Dette afsnit handler om, under hvilke omstændigheder det er muligt for en spørger at få bindende svar om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af spørgerens egen disposition. Se SFL § 21, stk. 2. Muligheden gælder kun for påtænkte dispositioner.
Afsnittet indeholder:
Muligheden for bindende svar om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren forudsætter, at det handler om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af spørgerens disposition.
Det er således kun den, der disponerer eller repræsenterer den disponerende, der kan anmode om et bindende svar.
Dette var ikke tilfældet i en sag, hvor en hovedaktionær spurgte om de skattemæssige konsekvenser af en disposition, som hovedaktionærens selskab påtænkte at foretage. Anmodningen blev derfor afvist, også under hensyn til, at det ikke var dokumenteret, at selskabet havde befuldmægtiget hovedaktionæren til at indgive anmodningen i selskabets navn. Se SKM2005.88.LSR.
Tilsvarende kan en ægtefælle ikke uden fuldmagt anmode om bindende svar om de skattemæssige virkninger af en disposition, som den anden ægtefælle påtænker at foretage.
En stifter af et påtænkt stiftet selskab kan anmode om bindende svar om de skattemæssige virkninger af selskabets påtænkte disposition, fordi et ikke stiftet selskab repræsenteres af stifteren.
Ligeledes kan en stifter af et påtænkt stiftet selskab anmode om bindende svar om de skattemæssige virkninger ved selve stiftelsen for både stifteren og det påtænkte selskab.
Der er som udgangspunkt mulighed for i samme omfang at anmode om bindende svar om afgiftsmæssige virkninger for ikke-etablerede juridiske personer. Dog kan konkrete forhold i den enkelte afgiftslov medføre, at dette ikke vil være muligt.
Ovenstående forudsætter, at spørger har en sådan partsinteresse, at han er bestemmende for, om den juridiske person senere kommer til eksistens. xSe hertil SKM2013.546.SR, hvor Skatterådet afviste af besvare spørgsmål vedrørende en endnu ikke oprettet andelskasse.x
Der tænkes her på tilfælde, hvor en anmodning om bindende svar kun er indgivet i spørgerens navn og har et indhold, der gør det muligt at tage stilling til de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren udelukkende på grundlag af en beskrivelse af spørgerens egen disposition og dispositioner, der er direkte afledt af spørgerens disposition. Under sådanne omstændigheder kan der gives bindende svar om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren.
For eksempel hvis en virksomhed vil etablere en motionsordning for alle medarbejderne og spørger, dels om værdiansættelsen for medarbejderne, dels om en medarbejder kan undgå beskatning ved at frasige sig ordningen. Selv om en medarbejders frasigelse af ordningen er udtryk for medarbejderens disposition, er der tale om en disposition, der er rummet i beskrivelsen af spørgerens disposition, og dermed en disposition direkte afledt af spørgerens disposition.
I sådanne situationer er spørgeren ikke partsrepræsentant for andre. Dette er ensbetydende med, at hvis kredsen af andre er tilstrækkeligt præcist afgrænset, er det ikke nødvendigt at oplyse de andres identitet, ligesom det efter retningslinjerne i SKM2008.848.SKAT ikke er nødvendigt for spørgeren at dokumentere at være repræsentant for de andre. Endelig skal der efter SFL § 23 kun betales ét gebyr på 400 kr., fordi der kun er tale om én anmodning.
Anmodningen om bindende svar er indgivet i både spørgerens og de andres navne, men har i øvrigt et indhold svarende til beskrivelsen i forrige afsnit. Dvs. at der også her kan gives bindende svar om de skattemæssige virkninger for andre.
Under disse omstændigheder er der formelt tale om flere samtidige identiske anmodninger, således at spørgeren skal være opmærksom på retningslinjerne for partsrepræsentation i SKM2008.848.SKAT, punkt 3. Dvs. at den del af svaret, der måtte vedrøre "de andre", vil udelukkende blive sendt til hver af disse, medmindre spørgeren tilhører den afgrænsede kreds af rådgivere, der er opremset i nævnte punkt 3, eller der foreligger fuldmagt til spørgeren. Da der reelt er tale om én anmodning om samme disposition, skal der kun betales ét gebyr på 400 kr.
Der tænkes her på tilfælde, hvor anmodningen er indgivet af spørgeren, og det vil have betydning for svaret, om og i hvilket omfang "de andre" måtte foretage dispositioner, der ikke blot er direkte afledt af spørgerens disposition, men har et selvstændigt indhold i forhold til spørgerens egen disposition. Under sådanne omstændigheder er der reelt tale om flere sideordnede anmodninger i stedet for kun én anmodning fra spørgeren, ligesom anmodningerne ikke vedrører den samme identiske situation. Dette er ensbetydende med, at en behandling af anmodningen er betinget af, at alle parters identitet skal oplyses, at "de andres" individuelle forhold er tilstrækkeligt oplyst, at spørgeren skal opfylde betingelserne i SKM2008.848.SKAT for at kunne repræsentere "de andre" og at hver af parterne skal betale et gebyr på 400 kr., fordi der er tale om flere anmodninger.
For eksempel hvis et lokalt museum stifter en erhvervsklub og spørger, om de skattepligtige erhvervsvirksomheder, der betaler et årligt kontingent til erhvervsklubben på 1.000 kr., kan opnå fradrag for betalingen efter LL § 8 S. Det kan oplyses, at betingelserne for fradrag efter nævnte LL § 8 S beror på den enkelte virksomheds individuelle forhold. Der vil være tale om flere anmodninger og altså ikke én anmodning fra spørgeren.
Skatterådet afviste at besvare en anmodning fra en spørger, idet anmodningen vedrørte en række medarbejdere, hvis individuelle forhold havde betydning for svaret. Se SKM 2014.451.SR.x
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
Afvisning - manglende fuldmagt til hovedaktionær | ||
SKAT | ||
xSkatterådet afviste at besvare anmodningen om bindende svar, idet anmodningen ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. SFL § 24, stk. 2. Dette skyldtes, at anmodningen vedrørte en række medarbejdere, hvis individuelle forhold havde betydning for besvarelsen af spørgsmål.x | ||
xSkatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt en andelskasse, der påtænktes oprettet, skulle beskattes af den fordel, som andelskassen ville få ved at kunne foretage udlån, der oversteg indskuddene. Spørgsmålet afvistes, da det hverken vedrørte spørger eller en disposition, som spørgeren påtænkte at foretage. Da andelskassen endnu ikke var oprettet, vedrørte spørgsmålet ikke en konkret skatteyder.x | ||
Krav til repræsentation |