Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - indtægt fra kursusvirksomhed - mangelfuldt regnskabsmateriale - sammenblanding indtægt - ApS og personlig virksomhed

SKAT havde forhøjet skatteyderens indkomst med udeholdte indtægter fra kursusvirksomhed i udlandet i indkomstårene 2003 og 2004.Byretten henviste til det mangelfulde regnskabsmateriale og anførte, at SKAT havde været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af skatteyderens indkomst for de to indkomstår. Da skatteyderen ikke havde bevist, at ansættelserne var sket på et åbenbart urimeligt eller forkert grundlag, frifandt byretten Skatteministeriet.Af de grunde som byretten havde anført, og da de nye anbringender, som skatteyderen havde fremført for landsretten ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede landsretten dommen.

Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Fabrin, Henrik Bjørnager og Poul Hansen

Byretten har den 12. februar 2009 afsagt dom i 1. instans (BS 4-1485/2007).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at SKATs 2. revisionsrapport af 18. maj 2006 bygger på en fejlagtig opgørelse af tallene ifølge kontoudtogene. Han har selv opgjort tallene i et hjælpebilag, og hans opgørelse viser, at han i 2003 havde en samlet indtægt ved kursusvirksomhed i Norge på 265.531 kr. Ifølge SKATs opgørelse var indtægten i Norge på 275.735 kr. Indtægten i 2003 ved kursusvirksomhed i Tyskland har han opgjort til 186.783 kr. mod SKATs opgørelse på 185.347 kr. For 2004 har han opgjort indtægten ved kursusvirksomhed i Norge til. 517.073 kr. mod SKATs opgørelse på 576.855 kr. Ved opgørelsen af indtægten i 2004 ved kursusvirksomhed i Tyskland er der endvidere en difference på 5.837 kr. mellem hans opgørelse og SKATs opgørelse. Den samlede difference mellem hans tal og SKATs tal udgør herefter for 2003 og 2004 74.385,44 kr. Alle kontoudskrifter for perioden for hans personlige konti og selskabets konti, hvoraf der fremgår kursusindtægter, er fremlagt i sagen. Foreholdt kontoudtog af 30. juni 2003 har A forklaret, at der ikke var kursusindtægter i første kvartal 2003. Han er gået ud fra, at hans bogholder har sendt alle relevante kontoudtog til SKAT. SKAT har bl.a. også ved ansættelsen indregnet beløbet på 44.806,55 kr. ifølge kontoudskriften fra F1 Bank, idet beløbet ikke vedrører kursusvirksomhed, og beløbet blev tilbageført til MN 11 dage senere, jf. kontoudskriften. De nye kvitteringer, som han har fremlagt for landsretten, har han printet ud for nylig. Han er først for nylig blevet klar over, at kvitteringerne lå gemt i hans edb-bookingsystem. Der er ikke anført dato på kvitteringerne, da de egentlige kvitteringer blev givet, allerede da pengene blev indsat på kontoen. Han er aldrig af SKAT blev oplyst om den præcise hjemmel for SKATs afgørelser.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget de anbringender, de fremsatte for byretten.

A har for landsretten yderligere gjort gældende, at SKATs ansættelser beror på en fejlagtig sammentælling af tallene ifølge kontoudtogene, ligesom han har gjort gældende, at han ikke er blevet oplyst om hjemmelsgrundlaget for de forhøjede ansættelser, hvorfor afgørelserne tillige som følge heraf bør tilsidesættes.

Skatteministeriet har heroverfor gjort gældende, at der er tale om nye anbringender, der først er fremsat under hovedforhandlingen. Da Skatteministeriet i henseende hertil ikke har mulighed for at varetage sine interesser, bør anbringenderne ikke tillades fremsat. Skatteministeriet har i anden række gjort gældende, at det ikke er dokumenteret, at der fra SKATs side er sket sammentællingsfejl i forbindelse med ansættelserne, ligesom det ikke er godtgjort, at der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan føre til en tilsidesættelse af SKATs ansættelser.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, og da de nye anbringender, som A har fremført for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Appellanten, A, skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte, Skatteministeriet, med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.