Dokumentets metadata

Udeholdte indtægter - fradrag diverse driftsomkostninger - udlejning til massageklinik - drift af handelsvirksomhed

Skattemyndighederne havde forhøjet skatteyderens indkomst for indkomstårene 2002 og 2003 på ni punkter vedrørende syv forskellige spørgsmål, som han alle indbragte for byretten.Byretten gav skatteyderen medhold, for så vidt angik det ene spørgsmål om fradrag for advokatudgifter vedrørende en udlejningsejendom, medens Skatteministeriet fik medhold i de resterende seks spørgsmål, der vedrørte en række indsættelser på skatteyderens bankkonto fra en dankortautomat opstillet i en intimmassageklinik, fire forskellige indsættelser på hans bankkonto, beskatning af befordringsgodtgørelse fra arbejdsgiveren, udeholdte lejeindtægter, diverse fratrukne rejse- og repræsentationsudgifter, samt fratrukne kørselsudgifter.

Parter

1. A
   (advokat Troels Lind Pedersen v/advokatfuldmægtig Sidse Walther)
   
   
2. mod
   
   
3. Skatteministeriet
   (Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

1. Henrik Gjørup

Parternes påstande og sagens baggrund

Under denne sag, der er anlagt den 20. marts 2009, har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans indkomstansættelse for indkomståret 2002 nedsættes med 235.169 kr., og at hans indkomstansættelse for indkomståret 2003 nedsættes med 333.718 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen vedrører en række forskellige poster i As skattemæssige indkomstansættelser for indkomstårene 2002 og 2003. Afgørelse om posterne er truffet af Skatteankenævnet den 30. december 2005 og af Landsskatteretten i kendelse af 22. december 2008.

As påstandsbeløb vedrørende indkomståret 2002 fremkommer således:

Påstandsbeløbet vedrørende indkomståret 2003 fremkommer således:

Oplysningerne i sagen

Dankortindsættelser fra ...1

A ejede og udlejede i 2002 og 2003 ejendommen ...1., til intimmassageklinik.

Lejekontrakten af 7. januar 2002 er indgået med A som udlejer og med fem lejere, der er angivet som "NV", "TN", "SI", "NI" og "LL". Kun fire af lejerne har underskrevet aftalen. Lejemålet andrager 130 m2 fordelt på 5 værelser, jf. aftalens § 1. Ifølge aftalens § 3 udgør den årlige leje 90.000 kr., eller 7.500 kr. månedligt, der forfalder til betaling hver den 1. i måneden. Lejerne skal ifølge § 4 senest den 1. februar 2002 betale 15.000 kr. som forudbetalt leje for perioden 1. januar 2002 til 1. marts 2002.

Det fremgår af en låneaftale, at der var opsat en dankortterminal i ejendommen. Ifølge låneaftalen, der er dateret den 1. februar 2003 og skrevet af A, er A udlåner, medens beboerne "NJ", "MT" og "SL" er angivet som lånere. I aftalen hedder det:

"Dette er en aftale af udlejer af ejendommen stiller en Dankort Automat til rådighed for indbetalingen af husleje på ovennævnte ejendom. Hvis disse indbetalinger ikke svarer overens med den husleje på dkr. 7500,00 år mdr. måles over hvert kvt. skal den resterende difference indbetales afskilt."

Aftalen er underskrevet af A som udlejer og af SN, SL, NJ og MT som lejere.

Da A ikke havde selvangivet lejeindtægter for ...1 for 2002, forhøjede skattemyndighederne ved afgørelse af 24. august 2004 As indkomst for dette år med 90.000 kr. i overensstemmelse med lejeaftalen.

Af As personlige skatteregnskab for 2003 fremgår lejeindtægter fra ...1 med 155.400 kr.

Det fremgår af udskrifter vedrørende kontonr. ... i Jyske Bank, tilhørende H1 ved A, at der i 2002 og 2003 løbende er indsat en række beløb på As konto ved dankortbetalinger. Indsættelserne på kontoen udgør ubestridt 113.353 kr. i 2002 og 85.550 kr. i 2003. Det er med disse beløb, skatteforvaltningen har forhøjet As indkomst. Denne afgørelse er stadfæstet af Landsskatteretten, hvis bemærkninger og begrundelse er følgende:

"Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

Retten finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at dankortindsætningerne helt eller delvist har udgjort betalinger i henhold til lejekontrakten. Der er bl.a. lagt vægt på, at aftalen om leje af dankortterminalen er indgået med andre personer end de personer, som lejeaftalen er indgået med, og at der ikke er sammenhæng mellem de betalte beløb via dankortterminalen og den aftalte husleje i henhold til lejekontrakten..."

Kontantindsættelser på bankkonto

I 2002 blev indsat en række forskellige beløb på i alt 131.643,09 kr. på As konto i Jyske Bank, som skatteforvaltningen alle anså som skattepligtige indtægter og forhøjede As indtægt med.

Landsskatteretten nedsatte for 2002 alene forhøjelsen med en indbetaling vedrørende MJ på 79.500 kr. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse om de resterende indsættelser er følgende:

"Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

Det påhviler klageren at redegøre for de kontante indsætninger på hans bankkonto. Retten finder det ikke godtgjort, at klageren en del af indsætningerne har udgjort skattefrie gaver fra klagerens forældre. Provenuet fra omprioriteringen af ejendommene ...2-3, 1. og st. er udbetalt den 3. juni 2002. Indsætningerne på henholdsvis 8.725 kr. og 27.500 kr. er sket henholdsvis den 31. juli 2002 og den 16. august 2002. Der er således ingen tidsmæssig sammenhæng mellem udbetalingen af låneprovenue og de bestridte indsætninger..."

Der er i denne sag således alene strid om indsættelserne på 12.498,28 kr. (sket den 30. maj 2002), 3.420,70 kr. (sket den 6. juni 2002), 8.725 kr. (sket den 31. juli 2002) og 27.500 kr. (sket den 16. august 2002), i alt 52.143 kr. Alle indsættelser er sket under betegnelsen "Indbetalt".

Om det første, tredje og fjerde nævnte beløb har As far, ØL, i brev af 6. april 2003 til R1 A/S anført

"Med reference til min samtale med vores søn A skal vi for god ordens skyld lige bekræfte, at vi har givet vores søn en gave i form af penge i 2002, kr. 12.498.

Ligeledes at vi har haft penge liggende, som skulle have været brugt til nye gulve i ejendommen ...4, som stammer fra huslånet i ...5 på kr. 8.725,00 samt kr. 27.500, men eftersom dette ikke kunne lade sig gøre med de nye gulve, er disse beløb blevet indsat på vores søns bankkonto i Jyske Bank

Hermed skulle sagen være afklaret"

Det fremgår af to låneafregninger af 3. juni 2002 fra BRFkredit vedrørende lån i As ejendomme ...3, og ...2, at der for hvert lån var et overskud/nettoprovenu på 83.017,96 kr.

