Dokumentets metadata

Fuld skattepligt til Danmark

Appellanten, der var russisk gift og havde ophold i Danmark, Rusland og Letland, var som følge af sin tilknytning til Danmark fuldt skattepligtig her i landet.I 1990 solgte appellanten sin ejendom i Danmark og meldte flytning til England. I samarbejde med en russisk partner etablerede han i 1991 et selskab i Rusland. Han blev efterfølgende gift med sin russiske ægtefælle og flyttede ind i hustruens lejlighed i Moskva. I 1994 etablerede han en møbelforretning i Letland, hvor han også anskaffede sig en lejlighed. Et dansk anpartsselskab, hvori appellanten var eneanpartshaver og direktør, havde i 1992 købt en ejendom i Danmark, hvorfra selskabet drev erhvervsvirksomhed. Ejendommen indeholdt en beboelseslejlighed, der fortrinsvis blev anvendt af appellanten som kontor mv. Han kunne benytte sine forældres sommerhus, som han overtog i 1995, og i 1996 købte han tillige et sommerhus i nærheden af anpartsselskabets ejendom.I perioden 1995-1997 havde appellanten efter sin egen opgørelse opholdt sig hhv. 176, 165 og 171 dage i Danmark mod hhv. 38, 28 og 51 dage i Rusland og 54, 111 og 76 dage i Letland.Højesteret udtalte, at appellanten - under hensyn til omfanget af hans ophold i Danmark, hvorunder han varetog sine erhvervsmæssige interesser, og under hensyn til det oplyste om hans boligforhold - måtte anses for i perioden 1995-1997 at have haft bopæl i Danmark. Højesteret tiltrådte derfor, at appellanten var fuldt skattepligtig her i landet. Der var heller ikke for Højesteret fremkommet oplysninger, der gav grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af appellantens indtægter, ligesom der ikke i øvrigt var grundlag for at hjemvise sagen.Med denne begrundelse stadfæstede Højesteret landsrettens dom.

Parter

A
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Vibeke Rønne og Hanne Schmidt

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 23. afdeling den 26. juni 2007.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har til støtte for sin påstand om hjemvisning yderligere gjort gældende, at der ved indkomstopgørelsen skal tages hensyn til, at der er betalt udbytteskat i Rusland af det beløb svarende til 39.000 USD, der er udbetalt af H1 Finans Co. Ltd.

Skatteministeriet har hertil anført, at en eventuel betaling af udbytteskat er uden betydning for påstanden om hjemvisning, der alene angår størrelsen af den skattepligtige indkomst.

Supplerende sagsfremstilling

I et udateret notat udfærdiget af Skatteforvaltningen, der den 22. januar 1999 er sendt til A, hedder det:

"Provision fra H1 Rusland

De har på mødet den 9. juni 1998 oplyst, at De har modtaget provision fra H1 Finans ApS (Rusland). Provisionen er baseret på en provision der beregnes ud fra selskabets omsætning. De oplyste desuden, at der ikke var sket beskatning i Rusland eller andre lande af provisionen. Beløbets størrelse blev ikke oplyst.

Ud fra ovenstående skønner skatteadministrationen, at De skal beskattes af provision modtaget fra H1 Rusland, da der ikke foreligger oplysninger om provisionens størrelse skønnes det til kr. 300.000 for 1994. Der henvises i den forbindelse til den skønnede udenlandske indkomst på kr. 300.000 for indkomstårene 1990-1993.

Ovenstående er baseret på 1994 tal og beløbet reguleres derfor med + 5 % for 1995. Skatteadministrationen anser derfor, at De har modtaget provision fra H1 Rusland, svarende til kr. 300.000 x 105 % = kr. 315.000.

Indkomsten reguleres med kr. 315.000"

I brev af 29. april 1999 til Skatteforvaltningen fra KPMG hedder det bl.a.:

"Vedr. A, CPR-nr. ..., skatteansættelserne for indkomstårene 1995, 1996 og 1997

Ved agterskrivelser af 22. januar 1999 har skatteforvaltningen meddelt, at vores ovennævnte klient, A, anses for fuldt skattepligtig til Danmark fra den 1. januar 1995, og at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1995 påtænkes ansat til 918.033 kr., for 1996 til 951.709 kr., og for 1997 til 980.696 kr. Subsidiært har skatteforvaltningen nedlagt påstand om begrænset skattepligt til Danmark.

Vi skal på vegne A meddele, at de påtænkte forhøjelser på i alt 2.850.438 kr. ikke kan accepteres, hvilket vi nærmere skal begrunde således:

...

