Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sit afgiftstilsvar i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen giver adgang til genoptagelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.Retten fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder. Herudover fandt retten, at reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, ikke var overholdt.På den baggrund blev Skatteministeriets frifindelsespåstand taget til følge.

Parter

A
(Advokat Fatma Yandim)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Charlotte Saltoft Thorlaksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 16. december 2008, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2001 til 30. september 2003 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, er opfyldt.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret i perioden 1. januar 2001 - 30. september 2003, jfr. skatteforvaltningslovens § 32.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 12. september 2008 følgende kendelse

"...

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet As (herefter benævnt klageren) anmodning om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Landsskatteretten traf ved kendelse afsagt den 13. marts 2006 afgørelse, hvorefter ubetalte beløb fra Statens Kunstfond ikke kunne anses for vederlag for levering af et kunstnerisk gode, men i stedet for en levering af en kunstnerisk ydelse. Der blev herved bl.a. lagt vægt på, at værket efter sin art ikke kan sælges flere gange, og at der er tale om udførelse af et værk på bestilling hvorved opdragsgiveren fra staten ejer kunstværket. Det samlede vederlag blev herefter anset for momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

På baggrund heraf fremsendte SKAT den 27. april 2006 forslag til efterbetaling af moms i alt 368.963 kr. for perioden 1. januar 2000 til 30. september 2003. Der blev truffet endelig afgørelse i overensstemmelse hermed den 6. juli 2006.

Den 13. juni 2006 udtog klagerens repræsentant stævning ved Østre Landsret mod Skatteministeriet. Der var nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er momspligtig i medfør af momslovens § 30, stk. 3 af den del af vederlaget fra Statens Kunstfond for udsmykningen af G1, som ikke udgør kunsthonorar til sagsøgeren og vederlag for kunstnerisk medhjælp. Sagen vedrørte klagerens momstilsvar for perioden 2000 til 2003. Sagen ved Østre Landsret blev hævet i juni 2007.

Den 9. november 2007 anmodede klagerens repræsentant SKAT om genoptagelse af afgiftstilsvaret for årene 2000 til 2003.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 12. november 2007 fundet, at klagerens anmodning af 9. november 2007 om genoptagelse af momsangivelserne for årene 2000 til 2003 i alt 361.526, 96 kr. kan ikke imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 gælder kun en 3 års forældelsesfrist på krav om ændring af afgiftstilsvar, medmindre der foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, hvilket ikke er tilfældet i den konkrete sag.

Det fremsatte krav anses derfor for at være forældet i sin helhed.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til genoptagelse af afgiftstilsvaret, idet nærværende sag har sammenhæng med Landsskatterettens sag, hvori Landsskatteretten traf afgørelse den 13. marts 2006.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført, at Landsskatteretten ved kendelsen fastslog, at et af Statens Kunstfond til klageren udbetalt beløb, skulle anses for et samlet vederlag for dennes arbejde med udsmykningen af G1. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at det af Statens Kunstfond udbetalte beløb ikke kunne anses for vederlag for et kunstnerisk gode men i stedet for levering af en kunstnerisk ydelse. Det samlede vederlag blev derfor anset for momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Sagsanlægget ved Landsskatteretten den 20. februar 2004 og senere Østre Landsret afbryder forældelsen, og den her påklagede afgørelse er afsagt medens momssagen stadigt verserede og udfaldet derfor var uvist.

Klageren har dokumenteret, at der har været momspligtig omsætning i 2003, der ikke vedrørte G1. Beløbet hidrører fra salg af et billede til Statens Kunstfond, hvorfor SKATs grundlag for afvisning af fradragsretten for årene 2000 til 2003 ikke længere er til stede. De udgifter, der ønskes fradrag for omfatter udgifter til ovenfor nævnte billede, samt værker hvoraf en del er solgt i 2007, mens resten er på lager.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens §§ 31-32 fremgår

"...

§ 31. ...

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

..."

Repræsentanten har fremsendt anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret for årene 2001 til 2003 den 9. november 2007, hvorfor anmodningen ikke er fremsat inden fristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Ifølge forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005 fremgår det, at skatteforvaltningslovens § 32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår bl.a., at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan således finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1 - 3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen vil videre kunne finde anvendelse, hvor der er begået fejl af told- og skatte forvaltningen, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen medfører en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Retten finder ikke, at der efter det oplyste foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren.

