Ved en investeringsforening forstås en sammenslutning af investorer, der fx investerer i aktier, obligationer og fast ejendom.
Investeringsforeninger har eneret til at markedsføre sig over for offentligheden. Investeringsforeninger er derfor det vigtigste mellemled, men ikke det eneste mulige. Man kan også forestille sig et aktieselskab skudt ind imellem investor og den egentlige investering.
I skatteretlige sammenhænge er en investeringsforening et bredt begreb. Det dækker fx både de egentlige investeringsforeninger, specialforeninger (med en særlig snæver investeringsprofil) og fåmandsforeninger (med en lukket medlemskreds). Det skatteretlige begreb investeringsforening dækker også hedgeforeninger.
Begrebet investeringsforening dækker kun foreninger, der investerer. Aktieselskaber, der investerer, er ikke dækket af begrebet.
I skatteretten deles investeringsforeningerne op i kontoførende investeringsforeninger og bevisudstedende foreninger.
Investeringsforeninger er ofte opdelt med flere underafdelinger, der hver varetager deres særlige område. Da hver afdeling er selvstændig skattepligtig, kan den ene afdeling fx godt være en udloddende afdeling, mens andre afdelinger i investeringsforeningen er kontoførende eller akkumulerende investeringsforeninger.
Fysiske personer, som ikke har som erhverv at handle med værdipapirer, vil oftest investere i de såkaldte udloddende investeringsforeninger. Hvorimod fx forsikringsselskaber og andre store investorer ofte investerer via andre investeringsforeninger.