Dokumentets metadata

Udlæg - guldkæde - ejerforhold - lån fra kammerat - forhåndsformodning

Østre landsret fandt, at det var med urette at fogedretten havde ophævet et af SKAT foretaget udlæg i en guldkæde. SKAT havde den 18. juni 2009 i forbindelse med en aktion foretaget udlæg i bl.a. en guldkæde, som skyldner bar under aktionen. Skyldner havde gjort gældende, at guldkæden var udlånt af en kammerat. Kammeraten havde samstemmende forklaret, at han som guldsmed havde lavet guldkæden for en kunde, der ikke havde kunnet betale. Han havde derfor beholdt guldkæden og udlånt denne til skyldner for at denne kunne promoverer smykket for ham, så han derved kunne få lidt gratis reklame. Østre landsret hjemvist sagen til fornyet behandling i fogedretten, idet landsretten udtalte, at der er en forhåndsformodning om, at skyldner der bar halskæden, også er ejer af denne og at denne formodning ikke fandtes afkræftet ved den fremlagte kvittering og den fremlagte udlånskontrakt.

Parter

SKAT
(Kammeradvokaten v/Advokat Anne Christine Kjær Egholm)

mod

A og B

Afsagt af landsdommerne

Henrik Gram, Ulla Langholz og Anne Tambour (kst.)

-----------

Fogedrettens kendelse af 4. november 2009, FS 5-14651/2009

Denne sag drejer sig om hvorvidt en guldkæde båret af skyldner under udlægsforretningen skal ophæves under henvisning til at kæden ikke tilhører skyldner.

Rekvirenten, SKAT, har nedlagt påstand om at udlægget stadfæstes.

Rekvisitus, A og B, har nedlagt påstand om at udlægget ophæves

Sagens oplysninger

Den 18. juni 2009 foretog SKAT i forbindelse med en skatteaktion ved adressen ... udlæg i kontanter samt en guldhalskæde med gummi og diamanter samt initialerne A, som A bar under aktionen. A protesterede under udlægsforretningen mod udlægget i guldkæden idet smykket tilhørte en kammerat.

Ved brev af 19. juni 2009, med bilag i form af kvittering af 2. februar 2007 samt udlånsnota af 23. marts 2009, fremsatte B krav om udlevering af smykket under henvisning til at smykket var hans. B er således indtrådt i sagen både for SKAT og i fogedretten.

Der er enighed om, at det er B der har udarbejdet smykket.

Det skyldige beløb blev opgjort således

Forklaringer

B har blandt andet forklaret, at han arbejder som guldsmed. Han startede som guldsmed i ... i nogle kælderlokaler, men fik nok af det og flyttede derfor ud i nogle store lokaler i .... Det lå lidt afsides og han fik ikke så mange kunder derude, hvorfor han benyttede nogle af sine kunder til at promovere smykker for ham. Før han flyttede ud i ... har han også fået kunder til at reklamere for ham, men det har mere været ved mund til mund metoden. Nu er han ved at starte forretning op på ..., fordi det var for tungt ude i ...

Den omhandlede guldkæde var et bestillingsarbejde som han lavede for en kunde, der selv kom ind med guldet. Kunden betalte 9.000 kr. kontant for selve arbejdet med guldkæden. Kunden fik den fremlagte kvittering, i forbindelse med at smykket blev udleveret til kunden. De talte allerede dengang om, at der skulle sættes diamanter i, men kunden havde ikke råd til at få lavet det med det samme. Kunden havde initialerne A, men han kan ikke huske hvad han præcis hed. Kundens navn står normalt ikke på kvitteringen. Efter 2-3 måneder kom kunden tilbage og ville have sat diamanter i. Kunden havde selv den store diamant med, der sidder i initialerne, mens de 98 små diamanter blev bestilt hos B. Da kunden kom tilbage for at hente smykket, kunne han ikke betale. Kunden var ked af, at B havde haft alt arbejdet med at sætte sten i smykket, når han alligevel ikke kunne betale. De blev derfor enige om at B skulle beholde smykket, idet de aftalte, at guldet og den store sten dækkede arbejdet og de små sten. Han har før prøvet at ligge inde med ting, fordi folk alligevel ikke kan betale, det de har bestilt.

Efterfølgende havde han smykket liggende fremme i en montre. B kender A godt og han har tidlligere anbefalet ham til andre kunder. Eftersom forretningen gik trægt og han ikke havde penge til at annoncere, og initialerne samtidig passede på A, spurgte han A om han ville promovere smykket for ham, så han på den måde kunne få noget gratis reklame og måske få smykket solgt.

Han lavede en udlånsnota, som de begge underskrev. Det er sædvanligt, at han laver sådan en seddel, når han låner noget ud. Han bruger det også, når stylister låner hans varer til opgaver. Det er af hensyn til forsikringen, at der står, at låneren hæfter for tab af smykket. Det vil sige, at hvis det går i stykker eller bliver væk, mens låneren bærer det, er det låneren eller dennes forsikring, der skal erstatte det. A er hans kammerat og det var derfor ikke nærmere bestemt, hvor lang tid han skulle låne smykket, men han havde forestillet sig et halvt års tid. Dagen efter udlægsforretningen kom A og fortalte ham, at SKAT havde taget smykket.

