Dette afsnit handler om Skatterådets opgaver og fremgangsmåden ved behandlingen af disse.
Afsnittet indeholder:
Skatterådet bistår SKAT ved forvaltningen af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om registrering af køretøjer og lovgivningen om skatter, bortset fra lovgivning om told. Se SFL § 2, stk. 1.
Skatterådet har således ikke kompetence på områder, hvor SKAT er tillagt kompetence uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet. Skatterådet har fx ikke kompetence vedrørende nummerpladeekspeditionen.
Skatterådet har heller ikke kompetence til at bistå politiet med forvaltningen af lov om registrering af køretøjer.
Skatterådet afgør de sager, som told- og skatteforvaltningen forelægger Skatterådet til afgørelse. Se SFL § 2, stk. 2.
Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT har aftalt følgende retningslinjer for hvilke sager, der skal forelægges Skatterådet:
Bindende svar, som skal forelægges Skatterådet, jf. SFL § 21, stk. 4
SKAT skal i henhold til SFL § 21, stk. 4, forelægge en anmodning om bindende svar for Skatterådet til afgørelse, hvis
Det er SKAT, der udvælger de principielle sager til forelæggelse for Skatterådet. Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om:
Svar, som vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 1
Der er tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om. En anmodning om bindende svar om indkomstbeskatning af lønmodtagere skal vedrøre et større antal skattepligtige end en anmodning vedrørende en punktafgift, der kun betales af et mindre antal virksomheder, for at skulle forelægges for Skatterådet til afgørelse.
Der skal endvidere foreligge et vist element af fortolkningstvivl. Fra 1. januar 2014 stilles der krav om, at der skal være tale om lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen. Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om, at følgende anmodninger om bindende svar skal forelægges for Skatterådet:
Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 2
Der er her tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om.
Der skal endvidere foreligge et vist element af fortolkningstvivl. Efter 1. januar 2014 stilles der krav om, at der skal være tale om lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen. Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om:
Hvorvidt en anmodning om bindende svar skal forelægges, kan afhænge af svarets økonomiske betydning for spørgeren eller andre, som spørgerens disposition får virkning for. I denne vurdering skal medtages et skønnet provenu for fremtidige år, i det omfang et svar er tillagt fremtidig virkning.
Fortolkning af ny lovgivning, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 3
Skatterådet skal ved ny lovgivning, der kræver fortolkning, i en periode medvirke ved fastlæggelsen af en administrativ praksis, som herefter skal videreføres af SKAT.
Skatterådet og direktøren for SKAT aftaler løbende, om der på et område findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af SKAT.
Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om:
SKAT vil herudover drøfte ny lovgivning med Skatterådet, som Skatterådet tilkendegiver at have en særlig interesse i at følge nærmere.
SFL § 21, stk. 4, nr. 3, er ændret med virkning fra 1. januar 2014, hvorefter bestemmelsen har følgende ordlyd: "Svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen".
Formålet med lovændringen er at ændre visiteringen af bindende svar om lovfortolkning, så visiteringen alene skal omfatte lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen. Heri ligger dels, at der indføres et væsentlighedskriterium, dels at bestemmelsen udvides fra alene at omfatte fortolkning af ny lovgivning til også at omfatte ældre lovgivning. Væsentlighedskriteriet indebærer, at i sager, hvor der ikke er en reel fortolkningstvivl, vil sagen ikke skulle anses for principiel. Det er dermed ikke alle anmodninger om bindende svar vedrørende fortolkning af lovgivningen, som skal behandles af Skatterådet.
Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om, at der fra 1. januar 2014 gælder følgende:
EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 4
Anmodninger om bindende svar, der vedrører EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde skal altid forelægges for Skatterådet.
Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:
Sager af større offentlig interesse, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 5
Sager, som fx har påkaldt sig eller er egnet til at påkalde sig betydelig offentlig interesse, fordi den skattepligtige er en offentligt kendt virksomhed, eller der tidligere har været offentlig debat om det emne, som sagen vedrører, skal forelægges for Skatterådet.
Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:
Afvisning af principielle anmodninger om bindende svar
En anmodning om bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren, jf. SFL § 24, stk. 1. Der kan således ikke forventes eller forlanges bindende svar på spørgsmål, der ikke indeholder en præcis beskrivelse af den disposition, der ønskes en skatteretlig vurdering af.
Skønner SKAT, at et spørgsmål ikke er tilstrækkelig oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Er dette ikke modtaget indenfor en rimelig frist, der mindst skal være 14 dage, kan SKAT afvise anmodningen, uden at spørgsmålet om afvisning forelægges Skatterådet. SKAT kan endvidere, uden særskilt forelæggelse herom for Skatterådet, begrænse indstilling til afgørelse til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
Andre sager, jf. SFL § 2, stk. 2
SKAT kan i henhold til SFL § 2, stk. 2, udover de principielle bindende svar, som skal forelægges for Skatterådet efter SFL § 21, stk. 4, efter en konkret vurdering forelægge alle andre sager for Skatterådet, som SKAT har kompetence til at afgøre efter SFL § 1, bortset fra toldområdet og områder, hvor SKAT er tillagt kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.
Der skal tages hensyn til, hvor mange sager Skatterådet kan overkomme at behandle inden for rimelige sagsbehandlingstider.
Der kan være tale om
Anmodninger om bindende svar, der ikke er af principiel karakter
Bindende svar, som ikke er af principiel karakter, skal som udgangspunkt afgøres af SKAT. Sådanne sager vil derfor kun undtagelsesvist blive forelagt for Skatterådet.
Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er dog enige om, at anmodninger om bindende svar, som ikke er af principiel karakter, kan forelægges for Skatterådet, hvis
Spørger har anmodet om en afgørelse fra Skatterådet
Ved vurderingen af, om en anmodning om et bindende svar, som ikke er af principiel karakter, bør forelægges, kan det ifølge forarbejderne til skatteforvaltningsloven bl.a. tillægges betydning, om spørger har udtrykt ønske om at få svar fra Skatterådet. Det kan fx være tilfældet, hvor spørger tillægger det særlig vægt, at vedkommendes sag bliver behandlet af lægmænd uden tilknytning til forvaltningen.
Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:
Øvrige forhold, der kan tillægges betydning
For anmodninger om bindende svar, som ikke er af principiel betydning, er formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er i øvrigt enige om:
Andre principielle sager, som ikke er anmodninger om bindende svar
Formanden for Skatterådet og SKAT er enige om, at andre sager end anmodninger om bindende svar, der er af principiel karakter, kan forelægges for Skatterådet, når SKAT finder det hensigtsmæssigt.
En forelæggelse for Skatterådet kan være hensigtsmæssig
Særligt om syn og skøn
Efter SFL § 4, stk. 3, kan Skatterådet tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for Skatterådets afgørelse af en sag, der er forelagt Skatterådet til afgørelse efter SFL § 2, stk. 2. Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:
Forvaltningen af lovgivningen om skatter
SKAT udøver forvaltningen af lovgivningen om skatter, jf. SFL § 2, stk. 1, og har således også ansvaret for planlægningen af SKATs indsats.
Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:
Udover ved lovbestemte kompetencer til at udstede retningslinjer for SKATs indsats og produktion, får Skatterådet anvisninger til høring, hvis SKAT i øvrigt finder det hensigtsmæssigt i henhold til følgende principper
Inddragelse af Skatterådet i øvrigt
Skatterådets kompetence omfatter som udgangspunkt samme sagsområder, som SKATs kompetence efter SFL § 1, bortset fra toldområdet. Skatterådets kompetence beror i et vist omfang på, at SKAT inddrager Skatterådet i kompetencens udøvelse.
Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:
Borger- og retssikkerhedschefens arbejdsplan og rapporter
Skatteministeriets Borger- og retssikkerhedschef skal være med til at forankre og udbrede kendskabet til retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i Skatteministeriets arbejde. Borger- og retssikkerhedschefens opgave er blandt andet at sætte og fastholde fokus på retssikkerhed i skattesystemet, så skatteyderne oplever en ensartet og retfærdig behandling.
