Dette afsnit handler om kravet om, at forhåndstilkendegivelsen skal have indflydelse på den skattepligtiges handlinger for undtagelsesvis at kunne binde myndigheden.
Afsnittet indeholder:
Retspraksis viser, at tilkendegivelsen skal være egnet til at have indflydelse på den skattepligtiges efterfølgende dispositioner, således at den skattepligtige ville lide tab, hvis tilkendegivelsen ikke lægges til grund.
Tilkendegivelsen skal være afgivet før det tidspunkt, hvor den skattepligtige disponerer. Hvis tilkendegivelsen først er afgivet efter virksomhedens/borgerens dispositioner, kan der aldrig støttes ret på den.
Højesteret har således i en række afgørelser fastslået, at det forhold, at skattemyndighederne har godkendt en skattemæssig behandling af et bestemt forhold i relation til bestemte indkomstår, ikke medfører, at der nu kan støttes ret på godkendelsen for efterfølgende år.
I afgørelserne er det et fælles træk, at den skattemæssige disposition, der udløser retsstillingen er foretaget inden godkendelsen. Se TfS 1998, 394 HD. Højesteret nægtede fradrag for renter for 1989 og 1990. At myndighederne havde godkendt fradrag for indkomstårene 1984-1988 kunne ikke medføre en retsbeskyttet forventning. Se tilsvarende UfR 1997, 302 H, UfR 1996, 391 H og UfR 1994, 792 H.
Højesterets afgørelser er fulgt op af flere afgørelser fra landsretterne.
Østre Landsret slog fast, at SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen af 8. maj 2006 ikke havde været bestemmende for skatteyders skattemæssige dispositioner for 2004, hvorfor der allerede derfor ikke kunne støttes ret på agterskrivelsen. Se SKM2013.163.ØLR.
Vestre Landsret slog fast, at der ikke kunne støttes ret på en tilkendegivelse fra det dagældende ToldSkat om, at der kunne afskrives på et kursuscenter. Tilkendegivelsen var afgivet flere år efter købet af ejendommen. Se SKM2008.350.VLR
Tilsvarende Østre Landsret i en sag, der angik den erhvervsmæssige status for et stutteri, der var erhvervet i 1988, og hvor den påberåbte tilkendegivelse først var givet i 1994, dvs. 6 år efter købet. Se SKM2003.132.ØLR. På samme måde Østre Landsret, hvor skattemyndighederne for tidligere år havde anset en discjokey for selvstændig erhvervsdrivende. Der kunne ikke støttes ret herpå, idet de dispositioner, der medførte, at der tidligere ansås at foreligge selvstændig erhvervsvirksomhed, var foretaget før tidspunktet for myndighedens udmelding. Se SKM2002.561.ØLR
Se i overensstemmelse hermed Skatterådet i SKM2006.106.SR.
Hvis tilkendegivelsen er afgivet før, der disponeres, er den egnet til at have indflydelse på den skattepligtiges dispositioner. Skal borgeren/virksomheden undtagelsesvis støtte ret på tilkendegivelsen, skal tilkendegivelsen samtidig være afgørende for borgerens/virksomhedens dispositioner, og der skal bestå en reel valgmulighed. I retspraksis formuleres det ofte således, at borgeren/virksomheden skal have indrettet sig på forhåndstilkendegivelsen.
En virksomhed havde modtaget en forhåndstilkendegivelse om betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse. Virksomheden kunne ikke støtte ret på tilkendegivelsen, da virksomheden ikke havde forsøgt at indrette sig på den. Se TfS 1999, 601 ØLD.
En skattepligtig havde modtaget en forhåndstilkendegivelse om kravene til fradrag for plejebørn. Der kunne ikke støttes ret på tilkendegivelsen, da der ikke i overensstemmelse med tilkendegivelsen var forsøgt indsamlet dokumentation for udgifterne til plejebørnene. Se TfS 1994, 551 VLD.
En bank kunne ikke støtte ret på ToldSkats afgørelse for tidligere år, og Landsskatteretten bemærkede, at banken ikke havde disponeret i tillid til ToldSkats tidligere afgørelse. Se SKM2009.448.LSR.
En virksomhed kunne støtte ret på en ukorrekt tilkendegivelse fra det daværende tolddirektorat om, at der var tale om momspligtig virksomhed. Der blev henvist til, at virksomheden havde indrettet sig i tillid til tilkendegivelsen og ville lide tab, hvis tilkendegivelsen ikke blev fulgt. Se TfS 2000, 1019 LSR.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
TfS 1998, 394 HD | Disposition foretaget inden tilkendegivelsen. Ikke støtte ret. | |
UfR 1997, 302 HD | Dispositionen foretaget inden tilkendegivelsen. Ikke støtte ret. | |
UfR 1996, 391 HD | Dispositionen foretaget inden tilkendegivelsen. Ikke støtte ret. | |
UfR 1994, 792 HD | Dispositionen foretaget inden tilkendegivelsen. Ikke støtte ret. | |
Landsretsdomme | ||
Der kunne ikke støttes ret på agterskrivelsen af 8. maj 2006, idet den ikke kunne have været bestemmende for skatteyders dispositioner i 2004. | Stadfæstelse af SKM2012.442.BR, dog med lidt ændret begrundelse. | |
Salg af ejendom foretaget inden tilkendegivelsen. Ikke støtte ret. | ||
Stutteri erhvervet 6 år før tilkendegivelse om erhvervsmæssig. Ikke støtte ret. | ||
Dispositioner der medførte erhvervsmæssig virksomhed foretaget før tilkendegivelse. Ikke støtte ret. | ||
TfS 1999, 601 ØLD | Tilkendegivelse om skattefri rejsegodtgørelse. Ikke indrettet sig i tillid til den. Ikke støtte ret. | |
TfS 1994, 551 VLD | Tilkendegivelse om krav til fradrag for plejebørn. Ikke indrettet sig i tillid, da ikke indsamlet dokumentation. | |
Byretsdomme | ||
Den omstændighed, at der havde været en trykfejl i position 8528 71 90 i den danske udgave af toldtariffen bevirkede ikke, at importøren var berettiget til toldfritagelse. Fejlen måtte således anses som åbenbar for importøren, ligesom det ikke var godtgjort, at fejlen havde været bestemmende for importørens toldangivelse. | ||
Ikke støtte ret på breve fra skattemyndighederne, da dispositionen var foretaget inden disse. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
Bank kunne ikke støtte ret på tilkendegivelse. Ikke indrettet sig på den. | ||
TfS 2000, 1019.LSR | Virksomhed modtaget urigtig tilkendegivelse om momspligt. Indrettet sig i tillid. Kunne støtte ret. | |
Skatterådet | ||
Spaltningsdato lå før tilkendegivelse. Ikke støtte ret. | ||
Skatteankestyrelsen | ||
SKM2015.612.SANST | En klager var med rette ikke blevet anset for berettiget til omkostningsgodtgørelse. Den omstændighed, at der i tilknytning til afgørelsen i klagesagen var afgivet en udtalelse om medholdsgraden, kunne ikke ændre herved. Da udtalelsen blev afgivet i tilknytning til klagesagens afslutning, kunne den ikke have påvirket virksomhedsindehaverens beslutning om at antage sagkyndig bistand til at føre klagesagen. Allerede af denne årsag kunne virksomhedsindehaveren ikke støtte ret på at få omkostningsgodtgørelse på grund af udtalelsen. |