Parternes anbringender

Rekvirenten har til støtte for sin påstand blandt andet gjort gældende, at der er en forhåndformodning for, at smykker, der bæres af skyldner, tilhører denne. Rekvirenten har henvist til SKM2009.199.VLR . A bar smykket under udlægsforretningen, initialerne passer med hans navn, og det kan ikke tillægges betydning, at B kan fremvise en udlånsnota af 23. marts 2009. Udlånsnotaen kan lige så vel være dateret og udarbejdet efter udlægsforretningen til brug for protesten. Det er også mistænkeligt, at der på kvitteringen af 2. februar 2009 er anført, at guldet vejer 302,87 gram, mens dette angiveligt stadig skulle være tilfældet, selv om der siden er sat 99 diamanter i. Såfremt udlægsnotaen tillægges betydning, fremgår det af denne, at "låneren hæfter for tab af smykket" hvilket betyder at det er A der bærer ansvaret for smykket og derfor også kan råde over det. Endelig fremgår det af kvitteringen af 2. februar 2007, at der er betalt 9.000 kr, hvilket kan passe med, at det er A der har betalt for smykket og ikke den angivne anden kunde, idet der ikke står navn på kvitteringen.

Rekvisitus har til støtte for sin påstand gjort gældende at selv om A bar halskæden, er det ikke hans. B er professionel guldsmed og har i en periode benyttet sig af sine kunder til promotion, fordi det var svært for ham, at tiltrække kunder med det forretningssted, han havde dengang. A bar således smykket som reklame for Bs forretning og SKAT har derfor ikke ret til at foretage udlæg i det. Smykket tilhører B, hvilket fremgår af udlånsnotaen. B kan godt se, at det ser mistænkeligt ud, at initialerne passer med A, men der er jo flere mennesker, der deler initialer, og det var netop på grund af dette tilfælde, at A kunne promovere halskæden, uden at det virkede fjollet. Nu hvor han har flyttet forretningssted, har han ikke brug for den slags reklame længere. Han har levet af det i 6 år, og nu vil han have en rigtig forretning.

Fogedrettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at A bar guldkæden under udlægsforretningen den 18. juni 2009. Herefter er der ifølge fast retspraksis en forhåndsformodning for, at det også er A, der er ejer af guldkæden.

Efter bevisførelsen, herunder særligt Bs forklaring og udlånsnotaen af 23. marts 2009, finder fogedsretten imidlertid at forhåndsformodningen er afkræftet i det konkrete tilfælde. Fogedretten har lagt vægt på, at det er ubestridt at B som guldsmed har tilvirket det omhandlede smykke og at han har forklaret, at smykket var udlånt til A i forretningsøjemed Fogedretten har særlig lagt vægt på at udlånsnotaen er dateret før udlægsforretningen, og at det udtrykkeligt af notaen fremgår, at smykket er udlånt til A. Fogedretten har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte dokumentet, der er udarbejdet af en selvstændig erhvervsdrivende og underskrevet af begge, som falsk.

Det forhold, som påpeget af SKAT, at smykkets vægt på udlåndnotaen er angivet til det samme efter isætning af 99 diamanter som ved køb af guldkæden uden diamanter, tillægges ikke betydning. Fogedretten har lagt vægt på, at det fremgår af udlægsnotaen, at det er et smykke med 302 gram guld + 99 diamanter. Det er således ikke smykkets samlede vægt, der er angivet. Endvidere har fogedretten lagt vægt på, at kvitteringen af 2. februar 2007 understøtter Bs forklaring. At kvitteringen, mod Bs forklaring, skulle stamme fra As køb af smykket, som anført af SKAT, findes ikke bevist. Det forhold, at initialerne svarer til A kan ikke føre til et andet resultat. Fogedretten finder herefter, at den omhandlede guldkæde tilhører B og ikke A.

Derfor

b e s t e m m e s

Udlægget foretaget af SKATs pantefoged den 18. juni 2009 ophæves.

----------

Østre Landsrets kendelse af 7. januar 2010, 6. afdeling, B-3467-09:

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Det tiltrædes, at der er en forhåndsformodning for, at A, der bar halskæden, også er ejer af denne.

Denne forhåndsformodning findes ikke afkræftet ved den fremlagte kvittering og den fremlagte udlånserklæring, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at halskæden rettelig tilhører B. Landsretten har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at vedhænget til halskæden er udformet som bogstaverne A, der er As initialer, og at B ikke kan oplyse navnet på den oprindelige ejer af halskæden.

Det er derfor med urette, at fogedretten har nægtet at foretage udlæg. Landsretten tager herefter SKATs påstand til følge, hvorfor

b e s t e m m e s

Sagen hjemvises til fogedretten til fornyet behandling med henblik på foretagelse af udlæg.

Inden 14 dage betaler A og B i alt 1.500 kr. i kæremålsomkostninger til SKAT.

Kæreafgiften tilbagebetales.