Borger- og retssikkerhedschefen:
Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT har aftalt med borger- og retssikkerhedschefen, at
Offentliggørelse af afgørelser
Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:
Positivliste over sager om bindende svar, der skal/kan forelægges Skatterådet
Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:
Skatterådet vil løbende i forbindelse med rådets arbejde tage stilling til, hvorvidt der på et område, der optræder på vedlagte liste, findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af SKAT. Listen vil dog først blive justeret i forbindelse med den næste revision af aftalen.
Skatterådet kan endvidere være tillagt kompetence efter anden lov.
Eksempel
Ligningslovens § 9 B om fastsættelse af satser for befordringsgodtgørelse.
Skatterådet kan efter indstilling fra SKAT ændre åbenbart ulovlige afgørelser, der er truffet af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn. Skatterådet kan dog ikke ændre en afgørelse, i det omfang Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen. Se SFL § 2, stk. 3 og § 14.
Efter ordlyden i bestemmelsen kan Skatterådet ændre en ankenævnsafgørelse, når det finder, at denne er åbenbart ulovlig. Skatterådet er således ikke forpligtet til at udnytte sin ændringskompetence og kan derfor selv fastlægge en praksis for, hvornår det vil ændre en åbenbart ulovlig afgørelse. Skatterådet er således berettiget til at etablere en praksis, hvorefter en åbenbart ulovlig ankenævnsafgørelse eksempelvis kun ændres, hvis denne har principiel og/eller stor provenumæssig betydning.
Efter nedenstående procedure for indbringelse af ankenævnsafgørelser efter SFL § 2, stk. 3, 1. punktum, er det Jura i SKAT, der har kompetencen til at indstille sager om åbenbart ulovlige ankenævnsafgørelser for Skatterådet.
Endvidere er Ankechefen og Jura i SKAT tillagt kompetence til at henlægge anmodninger om indbringelser for Skatterådet, der fremsættes af medarbejdere i henholdsvis ankenævnssekretariaterne og i SKAT, når de finder, at den pågældende afgørelse ikke er åbenbart ulovlig.
Indstilling af sager fra SKAT til Skatterådet med hjemmel i SFL § 2, stk. 3, kan ske på initiativ af et ankenævnsmedlem, en ansat i et ankenævnssekretariat eller en medarbejder fra SKAT.
Proceduren forudsætter, at SKAT efter vurderinger foretaget af Ankechefen og/eller Jura i SKAT finder, at ankenævnsafgørelsen er åbenbart ulovlig.
Ved denne vurdering er begrebet "åbenbart ulovlig" afgrænset efter følgende principper:
En afgørelse kan anses for åbenbart ulovlig, hvis den er i utvivlsom modstrid med
En afgørelse kan ikke anses for åbenbart ulovlig, hvis
Der gælder følgende procedurer for ankenævnsafgørelser, som medarbejdere i SKAT ønsker forelagt for Skatterådet.
Afgørelser, som ansatte i ankenævnssekretariaterne ønsker forelagt, fremsendes gennem sekretariatschefen til vurdering hos Ankechefen. Fremsendelsen til Ankechefen skal ske senest 10 hverdage efter dateringen af afgørelsen.
Finder Ankechefen, at afgørelsen ikke er åbenbart ulovlig, henlægges sagen. Vurderingen skal være foretaget senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen. Ankechefen underretter straks herefter ankenævnet via ankenævnets sekretariat.
Finder Ankechefen, at afgørelsen er åbenbart ulovlig, sendes afgørelsen til yderligere vurdering i Jura i SKAT vedlagt Ankechefens vurdering. Vurdering af afgørelsen og fremsendelse til Jura i SKAT skal være foretaget senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen. Fremsendelse kan ske til Journalpostkassen JP-Jura Skat.
Ankechefen underretter klageren om, at afgørelsen er udtaget til eventuel forelæggelse for Skatterådet, og at Skatterådet kan ændre afgørelsen. Klageren skal samtidig underrettes om Ankechefens vurdering af afgørelsen. Klageren skal underrettes senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen. Ankechefen underretter samtidig det pågældende ankenævn via ankenævnets sekretariat.
