Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - tilsidesættelse af regnskabsgrundlag - konkrete forhøjelsespunkter - fradrag repræsentationsudgifter

Skattemyndighederne havde tilsidesat regnskabsgrundlaget og forhøjet indkomsten med en række konkrete poster for en skatteyder, der drev virksomhed med salg af brugte lastbiler. Der var enighed om, at den oprindelige bogføring ikke var retvisende og at skattemyndighederne havde været berettigede til at forhøje indkomsten skønsmæssigt. Skatteyderens revisor havde på baggrund af den oprindelige bogføring udarbejdet en redegørelse der viste, at skatteyderen havde indtægtsført de konkrete beløb, indkomsten var forhøjet med. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skønnet førte til et åbenbart urimeligt resultat eller, at det var udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag og der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte forhøjelsen. Skatteyderen fik medhold i, at en række udgifter kunne fradrages som repræsentationsudgifter i medfør af Ligningslovens § 8, stk. 4, idet retten fandt det godtgjort, at udgifternes afholdelse havde den fornødne forretningsmæssige begrundelse.

Parter

A
(advokat Lars Lauge Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Morten Wahl Liljenbøl)

Afsagt af byretsdommer

Poul Henrik Pedersen

Sagens baggrund og parternes påstande

I september 2000 startede sagsøgeren, A selvstændig virksomhed med salg af brugte lastbiler m.v. primært til Østeuropa. Virksomheden blev drevet under navnet H1.

I 2001 havde virksomheden en omsætning på ca. 27 mio. kr., hvoraf 25,6 mio. var til eksport. Der er under sagen enighed om, at virksomhedens regnskabsgrundlag for 2001 kan tilsidesættes, blandt andet fordi der ikke blev ført noget kasseregnskab. Der er som følge heraf foretaget en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst i 2001 på følgende 3 konkrete punkter:

Desuden blev sagsøgerens indkomst i 2001 forhøjet med 18.481 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for en reception den 31. marts 2001.

Sagsøgerens indkomst for 2001 er således i alt forhøjet med 718.900 kr.

Sagsøgeren har under denne sag, som er anlagt den 3. november 2006, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2001 nedsættes med 718.900 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 4. august 2006 kendelse i sagen. Det hedder heri blandt andet

"...

I forbindelse med en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale er det konstateret, at der er daglige salg mod kontant betaling. Der er ikke ført kasseregnskab. De modtagne betalinger i udenlandsk valuta er indsat på virksomhedens EUR-konto i Sydbank, Tyskland. Regnskabet er bogført for 2-3 måneder ad gangen af virksomhedens revisor. Bogføringen er sket på baggrund af foreliggende bilag. De udstedte fakturaer er manuelt påført et nummer. ToldSkat har konstateret huller i nummerrækkefølgen. ToldSkat har via udenlandske skattemyndigheder søgt at få bekræftet enkelte salg til udenlandske kunder. ToldSkat har taget forbehold for yderligere reguleringer af indkomsten, når svaret fra de udenlandske skattemyndigheder foreligger. Der er efterfølgende gennemført yderligere forhøjelser af indkomsten.

I bilag til selvangivelse har klageren opgjort sit kontante privatforbrug til 147.008 kr.

Negativ saldo vedrørende G1

Sagens oplysninger

Det fremgår af virksomhedens saldobalance pr. 31. december 2001, at der på konto nr. ... er optaget en negativ saldo på 584.250 kr. (gæld) og, at der på konto nr. ... er optaget et tilgodehavende på 80.750 kr. vedrørende debitorer i Danmark. Der er endvidere optaget et tilgodehavende på 13.590 kr. vedrørende mellemregning med H2. Netto er der vedrørende debitorer optaget en gæld på 489.910 kr. De 489.910 kr. er i regnskabet optaget som et negativt tilgodehavende hos debitorer. Når bortses fra mellemregningen med H2 har det negative tilgodehavende hos debitorerne udgjort -503.500 kr.

Det fremgår af debitorkontoen for kunde nr. ..., G1, at der i perioden 15 maj 2001 til 4. december 2002 er foretaget følgende bogholderimæssige registreringer:

Til brug for skattesagen har klagerens repræsentant udarbejdet en opgørelse over tilgodehavender og gæld vedrørende kunden G1.

Der foreligger et indbetalingsbilag dateret den 18. april 2001 (bilag 824) på USD 62.000 svarende til 524.731 danske kroner. Betalingen er sket til klagerens konto i F3 Bank. Ordregiveren er F1-bank. Indbetalingen er bogført på klagerens kassekredit konto i F3 Bank den 7. juli 2001 med henholdsvis 77.140 kr. og 448.400 kr. (debitering) og 839 kr. (kreditering). Bilag 824 er vedhæftet faktura nr. 134 og 137 udstedt den 15. maj 2001 til G1, Rusland på henholdsvis 5.000 DM og 15.300 DM.