Befordringsgodtgørelse fra G1

A blev den 1. marts 2002 ansat som eksportchef hos G1. I 2002 og 2003 fik han fra G1 udbetalt kørselsgodtgørelse med henholdsvis 69.673 kr. og 64.930 kr., der ikke blev indtægtsført. Udbetalingerne er sket på grundlag af As kørselsregnskaber, hvori der er angivet destination ved anførsel af bynavne, kilometerantal og kilometersats. I kørselsregnskabet for 2003 er desuden angivet formålet med kørslen.

Bogholder NT og salgschef PJ fra G1 har ved erklæringer af 3. juni 2004 henholdsvis 15. september 2004 til A bekræftet, at selskabet har gennemgået og kontrolleret hans kørselsregnskab mht. dato, erhvervsmæssigt formål, rejsemål og kørte kilometer. Udbetalingerne fremgår tillige af oplysningssedlerne for 2002 og 2003.

A har endvidere modtaget godtgørelse for rejseudlæg i sin personlige virksomhed H1. Han har blandt andet fået godtgjort udlæg til DSB billet fra ...6 til ...5 den 18. september 2003 - hvor han ifølge en kørselsoversigt i G1 regi kørte 1.634 km fra ...5 til ...7 i Holland - og en DSB billet fra ...5 til ...8 den 25. juni 2003 - hvor han ifølge en kørselsoversigt i G1 regi kørte 602 km ...5 - ...9 - ...8.

Skatteankenævnet traf følgende afgørelse om spørgsmålet

"Den udarbejdede opgørelse over kørte kilometer opfylder ikke de krav, der opstilles til kørselsregnskab i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, idet der ikke er angivet adresser men alene bynavne. Et egentlig kørselsregnskab kan ikke kræves, men det er et krav at udbetalingerne og dermed de erhvervsmæssigt kørte kilometer kan kontrolleres. Skattemyndighederne har i en række tilfælde konstateret betydelige uoverensstemmelse mellem de angivne kilometertal og den afstand, der fremkommer ved opslag på www.krak.dk. F.eks. har klageren fået udbetalt kørselsgodtgørelse mellem København og ...5 på dage, hvor han har anvendt tog på strækningen. Endeligt er kørselsopgørelserne ikke attesteret og det erhvervsmæssige formål med rejserne fremgår ikke med fornøden klarhed. De udbetalte befordringsgodtgørelse skal derfor medregnes til klagerens skattepligtige indkomst. Indkomsten forhøjes derfor i 2002 og 2003 med henholdsvis 69.673 kr. og 64.930 kr..."

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse i henhold til grundene og bemærkede følgende

"Arbejdsgiverens godtgørelse af udgifter der er afholdt af lønmodtageren som led i tjenesten skal som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst. Det følger af ligningslovens § 9, stk. 5.

Godtgørelse udbetalt for befordringsudgifter afholdt som led i tjenesten er skattefri, hvis de erhvervsmæssigt kørte kilometer kan kontrolleres og den udbetalte befordringsgodtgørelse ikke overstiger satser fastsat af ligningsråd. Dette følger af ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § B..."

Lejeindtægt fra ...2

A ejede ejendommene ...2., og ...3, der var matrikuleret som to ejerlejligheder. Ifølge BBR registeret har lejligheden i stuen et areal på 127 m2 og lejligheden på 1. sal et areal på 134 m2.

Det fremgår af lejekontrakt af 1. april 2002, at A udlejede "Hus, ...2" til KV. Lejemålet, der omfattede 125 m2, skulle begynde den 1. april 2002 og fortsætte, indtil det opsiges. Den månedlige leje udgjorde 5.500 kr. eller 66.000 kr. årligt.

Det fremgår af cpr-registret, at A tilflyttede ...2., den 15. januar 2002. KV flyttede til ...2., den 1. april 2002 og fraflyttede i 2006. Samtidig flyttede A fra ...2., til ...1. Den 15. oktober 2002 flyttede A til ...3, og den 1. januar 2004 flyttede han tilbage til ...2. og fraflyttede i 2006 samtidig med KV.

I sin årsopgørelse for 2003, der er udarbejdet til brug for SKAT, har KV opgivet en månedlig husleje på 5.500 kr. og 66.000 kr. årligt.

Det fremgår af referatark fra SKAT om møde den 3. november 2004, at A bl.a. skulle have forklaret, at han og KV havde været kærester i 4 år og samboende i 2 år. A skulle endvidere have forklaret, at ændringen i Folkeregistret pr. 1. januar 2004 var, at han ville undgå avancebeskatning ved salg af ejendommen.

A har ikke for 2003 selvangivet lejeindtægt fra ...2. Den stedlige skattemyndighed har forhøjet hans indkomst med 66.000 kr. i henhold til lejekontrakten. Dette blev stadfæstet af Skatteankenævnet med følgende begrundelse:

"Indtægter ved udlejning af fast ejendom er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Det må ud fra de foreliggende oplysninger bragtes som dokumenteret, at klageren har udlejet ejendommen beliggende ...2. til KV. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at klageren ikke har haft folkeregisteradresse på adressen, at der ikke foreligger dokumentation for huslejebetalinger og at lejekontrakten med KV ikke er ophævet. Forhøjelsen af indkomsten i 2003 med 66.000 kr. stadfæstes derfor..."

Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse med følgende bemærkninger og begrundelse:

"Indtægt ved udlejning af fast ejendom er skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

Lejeindtægten er dokumenteret ved den indgåede lejeaftale. Klagerens repræsentant har ikke dokumenteret, at lejeaftalen med virkning fra 1. januar 2003 er bortfaldet ved etablering af samliv mellem klageren og KV. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes..."

Advokatudgifter vedrørende ...1

A ejede i 2002 og 2003 udlejningsejendommen ...1.

I resultatopgørelsen for ejendommen har A fratrukket "Advokatudgifter" på 32.500 kr.

Beløbet modsvarer to fakturaer fra advokat MS, ...11, på henholdsvis 20.000 kr. og 12.500 kr., begge på j.nr. .... Fakturaerne er dateret 11. januar henholdsvis 18. juli 2003. Begge regninger angiver at vedrøre ...1, og har følgende ydelsesbeskrivelser: "Mit a conto honorar i følge aftale" henholdsvis "Mit a conto honorar for sagens behandling - ifølge aftale".

I brev af 24. februar 2005 har advokat MS om faktura nr. ... af 16. december 2004 (altså ingen af de to omstridte fakturaer) vedrørende ...1 oplyst

"...

at ...11 Kommune kontinuerligt har henvendt sig til min klient, og at jeg på denne baggrund har besvaret en stor mængde og ganske omfattende henvendelser fra ...11 Kommune."

Advokaten har supplerende ved brev af 19. november 2009 til As advokat bekræftet, at hans

"...

opdrag har været givet fra H1 v/A.