Finder Jura i SKAT, at afgørelsen ikke er åbenbart ulovlig, henlægges sagen. Vurderingen skal være foretaget senest 14 dage efter modtagelsen. Jura i SKAT underretter straks herefter Ankechefen. Ankechefen underretter straks herefter klageren samt ankenævnet via ankenævnets sekretariat.
Finder Jura i SKAT, at afgørelsen er åbenbart ulovlig, indstiller Jura i SKAT efter gennemførelse af procedure om høring af klageren, jf. BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6, stk. 2, og høring af ankenævnet, jf. BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6, stk. 3, afgørelsen til Skatterådet.
Sagen tilstræbes forelagt for Skatterådet inden for en frist på 3 måneder fra sagens modtagelse i Jura i SKAT.
Jura i SKAT underretter senest 5 hverdage efter dateringen af Skatterådets afgørelse klageren og Ankechefen om afgørelsen. Ankechefen underretter straks herefter det pågældende ankenævn via ankenævnets sekretariat.
Afgørelser, som medarbejdere i SKAT ønsker forelagt, fremsendes gennem nærmeste chef til vurdering i Jura i SKAT. Fremsendelsen til Jura i SKAT skal ske senest 10 hverdage efter dateringen af afgørelsen. Fremsendelse kan ske til journalpostkassen JP-Jura Skat. Finder Jura i SKAT, at afgørelsen ikke er åbenbart ulovlig, henlægges sagen. Vurderingen skal være foretaget senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen. Jura i SKAT underretter straks herefter den pågældende chef, der har indsendt afgørelsen til vurdering.
Finder Jura i SKAT, at afgørelsen er åbenbart ulovlig, indstiller Jura i SKAT efter gennemførelse af procedure om høring af klageren, jf. BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6, stk. 2, og høring af ankenævnet, jf. BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6, stk. 3, afgørelsen til Skatterådet.
Jura i SKATs vurdering af afgørelsen skal være foretaget senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen.
Jura i SKAT underretter klageren om, at afgørelsen er udtaget til forelæggelse for Skatterådet, og at Skatterådet kan ændre afgørelsen. Klageren skal samtidig underrettes om Jura i SKATs vurdering af afgørelsen. Klageren skal underrettes senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen. Jura i SKAT underretter samtidig Ankechefen, som underretter det pågældende ankenævn via ankenævnets sekretariat.
Sagen tilstræbes forelagt for Skatterådet inden for en frist på 3 måneder fra sagens modtagelse i Jura i SKAT.
Jura i SKAT underretter senest 5 hverdage efter dateringen af Skatterådets afgørelse klageren og Ankechefen om afgørelsen. Ankechefen underretter straks herefter det pågældende ankenævn via ankenævnets sekretariat.
Hvis et medlem er uenig i en afgørelse, der er truffet af nævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger mod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til Skatterådet, jf. SFL § 10, stk. 4, samt BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 12, stk. 1, nr. 8 og 9.
Et medlem har således krav på, at protokollatet med den pågældendes indvendinger mod en afgørelse forelægges for Skatterådet uanset SKATs opfattelse af afgørelsen.
Der gælder derfor i disse tilfælde følgende procedure.
Ankenævnets sekretariat sender afgørelsen og en kopi af protokollen til vurdering hos Ankechefen. Fremsendelsen til Ankechefen skal ske senest 5 hverdage efter dateringen af afgørelsen.
Ankechefen sender senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen protokollen og sin vurdering heraf til Jura i SKAT. Ankechefen underretter klageren om, at afgørelsen er begæret indbragt for Skatterådet, og at Skatterådet kan ændre afgørelsen. Klageren skal underrettes senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen.
Jura i SKAT indstiller efter gennemførelse af procedure om høring af klageren, jf. BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6, stk. 2, og høring af ankenævnet, jf. BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6, stk. 3, afgørelsen for Skatterådet.
Sagen tilstræbes forelagt for Skatterådet inden for en frist på 3 måneder fra sagens modtagelse i Jura i SKAT.
Jura i SKAT underretter senest 5 hverdage efter dateringen af Skatterådets afgørelse klageren og Ankechefen om afgørelsen. Ankechefen underretter straks herefter det pågældende ankenævn via ankenævnets sekretariat.
