Dokumentets metadata

Skatterestance - forældelse eller passivitet - opholdssted - utilregnelig uvidenhed

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderens skatterestance var ophørt på grund af forældelse alternativt på grund af passivitet.Skatteyderen havde ikke siden 1993 haft fast bopæl eller opholdssted, men havde opholdt sig kortvarigt i forskellige lande, og skatteyderen var ikke på noget tidspunkt tilmeldt noget register eller havde på anden måde overfor myndighederne tilkendegivet, hvor han havde opholdt sig.Skatteyderen havde ejendomme i såvel Sverige som i Spanien, og skattemyndighederne forsøgte forgæves via de svenske og spanske myndigheder at finde frem til skatteyderens opholdssted. Landsretten fandt, at skattemyndighederne havde været i utilregnelig uvidenhed om skatteyderens opholdssted og således havde været ude af stand til at gøre kravet gældende, hvorfor forældelsesfristen var suspenderet. Endvidere fandt landsretten ikke, at skattemyndighedernes krav var bortfaldet på grund af passivitet. Herefter stadfæstede landsretten byrettens dom.

Parter

A
(advokat Claes H. Balle)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Gunvor Sundgaard Larsen).

Afsagt af landsdommerne

Dorthe Wiisbye, Tine Vuust og Lise Leth-Nissen (kst.)

Byrettens dom af 20. oktober 2008 (BS 1-1969/2007) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, 1) at Skatteministeriets skattekrav er ophørt den 26. marts 2002 på grund af forældelse, og 2) at Skatteministeriets krav er ophørt på grund af passivitet.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Den 22. januar 1994 traf SKAT afgørelse om ændret skatteansættelse for A for indkomstårene 1985-1992, hvilket udløste et skattekrav mod A. Den ændrede skatteansættelse blev stadfæstet ved Landsskatterettens kendelse af 20. november 1996.

Kommunen anmodede ved breve af 3. maj 1994 og 31. maj 1994 ToldSkat om at søge skattekravene inddrevet hos A og hans hustru, som efter det oplyste opholdt sig i Sverige. Det fremgår af sidstnævnte brev blandt andet, at den adresse, hvorpå to af parrets svenske selskaber var tilmeldt, alene var en postadresse. Ifølge ToldSkat's journaludskrift vedrørende skattemyndighedernes behandling af sagen kom inddrivelsessagerne den 24. april 1998 retur fra Sverige med oplysning om, at alle aktiver var realiseret, at der ikke var flere inddrivelsesmuligheder, at A ikke længere boede i Sverige, og at hans opholdssted i udlandet var ukendt.

I et brev fra politimesteren til kriminalretten af 23. august 1995 anførtes blandt andet, at man mente, at A nu opholdt sig i Spanien.

Det danske konsulat i Malaga oplyste i brev af 18. juni 1997 til ToldSkat, at det ikke havde været muligt at finde frem til As adresse i Spanien, og at hans eneste kendte bolig, der var beliggende i Fuengirola, efter oplysninger fra politikommissæren i Malaga var udlejet til en engelsk dame. Det blev endvidere anført, at man ved forespørgsel på det svenske konsulat i Malaga havde fået oplyst, at A ikke var indskrevet i registret over svenske statsborgere.

Opkrævningskontoret rettede den 17. september 1997 henvendelse til advokat PN i Sverige med anmodning om bistand til inddrivelse i Spanien af As skattegæld, som på daværende tidspunkt blev opgjort til 2.486.551 kr. Det fremgår af ToldSkat's journalnotater, at man rykkede advokaten for svar den 7. oktober 1998, den 6. april 1999, den 17. juni 1999 samt flere gange i juli og august 1999, hvorefter advokaten i brev af 9. november 1999 endelig oplyste, at det ikke ville være muligt at inddrive gælden ved tvangssalg af As ejendomme i Spanien. Ifølge ToldSkat's journalnotater fra den 20. december 1999 var det herefter vurderingen, at man ikke kunne foretage yderligere, medmindre man fandt A.

I november 2003 anmodede Kommunen via ToldSkat, i henhold til reglerne i direktiv 76/308/EØF som ændret ved bl.a. direktiv 2001/44/EF de spanske myndigheder om bistand til inddrivelse af skattekravet mod A, som blev opgjort til i alt 1.503.645 kr. De spanske myndigheder oplyste i et brev af 20. oktober 2004, at A var ukendt på de angivne adresser, og at hans repræsentant i Spanien, SD, havde oplyst, at A havde solgt sit hus og var "rejst tilbage til sit land", hvorfor man anså sagen som afsluttet.

Ved brev af 10. januar 2005 rettede Kommunen herefter henvendelse til det svenske "Folkbokföringen" i Sverige med anmodning om eventuelle oplysninger om As og hans hustrus bopæl i Sverige. Ifølge Kommunens brev af 27. januar 2005 til svenske inddrivelsesmyndigheder modtog man fra "Folkbokföringen" det svar, at A ikke var registreret i Sverige, men at hans ægtefælle nu var bosat i Sverige igen. På baggrund af en formodning om, at A boede sammen med sin hustru, anmodede Kommunen den 27. januar 2005 de svenske myndigheder om at medvirke ved inddrivelse af skatterestancen.