Opdraget er gået på kontakt til ...11 Kommune, der kontinuerligt har henvendt sig til min klient vedrørende lovligheden af den foretagne udlejning på ...1.

Dette har bl.a. afstedkommet besvarelse af en stor mængde henvendelser fra ...11 Kommune, hvoraf jeg vedlægger et beskedent uddrag i kopi til orientering."

Der er under sagen fremlagt et uddrag af korrespondancen mellem ...11 Kommune og advokat MS.

I Landsskatterettens kendelse er As argumentation gengivet således

"...

Advokatens arbejde har bestået i at opnå tilladelse til drift af klinik fra adressen ...1. Såfremt en sådan tilladelse ikke var opnået, kunne klagerens lejere ikke have drevet den ønskede virksomhed fra lokalerne og klageren havde således mistet sin indtægt."

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets forhøjelse med følgende bemærkninger og begrundelse

"Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2. [stk. 1, litra a.red.SKAT]

Det påhviler klageren at dokumentere sine udgifter, herunder at udgiften er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomst. Der er ikke fremlagt dokumenter, der med rimelig sikkerhed kan dokumentere, at de afholdte advokatudgifter har vedrørt erhvervelsen af de løbende indtægter fra ejendommen. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor

..."

Rejse- og repræsentationsudgifter

I december 2002 påbegyndte A virksomheden H1, der handlede med emballage m.v. til ...industrien.

Det fremgår af H1s resultatopgørelse for 2003, at A fratrak 41.545 kr. vedrørende rejseomkostninger og 7.825 kr. vedrørende repræsentationsudgifter.

De fratrukne rejseudgifter på 41.545 kr. er specificeret på et sammentællingsbilag med underbilagsreferencer, udarbejdet af A. Også kopier af underbilagene er fremlagt under denne sag og er til dels kommenteret af A under dennes forklaring. A har endvidere udarbejdet et oversigtsbilag over formålet vedrørende de enkelte underbilag.

Skatteministeriet har ikke bestridt, at de pågældende beløb er afholdt.

De fratrukne repræsentationsudgifter er specificeret ved gengivelse af H1s repræsentationskonto i Skatteankenævnets sagsfremstilling af 30. december 2005. Heraf ses, at forhøjelsen på 1.225 kr. udgør 25 % af summen af 1.485 kr., 292 kr., 518,15 kr., 337 kr., 482,30 kr., 1.357 kr. og 427 kr., i alt 4.898,15 kr.

Den stedlige skattemyndighed anerkendte ikke de fratrukne beløb. Begrundelsen vedrørende rejseudgifter er i Skatteankenævnets sagsfremstilling gengivet således:

"Ved gennemgang af rejseomkostningerne i H1 sammenholdt med kørsel og rejser foretaget for arbejdsgiver G1 er konstateret, at der er sammenfald mellem udgifterne, som er refunderet af arbejdsgiver og fratrukket i regnskabet for H1. I bilagene er endvidere fundet togbilletter, som ved sammenholdelse med arbejdsgivers refusion af kørsel ikke er mulig. Det kan her konstateres, at A har fået refunderet kørsel fra arbejdsgiver på et fejlagtigt grundlag, da kørsel ikke er foretaget i bil, men i tog. Arbejdsgiver har refunderet efter kørsel i egen bil. Udgifter afholdt i udlandet er sammenfaldende med rejser foretaget for arbejdsgiver, og rejserne er generelt ikke foretaget til lande, som har tilknytning til varekøb eller varesalg."

Om repræsentationsudgifterne er begrundelsen gengivet således

"Følgende bilag opfylder ikke reglerne for repræsentationsbilag, jf. ligningslovens § 8, der henvises til ligningsvejledningen afsnit E.B.3.7.9 . (...) Den fratrukne værdi udgør kr. 1.225."

Skatteankenævnet stadfæstede de to forhøjelser med følgende begrundelse, gengivet i Landsskatterettens kendelse:

"Der er tale om udgifter, der er afholdt både i Danmark og i udlandet. Bilagene er ikke påført informationer om formålet med rejser, hvem der har deltaget eller hvem udgifterne i øvrigt er afholdt til fordel for. Da udgifternes erhvervsmæssige relevans derfor ikke er dokumenteret, kan der ikke indrømmes fradrag for rejseudgifter med 41.545 kr. og repræsentationsudgifter med 1.225 kr."

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse med følgende bemærkninger og begrundelse:

"Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2. [stk1, litra a.red.SKAT]

Klageren kan endvidere fradrage 25 % af de udgifter, der i årets løb er anvendt til repræsentation. Det følger af ligningslovens § 8, stk. 4.

De bestridte udgifter må anses som private udgifter, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes

..."

Kørselsudgifter i H1

A har for indkomståret 2003 fratrukket 59.248 kr. vedrørende erhvervsmæssig kørsel i H1. I As personlige regnskab for 2003 fremkommer det fratrukne beløb som summen af "kørselsgodtgørelse 2002" på 20.374 kr. og "kørselsgodtgørelse 2003" på 38.874 kr.

Som dokumentation for det fratrukne beløb har A fremlagt et kørselsregnskab, der alene omfatter fradraget vedrørende 2003 på 38.874 kr., der fremkommer som 13.405 km å 2,90 kr. (Ligningsrådets kilometersats for 2003 for kørsel indtil 20.000 km årligt). Kørselsregnskabet indeholder oplysninger om datoen for kørslen, start- og slutdestinationen med angivelse af bynavn og delvis vejnumre, formålet med kørslen (angivet som enten "kundebesøg" eller "leverandørbesøg") og det kørte antal kilometer.

I kørselsregnskabet har A angivet kørsel i Danmark på datoer, hvor han, efter det oplyste, var i udlandet for sin arbejdsgiver, G1

• Ifølge kørselsregnskab i H1 kørte A den 11. februar 2003 457 km fra ...5 til ...12 for H1, mens han ifølge kørselsregnskab for G1 var i Tyskland den 9. til 11. februar 2003
• Ifølge kørselsregnskab i H1 kørte A den 12. marts 2003 538 km fra ...5 til ...8 for H1, mens han ifølge rejseafregning for G1 var i USA den 9. til 27. marts 2003.
• Ifølge kørselsregnskab i H1 kørte A den 7. maj 2003 346 km fra ...5 til ...13 for H1, mens han ifølge rejseafregning for G1 var i Belgien den 4. til 8. maj 2003.
• Ifølge kørselsregnskab i H1 kørte A også den 18. september 2003 346 km fra ...5 til ...13 for H1, mens han ifølge kørselsregnskab for G1 samme dag var på leverandørbesøg i ...7, Holland.

MP fra det hollandske selskab G2 BV har ved erklæring af 3. august 2006 oplyst, at A besøgte G2 BV i ...7, Holland, på forretningsrejse for H1 ca. 5 - 6 gange årligt i 2002 og 2003.