Se SKM2013.95.SKAT og Retssikkerhedschefens rapport af 12. oktober 2007 om "Anbefalinger af principper og procedure for indbringelse af ankenævnsafgørelser til Skatterådet i medfør af SFL § 2, stk. 3.
Skatterådets genoptagelsesadgang gælder uanset, at de sædvanlige genoptagelsesfrister er udløbet. For skatteankenævnsafgørelser er det dog i disse tilfælde en betingelse, at den skattepligtige senest tre måneder efter ankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 6.
I SKM2013.95.SKAT er fastsat frister for Jura i SKATs og Ankechefens ekspedition af disse sager. Disse frister gælder ikke for ankenævnsmedlemmerne. Se SKM2009.588.SR.
SKM2013.95.SKAT er under revision.
Se også afsnit A.A.8.2.2.1.6 vedrørende frister.
Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for SKATs udøvelse af kompetencen vedrørende omgørelse af privatretlige dispositioner. Se SFL § 29, stk. 2.
Se også afsnit A.A.14.1 om omgørelse.
Skatterådet behandler opgaver, som er tillagt Skatterådet ved lov i øvrigt, eksempelvis fastsættelse af skønssatser og forskellige dispensations- og bevillingssager. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 3.
Skatterådet kan tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for rådets afgørelse af en sag. Se SFL § 4, stk. 3. Bestemmelsen anvendes kun undtagelsesvist.
Udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i forbindelse med en sag for Skatterådet, kan godtgøres fuldt ud.
Se SFL § 52, stk. 3.
Afgørelsen af, om udgiften skal godtgøres fuldt ud, træffes af SKAT som sekretariat for Skatterådet. Se SFL § 52, stk. 4.
Se også SKM2013.812.SKAT, hvor de nærmere retningslinjer herom fremgår.
Se også afsnit A.A.11.
Skatterådet afholder sine møder i SKATs lokaler. Møderne afholdes i praksis cirka hver fjerde tirsdag. Skatterådet kan beslutte, at nogle af møderne skal være skriftlige. Møderne er ikke offentlige.
Fem medlemmer af rådet kan kræve, at formanden inden fjorten dage indkalder til rådsmøde.
Til hvert møde skal medlemmerne indkaldes skriftligt og med mindst syv dages varsel. Særlige forhold kan dog tilsige en kortere frist. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 4.
Formanden fastsætter mødets dagsorden, der så vidt muligt skal udsendes til medlemmerne samtidig med mødeindkaldelsen. Dagsordenen indeholder en fortegnelse over de sager, der skal behandles på mødet. Ethvert medlem kan bede formanden om at få en sag drøftet på mødet. Kommer sagen - uanset anmodningen - ikke på dagsordenen, afgør Skatterådet om sagen alligevel skal behandles på mødet. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 4.
Formanden bestemmer, i hvilket omfang der inden mødet skal tilsendes medlemmerne materiale vedrørende de sager, der skal behandles på mødet. Som alt overvejende hovedregel skal materialet dog sendes til rådsmedlemmerne.
Når en sag er optaget på dagsordenen, kan medlemmerne kræve sagen fremlagt til gennemsyn hos SKAT. Materialet skal være tilgængeligt for medlemmerne i SKATs lokaler fra og med den anden hverdag inden mødet. Ethvert medlem kan desuden kræve, at alt materiale, der vedrører en sag, der skal behandles af Skatterådet, forelægges på selve rådsmødet. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 5. Skatterådet får i praksis tilsendt materialet 12 dage før mødets afholdelse.
Inden Skatterådet træffer en afgørelse, får borgeren fremsendt et udkast til sagsfremstilling med henblik på at kommentere den. Borgeren skal også orienteres om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for SKAT, ligesom vedkommende kan anmode om lejlighed til at fremføre sine kommentarer direkte over for rådet. Skatterådet kan opfordre borgeren til at give møde. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6.
