C.D.1.1.10.10.1 Introduktion til afsnittet om opgørelse af minimumsindkomsten for bevisudstedende minimumsbeskattede investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at en investeringsforening, en SIKAV og en værdipapirfond har mulighed for at vælge at blive minimumsbeskattet:

Hovedprincipperne for opgørelse af minimumsindkomsten for investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde med minimumsbeskatning

Indtil 1. januar 2013 var det kun investeringsforeninger, som kunne omfattes af de daværende regler om udloddende investeringsforeninger.

Baggrunden for de tidligere regler om udloddende investeringsforeninger var, at medlemmet af foreningen så vidt muligt skulle beskattes af udlodninger fra foreningen, som om medlemmet havde foretaget investeringen selv. Det var eksempelvis tilstræbt, at afkast, der ville have været skattefrit ved en direkte investering, også var skattefrit som udlodning fra foreningen. I overensstemmelse hermed var den skattemæssige behandling af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger afhængig af den investering, som dannede baggrund for udlodningen.

Ved lov nr. 557 af 18. juni 2012, om indførelse af værdipapirfonde og selskaber med kapital der er variabel (SIKAV'er) samt regler om indberetning af afkast fra værdipapirfonde m.v., blev der åbnet mulighed for i Danmark at stifte såkaldte SIKAV'er fra og med den 1. juli 2012.

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev ligningslovens § 16 C ændret, så både investeringsforeninger og SIKAV'er kan blive omfattet af ligningslovens § 16 C. Samtidig blev flere begreber ændret.

Ved styresignal SKM2016.98.SKAT blev det fastslået, at værdipapirfonde skulle anses for selvstændige skattesubjekter. Det betyder, at de nu også kan blive minimumsbeskattede.

Investeringsinstitutter, det vil sige enten investeringsforeninger, SIKAV'er eller værdipapirfonde, opgør via minimumsindkomsten de indtægter og gevinster, der ville være skattepligtige ved personers direkte investering. Investeringsinstitutterne kan ligeledes i vidt omfang foretage fradrag i minimumsindkomsten for de tab, der ville være fradragsberettigede hos personer ved direkte investering. På den måde tilstræbes det, at deltagerne beskattes som var investeringen foretaget direkte, samt at beskatningen sker med det fulde beløb (hvis der sker geninvestering af afkast uden fornyet indskud, beskattes afkastet som minimumsindkomst, og afkastet anses for et nyt indskud i investeringsinstituttet). Endelig beskattes deltageren i samme periode, som afkastet optjenes.

Opgørelsen af minimumsindkomststen sker ved, at de under afsnit C.D.1.1.10.9.2 "Indtægt" reduceres med de under afsnit C.D.1.1.10.9.3 "Fradrag".

Når investeringsinstituttet har beregnet minimumsindkomsten, er det muligt at nedrunde minimumsindkomsten til et beløb, som er deleligt med 0,10 pct. af bevisernes pålydende. Et eventuelt ikke beskattet beløb skal indgå ved opgørelse af minimumsindkomsten det følgende år. Se nærmere under afsnit C.D.1.1.10.10.4 "Nedrunding af minimumsindkomsten".

Summarisk opgørelse

I stedet for at opgøre minimumsindkomsten krone for krone, kan foreningen vælge en summarisk opgørelse af minimumsindkomsten. Vælges den summariske opgørelse, skal urealiserede gevinster indgå i minimumsindkomsten, og tab fra tidligere år kan ikke fremføres til at nedsætte gevinsten i et senere år.

Fra og med 1. januar 2013, det vil sige den opgørelse af minimumsindkomsten som skal ske i 2014, er det kun de foreninger, som inden da havde valgt at anvende den summariske opgørelses, som kan anvende metoden. Se § 15, stk. 9 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, som ændret til stk. 10 i lov nr. 1354 af 21. december 2012.

Det betyder, at fx SIKAV'er og værdipapirfonde ikke kan anvende den summariske opgørelse.

Beskatning af minimumsindkomsten

Minimumsindkomsten beskattes på følgende måde hos personer:

Hvis minimumsindkomsten ikke udloddes, anses beløbet for et nyt indskud.

Se også

Se også afsnit C.B.4.2 "Udlodning fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde", hvor det beskrives, hvordan henholdsvis almindelige investorer, investorer der driver næring med køb og salg af aktier og selskaber, fonde m.fl. skal beskattes af minimumsindkomsten.

Afdeling opdelt i andelsklasser - forskellige konti i pengeinstitut til andelsklasserne

SKAT har fået oplyst, at praktiske hensyn gør det nødvendigt, når en minimumsbeskattet afdeling, som er opdelt i andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne alene består i, at omkostningerne skævdeles, at have forskellige konti i pengeinstitutter til håndtering af andelsklassernes forskellige omkostninger og betaling heraf.

SKAT finder, at hvis kontiene ikke er rentebærende, således at det kun er den fælles "kontoordning", som dækker hele afdelingen, som forrentes, kan instituttet godt omfattes af LL § 16 C, forudsat at der på de særlige konti tilknyttet hver andelsklasse, som ikke forrentes, alene står de beløb, som er nødvendigt for at få det til at hænge sammen i praksis.

Bemærk

SKAT er ikke bekendt med, om dette kan lade sig gøre efter reglerne for UCITS. Skattemæssigt er det en betingelse, at fordeling af afkast efter LL § 16 C er opfyldt. Det har ikke under lovarbejdet med den nuværende LL § 16 C været overvejet, hvordan andelsklasserne i praksis kan håndteres for at opfylde LL § 16 C.