Den stedlige skatteforvaltning anerkendte ikke fradrag for det fratrukne beløb på 59.248 kr.

Skatteankenævnet anerkendte et skønsmæssigt fradrag på 17.280 kr. med følgende begrundelse:

"Skatteankenævnet bemærker, at klageren ikke har ført kilometerregnskab, og der foreligger ikke dokumentation for de erhvervsmæssige udgifter til broafgift i forbindelse med passage af Storebælt.

Skatteankenævnet finder efter det oplyste, at der har fundet en vis kørsel sted i virksomheden H1, hvorefter der skønsmæssigt kan godkendes fradrag for 2.000 km i 2002 og 4.000 km i 2003 efter ligningslovens § 9 B således:

Der er ved udøvelsen af skønnet bl.a. henset til virksomhedens omfang, jf. resultatopgørelsen."

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets skønsmæssige afgørelse med følgende begrundelse:

"En erhvervsdrivende kan fratrække sine erhvervsmæssige kørselsudgifter. Når en bil anvendes til både privat og erhvervsmæssig kørsel, skal udgifterne til bilen fordeles mellem private og erhvervsmæssige udgifter. Fordelingen af udgifterne sker på grundlag af fordelingen af den samlede kørsel på privat og erhvervsmæssig kørsel. Dette kan ske på grundlag af et kørselsregnskab.

Et kørselsregnskab skal efter praksis være ført dagligt med angivelse af dato for kørslen, kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning, fordelingen af dagens kørsel mellem privat og erhvervsmæssig kørsel og bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Hvis kørselsregnskabet ikke opfylder betingelserne, er omfanget af den erhvervsmæssige kørsel ikke dokumenteret. Skattemyndighederne kan derfor fastsætte de erhvervsmæssige kørselsudgifter skønsmæssigt.

Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at det fremlagte kørselsregnskab ikke kan udgøre et egnet grundlag for vurderingen af om fanget af den erhvervsmæssige kørsel, hvorfor den erhvervsmæssige kørsel kan ansættes skønsmæssigt.

Det er ikke godtgjort, at skatteankenævnets skøn over omfanget af den erhvervsmæssige kørsel har medført et resultat, der er åbenbart urimeligt. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen den 9. og 10. marts 2010 afgivet forklaringer af

• A
• KV, As kæreste, tidligere samlever og lejer af ...1,
• ØM, tidligere lejer af ...1, og
• ØL, As far.

A har om dankortindsættelserne forklaret, at han erhvervede ...1 i december 2001. Formålet var eventuelt selv at flytte dertil i 2002, men da det ikke var nødvendigt længere, købte han det med henblik på udlejning til erhverv. Han lejede huset ud fra den 1. januar 2002 til KV og 4 - 5 andre lejere. Lejerne er forskellige piger, der bruger de nævnte navne som kunstnernavne. "NV" og "SN" er KV, "LL" og "SL" er ØM. "NI" og "MT" er NN. "NJ" husker han ikke, hvem er. Disse aliasser har han fået oplyst ved at kontakte personerne. De drev en massageklinik, hvilket han i begyndelsen ikke vidste. KV var hans kontaktperson. Han har kendt KV, men har også fået opringninger fra de andre ved f.eks. praktiske problemer ved huset. Lejen blev baseret på niveauet i ...11 Kommune.

Navnene på låneaftalen vedrørende dankortautomaten er anderledes, idet lejerne ikke skriver under med deres rigtige navne. Der er tale om de samme personer, som er omfattet af lejekontrakten. Han blev af KV spurgt, om betaling via dankortautomat kunne arrangeres. Han så intet til hinder for det, hvis beløbet månedsvis eller kvartalsvis svarede til huslejebetalingen. Han skulle bare selv betale kvartalsvis til kreditforeningen. Lejerne betalte selv forbrugsregningerne, når de kom. Han fik således ikke de fulde 10.000 kr. månedligt ifølge lejekontrakten. Han interesserede sig ikke for de konkrete betalinger. Hvis der på kvartalsbasis var betalt for lidt, skulle der efterbetales.

Der skete imidlertid forudbetaling i 2002 med 23.353 kr. Det indbetalte er selvangivet som huslejeindbetalinger. I begyndelsen lavede han selv regnskabet, derefter kom R1 A/S i ...16 ind i billedet. I 2002 blev der indbetalt på dankort med en "fluesmækker". I 2003 skete indbetalingerne med en terminal. Der skulle efter krav fra PBS laves en låneaftale. Beløbene i kontoudskrifterne er således huslejeindbetalinger. Han ved ikke, hvem der har rent faktisk har foretaget indsættelserne med de forskellige beløb.

Om kontantindsættelserne har A forklaret, at han fik de 12.498,28 kr. af sine forældre. Beløbet blev sat ind på hans konto af hans far. Han husker ikke årsagen til betalingen af dette beløb. Beløbet modsvarer et beløb i udenlandsk valuta efter en rejse, hans forældre foretog. Han får sædvanligvis nogle ting fra sine forældre, herunder udenlandsk valuta, tøj mv. Han beder ikke om det. Han husker ikke, hvor de 3.420,70 kr. kommer fra. De 8.725 kr. er fra to låneoptagninger hos BRFkredit. Lånebeløbet kom på en check, som han hævede kontant. Han brugte nogle af pengene til ejendommen, betalte regninger og holdt nogle penge, 8.725 kr., tilbage til senere betaling for nyt gulv/fliser. Kontantbeløbet blev lagt i en konvolut i hans forældres sikkerhedsboks på deres bopæl. Han vil helst have rede penge. Da beløbet alligevel ikke skulle anvendes til gulv/fliser, blev de sat ind på hans konto. Det samme gjorde sig gældende vedrørende de 27.500 kr., der lå i en konvolut. Der var således to konvolutter i sikkerhedsboksen. Der lå oprindeligt 30.000 kr. i den ene konvolut, hvoraf han tog 2.500 kr. til sig selv, således at restbeløbet var 27.500 kr.

Om befordringsgodtgørelse har A forklaret, at han i 2002 og 2003 var ansat hos G1 som eksportchef. I 2003 startede han en enkeltmandsvirksomheden H1, der handlede med beklædning til ...industrien. Han er i dag selvstændig og beskæftiget med ...industrien.

Hos G1 kørte han fra ...5 til f.eks. ...7 i Holland eller til ...8 og retur. Han besøgte f.eks. kunder eller potentielle kunder i hovedstadsområdet. Han kunne f.eks. køre til selskabets satellitkontor på ...8, derefter til ...8 og senere til møde i f.eks. ...14 eller ...15. Derfor er der afvigelser i forhold til målinger foretaget på krak.dk. Han har selv udarbejdet kørselsregnskabet efter aftale med bogholderen NT. Han har anvendt en model, han anvendte ved en tidligere arbejdsgiver. Både bogholderen og PJ har undervejs kontrolleret hans kørsel. Kørselsregnskaberne er ført løbende.