3.4 Provision fra H1 Rusland

Det er korrekt, at der er modtaget provision fra H1 Rusland, men beløbet har været betydelig lavere end de af skatteforvaltningen udøvede skøn på hhv. 315.000 kr. i 1995, 333.750kr. i 1996 og 347.288 kr. i 1997. Både SV og A har været særdeles tilbageholdende med at hæve penge i H1 Rusland, fordi strategien hele tiden har været, at den størst mulige del af indtjeningen skulle anvendes til udvidelser af virksomheden."

Af en erklæring dateret den 2. juli 2008 og underskrevet af SV fremgår følgende (dansk oversættelse):

"...

Bekræftelse

Jeg bekræfter hermed, at min partner, A, i perioden fra 1995 til 1997 samlet modtog udbytte svarende til et beløb på 39.000 USD fra H1, Rusland, som angivet i den erklæring, der er dateret 24. april 2000.

Hverken A eller jeg modtog provision eller nogen anden form for personlig indtægt i den pågældende periode. Udbyttet blev fastlagt af os begge og udbetalt af enten mig eller min regnskabschef.

SV

Formand

..."

Forklaringer

A har supplerende forklaret bl.a., at han har været registreret som bosiddende i Rusland i perioden fra den 21. februar 1991 til den 17. november 1993. Han blev gift i august 1993 og flyttede derefter hen til sin kone, der havde en lovlig helårsbolig.

Selskabet H1 i Rusland etablerede et møbelhus i Letland i september-oktober 1994. Han ejede 40 % af selskabet. Møbelhuset beskæftigede sig med salg til private kunder og med kontraktsmarkedet. Der var 6 ansatte i møbelhuset, som han var daglig leder af. Han havde en 3-værelses lejlighed på 80-90 m2 i Letland. Lejligheden lå i udkanten af byen. Han havde et kontor på domhuspladsen. Hans kone boede i lejligheden, når hun var i Letland. Han var med i et netværk af danske erhvervsdrivende i Letland. Det endte med, at de mødtes ca. en gang om måneden. Nogle af medlemmerne mødtes oftere mere uformelt. Han var også involveret i avisen H5 Times. Han vil tro, at han har set ambassadør MM mere end 15-20 gange om året. I perioden fra 1995-1997 drev han også virksomhed i Rusland med renovering og indretning af kontorer, hoteller og lejligheder. Hans tilknytning til Letland ophørte i 2000 på grund af en bankkrise i 1998. Han var på det tidspunkt også involveret i nogle aktiviteter i et turistområde. På et normalt år opholdt han sig ca. 1 /3 af tiden i Letland. Resten af tiden var fordelt på ophold i Danmark, Rusland og andre lande. Han brugte det meste af sin forretningstid i Letland, men den største indtjening kom andre steder fra.

I årene 1995 - 1997 har han alene fået betalt udbytte med ca. 1.000 dollars om måneden fra selskabet i Rusland. De 39.000 USD, der er nævnt i erklæringen af 24. april 2000 om tilskrivning af dividende i H1, er de eneste penge, han har tjent i den omhandlede periode. Der er betalt udbytteskat af beløbet. Han har ikke modtaget nogen form for provision fra selskabet i de omhandlede år.

Han fik udbetalt udbyttet fra selskabet i Rusland, når lejligheden bød sig, f.eks. når han og repræsentanter fra selskabet var sammen i Letland eller i Rusland. Der var ikke noget fast udbetalingsmønster. Udbytteskatten blev indeholdt i forbindelse med udbetalingen.

Vedrørende notatet om mødet den 9. juni 1998 fra Skatteforvaltningen om provision fra H1 Rusland, afviser han, at han har forklaret som anført i notatet. Skattevæsenet har blandet tingene sammen. Da han indledte samarbejdet med russerne i 1991, var det ikke muligt at registrere et selskab. Det blev derfor aftalt, at han skulle have en provision på 3 % af selskabets omsætning. Denne ordning blev afløst af en udbytteordning, da han i 1993 blev medejer af selskabet. I den omhandlede periode fra 1995-1997 har han således alene modtaget udbytte og ikke provision. Beløbet på de 39.000 USD var et stort beløb efter forholdene i de pågældende lande.