Virksomheden har den 29. januar 2002 udstedt faktura nr. 410, 411 og 412. På fakturaerne er anført klagerens navn som sælger. Faktura nr. 410 er udstedt til G2 A/S. Kundens nr. er .... Af fakturateksten fremgår, at klageren har solgt en Scania, chassis nr. ..., reg. første gang 19. september 1988 for 75.000 kr. Moms heraf har udgjort 15.000 kr. I feltet for betalingsbetingelser er anført, at der er tale om kontant betaling. Af faktura nr. 411 fremgår, at klageren har solgt en Volvo 1994, chassis nr. ... til G3, Litauen, kunde nr. ... kontant for 13.800 EUR. Af faktura nr. 412 fremgår, at klageren har solgt en Volvo 1994, chassis nr.... til G3, Litauen for 16.800 EUR. Der er tale om samme kundenr. som faktura nr. 411. På de sidstnævnte fakturaer er feltet for betalingsbetingelser ikke udfyldt. Der er ikke oplyst noget om betalingsmåden. I feltet for forfaldsdato er angivet, at forfaldsdatoen er den 29. januar 2002.

Der foreligger 3 fakturaer med nr. 501, 502 og 503 udstedt den 26. april 2002 til G1, Rusland, kunde nr. .... Forfaldsdatoen er sammenfaldene med fakturadatoen. Fakturabeløbene er på henholdsvis 5.000 EUR, 9.000 EUR og 9.000 EUR, i alt 23.000 EUR. Af fakturateksten på faktura nr. 501 fremgår, at der er solgt en Scania , chassis nr. .... Af fakturateksten på faktura nr. 502 fremgår, at der er solgt en Volvo, chassis nr: .... Det fremgår af faktura nr. 503, at der er solgt en trailer, chassis nr. ....

Af finansbogholderiet, konto nr. ..., debitorer fra 3. lande fremgår, at der den 4. december 2002 er debiteret 340.100 kr. vedrørende bilagsnr. 2752, G1 og krediteret 170.200 kr. vedrørende samme. Krediteringen er sket ved bilag 2753. Ved bilag 2753 er samme dato krediteret henholdsvis 102.860 kr. med teksten G4 og 74.000 kr. vedrørende G5. Netto er der vedrørende bilagene 2752/2753 krediteret 6.960 kr.

Bogføringsbilagene 2752/2753 består af en betalingsoverførsel på 900 EUR til klagerens konto i F3 Bank, Tyskland. Beløbet i danske kroner har udgjort 6.674. I henhold til betalingsmeddelelsen er ordregiveren G6. I klagerens bogholderi er bilag 2752/2753 vedhæftet 2 fakturaer til G5 på i alt 10.000 EUR og 4 fakturaer til G4 på i alt 13.900 EUR. Fakturaerne til G5 er udstedt den 22. november 2002. Kundens nr. er .... Fakturanr. er 737 og 738. Fakturaerne til G4 er udstedt den 26. november 2002. Fakturanr. er 747, 748, 749 og 750. Kundens nr. er .... På ingen af de nævnte fakturaer er anført betalingsbetingelser, men det er angivet, at forfaldsdatoen svarer til fakturadatoen.

ToldSkats afgørelse

Den negative saldo er anset som værende yderligere omsætning i henhold til statsskattelovens § 4 a. Det er ikke godtgjort, at der er tale om forudbetalinger fra biler faktureret i januar og februar 2002. Det er endvidere ikke godtgjort, at bilerne er medtaget i lageropgørelsen pr. 31. december 2001. Virksomhedens bogføringsbilag 2752/2753 dokumenterer ikke, at afregningen af henholdsvis 340.100 kr. og 170.200 kr., netto 169.900 kr. den 4. december 2002 har vedrørt G1. Det fremgår ikke af bilagene, at der er sket nogen betalinger. Der foreligger alene dokumentation for en pengestrøm på 6.674 kr. der er indgået til klagerens konto i F3 Bank. Hverken den bogførte udbetaling af 340.100 kr., den bogførte indbetaling på 170.200 kr. dateret den 4. december 2002 og udbetalingen af saldoen på 108.300 kr. i 2003 er dokumenteret. Udbetalingerne på henholdsvis 340.100 kr. og 108.300 kr. svarer beløbsmæssigt til den ikke indtægtsførte negative saldo pr. 31. december 2001 på i alt 448.400 kr. Den bogførte indbetaling til G1s konto den 7. juli 2001 på 448.400 kr. kan ikke anses som forudbetaling for køb foretaget i 2002 i henhold til faktura nr. 410-412 eller til faktura nr. 501 - 503. Dette er begrundet med, at bilag 824 består af en betalingsoverførsel på 62.000 USD til klagerens konto i F3 Bank. Til betalingsoverførslen er vedhæftet kopier af 2 fakturaer på 15.300 DM og 5.000 DM. Fakturaerne er udstedt den 15. maj 2001 til G1. Fakturaerne har nr. 134 og 137. Betalingsbilaget er bogført den 7. juli 2002, hvilket ikke er i overensstemmelse med, at transaktioner skal registreres snarest muligt efter, at transaktionerne har fundet sted. Indbetalingen ifølge bankbilaget har udgjort 524.730 kr. Det er ikke muligt at identificere indbetaleren. Virksomheden har modregnet 2 fakturaer udstedt til G1 og har registeret nettobeløbet på 448.400 kr. Det fremgår ikke af bilaget, at transaktionen har vedrørt en forudbetaling. En forudbetaling skal ikke registreres som en særskilt post og ikke modregnes på debitorkontoen.