Kørslerne er ført ind i et excel-ark samme dag eller dagen efter kørslerne.

Deadline var vistnok den 20. i hver måned. Der skete udbetaling den 1. i den følgende måned. Bilaget for den 7. januar 2002 til den 20. marts 2002 er lavet den 20. marts 2002, og betaling skulle så ske den 1. april 2002. Den 18. september 2003 kørte han samme dag fra kundebesøg hos G3 i ...6 til ...5 og derefter til ...7 i Holland. Oplysningerne om den 25. juni 2003 kan han ikke forklare.

Om lejeindtægt fra ...2-3 har A forklaret, at han den 20. maj 2001 mødte KV. De blev kærester. De begyndte at bo sammen i begyndelsen af 2002 på ...2-3. Han købte begge ejerlejligheder dette år og ejer dem stadig. De boede begge rent faktisk i stueetagen. Efter en midlertidig flytning til ...1 flyttede han tilbage til ...2-3, men var ikke opmærksom på, hvilket matrikelnummer han blev registreret på. Der skete derfor registrering på ...3. Den 1. januar 2004 blev han omregistreret til ...2 fra ...3 efter at være gjort opmærksom på af SKAT, at han og KV formelt boede hver for sig. KV har månedligt betalt beløb i størrelsesordenen 5.500 kr. til fælles husholdning. Han ejer begge ejerlejligheder på ...2-3. Han lavede en lejekontrakt med KV, selvom de var kærester, idet han af KV fik at vide, at hun over for andre skulle kunne retfærdiggøre, hvilke omkostninger hun havde. Det var KV, der med sine skattemæssige forhold bad om at få lejekontrakten.

Om advokatudgifter har A forklaret, at ...11 Kommune gav tilladelse til erhvervslejemål på ...1 i november 2001. I slutningen af marts 2002 klagede nogle beboere på vejen til kommunen. De mente ikke, at vilkårene for tilladelsen blev overholdt. Han overdrog korrespondancen med kommunen til advokatfirmaet i ...11. Kommunen ville fratage ham tilladelsen til at udleje til erhverv. Han måtte derfor gå ind i korrespondancen for at kunne vedligeholde den først givne tilladelse og opretholde lejeindtægten. Advokat MS havde kun kontakt til ham. Kommunen har nu henlagt sagen.

Om rejse og repræsentationsudgifter har A forklaret, at bilag nr. ... i bilagsoversigt for den 15. juni til 5. september 2003 vedrørte en rejse til Island for G1. Han havde samtidig i H1s regi sin agent på det norske marked, LJ, med. Hotelfakturaen fra rejsen er booket som to reservationer i hans navn, den ene vedrørende ham, den anden vedrørende LJ. I Island besøgte de de skibe, der brugte firmaets emballage.

Bilag nr. ... og ... er taxiregninger fra USA, der er afholdt i H1 regi. Han var i USA i G1 regi, hvor nogle H1 kunder imidlertid oplyste ham om, at han kunne besøge tre skibe i en nærtliggende havn i USA, som han så besøgte i H1 regi. De købte herefter emballage, ca. 300.000 sække, via Norge. Bilag nr. ... vedrører to fadøl i H1 regi til ham og LJ. Regningen fra G4 vedrører indkøb af en trolley og skrivemappe til vareprøver. Det er bogført som en rejseudgift. Regningen fra G5 vedrører indkøb til et opbevaringsrum til vareprøver/sække på ...2-3. Bilag nr. ... husker han ikke. Bonen fra en italiensk restaurant i ...5 kan være vedrørende bespisning af ham og LJ. I 2003 omsatte H1 for 1,2 - 1,3 mio. kr.

Om kørselsudgifter i H1 har A forklaret, at han selv har lavet kørselsregnskabet. Det er ført løbende efter hans pc-kalender, hvor han dagen efter førte kørslerne ind i kørselsregnskabet. I 2003 beskæftigede H1 sig med salg af emballage og skærende værktøjer til ...industrien. Kørslen lå meget derud, hvor skibene kom ind. Der var ikke kunder hjemmehørende i Danmark; det hele var til eksport. Kørslerne i Danmark kunne f.eks. være til ...11, ...13 eller ...8, når skibene lagde til der. Han havde så en dialog med skipperne på stedet om kvaliteten af emballagesækkene, der bruges ved .... Det er en helt normal procedure, som de også følger i dag. I sådanne tilfælde er "destinationen" havnen i den pågældende by. I Holland besøgte han G2 BV, der leverede skærende værktøjer og formidlede kontakter til den hollandske ...flåde. Sækkene leveres fra Malaysia til centrallageret i Norge. Skibene bestiller fornødenheder hos et særskilt emballagefirma, der køber en del af bestillingen hos H1, der således er underleverandør. Han kan ikke forklare, hvordan han efter kørselsoversigt skulle være kørt fra ...5 til ...8 den 12. marts 2003, når han samtidig efter rejseafregning skulle have været i USA fra den 9. - 27. marts 2003. Han kunne imidlertid godt køre fra ...5 til ...13 den 7. maj 2003, selvom han efter rejseafregningen skulle have været i Belgien den 4. - 8. maj 2003, idet han kom hjem fra messen i Belgien et døgn før tid og alligevel fik refunderet for alle døgn. H1 omtaler han som "vi" i forhold til LJ og leverandøren fra Malaysia. Han har ingen ansatte.

KV har som vidne om dankortindsættelserne forklaret, at dankortterminalen blev sat op til brug for huslejebetalingen. Hun bad A om, at det skete på den måde. Mange kunder ville gerne betale med dankort. Da hun ikke havde bank osv., kunne hun ikke selv sætte terminalen op. Hun aftalte med A, at der derved kunne betales husleje hver måned. Ud over hende var der fire andre, der lejede sig ind. Hun husker ikke alle navnene, men ingen figurerede under deres eget navn. Hun er "NV" og "SN". "SL" og vistnok "LL" er ØM. Man ændrer navn hele tiden. Huslejen var 7.500 kr. månedligt. Hun holdt styr på indbetalingerne og havde udskrifterne fra terminalen. Hvis der blev betalt for meget, blev det overført til måneden efter. Det blev opgjort enten hver måned eller kvartalsvis. Lejerne aftalte selv, hvem der skulle betale hvad indbyrdes.

Om lejeindtægt fra ...2-3 har KV forklaret, at hun ikke boede til leje, men sammen med A. Lejekontrakten blev lavet, fordi det egentlig skulle være sådan, at hun skulle bo i ...2, og han skulle flytte, men det blev ikke sådan. Da kontrakten blev lavet, boede de sammen. Kontrakten fik ingen betydning. De kunne ikke finde ud af, om de skulle bo sammen. I 2003 boede de på ...2, hvor de hele tiden har boet.