Vedrørende brevet af 29. april 1999 fra KPMG til Kommunen, hvoraf fremgår, at revisionsfirmaet over for Kommune har oplyst, at det er korrekt, at der er modtaget provision fra H1 Rusland, må der være tale om en sproglig misforståelse, idet selskabet kaldte både udbytte og provision for provision. Han var ikke tilfreds med den rådgivning, han fik af revisionsfirmaet. Hans revisor var KL. KPMG blev antaget til at tage sig af skattesagen. Han var utilfreds med den ansatte, der udarbejdede brevet af 29. april 1999, og samarbejdet med revisionsfirmaet ophørte. Han husker ikke, at han skulle have fået forelagt brevet, før det blev sendt til kommunen. Han kan ikke svare på, hvorfor størrelsen af udbyttet ikke er blevet oplyst.

Med hensyn til skatteforvaltningens opgørelse af antallet af dage i Danmark og udlandet, der bygger på hans egen opgørelse, er fordelingen på de enkelte lande foretaget af skattevæsenet. Opgørelsen giver formentlig et godt billede af fordelingen.

Skattevæsenet foretog nogle korrektioner i denne opgørelse, der fremgår af skatteadministrationens korrigerede opgørelse over hans ophold i Danmark og udlandet. Han er ikke enig i korrektionerne. Hvis han for eksempel er rejst fra Rusland til England med mellemlanding i København, er hele opholdet i England talt med som opholdsdage i Danmark. Det samme gælder, hvis han via Danmark er taget på ferie i Sverige.

Direktør MM har forklaret bl.a., at han, der nu er direktør i bl.a. F1-Fonden, var ambassadør ved ambassaden i Letland fra den 1. januar 1995 til slutningen af september 1999. Han kom første gang i kontakt med A i starten af sit ophold i Letland under et besøg sammen med sin kone i en møbelforretning ved navn H1. Det var hans indtryk, at A var ejer og daglig leder af forretningen. Der var andre ansatte i forretningen, måske 3-7. Senere under sit ophold i Letland blev han bekendt med, at A havde en ejerandel i en engelsksproget avis ved navn H5 Times, der udkom en gang om ugen. Han etablerede en uformel gruppe af danskere i Letland. Det var en slags forretningsmandsklub. A var et af medlemmerne af netværket. I begyndelsen blev der holdt et møde ca. en gang i kvartalet. Det er hans opfattelse, at A havde nogle forretningsmæssige aktiviteter i Rusland. Så vidt han var bekendt med, var det ejendomsrelaterede aktiviteter, herunder modernisering af lejligheder. Han er ikke bekendt med, om As forretningsmæssige aktiviteter var mest knyttet til Letland eller til Rusland. Det er hans opfattelse, at A tilbragte en del tid i Letland.

Højesterets begrundelse og resultat

A solgte i 1990 sin faste ejendom i Danmark og meldte flytning til England. I april 1992 erhvervede selskabet H1 Finans Aps, hvori A var eneanpartshaver og direktør, ejendommen ..., Danmark. H1 Finans ApS koordinerede bl.a. møbelleverancer fra Danmark til Rusland og gjorde brug af ejendommen som indkøbskontor. Selskabets ansatte benyttede 1. sal i ejendommen, mens den treværelses beboelseslejlighed på 2. sal med køkken og toilet fortrinsvis blev benyttet af A, herunder som kontor, til møder mv. I den periode, som sagen angår, havde A endvidere adgang til at benytte forældrenes sommerhus i Danmark, som han overtog i november 1995. I august 1996 erhvervede han tillige et sommerhus i Danmark.

Ifølge As egen opgørelse har han i indkomstårene 1995-1997 opholdt sig i Danmark i henholdsvis 176 dage, 165 dage og 171 dage. Det fremgår endvidere af denne opgørelse, at han i de pågældende år i henholdsvis 38 dage, 28 dage og 51 dage opholdt sig i Rusland, hvor han og hustruen havde en lejlighed i Rusland. Hans ophold i Letland, hvor han havde en lejlighed i Letland, og hvor han var medejer af en møbelforretning, udgør ifølge hans opgørelse 54 dage, 111 dage og 76 dage.

Under hensyn til omfanget af As ophold i Danmark, hvorunder han varetog sine erhvervsmæssige interesser, og til det oplyste om hans boligforhold, finder Højesteret, at han må anses for at have bopæl i Danmark i de tre nævnte indkomstår. Højesteret tiltræder derfor, at A er anset for fuldt skattepligtig her i landet.

Der er heller ikke for Højesteret fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af As indtægter for 1995-1997.

Det tiltrædes endvidere, at A ikke har godtgjort, at han har været fuldt skattepligtig til Rusland. Det forhold, at A måtte have betalt udbytteskat i Rusland, har ikke betydning for ansættelsen af hans skattepligtige indkomst, og det kan derfor ikke danne grundlag for at tage hans subsidiære påstand om hjemvisning til følge.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 60.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.