Betalingen den 4. december 2002 henviser til et bankbilag, hvor det ikke er muligt at identificere G1 som indbetaler. De 6 fakturaer, som er vedhæftet bankbilaget, er ikke udstedt til G1. Der er ikke sammenhæng mellem de 3 fakturaer, der er udstedt i april 2002 og betalingsbilaget. Der er ikke tidsmæssig sammenhæng mellem en forudbetaling foretaget i april 2001 og en handel gennemført i april 2002. Virksomheden er anmodet om at fremsende identifikationsoplysninger på G1. Dette har virksomheden ikke gjort.

I henhold til bogføringsloven skal der være et kontrolspor, der dokumenterer betalingemes rigtighed. Virksomheden har ikke ført et kasseregnskab, og det fremgår ikke af virksomhedens regnskaber, at der er modtaget forudbetalinger fra kunder.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den ansatte indkomst nedsættes 448.400 kr. vedrørende negativ saldo med G1. Der er ikke belæg for forhøjelsen af indkomsten med den negative saldo, idet saldoen kan følges for så vidt angår saldoen med G1. Klageren har i de fleste tilfælde krævet forudbetaling i forbindelse med salg af lastbiler til udlandet, da det har vist sig svært at få betalingen efterfølgende. Det fremgår af kontokortet for G1, at der den 7. juli 2001 er forudbetalt 448.400 kr. Beløbet er optaget som en negativ debitor, da der ikke er indgået nogen aftale om køb, men derimod aftale om, at kunden kan købe nærmere specificerede lastbiler senere. G1 har ikke købt de planlagte lastbiler. Dette er først sket i februar 2002, hvor han i henhold til faktura nr. 410, 411 og 412 har købt for 170.200 kr. Der er ikke gennemført yderligere handler, hvorfor der er udbetalt netto 169.900 kr. den 4. december 2002. Den negative saldo har herefter udgjort 108.200 kr. Saldoen er udbetalt til kunden den 3. februar 2003.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningens regler. Regnskabet skal udarbejdes på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Reglerne for indkomståret 2001 fremgår af bogføringsloven, lov nr. 1006 af 23. december 1998 samt bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at store dele af virksomhedens salg er sket mod kontant betaling. Virksomheden har ikke ført et kasseregnskab. Der foreligger ingen dokumentation for, at der er foretaget bankafstemninger. Det er ikke muligt at følge de enkelte registreringer fra grundbilag via bogføring til regnskabet og omvendt. Bogføringen er sket på grundlag af de foreliggende indtægts- og udgiftsbilag. Regnskabsmaterialet kan på den baggrund ikke anses for egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Virksomhedens indkomst kan derfor ansættes skønsmæssigt. Dette fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Kunden G1 er ikke identificeret, men fremgår alene med navn. Kundens adresse er ikke angivet i fakturahovedet, idet det alene er anført, at kunden bor i Rusland. Det fremgår af kontokortet for salg til kunden G1, at saldoen forud for bogføringen af betalingen den 7. juli 2001 har udgjort 0,00 kr. Klageren har ikke godtgjort, at indsætningen af 62.000 USD, svarende til 524.730 kr. den 18. april 2001 på klagerens valutakonto i F3 Bank vedrører en forudbetaling fra G1 for biler. Der er ingen sammenhæng mellem de betalte midler og de fremlagte fakturaer. Der foreligger ingen skriftlige aftaler eller anden dokumentation, der kan sandsynliggøre, at der er tale om en forudbetaling for biler, som ikke senere leveres. Det er ikke dokumentateret ved bankoverførselsbilag eller anden lignende dokumentation, at der er sket effektiv tilbagebetaling af den negative saldo. Af de anførte grunde anses det ikke for godtgjort, at den negative saldo pr. 31. december 2001 ikke repræsenterer skattepligtige indtægter. ToldSkats afgørelse stadfæstes derfor.

Ikke specificeret saldo på 80.750 kr.

Sagens oplysninger

Det fremgår af saldobalance for virksomheden, at der er optaget danske debitorer på konto nr. ... på 80.750 kr. De 80.750 kr. er optaget som et tilgodehavende. På konto nr. ... er der optaget - 584.250 kr., som et tilgodehavende (gæld) til debitorer fra 3. lande. Netto er der optaget et debitortilgodehavende på 503.500 kr., idet der ikke heri er indeholdt en mellemregning med H2 på 13.590 kr.

I bilag til brug for skattesagen har klagerens repræsentant fremlagt en specificeret opgørelse over tilgodehavender/gæld hos debitorer pr. 31. december 2001.

Klagerens repræsentant har fremsendt kontospecifikationer af debitorkonti af debitorer fra 3. lande og danske debitorer. Det fremgår heraf, at der er oprettet konti for i alt ca. 60 debitorer. Bortset fra de udenlandske debitorer, hvor der er en saldo pr. 31. december 2001, har der gennemgående været tale om gennemførelse af én salgstransaktion pr. kunde. Betalingen er bogført dagen eller få dage efter bogføringen af fakturaen. Alle saldi - bortset fra de omhandlede udenlandske kundekonti gået i 0. Det fremgår f.eks. af kundekonto nr. ..., at klageren den 27. september 2001 ved faktura nr. 290 har solgt for 81.250 kr. til G9. Betalingen er indgået den 9. oktober 2001.

ToldSkats afgørelse

Ud fra virksomhedens oplysninger har ToldSkat opgjort den negative saldo på 584.250 kr. ifølge saldobalancen således på konto nr. ....