Hun blev kæreste med A i 2000 eller 2001, og de var samlevende fra 2002 til 2006. I dag er de kærester/ser hinanden. Hun betalte ikke decideret 5.500 kr. månedligt, men var med til at betale til husholdning, mad, lys, vand, varme osv. Det er måske blevet til 4 - 5.000 kr. De talte aldrig om, hvem der skulle betale regningerne. Hun stod som regel for madudgifterne. Sin årsopgørelse har hun lavet til egen brug. Hun gav den til SKAT, hun ved ikke hvornår, det var ikke hende, der styrede det. Hun betalte en del til huset, og derfor figurerer de 66.000 kr. i årsopgørelsen. Hun skulle jo opgive noget.

Om advokatudgifter har KV forklaret, at lejerne begyndte at drive erhverv på ...1 fra januar 2002. Naboerne klagede til kommunen over parkeringsforholdene, hvilket hun som lejer ikke kunne gøre noget ved. Hun overdrog det derfor til A da brevene var stilet til "ejendommen".

Det skulle bringes i orden, da de ellers ikke kunne drive erhverv. Hun har et par gange talt telefonisk med advokat MS, idet naboerne og kommunen gik dem på nerverne og faktisk ødelagde deres forretning. Advokaten stilede ikke breve til hende.

ØM har som vidne om dankortindsættelserne forklaret, at hun på lejekontrakten er "LL", og på dankortterminalkontrakten er "SL". Hun var på ...1 i 2002 og 2003. Huslejen blev betalt ved, at kunden kørte dankort gennem automaten. Alle brugte dankort. Hun betalte kun husleje på den måde. Hvis hun betalte for meget, var der så bare betalt for næste gang; det blev reguleret sådan. De fem lejere fordelte huslejen ligeligt mellem sig.

ØL har som vidne om kontantindsættelserne forklaret, at indbetalingen på 12.498,28 kr. den 30. maj 2002 modsvarede udenlandsk valuta, EUR, der var i overskud efter en rejse. A fik beløbet som gave. Vidnet satte dem ind på As konto. Han gik i banken og bad dem sætte dem ind efter omregning til DKK. A fik sædvanlige lejlighedsgaver, men han har langt fra fået maksimalbeløbet for skattefri gaver. Han har også fået noget småtteri ind imellem. De 3.420,70 kr., indsat den 6. juni 2002 modsvarer på samme vis et EUR beløb. Beløbene på 8.725 kr. og 27.500 kr. kom fra en omprioritering af huslån og skulle bruges til nogle fliser, men blev ikke brugt til dette alligevel, og beløbet blev derfor sat ind på As konto. A havde lagt pengene i vidnets boks, indtil han skulle bruge dem. A satte selv beløbene ind på sin bankkonto. Han ved ikke, om der lå andet i sikkerhedsboksen fra A end de to beløb.

Parternes synspunkter

A har om dankortindsættelser fra ...1. gjort gældende, at beløbene ubestridt er indsat på As konto og er selvangivet for H1. Lejekontrakten angiver en leje svarende til det selvangivne og beskattede i 2002 og 2003. Lejernes navne på lejekontrakten er kunstnernavne i overensstemmelse med As forklaring og KV og ØMs vidneforklaringer, der også forklarer navnene på dankortterminallåneaftalen. As personlige skatteregnskab for 2003 indeholder også oplysninger om huslejen. Dankortindsættelserne kan således henføres til huslejebetalinger eller forudbetalt husleje, der allerede er selvangivet. Der er intet til hinder for, at huslejebetaling kan ske på denne måde, og at det rent faktisk er sket i overensstemmelse med KV og ØMs forklaringer.

Om kontantindsættelser på bankkonto på 27.500 kr. og 8.725 kr. er det gjort gældende, at ØLs vidneforklaring, der støttes af meddelelserne fra BRFkredit, må lægges til grund. Der er overensstemmelse mellem forklaringerne om, at beløbet oprindeligt var reserveret til gulv/fliser. Hverken beløbene eller baggrunden for indsættelserne er påfaldende. Der er ikke gået mange uger fra udbetalingerne til indsættelserne på As konto. Beløbene er derfor ikke skattepligtige. Efter As forklaring og ØLs vidneforklaring må det endvidere lægges til grund, at indsættelserne på 12.498,28 kr. og 3.420,70 kr., netop fordi det er "skæve" beløb, hidrører fra valutavekslinger, og at A har modtaget beløbene fra sine forældre som ikke skattepligtig gave. Der kan ikke stilles særlige dokumentationskrav for sådanne gavetilkendegivelser.

Om befordringsgodtgørelse fra G1 er det gjort gældende, at der efter erklæringen fra G1 om kontrol af kørselsregnskab må anses at være ført tilstrækkelig kontrol. Der foreligger opgørelser for de enkelte måneder, i 2003 tillige med formålsangivelse. Det må efter As forklaring lægges til grund, at han senest dagen efter en kørsel bogførte den. Kørslernes afvigelser fra krak.dk er efter As forklaring berettigede. Kravene til kørselsregnskaber er stort set opfyldt. De meget formelle mangler kan ikke begrunde en tilsidesættelse - og i hvert fald ikke en fuldstændig tilsidesættelse - af kørselsregnskabet og dermed fradraget.

Om lejeindtægt fra ...2-3 er det gjort gældende, at A efter sin og KVs forklaringer var samboende på ...2 i 2003. KVs årsopgørelse er alene udarbejdet med henblik på indgivelse til SKAT. Lejekontrakten fik ikke virkning, idet A og KV blev samlevende. Der er således ikke sket udlejning, og beløbet er aldrig modtaget som skattepligtig husleje. Det var en fejl, at de ikke fra begyndelsen blev registreret på samme matrikel, men det blev straks ændret efter, at i øvrigt SKAT havde gjort opmærksom på det. KV har under samlivet bidraget til den fælles husførelse, hvilket man ikke skal beskattes af.

Om advokatudgifter vedrørende ...1 er det gjort gældende, at kommunens tilladelse til udlejning til erhverv ubestridt blev givet i november 2001, hvorefter der straks skete sådan udlejning, og at spørgsmålet om tilladelsens opretholdelse først opstod i marts 2002. Der er derfor ikke tale om etableringsudgifter. Fradrag for disse udgifter er herefter berettiget som en driftsomkostning efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, idet der ikke ville være grund til at eje ejendommen, hvis den ikke kunne udlejes som sket. Det er tilstrækkeligt dokumenteret, at advokatbistanden alene vedrører den konkrete problemstilling om ejendommen.

Om rejse- og repræsentationsudgifter er det gjort gældende, at det efter As detaljerede forklaring må lægges til grund, at udgifterne er afholdt i forbindelse med hans erhverv og derfor er fradragsberettigede.

