Dokumentets metadata

Investeringer i amerikanske olie- og gasrettigheder - opgørelse af afskrivningsgrundlag

Investeringer i amerikanske olie- og gasrettigheder blev på baggrund af de konkrete oplysninger om rettighederne anset for omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10. Investeringerne kunne således ikke anses for køb af eksisterende udbytterettigheder, jf. Landsskatterettens kendelse i SKM2002.131.LSR.

Sagen drejer sig om, hvorvidt investeringer i amerikanske olie- og gasrettigheder omfattes af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, samt opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for disse rettigheder.

Landsskatterettens afgørelse

2002

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt underskud ved olierettigheder fratrukket i virksomhedsindkomsten.

Klageren har selvangivet -7.397 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Udenlandsk kapitalindkomst

SKAT har ansat indkomst ved olierettigheder til 16.988 kr.

Klageren har selvangivet 0 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen og nedsætter indkomsten med 16.988 kr. til 0 kr.

2003

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt underskud ved olierettigheder fratrukket i virksomhedsindkomsten.

Klageren har selvangivet -18.831 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Udenlandsk kapitalindkomst

SKAT har ansat indkomst ved olierettigheder til 7.863 kr.

Klageren har selvangivet 0 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen og forhøjer indkomsten med 1.675 kr. til 9.538 kr.

2004

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt overskud ved olierettigheder tillagt virksomhedsindkomsten.

Klageren har selvangivet 354 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Udenlandsk kapitalindkomst

SKAT har ansat indkomst ved olierettigheder til 54.993 kr.

Klageren har selvangivet 0 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen og forhøjer indkomsten med 11.744 kr. til 66.737 kr.

Sagens oplysninger

Klageren har i årene 2001 - 2004 investeret i andele i amerikanske olie- og gasprojekter. Andelene er udbudt som working interest (herefter WI) af selskabet G1. Der er investeret i følgende andele:

Af forretningsbetingelserne for G1 fremgår det, at G1 køber, renoverer og sælger olie og / eller gasfelter i USA med henblik på at opnå størst mulig afkast. Det fremgår endvidere, at køber vil modtage et månedligt afkast så længe, der er en rentabel produktion, og at G1 tinglyser købers WI hos det lokale tinglysningskontor i det amt, hvor olie- og / eller gasfeltet er beliggende. Endelig fremgår det, at det potentielle tab ikke kan overstige det investerede beløb.

Af projektbeskrivelserne fremgår en opgørelse af det enkelte projekts omkostningsstruktur. Der medfølger således en opgørelse over, hvorledes de investerede midler, der betales for en andel af, anvendes. Eksempelvis er midlerne i projekt 5 anvendt således:

I hver enkelt projekt anvendes mellem 17 % - 20 % af det investerede beløb til projektanalyse, markedsføring m.m.

Der er fremlagt projektbeskrivelse for samtlige købte andele. Endvidere overdragelsesaftaler ("Assignment") for de erhvervede andele. Af overdragelsesaftalerne fremgår, at G1 overdrager en angivet procentdel WI i navngivet projekt. For andele erhvervet i 2003 er der endvidere fremlagt kvittering fra G1 for modtagelse af betalingen. Herudover er der fremlagt afregningsbilag fra G1 vedrørende afkast for andele erhvervet i 2001- 2003, men ikke for andele erhvervet i 2004, med undtagelse af projekt 10. Af afregningsbilaget fremgår omsætningen af olie og / eller gas, den totale omsætning, betalt skat, royalty samt udgifter til operatøren.

Vedrørende projekt 7 er fremlagt brev af 16. juni 2004. Brevet er ikke adresseret. Repræsentanten har i brev af 13. august 2009 oplyst, at brevet er sendt til alle investorer i projektet, og at modtagers adresse derfor ikke fremgår af hvert enkelt brev. Af brevet fremgår, at investeringen vedrørende projektet er tabt. Andelen er købt i 2004 til en anskaffelsessum på 92.225 kr., hvoraf udgifter til honorar, markedsføring mv. udgør 20 %.

For Landsskatteretten er fremlagt brev af 27. februar 2009 fra selskabet G2 (operatør af oliefelter) til G1. Af brevet fremgår:

"To whom it may concern:

I hereby confirm that G1 has purchased the working interests from G2 as listed below."

Klageren har indskudt andelene i virksomhedsordningen og angivet resultat under "Anden virksomhed" som følger:

Der er ikke afskrevet på andele anskaffet i 2004, dog er fratrukket 92.225 kr. som tab vedrørende projekt 7.