Differencen på -80.750 kr. er ikke dokumenteret. Bl.a. derfor er differencen anset som yderligere omsætning, der ikke er indtægtsført.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens indkomst nedsættes med 80.750 kr. vedrørende ikke specificeret negativ saldo. Der er ikke tale om udenlandske kunder, men derimod danske fordringer, som ved en fejl er ført som udenlandske. Kontiene i balancen er samlekonti, som der ikke direkte kan bogføres på. Årsagen til, at der er en saldo på 80.750 kr. på konto nr. ... er, at en debitor må være oprettet som dansk. Inden betalingen bliver bogført, er debitoren rettet til en udenlandsk, hvorfor betalingen så går ind på denne samlekonto.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af virksomhedens saldobalance pr. 31. december 2001, som kan afstemmes til årsregnskabet for 2001, at der er et negativt tilgodehavende hos debitorer i 3. lande på 584.250 kr. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er det negative tilgodehavende alene medtaget med en nettopost på -503.500 kr., idet der er modregnet et tilgodehavende hos danske debitorer på 80.750 kr. Klageren har endvidere ikke godtgjort, at klageren har et tilgodehavende hos danske debitorer pr. 31. december 2001 på 80.750 kr. Klageren har ikke redegjort for den negative difference på debitorer fra 3. lande på 80.750 kr. ToldSkats afgørelse stadfæstes derfor.

Omsætning med 3. lande

Sagens oplysninger

Virksomheden har udstedt fakturaer til kunder i 3. lande. Fakturaerne er bogført på konto nr. 511, omsætning med 3. lande. Faktura nr. 24, 98-101 er udstedt i DM. Bortset fra de omhandlede fakturaer er der sket bogføring til kurs 3,80. Ifølge Danmarks Nationalbank, www.nationalbanken.dk , har kursen på DM den 29. januar 2001 udgjort 381,52. I dagene 3. april til 5. april har kursen udgjort henholdsvis 381,54 og 381,66 og 381,67.

ToldSkats afgørelse

Faktura nr. 43 af 29. januar 2001 på 7.310 USD er ikke medtaget på konto nr. ... med en valutakurs på 8,50. Derfor forhøjes indkomsten med 62.135 kr. Faktura nr. 24 af 29. januar 2001 på 19.000 DM er alene medregnet med 49.547 kr. Ved en valutakurs på 3,80 er der for lidt medregnet 22.652 kr. Faktura nr. 98 af 3. april 2001 på 16.000 DM, faktura nr. 99 af 4. april 2001 på 85.650 DM, faktura nr. 100 af 5. april 2001 på 58.000 DM og faktura nr. 101 af 5. april 2001 på 55.400 DM, i alt 215.050 DM er alene medregnet med 730.707 kr. Da virksomheden generelt har anvendt kurs 3,80 er der for lidt medregnet 86.482 kr. Yderligere omsætning har i alt udgjort 171.269 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at indkomsten nedsættes med 171.269 kr.

Virksomheden har udstedt fakturaer til kunder i 3. lande. Disse er normalt bogført på én konto. Indbetalingerne fra de enkelte kunder kan ikke nødvendigvis opgøres til det beløb, der svarer til fakturaen. Dette er begrundet med, at der ofte er tale om forudbetalinger. Det vil blive søgt dokumenteret, at der er sket indtægtsføring af samtlige fakturaer med de modtagne indbetalinger.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår at kursgevinstlovens § 16, 1. pkt. at gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I henhold til kursgevinstlovens 25, stk. 1, skal gevinst og tab på fordringer og gæld medregnes i det indkomstår hvori tabet eller gevinsten realiseres. Klageren har modtaget betalinger i DM. I forbindelse med bogføring af salget i DM er omregnet til en standardkurs på 3,80, og salget i EUR er omregnet til en standardkurs på 7,40. Klageren har ikke godtgjort, at han i forhold til den faktiske kurs på transaktionsdagen har lidt et tab i forhold til den anvendte standardkurs. Kursen på DM i forhold til den anvendte standardkurs har tværtimod ligget ca. 0,15 højere. Klageren har endvidere ikke godtgjort, at faktura nr. 43 er indtægtsført. Af de anførte grunde stadfæstes ToldSkats afgørelse.

Udgifter til reception

Sagens oplysninger

Der er i regnskabet fratrukket 74.102 kr. som repræsentation. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er tilbageført 75 %. Udgifterne er i virksomhedens bogholderi bogført på konto nr. ..., anden repræsentation. Udgifterne er specificeret således.:

Bilagene 393 og 488 vedrører indkøb af drikkevarer hos G11 i Tyskland. Der er ikke afregnet punktafgifter eller erhvervsmoms af indkøbet. På fakturaerne er anført, at der er tale om private udlæg. Det fremgår af bilag 384, at der af G12 er bestilt 65 stk. udlejningsborde og 250 stk. polstrede stole. Det fremgår af bilag 333, at G12 søndag den 1. april 2001 har leveret mad for 47.500 kr.

Til brug for skattesagen har klageren efterfølgende udarbejdet en deltagerliste. På deltagerlisten er primært medtaget personer med danske navne og danske virksomheder.

ToldSkats afgørelse

Der er ikke tidsmæssig sammenhæng mellem receptionens afholdelse i april 2001 og påbegyndelsen af virksomheden i september 2000. Der er ikke fremsendt dokumentation for receptionens erhvervsmæssige karakter. Der er ikke beregnet erhvervsmoms af indkøbet af drikkevarer. Udgiften anses ikke for en repræsentationsudgift, men en privat udgift.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for 18.481 kr. Klageren har ventet med at festligholde virksomhedens åbning, indtil der var skabt vished over, om virksomheden var bæredygtig. Mad og drikkevarer er primært indkøbt hos henholdsvis G12 og G11.