Hvem træffer beslutning herom
Det er Skatterådet, der beslutter, om den pågældende skal have adgang til at forelægge sagen for Skatterådet. Rådet træffer dog kun beslutning, hvis der bliver tale om at nægte foretræde. Formanden vurderer, om en anmodning om personlig fremmøde bør imødekommes, og formanden kan selv beslutte, om en anmodning skal imødekommes. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 8, stk. 2.
Skatterådets afgørelser træffes ved afstemning. Afgørelsen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 7.
Skatteministeren kan ikke give rådets medlemmer tjenestebefaling med hensyn til, hvordan de skal stemme i sagerne.
Skatterådets afgørelse træffes ved kendelse, der skal indeholde en begrundelse for afgørelsen. Hvis der er givet afslag på anmodning om foretræde for Skatterådet, skal kendelsen tillige indeholde en begrundelse for afslaget. Kendelsen skal være dateret og den skal give vejledning om klageadgang til Landsskatteretten, hvis borgeren ikke får medhold.
Kendelsen skal sendes til parten og til vedkommendes eventuelle repræsentant.
Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 9.
Skatteministeriet træffer beslutning om offentliggørelse af rådets afgørelser, som skønnes at have almindelig interesse. Afgørelserne skal anonymiseres inden offentliggørelsen. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 15.
Da Skatterådets afgørelser om bindende svar alle har principiel betydning lægges det til grund, at alle afgørelser har almen interesse.
Se SFL § 21, stk. 4, nr. 1-5.
Udgangspunktet er derfor, at alle afgørelser om bindende svar skal offentliggøres.
Ved offentliggørelse skal alle oplysninger, der er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt anonymiseres.
Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt omfatter alle oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige (dvs. drifts- eller forretningsmæssige forhold) eller privatlivet tilhørende forhold, medmindre oplysningerne er offentligt tilgængelige efter andre regler, fx i offentlige registre. Tavshedspligten omfatter hele ministerområdets lovgivning.
Se SFL § 17.
Ved offentliggørelse skal navne på fysiske og juridiske personer, CPR-, CVR- og SE-numre og andre personhenførbare data bortset fra rådets journalnumre derfor fjernes eller erstattes af anonymiserede betegnelser.
Hvis det vurderes, at afgørelsen ikke kan anonymiseres fuldt ud, og at offentliggørelse derfor kan indebære et brud på tavshedspligten, må afgørelsen ikke offentliggøres.
I tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt afgørelsen kan anonymiseres fuldt ud, kan den anonymiserede tekst eventuelt sendes til høring hos forespørgeren med anmodning om en udtalelse.
Det er imidlertid SKAT, som foretager en samlet vurdering af, om tavshedspligten er overholdt. Det er ligeledes SKAT, som træffer bestemmelse om offentliggørelse.
Det skal fremgå af offentliggørelsen, hvis afgørelsen af hensyn til tavshedspligten er offentliggjort i en forkortet eller redigeret form.
Se SKM2008.273.SKAT om retningslinjer for offentliggørelse af bindende svar fra Skatterådet.
Der føres en protokol over forhandlinger i rådets møder. Den skal indeholde følgende:
Eventuelle bemærkninger, som et medlem, der på grund af mulig inhabilitet er blevet udelukket fra at deltage i forhandling og afstemning om habilitetsspørgsmålet kræver tilført protokollen.
