Dokumentets metadata

Kautionsstillelse i forhold til helejet datterselskab - kooperationsbeskatning

Skatterådet bekræfter, at en kautionsstillelse i forhold til det 100 % ejede datterselskab; Y S.M.B.A., ikke vil påvirke adgangen til fortsat kooperationsbeskatning i X A.M.B.A., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Kautionen stilles i forbindelse med at Y S.M.B.A. ønsker at omlægge sin finansiering. Den nye bank ønsker kaution fra moderselskabet X A.M.B.A

Beskrivelse af de faktiske forhold

X A.M.B.A. opstod ved en skattefri fusion af A A.M.B.A. og B A.M.B.A. Fusionen blev gennemført med skattemæssig virkning pr. 1. januar 2008 med A A.M.B.A. som det modtagende selskab. I forbindelse med fusionen ændrede A A.M.B.A. navn til X A.M.B.A.

X A.M.B.A. er i dag en fælles indkøbsforening for ca. 300 butikker i Danmark og Norge. Butikkerne drives under navnene; A, C og D. Selskabet er kooperationsbeskattet efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

I henhold til vedtægternes § 2 er det

"Xs formål at udvikle og vedligeholde selskabets butikskoncepter og ved fælles optræden at fremme medlemmernes effektivitet, blandt andet ved samlede varekøb i eget navn til videresalg til medlemmerne, indgåelse af leverandøraftaler, driftsøkonomisk og faglig rådgivning, interne disponeringsudstillinger, salgsfremmende foranstaltninger, herunder markedsføringsindsats, relevant samarbejde til anden side samt i det hele taget at varetage medlemmernes interesser."

X A.M.B.A. ejer bl.a. 100 % af selskabskapitalen i Y S.M.B.A. Y S.M.B.A. er underlagt almindelig indkomstbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Den økonomiske styrke i A A.M.B.A. og B A.M.B.A. var meget forskellig forud for fusionen pr. 1. januar 2008. For at udligne denne forskel og dermed sikre en ligedeling af medlemmerne ved fusionen skete der en overførsel af kapitalkontiene til driftsfondskontiene, således at den samlede kapital blev henlagt på driftsfonden.

Tilsvarende blev domicilejendommen overdraget fra A A.M.B.A. til Y S.M.B.A. Salgsprisen blev aftalt til kr. xxx svarende til ejendommens bogførte værdi. I tilknytning til ejendomsoverdragelsen blev opskrivningsfonden opløst og overført til driftsfonden.

Midler henlagt til driftsfonden tilhører X A.M.B.A. som en del af egenkapitalen. Der er således en høj solvens i indkøbsforeningen.

Inden transaktionerne blev gennemført, blev der indhentet bindende svar. Ved bindende svar af 22. januar 2008 udtalte Skatterådet bl.a.:

Spørgsmål 1:

Skattemyndighederne har ved flere afgørelser accepteret princippet om at ufordelt egenkapital (kapitalkonti) kan overdrages til egenkapital fordelt på medlemmer (driftskonti, medlemskonti, personlige konti) uden skattemæssige konsekvenser for andelsselskabet. Eksempelvis anførte Skatterådet, jf. SKM 2006.257.SR, at "etablering af medlemskonti ikke medfører, at andelsselskabet A ikke kan opretholde kooperationsbeskatningen efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3…

Spørgsmål 2:

Salget af domicilejendom fra A A.M.B.A. til et af de to andelsselskaber fælles ejet selskab må ifølge de fremlagte oplysninger anses for at være sket på markedsmæssige vilkår. Salget og den efterfølgende regnskabsmæssige disponering af provenuet kan ikke påvirke andelsselskabets status som skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3…"

Skatterådet accepterede derfor den ønskede udligning af den økonomiske styrke mellem de fusionerede selskabet ved overførsel til driftsfondskontiene.