Klageren har ikke været opmærksom på, at der skulle været beregnet erhvervsmoms. Derfor har klageren ikke ved undladelse heraf tilkendegivet, at indkøbene er foretaget til privat brug. Deltagerne har været kunder, leverandører og andre med tilknytning til virksomheden. Der har været udsendt indbydelser til alle forretningsforbindelser, hvor der inviteres til reception i anledning af forretningsstart. Det skal bemærkes, at indbydelsen ikke har været i anledning af nogen privat mærkedag eller lignende.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fradrag for reklame- og repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1 og stk. 4 forudsætter, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til repræsentation kan fratrækkes efter ligningslovens § 8, stk. 4. Fradrag er betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation har således karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser. Det kan f.eks. ske i form af et traktement i anledning af en virksomheds jubilæum, indvielse eller lignende. Der henvises til bestemmelsens forarbejder og pkt. 14.3.1 i cirkulære nr. 72 af 16. april 1996 til ligningsloven.

Klageren har ikke ved fremlæggelse af invitationer, annoncer eller anden dokumentation godtgjort, at arrangementet på G12 er afholdt i anledning af virksomhedens åbning eller fødselsdag som udslag af kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser og kunder. Deltagerlisten er udarbejdet efterfølgende til brug for skattesagen og kan derfor ikke anses som bevis for arrangementets tilknytning til virksomheden. Herefter og da klageren ikke i øvrigt har godtgjort, at der ikke er tale om en privat udgift, stadfæstes ToldSkats afgørelse.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har under sagen indhentet en erklæring fra sin nye revisor, statsautoriseret revisor TL. Det hedder i denne erklæring, som er dateret den 26. marts 2007 blandt andet

"I forbindelse med vor tiltrædelse som revisorer for ovennævnte og dennes selskaber i december 2006, er vi blevet anmodet om at gennemgå den verserende skattesag for 2001 - særligt med henblik på at besvare de af Kammeradvokaten i skrivelse af 1. december 2006 angivne opfordringer.

I forbindelse hermed har vi foretaget en gennemgang af det bogholderisystem, som blev anvendt i 2001 og som stadigt anvendes i virksomheden. Mht. anvendelsen af bogholderisystemet i 2001 skal der anføres følgende - systemet blev taget i anvendelse i maj 2001, og der blev i den forbindelse foretaget en bogføring af perioden 1. januar - 30. april 2001. I løbet af 2001 opstod der problemer med systemet hvilket betød, at man i november 2001 måtte foretage en fornyet bogføring af hele 2001.

.....

Afsluttende bemærkninger

Det er vor konklusion efter vor gennemgang af virksomhedens bogholderi, at der er tale om et godt bogholderisystem, hvor det er muligt at følge alle posteringer post for post. Det har ligeledes været muligt at følge de enkelte bilag fra de bliver bogført og frem til de udarbejdede regnskaber.

Som tidligere omtalt er bogføringen i 2001 påvirket af at man først i maj 2001 begynder at anvende systemet, og at man i november 2001 må foretage en genbogføring af hele den forgangne periode i 2001. Dette fører til en række bogføringer med forkert datoangivelse. Dette er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, men det medfører ikke, at det ikke er muligt at følge de enkelte posteringer i bogholderiet.

Som det fremgår af dette notat, har det således været muligt for os at specificere bogføringen af de omtalte beløb og dokumenter, at der er foretaget indtægtsførsel heraf."

Sagsøgeren har under sagen fremlagt kopi af annoncer i henholdsvis ... Ugeavis og i ...-Bladet vedrørende receptionen. Det hed i annoncerne blandt andet:

"Vi er nu klar til at fremvise vore nye rammer på .... Derfor vil det glæde os at se kunder, forretningsforbindelser og bekendte til reception... lørdag den 31. marts kl. 13-?"

Sagsøgeren har forklaret, at han har været i branchen siden slutningen af 1980'erne, og at han har opereret i mange lande. Han havde tidligere været med i virksomheden H2, som han drev sammen med andre familiemedlemmer. I slutningen af 2000 trak sagsøgeren sig ud og åbnede sin egen virksomhed. Det skyldtes uoverensstemmelser i familien efter at sagsøgerens far var død. I begyndelsen var det primært i Baltikum og Rusland, sagsøgeren drev virksomhed. 90 % af omsætningen gik til eksport, og over halvdelen var til 3. lande. Virksomheden var tilrettelagt på den måde, at de lastbiler, som blev erhvervet, fik et såkaldt stok-nr., og dette nummer fulgte lastbilen hele vejen gennem sagsøgerens virksomhed. Nummeret var skrevet ned på en lap papir. Når sagsøgeren havde fundet en køber til en bestemt lastbil, indledte de salgsforhandlingerne, som foregik på den måde, at sagsøgeren og køberen skiftevis skrev priser ned på en lap papir. Lige pludselig var de enige om prisen og det næste spørgsmål blev så, hvornår sagsøgeren fik pengene. Sagsøgeren ville normalt kræve forudbetaling af f.eks. 10 % af købesummen. Sagsøgeren sørgede herefter for, at lastbilen blev transporteret til det sted, hvor køberen skulle overtage den. Sagsøgeren havde den aftale med færgen, at lastbilen blev holdt tilbage, indtil sagsøgeren havde modtaget hele betalingen. Først på dette tidspunkt blev lastbilen frigivet til køberen.