For Landsskatteretten er fremlagt en kopi af den amerikanske selvangivelse for klageren for indkomståret 2004. Indkomsten er selvangivet på en "Schedule C, form 1040" og det fremgår, at der er tale om indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og at den erhvervsmæssige virksomhed består af "working interest oil wells", og at der er foretaget nedskrivninger på mineraler ("depletion") og afskrivninger på materiel ("depreciation").

Der er endvidere fremlagt den tinglyste aftale for investeringen i projekt 5. Af aftalen fremgår, at klageren den 1. juni 2003 får overdraget 1 % WI og den dertil svarende Net Revenue Interest i de oplistede aktiver, som omfatter en række lejeaftaler (leaseholds) samt de brønde, maskiner og anlæg, som anvendes i forbindelse med olie- og gasindvindingen i de pågældende områder. Det fremgår endvidere, at klageren hæfter for driften.

Skattecentrets afgørelse

Resultat af selvstændig virksomhed under virksomhedsordningen er forhøjet med 7.397 kr. i 2002 og 18.831 kr. i 2003, mens resultat af selvstændig virksomhed er nedsat med 354 kr. i 2004.

Samtidig er udenlandsk kapitalindkomst ansat til 16.988 kr. i 2002, 7.863 kr. i 2003 og 54.993 kr. i 2004.

Investeringerne i olie- og gasprojekterne er anset for omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10. Der er jævnfør projektbeskrivelserne tale om erhvervsmæssig virksomhed med flere end 10 ejere, og hvor ejerne ikke deltager i driften af virksomheden, idet drift og administration foretages af henholdsvis G2 og G1.

SKAT finder, at kendelserne fra Landsskatteretten gengivet i SKM2002.132.LSR og SKM2002.131.LSR alene vedrører muligheden for at foretage afskrivninger og ikke beskæftiger sig med den skattemæssige behandling for investorerne, som er fysiske personer.

Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, kan virksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, ikke indgå i virksomhedsordningen.

Udgifter til projektanalyse, marketing og godtgørelse til G1 er ikke godkendt tillagt afskrivningsgrundlaget, da de ikke er anset for at være en del af anskaffelsessummen for selve olie- og gasrettighederne, idet de ikke har den fornødne tilknytning til anskaffelsen af aktiverne, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 2. Udgifterne anses for etableringsudgifter, der ikke er fradrag for jf. statsskattelovens § 6, 2. led. Der er henvist til praksis vedrørende investeringer i anpartsprojekter, hvor honorar til projektudbyder ikke godkendes tillagt anskaffelsessummen, jf. blandt andet Landsskatterettens kendelse af 23. juni 2003, offentliggjort som SKM2003.350.LSR , Ligningsrådets afgørelse af 16. december 2003, offentliggjort som SKM2004.25.LR og Vestre Landsrets dom af 20. oktober 2005, offentliggjort som SKM2005.450.VLR . Afskrivningsgrundlaget er derfor ændret som nedenfor angivet (i kr.). De årlige afskrivninger er godkendt med 1/7, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 2:

Overskud ved virksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, beskattes som kapitalindkomst. Underskud kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst, men skal fremføres til modregning i fremtidig overskud af den pågældende virksomhed, jf. personskattelovens § 13, stk. 6.

Indkomst til beskatning for de enkelte projekter er opgjort således (i kr.):

Klagerens påstand og argumenter

Resultat af anden virksomhed (olierettigheder) skal godkendes som selvangivet.

De erhvervede olie- og gasrettigheder skal behandles skattemæssigt, som det er fastslået af Landsskatteretten i kendelserne af henholdsvis 13. juni 2001 og 15. november 2001, offentliggjort i SKM2002.131.LSR og SKM2002.132.LSR . Det er i ovennævnte kendelser fastslået, at investeringen betragtes som en investering i en udbytteret, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 40, stk. 2.

I Ligningsvejledningen, afsnit E.I.4.2.2.1 , vedrørende retten ifølge udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt er udbyttekontrakter ligestillet med licensindtægter. Af Ligningsvejledningen fremgår endvidere, at indtægter fra sådanne kontrakter ikke er indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det fremgår eksempelvis af Landsskatterettens meddelelse, LSRM 1974.189, hvor licensindtægter fra et af skatteyderen behersket selskab ikke blev anset som indtægt ved selvstændig virksomhed. Landsskatteretten anfører i sin afgørelse,

"at klagerens oppebørsel af licensindtægter fra aktieselskabet ikke kunne anses for selvstændig erhvervsvirksomhed, idet den eksisterende virksomhed ikke blev drevet af klageren, men af selskabet, der i alle forhold måtte respekteres som en selvstændig juridisk person. Da disse indtægter, så lidt som klagerens øvrige påberåbte indtægter, ikke kunne danne grundlag for henlæggelser til investeringsfond, blev den påklagede ansættelse stadfæstet."