I dag driver Y S.M.B.A. virksomhed med udlejning af domicilejendommen til X A.M.B.A. Selskabet driver endvidere finansiel udlånsvirksomhed i forhold til medlemmerne i indkøbsforeningen. Ejendommen og udlånsaktiviteten er p.t. finansieret gennem Z Bank. På grund af en mindre stærk solvens i selskabet vurderes de eksisterende lånevilkår og priser herpå som værende for dyre set i forhold til den samlede høje solvens i moder A.M.B.A.´et og datter S.M.B.A.´et set under et. Selskabet har derfor indledt forhandlinger med Q Bank. Q Bank er umiddelbart indstillet på at stille de ønskede kreditfaciliteter til rådighed på mere gunstige vilkår. Q Bank har imidlertid betinget sig sikkerhedsstillelse i form af kaution fra X A.M.B.A.

X A.M.B.A. ønsker at gøre brug af den gode solvens i selskabet og er derfor indstillet på, at imødekomme ønsket fra Q Bank. X A.M.B.A. vil imidlertid alene påtage sig kautionsforpligtelsen, såfremt SKAT kan besvare det stillede spørgsmål 1 med et "NEJ".

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, at andelsselskaber skal opfylde følgende tre betingelser for at blive underlagt kooperationsbeskatning:

1. Andelsselskabet skal udøve kooperativ virksomhed, hvilket vil sige, at selskabet skal have som formål at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde.
2. Andelsselskabets omsætning med ikke-medlemmer må ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 % af den samlede omsætning.
3. Andelsselskabet skal anvende den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse, idet der dog tillades normal forrentning af en indbetalt medlemskapital.

Efter praksis anses det ikke i strid med det kooperative formål, hvis et andelsselskab driver finansieringsvirksomhed i forhold til medlemmerne, jf. bl.a. SKM 2006.259 SR.

Omvendt vil finansieringsvirksomhed i forhold til et selskabsbeskattet datterselskab formentlig falde uden for det kooperative formål.

Omkring den påtænkte kautionsforpligtelse kan det oplyses, at X A.M.B.A. vil påtage sig forpligtelsen vederlagsfrit. Der vil således ikke blive betalt kautionspræmie for ydelsen. Som følge heraf kan påtagelse af selve kautionsforpligtelsen ikke anses som finansiel virksomhed.

Det kan ved besvarelsen af spørgsmål 1 desuden lægges til grund, at X A.M.B.A. på intet tidspunkt vil indfri kautionsforpligtelsen. Et regreskrav (tilgodehavende) på Y S.M.B.A. vil derfor aldrig opstå. Såfremt banken påberåber sig kautionen som følge af Ys misligholdelse, vil X A.M.B.A. foretage en kapitalforhøjelse i Y S.M.B.A., hvorved datterselskabet bringes i stand til selvstændigt at honorere forpligtelserne over for banken. X vil derfor aldrig opnå et regreskrav mod Y S.M.B.A.

Ved anvendelse af den beskrevne fremgangsmåde vil X A.M.B.A. derfor aldrig havne i en situation, hvor der drives finansieringsvirksomhed i forhold til et selskabsbeskattet datterselskab.

Det er vores opfattelse, at SKAT i praksis anser en sikkerhedsstillelse som beskrevet ovenfor som værende i overensstemmelse med det kooperative formål. Det er derfor vores opfattelse, at det stillede spørgsmål 1 skal besvares med et "NEJ".

SKATs indstilling og begrundelse

Det ønskes oplyst, hvorvidt en kautionsstillelse i forhold til det 100 % ejede datterselskab, Y S.M.B.A, vil påvirke adgangen til fortsat kooperationsbeskatning i X A.M.B.A., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 fremgår følgende:

"andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt."

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at der består skattepligt efter Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3;

a) Foreningens formål skal være at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser.

b) Mindst 10 medlemmer.

c) Omsætning med ikke medlemmer må ikke væsentlig eller længerevarende overstige 25 %.

d) Udlodning med medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med disse.