I praksis betegnes Skatterådets protokol som "rådsreferatet", som normalt sendes til rådsmedlemmerne samtidig med materialet til det efterfølgende møde. En beslutningsdygtig del af de medlemmer, der deltog i mødet, skal godkende protokollatet i et efterfølgende møde. Protokollen er ikke offentlig. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 11.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yder- |
SKAT | ||
SKM2014.424.SR | Et motorankenævn havde ved beregning af eksportgodtgørelse fratrukket 15 pct. i godtgørelsesbeløbet, men havde set bort fra, at der skulle tages et fradrag på minimum 7.500 kr. efter dagældende registreringsafgiftslov § 7b, stk. 3. Skatterådet fandt, at nævnets afgørelse var åbenbart ulovlig. | |
SKM2014.200.SR | Et skatteankenævn havde givet en dispensation efter EBL § 8, stk. 7. Skatterådet fandt, at skatteankenævnets afgørelse var åbenbart ulovlig, da skatteankenævnet ikke havde kompetence til at give dispensation efter EBL § 8, stk. 7. | |
SKM2013.794.SR | Et skatteankenævn havde truffet afgørelse om, at A efter en konkret vurdering fandtes at opfylde betingelsen om fuldtidsbeskæftigelse efter lov om skattenedslag for seniorer. Kompetencen til at træffe afgørelse herom henhører under ATP med klageadgang til Ankenævnet for ATP mv. Skatterådet fandt derfor, at skatteankenævnets afgørelse var åbenbart ulovlig. | |
SKM2010.667.SR | Skatterådet udtalte, at det fremgår af SFL § 2, stk. 3, at Skatterådet kan ændre en åbenbart ulovlig afgørelse. Skatterådet anførte herefter, at det således ikke var forpligtet til at udnytte sin ændringskompetence og derfor selv kunne fastlægge en praksis for, hvornår det vil ændre en åbenbart ulovlig afgørelse. Skatterådet fandt ikke, at den pågældende skatteankenævnsafgørelse var i modstrid med en fast domstolspraksis eller en fast praksis i Landsskatteretten. Skatterådet fandt herefter ikke, at afgørelsen var åbenbart ulovlig. | |
SKM2010.513.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et skatteankenævns afgørelse var åbenbart ulovlig, idet afgørelsen fandtes at hvile på et skøn. Sagen vedrørte værdiansættelsen af en landbrugsejendom i forbindelse med en skatteyders salg af en ejendom til sin nevø. | |
Da afgørelsen hvilte på en bevismæssig vurdering, fandt Skatterådet ikke grundlag for at ændre et skatteankenævns afgørelse | ||
Skatterådet fandt i tre enslydende sager, at fristen på 1 måned for forelæggelse af en sag for Skatterådet ikke var bindende for et mindretal i skatteankenævnet, der kunne forlange, at protokollen med mindretalsudtalelsen blev indsendt til Skatterådet. Skatterådet fandt ikke, at nævnets afgørelse var åbenbart ulovlig, da der var tale om en konkret vurdering, hvori indgik en række faktiske forhold af bevismæssig karakter. | ||
Skatterådet besluttede ikke at ændre et nævns afgørelse, idet Skatterådet fandt, at revisionsbestemmelsen ikke burde anvendes i den konkrete situation. Klageren havde ikke fået medhold i nævnet. Skatterådet anførte, at klager kunne påklage sagen til Landsskatteretten og til domstolene, og at disse instanser ville foretage bedømmelse af de konkret foreliggende omstændigheder og beviser. | ||
Skatterådet fandt ikke, at en nævnsafgørelse kunne tilsidesættes som åbenbart ulovlig, da sagen var en klar bevissag. Skatterådet lagde endvidere vægt på, at nævnets afgørelse af skatteyderen kunne indbringes for Landsskatteretten. | ||
Efter indstilling fra SKAT ændrede Skatterådet en åbenbart ulovlig afgørelse, der var truffet af et skatteankenævn. | ||
Skatterådet ændrede ikke en åbenbart ulovlig afgørelse, idet de faktiske begivenheder, der blev lagt til grund for sagens afgørelse, måtte karakteriseres som usædvanlige. | ||
Skatterådet afviste i to enslydende sager at ændre skatteankenævnets afgørelse med den begrundelse, at afgørelsen ikke var åbenbart ulovlig. Skatterådet fandt, at der var tale om en bedømmelse af, om dokumentationen var tilstrækkelig, og om de udbetalte befordringsgodtgørelser rent faktisk var ydet for kørsel for arbejdsgiveren. Der var således tale om en konkret bevisvurdering, som Skatterådet ikke havde grundlag for at tilsidesættelse. Betingelserne for at ændre nævnets afgørelse var derfor ikke opfyldt. | ||
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling om, at en skatteansættelse, som et skatteankenævn havde foretaget, blev ændret. | ||
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling om, at en skatteansættelse, som et skatteankenævn havde foretaget, blev ændret. | ||
I tre enslydende sager nægtede Skatterådet rådgiver fradrag for betalt erstatning i forbindelse med en selskabstømmersag. |