeren efter det oplyste alene medbragte et skrivebord, et fjernsyn, en reol m.v. fra sit værelse hos forældrene, da han flyttede ind i det 232 m2 store hus, og at det ikke er dokumenteret, at sagsøgeren købte nye møbler, at sagsøgeren i den periode, han havde adresse på ...1, stod registreret med et firma på adressen ...2 og brugte andelslejligheden som betalingsadresse, at sagsøgeren beholdt telefonnummeret i andelslejligheden, efter hans kæreste var flyttet, og ikke mindst, at sagsøgeren indledte salgsbestræbelser blot få måneder efter, hans kæreste var flyttet ind i huset.

I øvrigt er sagsøgerens egne adresseregistreringer påviseligt ukorrekte, da sagsøgeren havde adresse på ...1 frem til den 1. april 2003, selvom parret ubestridt flyttede til ...2 allerede i december 2002. Tilsvarende er sagsøgeren oplistet i telefonbøgerne som boende på ...2 allerede i 2000, selvom han på dette tidspunkt havde folkeregisteradresse hos sine forældre på ...3.

De fremlagte erklæringer fra nabo, køber og andelsforeningens daværende formand ændrer ikke på vurderingen af sagsøgerens opfyldelse af beboelseskravet. Det bemærkes i den forbindelse, at naboen i sin erklæring attesterer, at sagsøgeren og hans kæreste har boet på ...1 i perioden foråret 2002 indtil april 2003, selvom der er enighed mellem parterne om, at kæresten først flyttede ind i juli 2003, og at parret fraflyttede ejendommen allerede i december 2002.

Sammenfattende har sagsøgeren ikke godtgjort, at betingelserne for skattefrihed i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er opfyldt."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er en undtagelse til hovedreglen om, at fortjeneste ved salg af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefrihed efter § 8, stk. 1, er opfyldt. Sagsøgeren har således bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig for ham eller hans husstand i en del af den periode, hvori han har ejet ejendommen.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at sagsøgeren flyttede ind i ejendommen den 5. marts 2002, at sagsøgerens kæreste flyttede ind hos ham den 5. juli 2002, og at de opholdt sig på ejendommen indtil primo december 2002, hvor de begge flyttede til sagsøgerens andelslejlighed på ...2.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at opholdet eller en del af opholdet på ...1 havde karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold. Retten finder ikke, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde.

Retten har herved lagt vægt på, at sagsøgeren, da han flyttede ind på ...1, som er på 232 kvm., alene medtog møbler - en seng, et skrivebord og nogle hylder - fra sit værelse hos forældrene, at sagsøgerens kæreste, da hun flyttede ind i juli 2002 medtog møblerne fra lejligheden på ...2, hvilken lejlighed efter det oplyste er på 78 kvm., og at det ikke er dokumenteret, at der blev købt yderligere møbler til huset.

Retten har endvidere særligt lagt vægt på, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at sagsøgeren havde lejligheden på ...2 til rådighed både før, han flyttede ind på ...1, og i den periode, hvor han opholdt sig på ...1, ligesom han og hans kæreste, da de flyttede fra ...1 i december 2002, flyttede tilbage til lejligheden på ...2.

Retten har tillige lagt vægt på, at sagsøgeren og dennes kæreste opretholdt fastnetnummeret på ...2, også efter de pr. 2. august 2002 fik installeret fastnettelefon på ...1.

Retten har desuden lagt vægt på, at sagsøgeren i forbindelse med registreringen af sit firma "FA A" hos Told og Skat pr. 1. november 2002 i registreringsanmeldelsen angav adressen som "...2." og fastnettelefonnummeret ....

Retten har ligeledes lagt vægt på, at sagsøgeren medio september 2002 indledte bestræbelser på at sælge ejendommen, idet ejendomsmægleren værdiansatte ejendommen den 17. september 2002 og tilstandsrapporten blev udarbejdet den 25. september 2002.

Endelig har retten lagt vægt på, at sagsøgeren og dennes kæreste flyttede fra ...1 primo december 2002, selvom ejendommen først blev solgt 27. marts 2003.

På denne baggrund finder retten det ikke bevist, at opholdet på ...1 på noget tidspunkt havde karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold for sagsøgeren. Fortjenesten ved salget af ejendommen er derfor ikke skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og sagsøgte Skatteministeriets, påstand om frifindelse tages til følge.

Som følge af sagens resultat skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte. Der er enighed om, at sagens genstand ved en skatteprocent på 50% udgør 846.572 kr. Ved fastsættelsen af sagens omkostninger har retten lagt vægt på sagens værdi, karakter og omfang. Da sagsøgte ikke er momsregistreret er omkostningsbeløbet opgjort incl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 50.000 kr.