Fakturaen blev først udfærdiget, når lastbilen blev kørt fra sagsøgerens plads. Hvis det var meningen, at lastbilen skulle køres gennem Litauen blev fakturaen af praktiske grunde udstedt til chaufføren, for at undgå problemer.

Der vil derfor typisk kunne optræde forskellige navne på fakturaerne, selvom køberen af lastbilerne var den samme. Sagsøgeren havde af køberen via en mail få oplyst, hvem fakturaen skulle udstedes til. Når pengene var modtaget hos sagsøgeren fik køberen en kvittering samt bilens papirer.

Pengene kunne komme fra mange forskellige steder. Når sagsøgeren modtog kontant betaling, blev beløbene straks afleveret i banken. Forudbetalingen skete for at låse handlen fast. Hvis der var sket forudbetaling, og sagsøgeren ikke havde været i stand til at opfylde handlen, var det kutyme i Rusland, at sagsøgeren som sælger skulle betale det dobbelte beløb tilbage.

Da sagsøgeren åbnede sin nye virksomhed i efteråret 2000, var regnskabsprogrammerne ikke på plads. Sagsøgerens ægtefælle hjalp i forretningen.

Hun kunne skrive fakturaer men kunne ikke bogføre. Sagsøgeren kunne ikke selv skrive fakturaer. Der gik noget tid, før regnskabsprogrammet kom op at køre. Det var revisor NL, som foretog bogføringen. På et tidspunkt brændte harddisken af, og sagsøgeren fik lavet en akkord med revisor om at bogføre det hele en gang til. Momsen skulle afregnes en gang om måneden.

Der var altid negativ moms i virksomheden. Revisor NL var kun i virksomheden en gang om måneden for at ordne bogføringen. Efterfølgende har sagsøgerne sat statsautoriseret revisor TL på. Sagsøgeren kunne ikke selv gennemskue sagen, men han fik mistanke om, at det var revisor NL, der havde et problem. Statsautoriseret revisor TL gennemgik regnskaberne, og hans konklusion var, at sagsøgeren havde betalt for meget i skat. Sagsøgeren afholdt en åbningsreception den 31 marts 2001. Han var nødt til at markere sig, og på det tidspunkt var han kommet godt i gang. Da han begyndte vidste han ikke, om han overhovedet ville få nogen forretningsforbindelser. Receptionen foregik i virksomhedens værksted. Ved indgangen var der sat et stort staffeli op, hvor deltagerne kunne sætte deres autograf. Der var dækket op i hallen. G12 leverede mad, borde og stole. Indbydelserne blev sendt ud efter virksomhedens kundekartotek, og der blev desuden sat annoncer i avisen. Han mener, at der var 4-500 gæster til åbningsreceptionen. Sagsøgeren har efterfølgende fået udarbejdet en deltagerliste udfra de navne, som kunne tydes på staffeliet, og på grundlag af lykønskningskortene. Der var mange flere gæster, end det fremgår af deltagerlisten. Der er stridigheder i sagsøgerens familie, så der var ingen deltagere herfra. Ægtefællens to brødre, hvoraf den ene er direktør i F2 Bank og den anden i en ...virksomhed, deltog, og det gjorde sagsøgerens tre børn også. Der var ikke tale om nogen familiefest, og der var ikke tale om, at en privat mærkedag blev fejret. Den slik, som er med på bonerne fra G11, blev indkøbt til de børn, der deltog i receptionen.

Børnene kunne få balloner, sodavand og slik. Folk ved, at de gerne må tage børn med, når sagsøgeren står for arrangementet. Kun 3-5 gæster var private ud af 4-500. lndkøbene hos G11 blev betalt kontant. Sagsøgeren lagde pengene ud af egen lomme, og det er derfor, at der på bonerne står "hævet privat". Betalingen fra G1 på 62.000 USD blev modtaget i april 2001. Det var en helt speciel sag. G1 var en af sagsøgerens første rigtig store kunder, som kunne købe 8-10 eller 12 lastbiler på en gang.