Den omstændighed, at afskrivning efter afskrivningsloven forudsætter, at aktiverne er anvendt erhvervsmæssigt, falder ikke nødvendigvis sammen med, at en sådan udøvelse er udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Fortjeneste eller tab ved de pågældende investeringer i udbytterettigheder i olie- og gasrettigheder skal derfor skattemæssigt henføres til anden personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, idet personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, alene omfatter indkomst ved selvstændig virksomhed.

Resultatet af investeringerne er således heller ikke omfattet af reglen om underskudsbegrænsning i personskattelovens § 13, stk. 6.

Idet der er tale om investeringer i en udbytteret, er der tale om køb af et aktiv på samme måde, som når man køber en post aktier. Det er således hele anskaffelsessummen inklusive alle købsomkostninger, der danner grundlag for afskrivningsgrundlaget på samme måde, som det er hele anskaffelsessummen for en post aktier inklusive alle købsomkostninger, der danner grundlag for opgørelse af aktieavancen. Der er således ikke grundlag for at foretage en reducering af afskrivningsgrundlaget.

Den amerikanske ligningsvejledning, kaldet "The Internal Revenue Manuel" (herefter IRM), indeholder en beskrivelse af den amerikanske olie- og gasindustri (part 4, kapitel 41, sektion 1 "Oil and Gas Handbook").

Af vejledningen fremgår, at der findes to former for økonomiske interesser i olie- og gasindvindingsprojekter, dels "an operating interest", dels "a non-operating interest", som ligeledes er benævnt henholdsvis en "working interest" og en "royalty". Den afgørende forskel mellem "an operating" og "a non-operating interest" er, at ejeren af en "operating interest" hæfter for samtlige omkostninger i forbindelse med driften af olie- og gaskilden, hvorimod ejeren af en "non-operating interest" ikke hæfter for nogen del af driftsudgifterne, men alene modtager en andel af overskuddet. Ejeren af en "operating interest" kan, i modsætning til ejeren af en "non-operating interest", afskrive på driftsmateriel, mens de begge kan foretage nedskrivninger på mineraler. Endelig fremgår det, at den enkelte ejer af en "operating interest" skal selvangive sin indkomst fra salg af olie og gas på "form 1040, schedule C", og at denne indkomst betragtes som indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed.

Af projektbeskrivelserne fremgår salgsprisen ved køb af 1 % WI i de enkelte projekter, ligesom det af overdragelsesaftalerne samt kvitteringerne fremgår, at der er tale om køb af en WI.

Af den fremlagte aftale vedrørende projekt 5 fremgår endvidere, at klageren får overdraget såvel immaterielle aktiver i form af lejeaftaler (leaseholds) som materielle aktiver i form af de brønde, maskiner og anlæg, som forefindes og anvendes på de af lejeaftalerne omfattede lokationer, samt at klageren hæfter for driften.

Idet G1 er udbyder og G2 er operatør i alle de projekter, som klageren har investeret i, lægger retten til grund, at aftalerne vedrørende de øvrige projekter indholdsmæssigt svarer til den fremlagte aftale.

Det overdragne svarer således til beskrivelsen af en WI ifølge den amerikanske IRM. Der er herved også lagt vægt på, at klageren har selvangivet sin indkomst i USA som erhvervsmæssig indkomst og foretaget afskrivninger på materiel.

Der er således ikke grundlag for at anse det overdragne som køb af en allerede eksisterende udbytteret med deraf følgende adgang til at afskrive på anskaffelsessummen i medfør af afskrivningslovens § 40, stk. 2, idet der således skulle være tale om køb af en "non-operating interest", eksempelvis i form af en "net profit interest".

Landsskatteretten anser udbetalingerne fra olie- og gasprojekterne for skattepligtig indkomst i Danmark efter globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Indkomsten anses som kapitalindkomst i medfør af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, idet der er tale om indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, hvor antallet af ejere er større end 10, og idet klageren ikke deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang.

Dette medfører at et eventuelt underskud ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, men skal fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed i medfør af personskattelovens § 12, stk. 6, 1. pkt. Landsskatteretten anser det enkelte projekt som én virksomhed.

