Dokumentets metadata

Ejendomsavance - sommerhusreglen - salg af ejerlejlighed - ikke udelukkende anvendt som fritidsbolig - bopælspligt

Avancen ved salg af en ejerlejlighed var ikke skattefri - hverken efter sommerhusreglen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, eller den særlige administrative praksis om skattefrihed i de tilfælde, hvor ejendommen er anskaffet med henblik på anvendelse til fritidsformål og i hele ejertiden udelukkende er anvendt til fritidsformål.

Parter

A
(advokat Bent Ramskov)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Walsøe, Børge Dahl, Jytte Scharling, Vibeke Rønne og Hanne Schmidt

I tidligere instanser er afsagt dom af Byretten den 24. april 2008 og af Vestre Landsrets 1. afdeling den 24. oktober 2008.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Af et brev af 6. august 2007 fra Kommunen til kammeradvokaten fremgår følgende

"...

Bopælspligt - ...1

På given foranledning skal det herved bekræftes, at der har været bopælspligt i ovennævnte lejlighed siden 1/9-2003, efter at PV har været tilmeldt folkeregisteret i perioden fra den 1/2-2002 til den 1/9-2003.

..."

Højesterets begrundelse og resultat

En ejerlejlighed med bopælspligt har ikke karakter af en sommerhusejendom i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2's forstand. Fortjeneste ved salg af en sådan ejendom er derfor ikke fritaget for beskatning i medfør af denne bestemmelse. Sådan skattefrihed er imidlertid hjemlet i skattemyndighedernes praksis på betingelse af, at ejendommen er anskaffet med henblik på anvendelse til fritidsformål for ejeren eller dennes husstand og i hele ejertiden udelukkende er anvendt til fritidsformål for ejeren eller dennes husstand.

As ejerlejlighed var på salgstidspunktet underlagt bopælspligt. Fortjenesten ved salget er derfor ikke undtaget for beskatning i medfør af lovens § 8, stk. 2.

Lejligheden tjente i perioden fra den 1. februar 2002 til den 1. september 2003 som fast bopæl for hendes niece. Den har således ikke i hele As ejertid udelukkende været anvendt til fritidsformål for hende eller hendes husstand. Fortjenesten ved salget er derfor heller ikke undtaget for beskatning i medfør af den nævnte praksis.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.