Købet af de mange lastbiler blev forudbetalt med beløbet på 62.000 USD, men efter købet kom der nye toldregler i Rusland, så de købte lastbiler ikke kunne indføres. Kunden ønskede derfor at annullere handlen. I lang tid hørte sagsøgeren ikke noget til VL, som er kundens navn. VL er en stor mand, med mange penge. Lastbilerne kom til at stå i lang tid. Sagsøgeren tog et par stykker af de købte lastbiler tilbage, og VL købte nogle andre. Det var en lang kamp for både sagsøgeren og VL. Sagsøgeren kan ikke i detaljer redegøre for de enkelte betalinger. Fakturaerne blev ikke sendt, før sagsøgeren havde modtaget pengene. Samtidig er lastbilerne blevet afsendt. Beløbet på 62.000 USD var mere end 10 procent af købesummen. Sagsøgeren tror, at det kan have været hele købesummen. Sagsøgeren har udstedt fakturaer til G1 i maj måned 2001, idet kunden havde fået nogle af de købte lastbiler leveret. Der var nogle af lastbilerne, der blev taget ud af pakken. Vedrørende disse lastbiler har sagsøgeren modtaget købesummen og der er lavet fakturaer. Hvis der er udstedt faktura, og kunden bagefter har fundet ud af at den købte lastbil alligevel ikke kunne modtages, er der udstedt kreditnota. I sagsøgerens regnskabssystem har DM altid været sat til kurs 3,80, men der var lidt usikkerhed på dollars i regnskabssystemet. Der kunne godt i en handel været aftalt DM, hvorefter sagsøgeren så efterfølgende har modtaget pengene i dollars. Sagsøgeren har ikke bogført noget til en lavere kurs end den gældende, men spørgsmålet om kursfastsættelsen må i øvrigt være noget revisor kan svare på. Når receptionen ikke blev afholdt umiddelbart i forbindelse med, at han åbnede ny virksomhed, skyldtes det, at han godt lige ville tjene pengene til det først. Han opnåede hurtigt at få mange kunder, og der var også tale om kunder fra den tidligere virksomhed. Udgifterne til musik og dans blev afholdt som en privat udgift.

NL har forklaret, at han som ansat hos revisor PH. NL foretog bogføring i sagsøgerens virksomhed hver den 1. i måneden. Vidnet begyndte hos sagsøgeren lige omkring årsskiftet 2000/2001. Vidnet var helt nyuddannet på det tidspunkt. Det var sagsøgerens ægtefælle, som havde udskrevet fakturaerne. I begyndelsen blev der benyttet et gammelt edb - system, men i løbet af 2001 kom der et nyt system. Det var i april eller maj 2001, at det nye system blev taget i brug. Faktureringen var en integreret del af systemet.

Da det nye system blev taget i brug, måtte man rekonstruere alle de fakturaer, der var udskrevet fra virksomhedens start. Desuden måtte alle udgiftsbilagene bogføres igen. I november 2001 brød hele systemet sammen, og det hele måtte bogføres på ny. Fakturaerne fik det samme nummer, som de havde haft før. De gamle fakturaer blev gemt. Det var svært at bogføre i virksomheden, idet mange indbetalinger kom på a´conto vis. Nogle gange skulle en indbetaling opsplittes, så den blev fordelt med lidt til den ene faktura og lidt til den anden. Betalingen vedrørende en faktura kunne også komme fra en anden end den, som fakturaen var udstedt til, for eksempel hvis vedkommende havde videresolgt det købte. Hvis der for eksempel var solgt tre lastbiler på samme faktura, og der kom betaling for en af dem, kunne det være svært at genskabe forløbet. Det var rodet, og det kan godt være, at selve indbetalingen ikke blev bogført korrekt, men alt blev indtægtsført.

Vidnet kan helt tilslutte sig statsautoriseret revisor TLs konklusion. Alt hvad der er faktureret er indtægtsført. Der blev ikke ført nogen kasserapport idet der ikke var nogen kasse. Kontantbeløb blev straks indbetalt til banken, og transaktionen blev betragtet som en overførsel direkte fra kunden til bankkontoen. Fakturaerne var fortløbende nummereret. Det skal i denne forbindelse tages i betragtning, at der var tre forskellige salgskonti, og at det er nødvendigt at sammenholde de tre konti, ellers vil der opstå spring i fakturanummereringen. Han kan ikke sige, hvorfor indbetalingen fra G1 ifølge kontokortet for debitorer er bogført den 7. juli 2001. Der var problemer med bogføringen det første år, hvor det nye regnskabssystem blev taget i brug. De enkelte kunder blev oprettet med en valutakurs i DM eller dollars. Hvis kunden var oprettet som DM-kunde kunne der ikke vedrørende den pågældende kunde bogføres i dollars, og vidnet måtte omregne beløbet, så det passede. Han kan godt se, at selve bogføringen i 2001 er rodet, men han er overbevist om, at slutresultatet er i orden. Den redegørelse, som blev givet over for Landsskatteretten vedrørende kunden G1, blev udarbejdet på grundlag af bogføringen. Der var måske noget, der blev bogført forkert i november 2001. Det var en svær opgave, fordi betalingerne som nævnt kom fra forskellige sider, og sagsøgeren eller sagsøgerens ægtefælle måtte så notere, hvilke fakturaer indbetalingerne vedrørte. Beløbet på 108.300, som ifølge redegørelsen til Landsskatteretten skulle være udbetalt til kunden i februar 2003, er indtægtsført, som en kursdifference i 2003.

Vidnet kan ikke forklare dette nærmere. Der var en udestående saldo, og sagsøgeren havde fortalt, at der ikke var noget udestående på den kunde.

Beløbet blev derfor indtægtsført i 2003. Der var ikke nødvendigvis tale om en kursdifference, men indkomsten blev i 2003 forøget med beløbet. Det er forkert, når det i redegørelsen til Landsskatteretten står, at beløbet blev udbetalt til kunden. Vidnet har kontrolleret, at beløbet er indtægtsført i 2003.