A har under sagen skriftligt oplyst, at han fra 1997 til 2006 opholdt sig følgende steder

"...

1997	...1, Sverige ca 2 månader, ...2, Sverige hos sonen BA ca 3 månader Finland ca 2 månader, Spanien ca 5 månader.
1998	...2, Sverige ca 2 månader, ...5, Sverige hos sonen BA ca 3 månader Spanien ca. 5 månader, Portugal hos broder ca 2 månader.
1999.	...3, Sverige ca 2 månader, ...5, Sverige ca 3 månader Finland ca 2 månader, Spanien ca 5 månader.
2000	Spanien ca 5 månader, ...5, Sverige ca 4 månader, Finland ca. 3 månader.
2001	Samma tid som under 2000.
2002	Spanien 5 månader, ...3, Sverige ca 5 månader Finland ca 2 månader.

2003	Spanien ca 5 månader, ...3, Sverige ca 3 månader, Tyskland och Frankrike ca 4 månader.
2004	Spanien ca 5 månader, ...3, Sverige ca 5 månader, Finland ca 2 månader.
2005	Spanien ca 5 månader, ...4, Sverige ca 5 månader Juli og augusti i Finland.
2006	Spanien ca 5 månader Ryssland ca 2 månader ...3, Sverige ca 5 månader.

..."

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af

A, der blandt andet har forklaret, at han er svensk statsborger. Han bor i dag i Spanien. I perioden fra 1997 til 2003 boede hans døtre i Sverige, og han besøgte dem, når han og hans hustru var i Sverige. Han modtog pension fra Sverige fra han i 1994 fyldte 65 år, og siden da har han betalt skat heraf i Sverige. Han har betalt ejendomsskatter mv. af de ejendomme i Sverige, som han ejede fra 1991 eller 1992, og indtil de blev tvangssolgt i 1997. Han indsendte selvangivelse til Sverige vedrørende ejendomsskatter mv., men ikke vedrørende pensionen. Fra 1995 har han hvert år indsendt et "lävnadsintyg"-dokument til Sverige. Han har også på en særlig blanket oplyst om et ophold i Amerika. Herudover har han fra 1997 ikke haft nogen særlig kontakt til de svenske myndigheder, men han har hele tiden haft et svensk personnummer og et særligt skatte-personnummer for svenske statsborgere i udlandet. Han har fra 1997 intet hørt fra de danske skattemyndigheder, og han har således aldrig modtaget en opgørelse over skattekravet. SD er dansker og har været hans repræsentant igennem 25 år. Det var SD, der havde kontakt til en politiassistent fra Danmark, der var i Spanien for at gennemføre en beslaglæggelse af hans ejendomme i Spanien. Han har også i forhold til danske myndigheder været repræsenteret af advokat KL, Danmark. Fra advokaten modtog han en del papirer fra de danske myndigheder, og advokaten hjalp ham i 1999 eller 2000 med at søge pension i Danmark, hvilket imidlertid blev afslået. Hans samarbejde med advokat KL, Danmark ophørte, da denne blev syg.

Procedure

Parterne har gentaget deres anbringender for byretten og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at A, der i perioden 1997-2006 ofte skiftede opholdsadresse både i og uden for Sverige, ikke lod sig registrere i noget offentligt personregister i de lande, som han opholdt sig i. Han havde heller ikke til myndighederne oplyst en kontaktadresse eller navne på personer, hvorigennem de danske myndigheder kunne kontakte ham, ligesom de danske myndigheder gennem forsøgene på inddrivelse i Spanien og Sverige ikke fik kendskab til hans opholdssted før i 2005.

Angående spørgsmålet om forældelse finder landsretten på baggrund af det, der således fremgår om omstændighederne i det påberåbte tidsrum fra den 26. marts 1997 til den 26. marts 2002, at skattemyndighederne i denne periode på grund af utilregnelig uvidenhed om As opholdssted har været ude af stand til at gøre skattekravet gældende, og at forældelsens løb således var suspenderet, jf. § 3 i forældelsesloven af 1908. Landsretten tiltræder derfor, at Skatteministeriets krav ikke var forældet den 26. marts 2002.

Det tiltrædes endvidere, at Skatteministeriets krav heller ikke er bortfaldet på grund af passivitet inden gennemførelsen af tvangsinddrivelsesskridt i december 2006, idet A under de ovennævnte omstændigheder i perioden 1997-2006 ikke med føje har kunnet opfatte fraværet af henvendelser fra skattemyndighederne til ham som udtryk for, at myndighederne havde opgivet skattekravet.

Herefter stadfæster landsretten dommen.

Under hensyn til sagens værdi, forløb og udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 80.000 kr. til Skatteministeriet til passende dækning af udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, inden 14 dage betale 80.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.