Dette afsnit handler om afgrænsningen mellem afgørelser og andre tilkendegivelser, eksempelvis vejledning.
Afsnittet indeholder:
Der opstår ofte tvivl om, hvorvidt en tilkendegivelse er en retlig afgørelse eller er udtryk for vejledning. Hvis borgeren/virksomheden anvender udtryk som "ansøgning", "anmodning" eller "klage" m.v., må henvendelsen som udgangspunkt forstås som et ønske om en afgørelse, men det er ikke i sig selv afgørende, at der er anvendt det nævnte ordvalg. Et bindende svar er utvetydigt en afgørelse.
Hvis der ønskes svar vedrørende et faktum, der ikke er realiseret, er der tale om vejledning. Der er ligeledes tale om vejledning, hvis faktum er usikkert, og der er taget forbehold om, at myndighedens tilkendegivelse derfor er af vejledende karakter. Men hvis i øvrigt faktum er realiseret, vil et svar være udtryk for en afgørelse.
SKAT anmodede en skyldner om at underskrive en gældserklæring for at afbryde forældelse og undgå udlægsforretning. Der var ikke tale om en forvaltningsafgørelse, men derimod faktisk forvaltningsvirksomhed, således at der ikke var grundlag for klage til Landsskatteretten. Se SKM2014.358.BR.
Landsskatteretten afviste at behandle en klage over et svar på en forespørgsel om de affaldsafgiftsmæssige virkninger af en påtænkt disposition, fordi der ikke var tale om en afgørelse. Se TfS 1999.887.LSR.
Uanset at der ved påbegyndelse af sagen var anvendt ordvalget "afgørelse", blev en stillingtagen til realrenteafgiftspligt anset for at være et svar på en forespørgsel, dvs. der var tale om vejledning. Se TfS 2000.606.VLR.
I tvivlstilfælde er udgangspunktet, at et svar fra en myndighed med den formelle kompetence til at træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål er en afgørelse, når tilkendegivelsen er rettet direkte til borgeren/virksomheden. Det gør ingen forskel, om svaret er givet skriftligt eller mundtligt.
I alle tilfælde er det vigtigt, at modtageren forstår, om denne har fået en vejledning, en udtalelse om faktiske forhold eller en egentlig retlig afgørelse. Myndigheden skal derfor udtrykkeligt angive, om der er tale om en afgørelse eller en vejledende udtalelse. Omvendt er myndighedens ordvalg ikke i sig selv afgørende for tilkendegivelsens retlige betydning, jf. SKM2008.757.LSR, der er omtalt nedenfor.
I denne sag havde et skattecenter taget skriftlig stilling til et aktuelt tilfælde om anvendelse af gulpladebil. Selv om skattecentret havde brugt ordet "afgørelse" fandt Landsskatteretten, at det var en vejledende udtalelse. Der blev lagt vægt på, at dispositionen endnu ikke var foretaget, at reglerne om bindende svar ikke var anvendt og at der ikke var udarbejdet sagsfremstilling i henhold til SFL § 19. Se SKM2008.757.LSR.
SKAT havde i forbindelse med en afdragsaftale i et brev taget forbehold for modregning i overskydende skat og børnefamilieydelse. Da SKAT anså brevet for at rumme en afgørelse, blev der givet klagevejledning til Landsskatteretten, der imidlertid afviste at behandle klagen. Begrundelsen herfor var, at der ikke var tale om en afgørelse, så længe modregning ikke var sket. Se SKM2008.1011.LSR.
På baggrund af en ombudsmandsudtalelse meddeler SKAT, at der er tale om en afgørelse, når restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter en afdragsordning på baggrund af den tabel, som fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Se SKM2007.451.SKAT.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
TfS 2000.606.VLR | Realrenteafgift - svar på forespørgsel/vejledning. | |
Byretsdomme | ||
SKATs anmodning om at modtage gældserklæring var ikke en afgørelse. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
Forbehold om modregning - ikke afgørelse. | ||
Gulpladebil - vejledning. | ||
TfS 1999.887.LSR | Påtænkt disposition - ikke afgørelse. | |
SKAT | ||
Afdragsordning efter tabel - afgørelse. |