Om kørselsudgifter i H1 er det gjort gældende, at de sædvanlige krav til dokumentation for kørselsudgifter er opfyldt på nær, at kilometertællerens udvisende ikke er angivet. Der har naturligvis, og efter det hollandske selskabs bekræftelse, været arbejdskørsel i H1 ved kunde- og leverandørbesøg. Også kørslen i Danmark har på baggrund af As forklaring været fornuftig og berettiget. Uregelmæssighederne vedrørende den 12. marts og den 7. maj 2003 er ikke graverende i det samlede billede af de faktiske omstændigheder, og på denne baggrund er det udøvede skøn åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet har om dankortindsættelser fra ...1., gjort gældende, at alle indtægter som hovedregel er skattepligtige efter statsskatteloven § 4. A har bevisbyrden for, at indsættelserne udgør allerede beskattede midler, jf. herved afgørelserne SKM2008.905.HR , SKM2003.385.HR , SKM2006.56.ØLR og SKM2010.70.HR . Der kræves et mere objektivt og sikkert bevis end forklaringer. Beviskravene er skærpede, da der er tale om drift af intimmassageklinik, og da lejeindtægten ikke i første omgang blev selvangivet i 2002. Der henvises til afgørelsen SKM2002.487.HR . Beviset er ikke ført, idet der ikke umiddelbart er personsammenfald mellem personerne i lejeaftalen og aftalen vedrørende dankortterminalen. Først sent under sagen har A oplyst, at der skulle være tale om kunstnernavne for de samme personer, hvilket ikke er dokumenteret. Endvidere stemmer indsættelserne ikke med den aftalte husleje, og der findes ingen slutafregninger. Endelig har indsættelserne ikke karakter af huslejebetalinger uanset aftalen herom. Det er ikke i øvrigt blevet oplyst, hvordan lejerne er blevet aflønnet.

Om kontantindsættelser på bankkonto er det gjort gældende, at A som ved dankortindsættelserne ikke har godtgjort, at indsættelserne ikke er skattepligtige. Beviskravene er skærpede som følge af interessefællesskab mellem søn og far. Beviset er ikke ført, idet de to beløb, der skulle være gaver, er "skæve", hvilket giver en formodning mod gaver. Beløbene er endvidere blot bogført som "Indbetalt" uden nærmere angivelser. Der foreligger intet gavebrev eller anden objektiv dokumentation, herunder for, at pengene stammer fra ØL. Den skriftlige erklæring til brug for skattesagen, der ikke omfatter beløbet på 3.420,70 kr., og forklaringerne kan ikke i sig løfte bevisbyrden, jf. herved afgørelsen SKM2002.258.HR . De to øvrige beløb er uden tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med de påberåbte BRF-udbetalinger.

Om befordringsgodtgørelse fra G1 er det gjort gældende, at erhvervsmæssig befordring kan godtgøres skattefrit, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 B. Det følger imidlertid af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2, stk. 3, og forarbejderne til ligningslovens § 9, stk. 5, at hele godtgørelsesbeløbet anses for skattepligtigt, hvis der er udbetalt for kørsel, der ikke er godtgørelsesberettiget, jf. herved også afgørelsen SKM2003.317.ØLR . Arbejdsgiverens kontrol skal i øvrigt være udøvet forud for, at beløbene udbetales, hvilket følger af afgørelserne SKM2007.247.HR , SKM2009.430.HR , SKM2004.517.ØLR og SKM2005.310.ØLR . I denne sag er kørselsregnskaberne mangelfulde med hensyn til angivelse af As CPR-nummer og adresse i 2002, adresse i 2003 og generelt angivelse af præcise destinationsadresser. Kørslernes formål er kun angivet i 2003. Arbejdsgiveren har derfor ikke kunnet udøve en forudgående, effektiv kontrol, og arbejdsgiverens erklæringer til sagen om kontrollen er uden betydning. Der henvises til afgørelserne SKM2001.504.ØLR , U 2000.124 H og SKM2008.823.BR .

Om lejeindtægt fra ...2., er det gjort gældende, at lejeindtægter ifølge statsskattelovens § 4 b er skattepligtige. Efter lejekontrakten er A derfor på objektivt grundlag skattepligtig af 66.000 kr. årligt. KV har tillige over for SKAT ved sin årsopgørelse oplyst, at hun har betalt dette beløb i husleje i 2003. Hun har i retten ved sin forklaring modificeret dette, når denne sag vedrører spørgsmålet, om A skal beskattes af beløbet. KVs forklaring må derfor tilsidesættes. Det er ikke oplyst, at der er sket opsigelse/ophævelse af lejekontrakten. Forklaringerne om samliv stemmer ikke med cpr-oplysningerne og kan derfor ikke lægges til grund. De forskellige forklaringer medfører skærpede beviskrav, som A ikke har opfyldt. Der skal i øvrigt ske beskatning, når retten til lejeindtægten er erhvervet, uanset om der rent faktisk sker betaling.

Om advokatudgifter vedrørende ...1., er det gjort gældende, at der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, alene er fradrag for udgifter, der medgår til vedligeholdelse af skattepligtige indtægter. Private udgifter og anlægs/etableringsudgifter kan ikke fradrages. Der foreligger ingen domme om advokatudgifter. Bevisbyrden er hos A, jf. afgørelsen SKM2004.162.HR . De to fakturaer fra advokat MS vedrører a conto honorarer og er ikke nok til at løfte bevisbyrden. Det er et postulat, at fakturaerne vedrører korrespondancen med kommunen om den problemstilling, A har forklaret om. Advokatens erklæring om sin bistand er indhentet til brug for denne sag. Uanset om bistanden vedrører den nævnte problemstilling, sigter udgiften efter As argumentation blot til bibeholdelse af indkomstgrundlaget, hvilket ikke snævert har med den løbende drift at gøre. I hvert fald har udgifterne i det væsentlige været afholdt til etablering af udlejningsejendommen, jf. herved afgørelsen U 1997.879 H. Det har ikke noget med denne problemstilling at gøre, at der i øvrigt efter en helt særlig, administrativ praksis er fradrag for udgifter til revisor ved udarbejdelse af virksomhedsregnskab og selvangivelse.

Om rejse- og repræsentationsudgifter er det gjort gældende, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at de påberåbte beløb er erhvervsmæssige og kan fradrages efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, henholdsvis ligningslovens § 8, stk. 4. Bogføringen af udgifterne er sket med en bogføringstekst, der ikke giver vejledning om erhvervsmæssigheden. Først efter påstandsdokument er der fremkommet konkrete bilag, der især vedrører bespisning, hvor det konkrete erhvervsmæssige formål ikke er angivet. Der har ikke været bevisførelse om bilagene. Beviskravene er i øvrigt skærpede, og da regnskaberne er upræcise, er der ingen grund til at tro på rigtigheden af dem.