Fakturaerne, som i kopi er fremlagt under sagen som bilag M-Q, blev bogført til en lavere kurs end 3,80. Det er en fejl, at der er anvendt en lavere kurs end den gældende, men omvendt er der vedrørende andre bilag anvendt en højere kurs. Hvis betalingen kom i en anden valuta, og det blev omregnet, kunne det give et mindre beløb. Forskellen er så blevet ført som en kursdifference, som egentlig ikke var realiseret. Da der andre gange er brugt en for høj kurs, er der set bort herfra. Vidnet var rimelig ny i faget den gang.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det skøn, som er udøvet med hensyn til sagsøgerens skattepligtige indkomst, er åbenbart urimeligt eller må anses for udøvet på et klart fejlagtigt grundlag. Det må indrømmes, at der har været rod i regnskabet, men sagsøgeren har ikke fået nogen mulighed for at genoprette den skete fejl. Sagsøgeren har under sagen fremsat begæring om, at regnskabsmaterialet blev gjort til genstand for et syn- og skøn, men dette ønske er blevet afvist af retten. Der må lægges vægt på, at sagsøgerens nye revisor TL har gennemgået alle bilagene og er nået frem til den konklusion, at alt er indtægtsført. Sagsøgeren har gjort alt hvad der har været muligt for at underbygge revisor TLs konklusion, men alt er blevet afskåret. Det må efter sagsøgerens og vidnet NLs forklaringer lægges til grund, at der på grund af regnskabssystemets sammenbrud har været store problemer med bogføringen i virksomheden. Dette har betydet, at sagsøgeren har stået i en helt umulig situation. Det ligger imidlertid fast, at det ikke i sagsøgerens virksomhed kan lade sig gøre at sælge lastbiler uden at fakturere. Revisor TLs underbilag viser, at samtlige fakturaer er blevet faktureret.

Receptionen den 31. marts 2001 var et forretningsmæssigt arrangement udelukkende med deltagelse af forretningsforbindelser bortset fra nogle enkelte private gæster. Det er uden betydning, at arrangementet først blev afholdt 6 måneder efter virksomhedens start. Det forretningsmæssige ved arrangementet støttes af den omstændighed, at receptionen var annonceret i avisen. Sagsøgeren var brudt ud af den tidligere familievirksomhed, og der var derfor god grund til, at han lige ville vente og se, hvordan det gik, før han indbød til reception.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det regnskab, der danner grundlag for opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indtægt er udarbejdet i strid med kravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen, idet der blandt andet ikke er ført en daglig kassekladde og det ikke er muligt at følge transaktionssporet. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at tilsidesætte sagsøgerens regnskab og fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse kan ikke tilsidesættes. idet sagsøgeren ikke har godtgjort, at skønnet er baseret på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at det fører til et åbenbart urimeligt resultat. Dette gælder også i dette tilfælde, hvor skattemyndighederne i stedet for en skønsmæssig forhøjelse har forhøjet indkomsten med konkrete poster. Sagsøgerens revisors redegørelse kan ikke bruges som bevis i sagen, idet der er tale om en ensidig indhentet erklæring afgivet af sagsøgerens egen revisor til brug for sagen. Erklæringen må derfor betragtes som et partsindlæg. Under de foreliggende omstændigheder, hvor der er afgivet skiftende forklaringer om forhold af usædvanlig karakter, påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at der er sket indtægtsførelse af de i sagen omhandlede beløb. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har ikke krav på at få fradrag for sine udgifter til receptionen som repræsentationsudgifter. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at de pågældende udgifter er blevet afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten og der kan derfor ikke foretages fradrag i medfør af den dagældende ligningslovs § 8, stk. 1 og 4.

Rettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund som ubestridt, at sagsøgeren ikke vedrørende 2001 har opfyldt bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen, idet der bl.a. ikke blev ført noget kasseregnskab. Skattemyndighederne har som følge heraf været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og ansætte sagsøgerens indkomst i 2001 skønsmæssigt.

Denne beføjelse er udøvet på den måde, at indkomsten er forhøjet på tre konkrete punkter, hvor de regnskabsmæssige registreringer er fremtrådt som uforklarlige eller direkte fejlagtige, og der desuden har foreligget en mulighed for, at posteringerne kan have dækket over ikke-registrerede indtægter. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at det skøn, der har ligget bag forhøjelserne, har ført til et åbenbart urimeligt resultat, eller at det er udøvet på klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor vedrørende disse forhøjelser til følge.

Sagsøgeren har i annoncer i lokale aviser indbudt kunder og forretningsforbindelser til reception den 31. marts 2001 for at fremvise "vore nye rammer". På baggrund af annoncernes indhold lægges det i overensstemmelse med sagsøgerens forklaring til grund, at receptionen blev afholdt i anledning af virksomhedens start og ikke for at fejre en privat mærkedag. Det lægges endvidere efter sagsøgerens forklaring til grund, at der kun deltog ganske få familiemedlemmer i arrangementet, som blev afholdt i virksomhedens lokaler. På denne baggrund må receptionen anses for at have haft den fornødne forretningsmæssige begrundelse. Da udgifternes størrelse endvidere må anses for tilstrækkelig dokumenteret ved de fremlagte bilag og sagsøgerens forklaring, tages sagsøgerens påstand på dette punkt til følge jf. ligningslovens § 8, stk.4.

Efter sagens udfald i forhold til de nedlagte påstande skal sagsøgeren betale sagsøgte sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet 40.000 kr. skal dække sagsøgtes udgifter til advokat incl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgerens indkomst for 2001 nedsættes med 18.481 kr.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren A inden 14 dage betale sagsøgte Skatteministeriet 40.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet skal forrentes i.h.t. rentelovens § 8a.