Sagsøgeren har forklaret bl.a., at han har drevet virksomhed som kunstner siden 1985 med flere ansatte. De kunstværker, som han udfærdiger, er ofte komplicerede og detaljerede. Den sidste skulptur han lavede, tog ham 20 år at fremstille. I 1990 fik han en opgave fra Statens Kunstfond, idet han skulle udsmykke G1. Opgaven var færdig i 2003 og G1 blev indviet i 2004. Mens sagsøgeren udfærdigede kunsten til G1, havde han også andre opgaver. Opgaven i forbindelse med G1 var som bekendt momsfritaget, jf. merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 7, men det var de andre opgaver altså ikke. Han har udarbejdet den i sagen fremlagte kolonnebog i 2006 på grundlag af hans egne notater, fakturaer og kvitteringer, hvor der er specificeret hvilke kunstværker, der relaterer sig til G1 og hvilke andre projekter, han havde i perioden. Det er rigtigt, at der i kolonnebogen er anført udgifter til f.eks. Matas, Brugsen og Illum. Han bruger alt muligt til sine kunstværker. Det var LL fra SKAT, der hjalp ham med at udfylde kolonnebogen, hvorefter han afleverede kolonnebogen til SKAT i perioden 23. maj 2006 - 28. november 2006. Han har også afleveret regnskabsbilag til SKAT.

Det i sagen omhandlede "...1" blev solgt til Statens Kunstfond fra "G2". Kunstværket blev fremstillet i 2001-2003. Der var tale om et hurtigt produceret værk. Udgifterne til dette værk er anført under "andre projekter" i kolonnebogen. Han ved ikke, hvor meget det har kostet at fremstille værket. Kunstværket "...2" tog ham et år at fremstille. Kunstværket blev støbt i 2000-2001 lige før det blev udstillet. Det har kostet 140.000 kr. at få støbt. Han solgte værket i 2007. Kunstværket: "...3" er et kompliceret værk, det blev solgt i 2007. Han fremstillede det i perioden fra 2000-2003/2004. Han har i hvert fald haft udgifter svarende til salgssummen. Kunstværket "...4" er ikke blevet solgt. Det står stadig på lager. Værket blev fremstillet 2000-2001. Der var indkøbt 2 stænger á 35.000 kr., og det kostede ham 100.000 kr. for stenen. Kunstværket "...5" blev fremstillet 2002-2003. Det kostede 305.000 kr. at fremstille, og han tjente 20.000 kr. på selve salget. Kunstværket "...6" blev solgt til G3 Kunstmuseum i 2004. Det blev fremstillet i perioden 2002-2004. Han kan ikke sige noget om omkostningerne til dette værk, men han har ikke haft en økonomisk fortjeneste på billedet. Kunstværket "...7" står på depot. Det blev fremstillet i perioden 2000/2001-2002/2004. Det kostede ham 900.000 kr. at fremstille.

Foreholdt, sagens bilag 17, brev af 14. august 2009 fra Kunststyrelsen til advokat Fatma Yandim vedlagt skema fra Statens Kunstfond med pris på "...1", forklarede sagsøgeren, at det er rigtigt, at han har solgt billedet i foråret 2003. Han havde ikke opgivet moms i den forbindelse. Det er ikke heldigt, men der må være tale om en forglemmelse. Det er rigtigt, at der i 2004 ikke er angivet udgående moms. Men hver 3. måned rapporterede han til sin revisor omkring alt, hvad det var, han havde solgt. Hans salg er inklusiv moms.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har hovedsageligt procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 16. november 2009 og har således gjort gældende:

Sagsøgte har hovedsageligt procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 9. november 2009 og har således gjort gældende:

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2001 til 30. september 2003 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, er ikke opfyldt.

Det bemærkes, at der kun kan blive tale om genoptagelse af afgiftstilsvaret for denne periode efter reglen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, eftersom 3-års fristen i lovens § 31 for ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for længst var overskredet, da sagsøgeren indgav sin genoptagelsesanmodning i november 2007.

Det er en betingelse for såvel ordinær som ekstraordinær genoptagelse, at den afgiftspligtige fremlægger nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde en ændring af afgiftstilsvaret, jf. for den ordinære genoptagelses vedkommende skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Dette er også et krav efter de særlige genoptagelsesregler i § 32, stk. 1, uanset om det er bestemmelsens nr. 1, 2, 3 eller 4, der påberåbes.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt nye oplysninger, der materielt kan begrunde en ændring af afgiftstilsvaret. Allerede af denne grund er genoptagelse udelukket.

