A.A.9.2 Forældelseslovens anvendelsesområde

Dette afsnit handler om hvilke fordringer, der er omfattet af forældelsesloven.

Afsnittet indeholder:

Hvad omfattes af forældelsesloven?

Forældelsesloven omfatter fordringer på penge og fordringer på andre ydelser. Forældelsesloven gælder for disse fordringer, med mindre andet følger af andre love. Se FORÆL § 1.

Loven omfatter også fordringer, der er stiftet før loven trådte i kraft. Disse fordringer er også omfattet af de dagældende forældelsesregler. Se afsnit A.A.9.12 om overgangsreglerne.

Hvad er en fordring?

Fordringsbegrebet er meget bredt, der kan derfor ikke opstilles en udtømmende liste over fordringer i forældelseslovens forstand.

Fordringen kan fx være

Fordringen kan også udspringe af ikke-formueretlige retsforhold, fx skattekrav, krav på sociale ydelser og familieretlige underholdskrav. Se afsnit A.A.9.6 og A.A.9.7 om forældelse af skattekrav.

Der kan være flere fordringer i samme retsforhold. Disse fordringer skal i forældelsesmæssig henseende behandles hver for sig.

Anvendelsesområdet er, som efter de tidligere regler om forældelse, afgrænset i overensstemmelse med det almindelige fordringsbegreb.

Det er uden betydning om:

Det har ingen betydning for forældelsen af fordringen om

Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.3.2 Sikringsakter om sikringsakter.

Hvad er ikke en fordring?

Listen er ikke udtømmende.

Begrebet fordringshaver

I forældelsesloven omfatter begrebet fordringshaver både den, der forestår opkrævning af en fordring, og RIM, der forestår inddrivelse af kravet.

Det betyder, at når forældelsesloven anvender begrebet fordringshaver, er der også tale om RIM, når RIM har fået en fordring til inddrivelse. Dette følger af, at RIM er indtrådt i alle kreditorbeføjelser vedrørende kravet, herunder forpligtelsen til at påse, at der ikke sker forældelse af et krav, der er sendt til inddrivelse.