Dokumentets dato: | 09-12-2009 |
Offentliggjort: | 28-01-2010 |
SKM-nr: | SKM2010.62.BR |
Journalnr.: | BS 1-1265/2008 |
Referencer.: | Momsloven |
Dokumenttype: | Dom |
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren skulle svare moms af, subsidiært kunne fradrage 80%, i afgiftsgrundlaget ved videreoverdragelse af en køkkenleverance til sagsøgerens forretningsnabo. Sagsøgeren hævdede, at købesummen for leverancen ved en fejl ikke var blevet viderefaktureret til køberen, som efterfølgende nægtede at betale for leverancen, med den begrundelse at sagsøgeren havde udstedt en slutafregning. Retten lagde til grund, at der skulle være betalt for leverancen, hvorfor afgiftspligten efter momslovens § 4 af den grund var indtrådt. Retten fandt ikke, at der i momslovens § 27, stk. 6's forstand var konstateret et tab på den ved leverancen opnåede fordring, og udtalte i den forbindelse, at det var uden betydning, at sagsøgerens advokat havde vurderet, at det var usandsynligt, at sagsøgeren ville få medhold i, at naboen skulle betale for køkkenleverancen. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Parter
H1
(Advokat Jakob S. Johnsen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Lisbeth Jørgensen)
Afsagt af byretsdommer
Ib Jensen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagsøgeren, H1 har nedlagt følgende påstande
Principalt
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren med urette er blevet afkrævet kr. 72.866 i afgift for perioden 1/10 2003 - 30/9 2004.
Subsidiært
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren med urette er blevet afkrævet et mindre beløb fastsat efter rettens skøn i afgift for perioden 1/10 2003 - 30/9 2004.
Sagsøgtes påstand er frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sine påstande
"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende
..."
Sagsøgte har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sin påstand
"Det gøres gældende, at afgiftsmyndighederne har været berettigede til at forhøje sagsøgerens afgiftsgrundlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. momslovens § 23 og momslovens § 27, stk. 1.
Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Videre følger det af momslovens § 23, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet), og af momslovens § 27, stk. 1, at ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter momsloven.
Det er ubestridt, at sagsøgeren har leveret køkkenet til LC, herunder den del af køkkenet, som kan henføres til faktura nr. 38438. Det må ligeledes som anført i Landskatterettens kendelse lægges til grund, at LC skulle have betalt for leverancen, enten til sagsøgerselskabet eller til A personligt. Det gøres herefter gældende, at afgiftsgrundlaget kan fastsættes til kr. 291.494,- vedrørende den pågældende leverance, og at der skal betales salgsmoms af dette beløb.
Videre gøres det gældende, at sagsøgeren med rette er nægtet fradragsret for den nu opkrævede moms af køkkenleverancen, opgjort på baggrund af afgiftsgrundlaget på kr. 291.494.-.
Det følger således af momslovens § 27, stk. 6, at "I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser." Sagsøgeren har ved dennes advokat alene fremsendt en opkrævningsskrivelse til LC (bilag J), men har herudover ikke foretaget yderligere inddrivelsesskridt. Momslovens krav om, at der skal være tale om konstaterede tab på uerholdelige fordringer, er derfor ikke opfyldt, idet sagsøgeren ikke har foretaget de fornødne inddrivelsesskridt med henblik på at konstatere tabet. Sagsøgerens afgiftsgrundlag på kr. 291.494,- skal derfor ikke reduceres med 80%, jf. momslovens § 27, stk. 6.
At der ikke er tale om et konstateret tab i momslovens forstand, underbygges endvidere af, at der i relation til behandlingen af udeståendet af faktura nr. 38438 ikke fra sagsøgerens side er tale en sædvanlig forretningsmæssig disposition, hvilket bl.a. skyldes, at sagsøgeren uden yderligere inddrivelsesskridt har opgivet en utvivlsomt bestående retskraftig fordring, som på tidspunktet for inddrivelsens opgivelse hverken var forældet eller kunne anses for bortfaldet ved passivitet.
Hertil kommer, at der er tale om en fordring af en anseelig størrelse, og at sagsøgeren ikke har foretaget seriøse inddrivelsesskridt, idet sagsøgeren har opgivet sit krav alene på baggrund af brev fra sin advokat (bilag L og M), hvilket ikke kan anses som forgæves inddrivelse. Betingelserne for indrømmelse af fradragsret i medfør af momslovens § 27, stk. 6, er således ikke til stede, jf. momsvejledningen 2009-3 [2009-2.red.SKAT], afsnit G.1.6 og den deri nævnte praksis."
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger til grund, at sagsøgeren og LK i 2003 indgik aftale om, at sagsøgeren skulle udføre arbejdet med renovering af taget på LKs ejendom. Arbejdet blev udført som regningsarbejde.
Senere indgik sagsøgeren og LK aftale om, at sagsøgeren for LK hos G1 skulle indkøbe skabselementer og hårde hvidevarer.
Sagsøgeren skulle i relation til indkøbet hos G1 ikke udføre montage, men alene fungere som mellemmand. Det købte skulle af G1 leveres hos LK og faktureres til sagsøgeren.
Det lægges til grund, at baggrunden for denne aftale var, at sagsøgeren kunne opnå en større rabat hos G1, end LK ville kunne.
I forbindelse med købet hos G1 blev der udstedt to fakturaer til sagsøgeren. Der er ikke givet nogen overbevisende forklaring på, hvorfor der er udstedt to fakturarer.
Det lægges til grund, at sagsøgeren på grund af en fejl eller forglemmelse undlod at viderefakturere fakturaren på 291.494,52 kr. plus moms 72.873,63 kr., eller ialt 364,368,15 kr., og at man efterfølgende i 2006 efter råd fra sagsøgerens advokat, har udladt af inddrive kravet hos LK.
Retten lægger til grund, at LK skulle have betalt vederlag for de køkkenelementer m.v., der var blevet leveret til ham og faktureret til sagsøgeren med 291.494,52 kr. plus moms. Afgiftspligten er således indtrådt, og retten lægger til grund, at vederlaget skulle svare til sagsøgerens indkøbspris.
Retten finder ikke, at der er konstateret et tab på sagsøgerens fordring på LK.
Kravet er ikke effektivt søgt inddrevet, og retten finder, at det er uden betydning, at sagsøgerens advokat har vurderet, at det var usandsynligt, at sagsøgeren ville få medhold i, at LK skulle betale.
Sagsøgeren har derfor ikke ret til fradrag i medfør af momslovens § 27 stk. 6.
Sagsøgerens frifindelses påstand tages derfor tilfølge.
Sagsomkostningeme vedrører advokatomkostninger.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for det af sagsøgeren, H1 under denne sag rejste krav.
I sagsomkostninger skal sagsøgeren inden 14 dage til sagsøgte betale 15.000,00 kr.