Sagsøgeren har oplyst, at han i den relevante periode havde momspligtig omsætning, hvorfor han er berettiget til momsfradrag, jf. momslovens § 37, for de udgifter, der kan henføres til hans momspligtige aktiviteter. Sagsøgerens oplysninger stemmer imidlertid ikke med, at han for den relevante periode ikke har angivet udgående moms. For perioden 1. januar 2001 til 30. september 2003 har sagsøgeren således ikke over for myndighederne angivet et eneste momspligtigt salg.

Sagsøgeren har fremlagt en kolonnebog, hvor han selv har angivet, om en given udgift vedrører G1 eller vedrører et andet momspligtigt projekt (bilag 3). Sagsøgeren har imidlertid ikke herved på tilstrækkelig vis dokumenteret, hvorvidt de pågældende udgifter vedrører G1 eller ej. Hertil kommer, at der mangler sammenhæng mellem momsbeløbet af de samlede udgiftsposter (bilag I) og de momsbeløb, der er oplyst i de til myndighederne indleverede momsangivelser (bilag A). Endelig fremstår flere af udgifterne som private udgifter, f.eks. udgifter til Dagli'Brugsen, JYSK, Illum og Matas.

Sagsøgeren har i øvrigt heller ikke dokumenteret, endsige sandsynliggjort, at de oplistede udgifter til andre projekter har noget som helst med den hævdede momspligtige aktivitet at gøre.

De oplysninger, sagsøgeren fremkom med i genoptagelsesanmodningen, som i et vist omfang er blevet uddybet i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen, viser derfor på ingen måde, at grundlaget for afvisningen af fradragsretten i afgørelsen af 6. juli 2006 (bilag E og 1) ikke var til stede. Allerede af den grund kan sagsøgeren ikke få medhold i sin påstand.

Sagsøgeren kan imidlertid heller ikke få afgiftstilsvaret ekstraordinært genoptaget, idet der ikke foreligger særlige omstændigheder, jf. § 32, stk. 1, nr. 4:

"Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder".

Det bemærkes for en ordens skyld, at krav afledt af en ændring af afgiftstilsvaret efter § 32, stk. 1, nr. 4, ikke er undergivet forældelse efter forældelsesloven af 1908, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 4.

Den nugældende skatteforvaltningslovs § 32 er en videreførelse af den tidligere gældende bestemmelse i den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C. Denne bestemmelse blev indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet). Samtidig med indførelsen af bestemmelsen blev skattestyrelseslovens § 35 om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser ændret. Efter lovændringen svarede skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4, om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar. Ved indførelsen af de ekstraordinære genoptagelsesregler på afgiftsområdet henvistes der som følge heraf i bemærkningerne til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4, til bemærkningerne om den parallelle regel vedrørende skatteansættelser i § 35, stk. 1, nr. 8. Heraf fremgår det bl.a.:

"Under forslaget til § 35 foreslås det, at Skatteministeriet bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændringer i ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområder er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1)-7), og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

...

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

...

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndigheden har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende".

Bestemmelsens anvendelsesområder er således snæver og forudsætter som udgangspunkt, at der er handlet ansvarspådragende eller svigagtigt, og at der ikke er tale om en fejl eller forglemmelse fra den afgiftspligtiges side. Det er ikke tilstrækkeligt, at afgiftstilsvaret er materielt forkert opgjort.

Sagsøgeren har på ingen måde godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder som omhandlet i loven. Der foreligger således ikke nogen omstændigheder, der kan sidestilles med de i forarbejderne anførte, og der er ikke noget at bebrejde afgiftsmyndighederne i anledning af begivenhedsforløbet i sagen.

Sagsøgeren gør så vidt ses gældende, at myndighederne var bekendt med, at sagsøgeren i den relevante periode også foretog momspligtige leverancer, hvilket burde have været taget i betragtning ved efteropkrævningen (bilag E og 1).