For andelsforeninger som driver virksomhed som indkøbsforening, er det kooperative virke præciseret i selskabsskattelovens § 15, stk. 1, hvorefter foreningen skal have til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug.

Kooperationsbeskatningen forudsætter dermed, at andelsforeningen skal have et kooperativt formål, der er baseret på omsætning hovedsagligt med medlemmerne. Kravene indebærer, at der reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne, mens det at virke for medlemmernes interesser elle fremme salget af medlemmernes produkter m.v. ikke i sig selv kan anses som et kooperativt formål, jf. betænkning nr. 1244 fra udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen, december 1992, side 22.

Spørgsmålet som ønskes besvaret vedrører opfyldelsen af betingelse a), altså fremmelse af medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser. Såfremt X A.M.B.A stiller kaution i forhold til Y S.M.B.A, vil det være væsentligt for forsat kooperationsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 at bedømme X A.M.B.A's formål med udgangspunkt i vedtægternes bestemmelse herom.

Vedtægternes § 2 lyder: "Xs formål (er) at udvikle og vedligeholde selskabets butikskoncepter og ved fælles optræden at fremme medlemmernes effektivitet, blandt andet ved samlede varekøb i eget navn til videresalg til medlemmerne, indgåelse af leverandøraftaler, driftsøkonomisk og faglig rådgivning, interne disponeringsudstillinger, salgsfremmende foranstaltninger, herunder markedsføringsindsats, relevant samarbejde til anden side samt i det hele taget at varetage medlemmernes interesser."

I SKM2006.259.SR udtalte Skatterådet, at "Det kan således alene accepteres, at andelsselskaber udøver anden form for virksomhed end den direkte kooperative, såfremt denne virksomhed er et tilfældigt biprodukt af den kooperative virksomhed. Det er dog ikke anset for at stride mod bestemmelsen, at en indkøbsforening yder lån til medlemmerne, jf. betænkning 1244/92 fra udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen, Skatteministeriet, december 1992, side 23.

Det er Skatterådets opfattelse, at den udlånsvirksomhed, der således kan udøves overfor foreningsmedlemmerne falder indenfor det kooperative formål.

Det vil således være en betingelse for at kunne anse udlånsvirksomheden for at falde indenfor det kooperative formål, at der alene foretages udlån til medlemmer af Indkøbsforeningen A A.m.b.a.

Foretages der udlån til andre end medlemmerne af andelsforeningen vil andelsbeskatningen ikke kunne opretholdes."

Af SKM2001.263.LR fremgår det, at udlån til medlemmer ligeledes kan anses at falde indenfor det kooperative formål selvom udlånsvirksomheden ske i et datterselskab til andelsforeningen. Udlån må ligeledes kun ske til foreningens medlemmer.

Y S.M.B.A foretager udlånsvirksomhed i forhold til X A.M.B.A's medlemmer samt driver virksomhed med udlejning af Xs domicilejendom til X A.M.B.A. Finansieringen af heraf ønskes nu foretaget hos Q Bank. Q Bank stiller dog krav om, at X A.M.B.A stiller kaution for udlånet til Y S.M.B.A.

Henset til at Y S.M.B.A. alene driver udlånsvirksomhed i forhold til medlemmer af X A.M.B.A samt at udlejning af ejendommen alene sker til X A.M.B.A, vil kautionsstillelse ikke bevirke at X A.M.B.A mister adgangen til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, da kautionsstillelsens sker i forhold til udlånsvirksomhed overfor medlemmer af X A.M.B.A. samt denne forenings domicilejendom.

Det er en betingelse, at der alene foretages udlån til medlemmerne af X A.M.B.A. samt at ejendommen alene udlejes til X A.M.B.A. Det er ligeledes en betingelse, at kautionen kun dækker lån til finansiering af udlånsvirksomheden til medlemmerne samt domicilejendommen.

Der er endvidere lagt vægt på det oplyste om, at kautionsforpligtelsen ikke vil blive effektueret.

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.