Om kørselsudgifter i H1 er det gjort gældende, at der efter ligningslovens § 9 B kan være fradrag for erhvervsmæssig befordring. Selvom der ikke stilles samme krav til kørselsregnskabet som ved skattefri befordringsgodtgørelse, må der alligevel stilles strenge krav om, at regnskabet er umiddelbart forståeligt, jf. herved ligningsvejledningen 2009-1, alm. del, side 755 - 756. Det foreliggende regnskab angiver ingen tal fra bilens kilometertæller, fordeling mellem erhvervs- og privatkørsel og angiver bestemmelsesstederne upræcist. Derudover er der medtaget kørsel i Danmark på tidspunkter, hvor det af andet materiale fremgår, at A var i udlandet. Disse uregelmæssigheder må medføre, at regnskabet ikke kan lægges til grund og må erstattes af skattemyndighedernes skøn, der kun tilsidesættes, hvis det hviler på forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. afgørelsen SKM2009.37.HR . I denne sag har skattemyndighederne relevant skønnet på grundlag af virksomhedens omfang efter resultatopgørelsen og fastsat et kilometertal på 6.000, hvoraf 2.000 km for 2002 endda uberettiget er medtaget som fradrag i 2003. Det udøvede skøn er udøvet på korrekt grundlag og rimeligt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Dankortindsættelser fra ...1

A har ikke ved erhvervslejekontraktens indgåelse sikret sig identiteten af alle lejerne, hvis navne eller antal endvidere ikke stemmer med navnene på kontrakten vedrørende dankortterminalen. Under sådanne omstændigheder, og da man i øvrigt efter bevisførelsen må få det umiddelbare indtryk, at de påberåbte dankortindsættelser udgør intimmassageklinikkens samtlige indtægter - har A ikke bevist, at de mange dankortindsættelser med tilstrækkelig sikkerhed er huslejebetaling og dermed allerede beskattede midler. Skatteministeriet frifindes derfor på dette punkt.

Kontantindsættelser på bankkonto

Det har formodningen imod sig - og er ikke støttet af f.eks. dokumentation af de forudgående pengestrømme - at indsættelserne af de "skæve" beløb 12.498,28 kr. og 3.420,70 kr. er gaver fra As forældre. Det har på tilsvarende vis efter den manglende tidsmæssige sammenhæng formodningen imod sig - og er ikke støttet af f.eks. dokumentation af de forudgående pengestrømme - at indsættelserne på 27.500 kr. og 8.725 kr. er restbeløb af provenubetalinger fra realkreditinstituttet.

As forklaring og ØLs skriftlige erklæring og forklaring herom, der er fremkommet efter skattesagens indledning, udgør heroverfor ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for, at der ikke er tale om skattepligtige beløb. Skatteministeriet frifindes derfor på dette punkt.

Befordringsgodtgørelse fra G1

Særligt det forhold, at As kørselsregnskab mangler præcise angivelser af rejse mål og -delmål og til dels mangler angivelse af det erhvervsmæssige formål, har umuliggjort G1s forudgående og effektive kontrol af kørselsregnskabet. På denne baggrund er det berettiget, at skattemyndighederne har anset hele det udbetalte beløb for skattepligtigt, jf. herved afgørelsen SKM2003.317.ØLR . Skatteministeriet frifindes derfor på dette punkt.

Lejeindtægt fra ...2

Der er efter lejekontrakten en formodning for, at A i 2003 var skattepligtig af en lejeindtægt på 66.000 kr. Heroverfor har A ikke ved sin forklaring eller KVs vidneforklaring om deres samliv - der ikke harmonerer med lejekontraktens eksistens eller er overensstemmende med KVs egne oplysninger til skattemyndighederne eller cpr-oplysningerne - bevist, at der ikke er grundlag for at anse den aftalte lejeindtægt for reel. Skatteministeriet frifindes derfor på dette punkt.

Advokatudgifter vedrørende ...1

Det lægges efter korrespondancen mellem ...11 Kommune og advokat MS til grund, at kommunen ved en afgørelse af 29. november 2001 gav A tilladelse til at udleje ejendommen til beboelse med adgang til at drive erhverv under bl.a. det vilkår, at massageklinikken skulle drives af ejeren selv uden brug af fremmed hjælp. Det lægges endvidere til grund, at kommunen efter naboklager påbegyndte en ny sagsbehandling i slutningen af marts 2002, hvorved det umiddelbart søgtes belyst, om A opfyldte det nævnte vilkår.

Retten anser det for nærliggende, at en manglende opfyldelse af vilkåret kunne berettige kommunen til at tilbagekalde udlejningstilladelsen, hvorved As indkomst fra ejendommen umiddelbart ville bortfalde eller reduceres. Retten anser det efter advokat MSs erklæring af 19. november 2009 for tilstrækkeligt godtgjort, at de samlede advokatudgifter på 32.500 kr. har vedrørt advokatens arbejde direkte foranlediget af den nævnte sagsbehandling og således ikke arbejde vedrørende etablering af erhvervslejemålet. Herefter må den pågældende advokatudgift anses for fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. herved også Landsskatterettens afgørelse TfS 1991.241. As påstand tages derfor til følge på dette punkt.

Rejse- og repræsentationsudgifter

Bogføringen af rejse- og repræsentationsudgifterne er sket uden nogen præcis angivelse af, i hvilken erhvervsmæssig sammenhæng udgifterne er afholdt. På denne baggrund kan retten ikke - heller ikke efter den blotte fremlæggelse af de ikke nærmere systematiserede underbilag til oversigten over rejseomkostninger - anse det for bevist af A, at de påberåbte beløb er erhvervsmæssige og kan fradrages. Skatteministeriet frifindes derfor på dette punkt.

Kørselsudgifter i H1

Af kørselsregnskabet fremgår ingen oplysninger om kilometertællerudvisende, fordeling mellem erhvervs og privatkørsel og præcist rejsemål. A har endvidere ikke kunnet forklare uregelmæssigheden vedrørende i hvert fald den angivne kørsel i Danmark den 12. marts 2003. På denne baggrund er det berettiget, at skattemyndighederne har foretaget en skønsmæssig ansættelse af kørselsudgifterne med bl.a. virksomhedens omfang ifølge resultatopgørelsen som sagligt, relevant og tilstrækkeligt grundlag. Da retten ikke i øvrigt har grundlag for at anse det udøvede skøn for åbenbart urimeligt, frifindes Skatteministeriet på dette punkt.

Sagsomkostninger

Efter det anførte tages As påstand alene til følge med hensyn til advokatudgifter, idet Skatteministeriet i øvrigt frifindes. Delvise sagsomkostninger til Skatteministeriet fastsættes derfor efter sagens karakter og omfang som anført nedenfor. Beløbet modsvarer udgift til advokatbistand incl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As indkomstansættelse for indkomståret 2003 nedsættes med 32.500 kr.

Skatteministeriet frifindes i øvrigt.

Inden 14 dage skal A til Skatteministeriet betale 25.000 kr. i delvise sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a.