Det anførte bestrides som udokumenteret. Skattemyndighederne kunne netop ikke konstatere, at sagsøgeren foretog momspligtige leverancer, idet sagsøgeren ikke angav et eneste momspligtigt salg i perioden fra 1. januar 2001 til ultimo 2003. På den baggrund har myndighederne utvivlsomt været berettiget til at lægge til grund, at sagsøgeren ikke i denne periode har haft momspligtig omsætning.

Sagsøgerens indsigelse herom burde i øvrigt være fremsat i forbindelse med indgivelsen af en klage over myndighedernes afgørelse fra juli 2006. Afgørelsen blev imidlertid ikke påklaget.

Det gøres videre særskilt gældende, at ekstraordinær genoptagelse under alle omstændigheder er udelukket, selv hvis betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, måtte anses for opfyldt, idet reaktionsfristen på 6 måneder i § 32, stk. 2, ikke er overholdt. Anmodningen om genoptagelse blev således fremsat langt senere end 6 måneder efter, at sagsøgeren var kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, hvorfor genoptagelse er udelukket, jf. § 32, stk. 2 og SKM2008.627.ØLR .

6-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, må i hvert fald senest regnes fra det tidspunkt, da SKAT fremsendte forslag til afgørelse om efteropkrævning af moms den 27. april 2006 (bilag B). Senest på dette tidspunkt kom sagsøgeren til kundskab om alle de relevante faktiske og retlige forhold i sagen, som sagsøgeren under denne sag påberåber sig til støtte for ret til ekstraordinær genoptagelse. Sagsøgeren lod imidlertid gå 1½ år fra modtagelsen af agterskrivelsen, til sagsøgeren i november 2007 fremsatte sin genoptagelsesanmodning (bilag 4). Der skete intet relevant nyt i sagen i perioden mellem april 2006 og november 2007.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, og herunder må ændringens berettigelse fuldt og helt dokumenteres, således at sagsøgeren skal godtgøre, at betingelserne for at opnå et momsfradrag er opfyldt, jf. merværdiafgiftslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Der er ikke fradragsret for indkøb mv. til brug for leverancer af varer og ydelser, der er fritaget for moms efter merværdiafgiftslovens § 13.

Det fremgår af sagsøgerens egne angivelsesomkostninger, at han i perioden 2001 - 2003 angav salgsmoms for et beløb på i alt 14.285 kr. til skattemyndighederne, jf. sagens bilag A. Sagsøgeren har heller ikke under sagen ved fremlæggelse af faktura eller lignende dokumenteret, at han har beregnet salgsmoms. Det fremgår endvidere af SKATs brev af 27. april 2006, hvorledes man ville ændre sagsøgerens momstilsvar, idet SKAT opgjorde for meget fratrukket købsmoms og tidligere opkrævet salgsmoms. Da sagsøgeren ikke foretog sig nærmere fremsendte SKAT herefter den 6. juli 2006 en afgørelse om afkrævning af afgift i overensstemmelse hermed, der ikke er påklaget til Landsskatteretten af sagsøgeren.

Sagsøgerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse ved brev af den 9. november 2007 blev således udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden havde været bekendt med. Herefter og idet heller ikke det af sagsøgeren i øvrigt anførte i særlig grad taler for en genoptagelse, idet sagsøgeren heller ikke har dokumenteret, at der er tale om en materiel helt utilfredsstillende ansættelse, finder retten ikke, at der foreligger særlige omstændigheder som nævnt i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, hvorfor sagsøgte frifindes for den af sagsøgeren nedlagte påstand.

Retten bemærker i øvrigt, at det således lægges til grund, at sagsøgeren senest ved SKATs brev af 27. april 2006 til ham er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder anmodningen om genoptagelse. Reaktionsfristen på 6 måneder var således udløbet, da sagsøgeren anmodede om genoptagelse ved brev af 9. november 2007 til SKAT. Allerede af denne grund skal sagsøgte således frifindes for den af sagsøgeren nedlagte påstand, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

På baggrund af sagens resultat skal sagsøgeren betale sagens omkostninger med 35.000 kr. til sagsøgte, hvoraf 693,75 kr. udgør udgift til materialesamling. Der er ved fastsættelsen af udgift til advokatomkostninger taget udgangspunkt i sagens genstand sammenholdt med landsretternes vejledende satser for proceduresalær samt til sagens omfang og karakter.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøger, A, nedlagte påstand.

Inden 14 dage skal sagsøgeren betale sagens omkostninger med 35.000 kr. til sagsøgte.