Dette afsnit handler om forholdet til vejledningspligten i forvaltningsloven og SKATs pligt til at give en forhåndstilkendegivelse.
Afsnittet indeholder:
SKAT er forpligtet til at yde vejledning og bistand til borgere og virksomheder, der retter henvendelse om spørgsmål inden for SKATs afgørelsesområde. Se FVL § 7. Se om vejledningspligten i FVL § 7 i afsnit A.A.7.4.1.
FVL § 7 indeholder derimod ikke en forpligtelse for SKAT til at give en uformel forhåndstilkendegivelse. Ombudsmanden har i en sag udtalt, at FVL § 7 alene indebærer en pligt for en myndighed til at yde vejledning, men derimod ikke en pligt til at give forhåndsbesked om en fremtidig forvaltningsafgørelse. Om myndigheden er forpligtet til at give en forhåndstilkendegivelse skal afgøres ud fra andre kriterier. Se nedenfor om FOB 1995.258.
Men vejledning og forhåndstilkendegivelse kan ligne hinanden, og ofte er der en glidende overgang fra vejledning til forhåndstilkendegivelse. Det kan være svært at sætte en klar grænse for, hvornår vejledning bliver til forhåndstilkendegivelse.
Så længe vejledning alene er generel, fx alene angår de generelle regler om adgangen til aktieombytning, adskiller vejledning sig tydeligt fra forhåndstilkendegivelsen. Men vejledning kan også blive meget konkret, og vejledningspligten indebærer også, at myndigheden skal give vejledning om gældende ret, men afstemt til den konkrete sag, herunder oplyse om borgerens retlige muligheder og om hans aktuelle retsstilling.
Om SKAT i særlige tilfælde kan forpligtes til at give en uformel forhåndstilkendegivelse skal afgøres ud fra almindelige forvaltningsretlige principper om retten til forhåndstilkendegivelse, udviklet i retspraksis og ombudsmandspraksis.
Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om SKAT er forpligtet til at give en uformel forhåndstilkendegivelse.
Der findes hverken almindelige forvaltningsretlige eller særlige skatteretlige regler om, hvornår en myndighed kan forpligtes til at give en uformel forhåndstilkendegivelse.
Ombudsmanden har udtalt, at pligten til at give forhåndstilkendegivelse beror på en samlet, konkret vurdering af
Se Ombudsmandens udtalelse i FOB 1995.258.
Ved vurderingen af, om borgeren/virksomheden kan anses at have en væsentlig retlig interesse, kan der fx tages hensyn til økonomiske og personlige interesser samt om borgeren har handlemuligheder og valgmuligheder.
Samlet set skal der foretages en vurdering af på den ene side hensynet til borgerens situation og på den anden side hensynet til myndighedens sagsbehandling samt risikoen for at give et forkert svar.
Hvis en anmodning fra en borger/virksomhed samtidig må vurderes at falde ind under reglerne i SFL kap. 8 om bindende svar, kan SKAT henvise borgeren/virksomheden til at anmode om et bindende svar efter dette regelsæt.
Hvis borgeren/virksomheden ikke ønsker at benytte sig af adgangen til at få et bindende svar, selvom henvendelsen omfattes af dette regelsæt, anses vejledningsforpligtelsen for opfyldt ved SKATs henvisning til at benytte reglerne om bindende svar. SKAT er med andre ord ikke forpligtet til at give en uformel forhåndstilkendegivelse i disse tilfælde.
SKAT kan vælge at give en borger/virksomhed en uformel forhåndstilkendegivelse, selvom SKAT ikke er forpligtet til det. Se om muligheden for at indsætte forbehold om den bindende virkning i afsnit A.A.4.5.
Vælger SKAT således fx at give en uformel forhåndstilkendegivelse i et tilfælde, hvor anmodningen samtidig er omfattet af reglerne om bindende svar, gælder de sædvanlige betingelser for, om den uformelle forhåndstilkendegivelse undtagelsesvis er bindende. Se afsnit A.A.4.3.
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
Udtalelse fra Ombudsmanden | Udtalelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Udtalelse fra ombudsmanden | ||
FVL § 7 indeholder kun pligt til vejledning, ikke pligt til forhåndsbesked. | Forvaltningen har ikke en generel pligt til at give en uformel forhåndsbesked. |