Dette afsnit handler om reglerne for motorankenævnenes sammensætning.
Afsnittet indeholder:
Skatteministeren bestemmer landets inddeling i motorankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte motorankenævn. Se SFL § 8, stk. 1.
Landet er opdelt i 4 motorankenævnskredse. Se BEK nr. 1227 af 24/10/2013.
Klage over en afgiftspligtig værdi m.v. af motorkøretøjer behandles af det motorankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl eller hjemsted på det tidspunkt, hvor den påklagede afgørelse blev truffet. Har klageren ikke bopæl eller hjemsted i Danmark, behandles klagen af Motorankenævn Sydjylland-Fyn.
Se BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 2, stk. 3.
Motorankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil. Udnævnelseskompetencen omfatter også, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne. Se SFL § 8, stk. 4 og SFL § 9, stk. 3.
Ministeren har bemyndiget direktøren for Skatteankestyrelsen til at
Se SFL § 8, stk. 4 og SFL § 9.
Om udnævnelser for den ordinære funktionsperiode blev det i bemærkningerne til bestemmelsen anført, at der påtænktes anvendt en procedure, hvorefter skatteministeren godkender en navneliste over medlemmer og suppleanter i de enkelte nævn udarbejdet af SKATs Ankecenter, hvorefter chefen for Ankecentret bemyndiges til at tilskrive nævnsmedlemmerne og suppleanterne om udnævnelsen, jf. afsnit 3.1.3.1. i bemærkningerne til lovforslaget.
Direktøren for Skatteankestyrelsen er ikke bemyndiget til at tilbagekalde udnævnelse af nævnsmedlemmer og suppleanter. Se SFL § 9, stk. 4.
Mindst 2 af medlemmerne udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationen af bilejere. Et af de indstillede medlemmer og dettes suppleant skal være teknisk sagkyndige, henholdsvis handelskyndige. De resterende medlemmer udnævnes efter indstilling fra forhandlerorganisationerne for bilbranchen. Kun personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen her i landet, kan indstilles.
Se SFL § 8, stk. 4.
Under særlige omstændigheder kan direktøren for Skatteankestyrelsen undlade at udnævne en indstillet person. Årsagerne til at undlade at udnævne kan være manglende indgivelse af selvangivelse eller manglende overholdelse af afdragsordning om restancer.
Funktionsperioden for motorankenævnet begynder den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder. Se SFL § 8, stk. 2.
Et motorankenævn vælger selv en formand og en næstformand. Se SFL § 10, stk. 1.
Personer, der er ansat i SKAT eller i Skatteankestyrelsen, kan ikke være medlem af motorankenævnet. Se SFL § 15, stk. 1.
Personer, der er medlem af eller stedfortræder i Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankenævnet eller vurderingsankenævnet kan ikke samtidig være medlem af motorankenævnet. Se SFL § 15, stk. 2.
Det at være motorankenævnsmedlem er et borgerligt ombud, hvorfor der er pligt til at modtage valg.
En person kan dog kræve sig fritaget for valg, hvis vedkommende
Se hjemlen i SFL § 8, stk. 5.
Et medlem skal udtræde, hvis det mister sin valgbarhed. Se SFL § 9, stk. 1.
Endvidere kan et medlem udtræde af nævnet, hvis den pågældende på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Et medlem kan meddeles orlov i en periode på op til 12 måneder. Se SFL § 9, stk. 2.
Ministeren har bemyndiget direktøren for Skatteankestyrelsen til at meddele udtræden af ankenævn og til at imødekomme anmodninger om udtræden af ankenævn. Se SFL § 9, stk. 1 og stk. 2.
Når et medlem udtræder af nævnet eller meddeles orlov, indtræder suppleanten i nævnet. Se SFL § 9, stk. 3.
Skatteministeren kan under særlige omstændigheder tilbagekalde udnævnelsen af et medlem. Se SFL § 9, stk. 4. Denne bemyndigelse er ikke delegeret til direktøren for Skatteankestyrelsen.
Motorankenævnet kan på ethvert tidspunkt i funktionsperioden træffe beslutning om at opdele sig i besluttende led. Beslutningen om opdeling i besluttende led, samt antal og størrelse af de besluttende led træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed.
Formanden eller en næstformand skal være medlem af alle besluttende led, og leddet skal herudover have mindst to medlemmer.
Ved opdelingen i besluttende led skal der henses til, at disse får en alsidig sammensætning. Der er ikke i lovgivningen angivet en nærmere definition af begrebet "alsidig sammensætning".
Det er endvidere et krav, at ethvert medlem skal have sæde i mindst et besluttende led. Der er intet til hinder for, at et medlem kan sidde i flere besluttende led.
Selv om et motorankenævnsmedlem ikke har sæde i et besluttende led, kan vedkommende
Nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig, samt til at forlange sager forelagt til afgørelse for det samlede ankenævn. En sag kan forlanges forelagt det samlede motorankenævn såvel før som efter, at det besluttende led har truffet afgørelse i sagen.
Kravet om, at en sag ønskes behandlet i det samlede nævn, skal være fremsat inden afslutningen af det møde, hvor sagen er behandlet. Mødet anses for afsluttet ved protokollens underskrift.
Se SFL § 10, stk. 3 og BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 7.