Dokumentets metadata

Udlæg - guldkæde - ejerforhold - lån fra nevø - forhåndsformodning

Ved kendelse afsagt af Østre landsret den 15. januar 2010 fandt Østre landsret, at det var med urette at fogedretten havde ophævet et af SKAT foretaget udlæg i en guldkæde. SKAT havde den 27. juni 2009 i forbindelse med en aktion foretaget udlæg i en guldkæde, som skyldner bar. Skyldner havde gjort gældende, at guldkæden tilhørte hans bror. Under fogedsagen forklarede skyldner og dennes bror samstemmende, at guldkæden rettelig tilhørte broderens søn, der havde arvet denne efter farfaren. Østre landsret hjemvist sagen til fornyet behandling i fogedretten, idet landsretten udtalte, at skyldner ikke ved sin forklaring, der delvist var bekræftet af hans bror, kan anses at have afkræftet formodningen om, at guldkæden tilhørte ham.

Parter

SKAT
(Kammeradvokaten v/advokat Anne Christine Kjær Egholm)

mod

A
(selv)

Afsagt af landsdommerne

B. O. Jespersen, Ole Dybdahl og Benedikte Holberg (kst.)

----------

Fogedretteens kendelse af 28. oktober 2009, FS 5-12130/2009

Det skyldige beløb blev opgjort således

A præciserede, at indsigelsen alene går på udlæg i guldkæden. Han gør gældende, at kæden tilhører hans nevø, BB, der er 8 år.

Forklaringer

A forklarede behørig formanet, at han den 27. juni 2009 afsonede straf efter en dom på fængsel i 5 år. Han afsonede den sidste del af straffen på pension. Han havde udgang hver dag efter skoletid fra kl. 15.00 - 23.00 og i weekender fra fredag kl. 15.00 til søndag kl. 23.00. Han blev løsladt for ca. 2 måneder siden. Den 27. juni 2009 var han på weekendorlov. Det var rockerfest i ..., og han og en kammerat kørte forbi, da de var nysgerrige. Han og kammeraten blev standset af politiet, og SKAT foretog samme aften udlæg i kæden.

Hans far døde for 8- 9 måneder siden og efterlod sig sin ægtefælle og børnene BA, A, CA og DA. Faren hed BB. Hans fars personlige ejendele blev delt i mindelighed af de efterladte, således alle fik noget efter faren. Guldkæden fik BA's søn, BB, da barnebarnet bar samme navn som rekvisitis far. Kæden har en markedsværdi på ca. 20.000,00 kr. Han lånte kæden 1-2 dage lige efter faren døde, og dernæst i ca. 2 uger op til den 27. juni 2009.

BA var mødt som værge for sin søn, BB.

BA indtrådte som tredjemand som værge for sin søn, BB, under anbringende af, at udlæg i kæden strider imod sønnens ejendomsret til kæden, retsplejelovens § 499.

BA forklarede forklarede behørig formanet, at han hørte om udlæg i kæden samme dag eller dagen efter. A havde været til fest, da kæden blev taget fra ham. A er hans lillebror. Deres far, BB, døde i februar 2009. Før faren døde, delte faren ud af sine personlige ejendele. Han sagde BAs søn, BB, der er født i 1998: "det bliver din kæde." BB fik kæden af farfaren, da BB var den eneste dreng blandt børnebørnene, og da han bar samme navn som farfaren. Det var en slags minde. Hans søn har båret kæden et par gange. A kom forbi hos ham og spurgte, om han måtte låne kæden. A havde lånt den i nogle dage. Kæden har en værdi på 10-15.000 kr. Han er irriteret over, at kæden blev taget, da det er et arvestykke efter hans far, og da hans søn blev ked af det. Det sker, at brødrene låner lidt af hinanden.

BA meddelte fogeden, at han ønsker at sige noget, men ikke i A's påhør.

A meddelte fogeden, at han var indforstået med at forlade retslokalet. medens BA afgiver supplerende forklaring.

A forlod retslokalet.

BA forklarede supplerende, at han og broren ikke har et godt forhold til hinanden. A er ligeglad med sine ting, taber dem eller sælger dem. Hans far vidste, hvordan A var og er, og faren kunne ikke finde på at give kæden til A. Han har måttet tage A med til retsmødet i dag, da A ellers ikke havde til hensigt at give møde.

A kom til stede på ny.

Sagen procederedes

KN gjorde gældende, at A bar kæden, da han blev antruffet af SKAT, og at kæden tilhører den, der bærer kæden på sig. Det er ikke rimeligt at holde kæden uden for fuldbyrdelse efter retsplejelovens § 515, stk. 1.

A og BA fik lejlighed til at udtale sig.

Der blev afsagt kendelse

Fogedretten bemærker, at det har formodningen for sig, at kæden tilhører den, der bærer den.

Det er ubestridt, at A straks under udlægsforretningen den 27. juni 2009 protesterede mod udlægget under anbringende af, at kæden tilhørte hans bror.

Herefter og ved den af BA afgivne forklaring, finder fogedretten det betænkeligt at tilsidesætte BA og A's samstemmende forklaring om, at deres far kort før sin død delte ud af sine personlige ejendele, således alle fik noget efter faren, og at kæden blev tildelt BB's eneste sønnesøn, der bar samme navn som han.

Pantefogedens udlæg i guldkæden ophæves herefter.

Derfor

b e s t e m m e s

Pantefogedens udlæg i guldkæden ophæves herefter.

Pantefoged KN tog forbehold om kære og oplyste, at hun er nødt til at forelægge afgørelsen for sin overordnede, før hun kan tage stilling til, om kendelsen skal kæres.

BA erklærede sig indforstået med, at kæden først udleveres til ham som værge for sønnen BB, indtil SKAT inden for kærefristen udløb har afgjort om kendelsen skal indbringes for Landsretten.

-----------

Østre Landsrets kendelse af 15. januar 2010, 14. afdeling, B-3444-09

SKAT har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fogedretten til fornyet behandling med henblik på foretagelse af udlæg.

Indkærede har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet.

Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Landsretten tiltræder at det forhold, at A bar guldkæden under udlægsforretningen den 27. juni 2009, indebærer, at kæden som udgangspunkt må anses at tilhøre ham.

I forbindelse med udlægsforretningen forklarede A, at kæden tilhører hans bror, mens han for fogedretten har forklaret, at kæden tilhører hans brors søn, BB. As bror har i fogedretten ligeledes forklaret, at kæden tilhører BB.

Landsretten finder, at A ikke ved sin forklaring, der delvis er bekræftet af hans bror, kan anses at have afkræftet formodningen for, at guldkæden tilhører ham.

Efter guldkædens værdi finder landsretten ikke, at udlæg er udelukket efter bestemmelsen i retsplejelovens § 515, stk. 1.

Fogedretten har således ikke haft grundlag for at ophæve pantefogedudlægget, og landsretten hjemviser derfor sagen til fogedretten til fornyet behandling med henblik på foretagelse af udlæg i halskæden.

T h i b e s t e m m e s

Sagen hjemvises til fogedretten til fornyet behandling.

A skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 1.500 kr. til SKAT.