Dokumentets metadata

Multimediebeskatning, SIM-kort stillet til rådighed af arbejdsgiveren

Skatterådet bekræftede, at spørgers medarbejder ikke vil være omfattet af multimediebeskatning, når arbejdsgiveren stiller et SIM-kort til rådighed for medarbejderne til erhvervsmæssigt brug, da medarbejderen underskriver en tro- og loveerklæring, og arbejdsgiveren fører kontrol med, at SIM-kortet rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt. Dette forudsætter dog, at det er nødvendigt for arbejdet, at SIM-kortet tages med hjem.

Spørgsmål

1. Arbejdsgiver overvejer at stille et SIM-kort til rådighed for en medarbejder til erhvervsmæssigt brug. Hvis medarbejderen underskriver en tro- og loveerklæring, og arbejdsgiveren fører kontrol, vil medarbejderen så være fritaget for multimediebeskatning, selv om han tager en mobiltelefon med hjem, hvori der er indsat det af arbejdsgiveren betalte SIM-kort?

Spørgers opfattelse

1. Ja.

SKATs indstilling

1. Ja, såfremt det er nødvendigt for arbejdet, at SIM-kortet tages med hjem.

Mobiltelefonen er en såkaldt dual-simtelefon, som reelt er to telefoner i samme apparat. Den forsynes med et SIM-kort, der anvendes ved erhvervsmæssige samtaler, og et andet SIM-kort, som anvendes ved private samtaler. Telefonen har således to telefonnumre og kan håndtere de to SIM-kort samtidig, således at begge er aktive på samme tid.

De to SIM-kort kan være fra forskellige telefonselskaber.

Fordelen ved denne type telefoner er, at medarbejderen, som får telefon stillet til rådighed alene til erhvervsmæssig brug, undgår at skulle anskaffe sig mobiltelefon nr. to til privat brug, idet dual-SIM-telefonen kan anvendes til begge formål.

Når medarbejderne ringer op, vælger han, hvilket nummer der skal ringes fra. Er der tale om en erhvervsmæssig samtale, vælges der at ringe fra det nummer, som er knyttet til det erhvervsmæssige SIM-kort. Er der tale om et privat opkald, vælges der det nummer, som er knyttet til det private SIM-kort.

Det er muligt at forsyne telefonen med to ringetoner, således at man kan høre, om et udefra kommende opkald er til det erhvervsmæssige telefonnummer eller til det private nummer.

Sms'er kan ligeledes sendes og modtages på hvert telefonnummer.

Der vil blive underskrevet en tro- og loveerklæring om, at det erhvervsmæssige telefonnummer ikke vil blive anvendt til private formål. Arbejdsgiver vil kontrollere dette i henhold til bestemmelserne i SKAT's vejledning til borgere og virksomheder om multimediebeskatning.

Medarbejderen betaler telefonapparatet samt samtaler m.v., der foretages over det private telefonnummer. Arbejdsgiver betaler samtaler m.v., der foretages over det erhvervsmæssige telefonnummer.

Efter spørgers opfattelse vil denne situation ikke udløse multimediebeskatning af medarbejderen, da det erhvervsmæssige telefonnummer ikke anvendes til private formål. Medarbejderen betaler selv alle private telefonsamtaler og sms'er m.v. via det private telefonnummer. Der er således ikke tale om, at der stilles et personalegode til rådighed.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Retspraksis

SKM2009.683.SR

Skatterådet kunne bl.a. bekræfte, at formodningen for privat rådighed over en mobiltelefon, som arbejdsgiveren stillede til rådighed for den ansatte, kunne afkræftes, såfremt arbejdsgiveren førte kontrol, da arbejdstageren underskrev en tro og loveerklæring.

Begrundelse

Der er i denne sag tale om, at arbejdsgiveren stiller et SIM-kort til rådighed for en medarbejder. Medarbejderen har selv et mobiltelefon-apparat, hvori SIM-kortet indsættes til brug for erhvervsmæssige samtaler. Mobiltelefonen har endvidere mulighed for, at medarbejderen indsætter et SIM-kort til privat brug.

SKAT finder, at denne situation, hvor arbejdsgiveren stiller et SIM-kort til rådighed for den ansatte og dermed betaler forbrugsudgifterne og abonnementsudgifterne, skal behandles på samme måde, som når arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed.

Når en mobiltelefon og/eller bærbar PC tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at der er privat rådighed over godet/goderne, hvilket fremgår af LFB 2009-05-18 nr. 199 (L 199):

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

Det fremgår endvidere af L 199:

"Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke."

Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang.

Vedrørende en mobiltelefon er der således mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:

• Telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet
• Der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.
• Telefonen rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt.

Spørger har oplyst, at medarbejderen underskriver en tro og loveerklæring, og arbejdsgiveren vil føre kontrol med, at SIM-kortet kun anvendes erhvervsmæssigt.

SKAT finder derfor, at medarbejderen ikke vil være omfattet af multimediebeskatning, såfremt det er nødvendigt for arbejdet, at SIM-kortet tages med hjem.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.