Landsskatteretten har i en tidligere afgørelse af 13. juni 2001, offentliggjort som SKM2002.131.LSR , anset en WI for en udbytteret omfattet af dagældende ligningslovs § 16 E, stk. 1, nr. 3, nu afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Den ændrede bedømmelse anses ikke for en skærpelse af hidtidig praksis. Der er herved henset til, at den tidligere afgørelse må anses for at være truffet på et ufuldstændigt grundlag.

Der er endvidere henset til, at anpartskontrollen i brev af 30. november 2005 til G1 har gjort rede for deres opfattelse af den skattemæssige behandling for fysiske personers investering i working interest, og at det heraf fremgår, at anpartskontrollen anser dem for omfattet af anpartsreglerne, idet der er tale om passiv erhvervsmæssig virksomhed med mere end ti ejere.

Der har således ikke på investeringstidspunktet været en almindelig kendt praksis, som har kunnet give klageren en berettiget forventning om en anden skattemæssig behandling end den foreliggende.

Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, kan virksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, ikke indgå i virksomhedsordningen.

Anskaffelsessummen for den enkelte WI skal fordeles på lejekontrakten og materiellet efter deres markedsværdi og er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 5, stk. 1 - 3, og afskrivningslovens § 40, stk. 2, 1. pkt., med henholdsvis 25 % og 1/7.

I mangel af oplysninger om markedsværdien fordeles anskaffelsessummen med en tredjedel på lejekontrakten og to tredjedele på materiellet.

Anskaffelsessummen skal reduceres med udgifter til agenthonorar, projektanalyse, markedsføring samt honorar til G1, idet disse udgifter ikke anses at have en sådan tilknytning til erhvervelsen af henholdsvis lejekontrakt og materiel, at de kan tillægges afskrivningsgrundlaget, jf. Højesterets domme af 24. oktober 2007, SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR . Af Højesterets præmisser fremgår:

"At ligningslovens § 8 J, stk. 3 [som vedrører tillæg til købesummen eller fradrag i en salgssum for et aktiv, rettens tilføjelse], for så vidt angår tilfælde, hvor en virksomhed udvides ved erhvervelse af en bestemmende aktiepost i et andet selskab, må forstås således, at bestemmelsen alene omfatter sådanne udgifter til advokat og revisor, som kan henføres til berigtigelsen og gennemførelse af selve aktiekøbet, herunder udgifter til udfærdigelse af transporttegninger, noteringer og anmeldelser. Andre udgifter til bistand fra advokat og revisor, herunder bistand i form af undersøgelser, rådgivning, deltagelse i forhandling og udfærdigelse af kontrakter, kan ikke anses for tillæg til købesummen."

Højesteret har anvendt samme snævre betragtning i en senere dom af 15. maj 2008, offentliggjort som SKM2008.465.HR , hvor en samlet udgift på 385.000 kr. ikke blev godkendt fradragsberettiget, hverken som en driftsudgift eller som tillæg til anskaffelsessummen. Af præmisserne fremgår følgende:

"De omhandlede udgifter [på 385.000 kr.] til markedsundersøgelse, advokat og revisor er afholdt af [udbyder] som led i udarbejdelsen af investeringsprojektet og kan af [udbyder] fradrages som driftsudgifter. Beløbet på 385.000 kr., som er opkrævet hos K/S L, har - ligesom beløbet på 6,8 mio. kr. for byggeteknisk gennemgang af projektet mv. - karakter af honorar til [udbyder] i dets egenskab af projektudvikler og -udbyder. På denne baggrund tiltræder Højesteret, at kommanditisterne i K/S L ikke har fradragsret i medfør af ligningslovens § 8 I og § 8 J for nogen del af deres andel af beløbet på 385.000 kr."

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at det er med rette, at udbyderhonorar, udgift til agent, markedsføring og projektgennemgang, som er tillagt udbyders salgssum, ikke er godkendt tillagt klagerens afskrivningsgrundlag. Udgifterne anses for formueudgifter, som ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, 2. led.

Den skattepligtige indkomst kan herefter opgøres således:

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår ansættelse af den personlige indkomst, idet virksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, ikke kan indgå i virksomhedsordningen i medfør af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

For så vidt angår ansættelsen af kapitalindkomst ændrer Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse, idet indkomst til beskatning ændres fra 16.988 kr. til 0 kr. i 2002, fra 7.863 kr. til 9.538 kr. i 2003 og fra 54.993 kr. til 66.737 kr. i 2004.